Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Fællesskab og ansvar

Fællesskab og ansvar
En kvalitativ undersøgelse af danskernes opfattelse
af ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse
Lis Holm Petersen
Syddansk Universitetsforlag
2008

© Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2008
Trykt af Narayana Press, Gylling
Forsideillustration:
Scanpix
ISBN 978 87 7674 322 2
Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse af danskernes opfattelse af
ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse er udgivet med støtte fra og
på foranledning af: Velfærdsministeriet, ÆldreForum og Servicestyrelsen
Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller
anden mangfoldiggørelse af denne bog
er kun tilladt med forlagets tilladelse eller
ifølge overenskomst med Copy-Dan.
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55
5230 Odense M
www.universitypress.dk

Indholdsfortegnelse
Velfærd for ældre – holdning og handling ................................................. 7
Forord ......................................................................................................... 11
1. Indledning................................................................................................ 13
2. Undersøgelsens struktur og design ......................................................... 17
Indledning............................................................................................ 17
Formål.................................................................................................. 17
Forskningsspørgsmål ........................................................................... 18
Undersøgelsens kontekst ..................................................................... 18
Metode................................................................................................. 22
Validitet ............................................................................................... 22
3. Velfærdsstaten som risikofællesskab....................................................... 25
Tre velfærdsregimer ............................................................................ 27
Regimetypologien og det danske pensionssystem............................... 31
Pensionssystem og respondentprofiler ................................................ 35
Sammenfatning.................................................................................... 37
4. Holdninger til velfærd – udvikling af hypoteser...................................... 39
Kort- og langsigtet egeninteresse......................................................... 40
Sociologi og kultur .............................................................................. 42
Normative argumenter og retfærdighedsopfattelser ............................ 47
Reciprocitet.......................................................................................... 48
Behov................................................................................................... 49
Fortjeneste ........................................................................................... 51
Rettigheder........................................................................................... 52
Sammenfatning.................................................................................... 54
5. Metode og operationalisering ................................................................. 55
Valg af det kvalitative interview som metode ..................................... 55
Kvalitative interviews og vignetter...................................................... 56
Respondentudvælgelse ........................................................................ 59

Respondenttype 1 – Den privatbaserede pensionsprofil...................... 59
Respondenttype 2 – Den arbejdsmarkedsbaserede pensionsprofil ...... 60
Respondenttype 3 – Den fællesskabsbaserede pensionsprofil............. 61
Operationalisering af hypoteser – samspillet mellem vignetter og
respondentudvælgelsen........................................................................ 62
6. Analyse .................................................................................................... 67
7. Normative begrundelser .......................................................................... 71
Behovsargumentet ............................................................................... 71
Argumentet om fortjeneste .................................................................. 78
Rettighedsargumentet .......................................................................... 87
Institutionelle normer og egeninteresse............................................... 91
Sociologi og kultur............................................................................... 91
Egeninteresse ....................................................................................... 94
Sammenfatning.................................................................................... 97
8. Konklusion............................................................................................... 105
Litteraturfortegnelse ................................................................................... 113
Bilag A. Oversigt over respondenter ........................................................... 120
Bilag B. Information til respondenter.......................................................... 121
Bilag C. Interviewguide............................................................................... 122
6

Velfærd for ældre
– holdning og handling
Velfærd for ældre – holdning og handling er et større, sammenhængende projekt,
der er gennemført ved Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet
for ÆldreForum, Socialministeriet og Servicestyrelsen.
Projektet skal styrke og kvalificere debatten om de ældres placering og rolle i
velfærdssamfundet, bidrage med en viden, der kan give et godt grundlag for
fremtidige beslutninger om politiske initiativer med henblik på de ældre og
afdække forventninger, fordomme og holdninger i den offentlige debat, når det
drejer sig om de ældre og om livet som ældre.
Projektet er indtil nu blevet afrapporteret i
Charlotte Wien, Ældrebilledet i medierne gennem 50 år. En undersøgelse af
ældrestereotyper i dagbladene fra 1953 til 2003, Syddansk Universitetsforlag,
2005;
Marie Konge Nielsen, Et godt liv som gammel, Syddansk Universitetsforlag,
2006;
Christian Elmelund-Præstekær og Charlotte Wien, Mediestormens magt. Om
mediestorme på ældreområdet og deres indflydelse på ældrepolitikken, Syddansk
Universitetsforlag, 2007.
I Ældrebilledet i medierne gennem 50 år kortlagde Charlotte Wien det billede,
medierne i et 50-årigt perspektiv har tegnet af samfundets ældre, hvordan billedet
har varieret, og hvad disse ændringer skyldes. Hun analyserede fem dagblades
dækning af »de ældre« for at undersøge, om ældre, som mange – herunder
mange ældre – mener, beskrives som »svage«, om dette billede er blevet mere
udtalt, og hun ræsonnerede over, om det er muligt at påvirke mediernes billeder
af de ældre som samfundsgruppe. Analysen belyste samspillet mellem mediebilledet
og samfundsudviklingen.
Et andet spørgsmål handler om de forestillinger og ønsker, danskerne har til
»det gode liv« som gammel. Det spørgsmål tog Marie Konge Nielsen livtag
med i Et godt liv som gammel. Hun beskrev ønsker og forestillinger om livet
7

som gammel hos 33 danskere i alderen mellem 19 og 99 år og inddrog desuden
interviews med lands- og kommunalpolitikere samt fremtrædende aldringsforskere
om »det gode liv som gammel«. Undersøgelsen viste, at »det gode liv som
gammel« forbindes med ønsker om aktivitet, uafhængighed, frihed, værdighed,
respekt og tætte familiebånd. En anden hovedpointe var, at ældretilværelsen
ikke blev opfattet løsrevet fra den øvrige del af livet, og at de fleste så langt som
muligt ønskede at fortsætte det hidtidige liv. Derfor er det at bevare livsgnisten
og den fysiske formåen vigtig for det gode liv som gammel. Marie Konge Nielsen
fremhævede, at faste aldersgrænser medvirker til at dele livet op i kunstige
faser og forstærker den holdning og forventning, at livet nødvendigvis ændrer
sig, når man bliver gammel, og at høj alder i sig selv er et problem.
I Mediestormens magt undersøgte Christian Elmelund-Præstekær og Charlotte
Wien, hvordan de ældre og ældrepolitikken optrådte i mediestorme og medieorkaner.
Formålet var dels at se på brugen af klicheer og stereotyper i beskrivelsen
af de ældre og dels at afdække det mulige samspil mellem en stærk mediefokusering
og politiske handlinger.
Samtidig med nærværende bog om Fællesskab og ansvar, En kvalitativ undersøgelse
af danskernes opfattelse af ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse
offentliggøres også en analyse Plejehjemstilsyn – politik på pressens
præmisser af Asbjørn Sonne Nørgaard, Didde Cramer Jensen og Maud Rosendahl
samt Jørn Henrik Petersens monografi Hjemmehjælpens historie, Idéer,
holdninger, handlinger.
Selv om den enkelte publikation har et bestemt kernetema, berører de alle en
lang række fælles spørgsmål:
• Hvad er idealerne og visionerne bag »ældrepolitikken«?
• Hvem er de ældre? Hvad er deres behov? Hvad er deres ønsker?
• Bygger politiske initiativer på overordnede og principielle overvejelser?
• Er det interessegrupper eller medier, der fremprovokerer initiativer?
• Opfatter borgerne sig i stigende grad som forbrugere, der stiller krav?
• Hvad former menneskers forventninger til livet som ældre?
• Har medier, politikere og »samfund« et særligt menneskesyn, når talen
er om ældre?
• Hvad er forholdet mellem det offentliges, den enkeltes, familiens og de
nære netværks ansvar?
8

• Hvordan ser de yngre på de ældre?
• Hvad er de yngres forventninger til deres egen alderdom?
Samtidig med offentliggørelsen af Hjemmehjælpens historie, Idéer, holdninger,
handlinger; Fællesskab og ansvar, En kvalitativ undersøgelse af danskernes
opfattelse af ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse og Plejehjemstilsyn
– politik på pressens præmisser offentliggøres også projektets sidste og
samlende publikation Velfærd for ældre – holdning og handling, der fortæller
historien om det aldrende samfund, dets problemer og de mulige løsninger.
Jørn Henrik Petersen,
Center for Velfærdsstatsforskning,
Syddansk Universitet
Januar 2008
9

Forord
Den første og største tak skal gå til dem, som har villet lade sig interviewe til
denne undersøgelse. Stort set alle interviewene er foregået i respondenternes
eget hjem og den gæstfrihed og imødekommenhed, jeg her er blevet mødt med,
har gjort dette projekt til en helt særlig oplevelse.
Jeg takker også deltagerne i workshoppen på Konferencen ”Getting beyond the
Nordic Welfare Model” i Helsinki, august 2007 for input til undersøgelsens
teoretiske design. En stor tak skal også lyde til Lotte Bøgh Andersen fra Institut
for Statskundskab i Århus for gode og værdifulde kommentarer til undersøgelsens
metodiske design i forbindelse med ph.d. kurset ”Qualitative techniques:
Depth and Width”.
Til Jørn Henrik Petersen en varm tak for de mange spændende, motiverende og
lærerige samtaler, som dette projekt har givet anledning til. Og tak ikke mindst for
i tidernes morgen at have taget initiativet til dette grandiose projekt.
Endelig en særlig tak til Per Gjeding fra Undervisnings- og Genoptræningscenteret
Aktiv Form. Uden din hjælp havde fysikken for alvor stillet sig i vejen for
at gennemføre denne undersøgelse.
Lis Holm Petersen
11

1. Indledning
Denne undersøgelse handler om forholdet mellem menneske og samfund. Om
ansvar og pligter, rettigheder og retfærdighed.
Det er et menneskeligt grundvilkår, at vi fødes ind i en eller anden form for
fællesskab – et samfund. Om man fødes på den ene eller anden side af kloden, i
den ene eller den anden type samfund, har overordentlig stor betydning for hvor
megen hjælp og støtte, man kan forvente at modtage fra fællesskabet på ens
færd gennem livet. I Danmark lever vi i et velfærdssamfund. Det betyder, at vi
lever i et samfund, der vil, at borgerne skal ”færdes vel” gennem livet. Derfor er
vi ikke overladt til os selv på rejsen.
Det handler grundlæggende om, at vi både i tilfælde af forudsigelige og ikkeforudsigelige
hændelser i vores liv – ulykker, sygdom, handicap, arbejdsløshed,
alderdom – kan forvente en håndsrækning fra fællesskabet, som i praksis personificeres
af staten eller ”det offentlige”. Staten er, om man vil, fællesskabets
ansigt, og vi har altså ikke blot en stat, men en velfærdsstat.
Sammenlignet med andre lande bygger den danske velfærdsstat i høj grad på en
række generelle og universelle rettigheder. Esping Andersen (1990) har gjort
universalismen – forstået som universel dækning og høje ydelser – til kendetegnet
ved den særlige nordiske velfærdsstatsmodel. Denne står i modsætning til
både den ”Bismarckske” konservative model, som er baseret på social forsik-
13

ing og risikospredning inden for afgrænsede homogene grupper, og til den
liberale model, der bygger på lave ydelser forbeholdt de dårligst stillede (Esping
Andersen 1990).
Netop det forhold, at den danske velfærdsstat tager hånd om alle dens borgere,
inklusive dem der principielt ingen nød lider, har ledt mange iagttagere til at
betegne denne samfundstype – og ikke mindst den type borgere, som dette samfund
hævdes at skabe – som syg.
Ikke mindst historikeren Henrik Jensen har i sine to digre værker Ofrets Århundrede
(1998) og Det Faderløse Samfund (2003) gjort sig til talsmand for en
samfundsdiagnose, der ikke er særlig opløftende. Helt overordnet er problemet
tilsyneladende, at vi er gået fra en pligtkultur til en rettighedskultur.
Før var det klart for enhver, at der var et personligt ansvar forbundet med at
være borger i en velfærdsstat. Velfærdsstaten var en næstekærlig og solidarisk
institution, og borgernes forhold til velfærdsstaten og deres moral kunne bedst
beskrives ved hjælp af maksimer som fx ”Ingen ønsker unødigt at ligge samfundet
til last” og ”De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”. I dag må
man ifølge Henrik Jensen sande, at velfærdsstaten forudsætter en sådan pligtkultur,
en fast holdning til ansvar og selvbegrænsning i befolkningen; men det
kniber for befolkningen at leve op til kravene.
Det skyldes, siger Henrik Jensen, at en rettighedskultur er vokset frem, og at
borgermoralen er blevet fortrængt af en offermoral, som på ingen måde harmonerer
med de solidariske forestillinger, der var velfærdsstatens udgangspunkt.
Borgerne er angiveligt holdt op med at betragte sig selv som borgere og opfatter
sig i stedet som klienter, brugere, patienter, ofre, der ikke har noget ansvar, ingen
pligter, men kun rettigheder. Velfærdssystemets tilbud opfattes som en
medfødt ret. I stedet for solidaritet er grundprincippet, at den enkelte søger det
størst mulige materielle udbytte, og skulle man fejle i denne enøjede stræben
efter velstand og succes, er man et offer for omstændighederne.
Og hvad har et offer brug for? Omsorg og forsørgelse, et plaster på såret, en
mor, hvis man skal tro Henrik Jensen. I den forstand er vores samfund blevet
faderløst. Væk er det samfundsliv, som klart blev domineret af traditionelle
faderlige værdier som pligt, myndighed, hierarki, ansvar, skyld, behovsudsættelse,
arbejdsomhed, lydighed, selvbegrænsning osv. I dets sted er trådt traditio-
14

nelle moderlige værdier som omsorg, nærhed, umiddelbar behovstilfredsstillelse,
inddragelse, følsomhed, kreativitet, terapi m.v. Det er Henrik Jensens diagnose
på samfundsudviklingen i det 20. århundrede – balancen mellem rettigheds-
og pligtkulturen er blevet forrykket, og det er ikke til fordel for velfærdsstaten,
som vi kender den i dag.
En sådan mentalitetshistorisk fortælling og samfundsdiagnosticering er ikke
særlig opløftende – og slet ikke flatterende. Man kan kun holde sig forstemtheden
fra livet ved at lade tvivlen komme ”patienten” til gode og minde sig selv
om, at lægen – Henrik Jensen – ikke har talt med patienten selv.
Nu kan kultur ikke sådan lige måles, ikke vejes, ikke afdækkes empirisk, men
det er muligt at udpege nogle indikatorer på hvilke normative fyrtårne, borgere i
et samfund lader sig guide af. For hvad er kultur, og hvad er værdier? Henrik
Jensen peger selv på en definition af Rieff (1982): ”Kultur er et andet navn for
det mønster af motiver, der orienterer selvet udad mod de fælles mål, i hvilke
det alene kan realiseres og tilfredsstilles”.
Ser man bort fra det lidt terapeutiske anstrøg, som denne definition i en samfundsvidenskabelig
kontekst har, så læg mærke til, at det handler om et selv,
som orienterer sig efter nogle fælles mål, der ligger uden for det enkelte individ,
men som er nødvendige for det enkelte individ. Og så er vi pludselig ikke så
langt fra ideen om det gode samfund, politik, relationen mellem borgere, mellem
borger og samfund, mellem borger og stat. Alt sammen forhold og relationer
som samfundsforskningen søger at afdække empirisk i form af vælgerundersøgelser,
holdningsundersøgelser o.l.
Formålet med denne undersøgelse er at ”tale med patienten” for derved at
komme de moralske begrundelser og retfærdiggørelsen af ansvarsdelingen mellem
borger og samfund, individ og stat nærmere. Hvor langt rækker fællesskabets
ansvar i forhold til den enkelte og den enkeltes ansvar i forhold til fællesskabet?
Har vi vitterligt tabt pligtdimensionen af syne? Fokuserer vi ensidigt på
vore rettigheder? Hvordan begrunder vi rettigheder, hvis det ikke er i modsvarende
pligter?
Det er store spørgsmål, og var det så enkelt, som det umiddelbart ser ud, var der
givetvis allerede blevet udført mange undersøgelser, der kortlagde folks moralske
ræsonnementer og holdningsdannelse i forhold til ansvarsdelingen mellem
individ og samfund. Det er komplekse sager, og der foreligger derfor et større
15

operationelt og metodisk arbejde for med rimelighed til slut at kunne sige, at vi
faktisk er blevet klogere på respondenternes retfærdighedsopfattelser og moralske
overbevisninger i forhold til rettigheder og pligter. Derfor vil man også se,
at teoretiske og metodiske ræsonnementer optager mere plads i denne analyse,
end det er vanligt for sådanne undersøgelser og afrapporteringer.
Da denne undersøgelse er en del af det større projekt Velfærd for ældre – holdning
og handling, som er beskrevet på de forudgående sider, er nogle af rammerne
for undersøgelsen givet: det skal handle om de ældre. Genstandsfeltet er
yderligere blevet afgrænset til at omhandle et af velfærdsstatens kerneområder –
alderdomsforsørgelsen. Endelig spørger undersøgelsen de borgere, der enten
har pensionsspørgsmålet inde på livet eller vil få det i meget nær fremtid. Undersøgelsens
respondenter har med andre ord et langt liv bag sig som borgere i
den danske velfærdsstat, og det skal blive spændende, hvad de, med denne rige
erfaringshorisont, har at berette om ret og rimelighed, pligter og ansvar for egen
og andres velfærd.
16

2. Undersøgelsens struktur og design
Indledning
I det følgende gives en introduktion til undersøgelsens overordnede design og
struktur. Den omfatter undersøgelsens formål, forskningsspørgsmål(ene), undersøgelsens
begrebsmæssige kontekst og metode samt overvejelser om validitet
(Maxwell 1996).
Formål
Undersøgelsens formål er at opnå viden om respondenternes holdning til fordelingen
af ansvar og pligt det enkelte individ og fællesskabet imellem i forhold til
forsørgelsen i alderdommen. Den er derfor i udgangspunktet ikke teoretisk forankret,
men har et eksplorativt sigte. Øvelsen består således af to dele. For det
første skal begreberne fællesskab og ansvar, rettigheder og pligter gives en teoretisk
forankring. For det andet skal undersøgelsen have et forklarende sigte.
Det forskningsmæssige formål er derfor at opnå forståelse af, hvad der påvirker
respondenternes holdning til fordelingen af ansvar mellem individ og fællesskab,
når det drejer sig om varetagelse af de ældres behov for forsørgelse.
17

Forskningsspørgsmål
Formålene giver anledning til at stille tre spørgsmål:
1) Hvad mener den enkelte om fordelingen af ansvaret for individuel velfærd
mellem individet og staten/fællesskabet, når der fokuseres på alderdomsforsørgelsen?
2) Hvad påvirker holdningen til spørgsmålet om ansvar og pligt i forholdet mellem
den enkelte og fællesskabet?
3) Hvordan begrundes holdningen til dette?
Undersøgelsens kontekst
Teoretisk kontekst
Undersøgelsen forankres teoretisk i begrebet om velfærdsstaten som et risikofællesskab.
Formålet med en velfærdsstat er i dette perspektiv grundlæggende at
beskytte borgerne mod sociale risici. Socialpolitik kan således betragtes som en
offentlig håndtering af sociale risici (Esping-Andersen 1999: 36). I den forstand
er social forsikring en omfordeling af både risiko og ansvar, men hvordan, det
gøres, og i hvilken udstrækning, det gøres, er meget forskelligt fra velfærdsstat
til velfærdsstat.
Flere internationale og komparative undersøgelser (Van Oorschot 2000, Van
Oorschot and L. Halman 2000) viser, at ældre som modtagergruppe af sociale
ydelser er den gruppe, der anses for at have gjort sig allermest fortjent til at
modtage støtte og hjælp fra fællesskabet. I det hele taget er ydelser til ældre
meget populære blandt borgerne i de fleste velfærdsstater (Gelissen 2001: 496,
Pettersen 1995). Svarende hertil er alderdomsforsørgelsen da også i mange velfærdsstater
den første offentlige ydelse, der blev indført. Omvendt er det ikke
ensbetydende med, at der er enighed om, at staten bør være den eneste forsørger
eller bare hovedforsørger gennem pensionsydelser (Gelissen 2001: 497).
Gøsta-Esping Andersen (1990, 1999) har udviklet en meget anvendt typologi til
beskrivelse af, hvordan forskellige typer af velfærdsstater kan karakteriseres i
forhold til håndteringen af sociale risici og ikke mindst placeringen af ansvaret
for tilvejebringelsen af velfærd. Denne regimetypologi anvendes i undersøgelsen
som et analytisk redskab til at bringe forskellige principper for ansvarsdeling
mellem stat og individ i spil. Typologien beskriver tre idealtypiske regimer:
18

Den universelle regimetype er overordnet kendetegnet ved, at ansvaret for socialpolitiske
foranstaltninger/ordninger er knyttet til staten. Alle borgere er berettiget
til at modtage kontante ydelser og serviceydelser, som finansieres via generel
beskatning.
Den korporative regimetype bygger på, at ansvaret for de sociale foranstaltninger
er knyttet til de nære sociale netværk samt private og frivillige organisationer.
Borgernes adgang til sociale ydelser går via obligatoriske statsligt organiserede
forsikringsordninger finansieret af bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere.
Der er dog hyppigt også tale om statslige tilskud.
Den liberale regimetype afspejler et politisk ønske om at minimere staten, individualisere
risici og fremme markedsløsninger. Ansvaret for sociale ydelser er
knyttet til frivillige og/eller obligatoriske forsikrings- og opsparingsordninger
samt det enkelte individ via brugerbetaling. Ansvaret for velfærden er dermed
markedsbaseret og påhviler dermed det enkelte individ. Kontante ydelser og
serviceydelser er målrettet dem, ”der har behov”, og finansieres via generel
beskatning.
Empirisk kontekst
De grundlæggende spørgsmål er ikke mindst af interesse, fordi de udspiller sig i
en dansk kontekst. Vi bryster os ofte og gerne af at have en ”universel” velfærdsstat.
I dette flertydige og svært definerbare begreb ligger (blandt andet)
den forståelse, at Danmark som en del af den ”Nordiske Model” realiserer en
særlig nordisk og/eller dansk udgave af en velfærdsstat, der hylder universalismen
som princip (Christiansen and Markkola 2006: 11; Esping-Andersen
1990). Universalismen som fordelingsprincip har været diskuteret siden det 19.
århundrede, men hvad, der mere substantielt ligger i ideen om universalisme, er
dog uklart (Kildal og Kuhnle 2005: 13; Goul Andersen 1999: 43). Ikke desto
mindre er begrebet universalisme centralt i vores selvforståelse af den danske
og nordiske velfærdsmodel.
Det er ikke opgaven her at afklare og præcisere begrebet nærmere men blot at
henlede opmærksomheden på, at hvis man anser universalismen for at være et
særkende og et normativt fundament for den danske velfærdsstat, er man nødt
til at forholde sig til, at der ikke mindst siden 1960erne, særligt på pensionsområdet,
er sket betydelige ændringer. Faktisk har det danske pensionssystem gennemgået
en af de mest radikale reformer i Europa (Meijer 2005: 42). Vi har i
Danmark i dag et system bestående af flere strenge/søjler, der betyder, at den
19

enkelte i langt højere grad end tidligere selv sparer op til sin alderdom. Dette er
sket med udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Den Særlige Pension og de mange individuelle pensionsopsparingsordninger
(ibid.). Reformerne er, hvis de ses i lyset af de grundlæggende
egenskaber ved den universelle velfærdsstat, gennemført i bemærkelsesværdig
ubemærkethed; men de medfører ikke desto mindre, at staten på dette område i
nogen grad har fralagt sig ansvaret for alderdomsforsørgelsen og i højere grad
overladt det til befolkningen selv (Meijer 2005: 43). På den anden side vil folkepensionen
for mange også fremadrettet være den mest betydningsfulde indtægtskilde.
Det gælder generelt, men det gælder i særdeleshed, når det erindres,
at der er en ganske stor del af befolkningen, som ikke er dækket af arbejdsmarkedspensioner,
og som kun betaler meget små bidrag til de supplerende ordninger.
Spørgsmålet om holdninger til ansvarsfordelingen er så meget mere aktuelt på
baggrund af den generelle aldring, der finder sted i mange europæiske lande,
inklusive Danmark. Denne demografiske udvikling fører naturligvis til overvejelser
om og faktiske reformer af de eksisterende pensionssystemer, fordi et
stigende antal ældre vil blive afhængige af den erhvervsaktive generations vilje
til at finansiere deres pensioner (Petersen 2006: 122; Gelissen 1999: 496). Det
her-og-nu finansierede pensionssystem, der ligger til grund for de fleste landes
ordninger, er meget afhængig af tillid mellem generationer, og netop tilliden
kan komme under pres ved kraftige ændringer i befolkningssammensætningen.
Spørgsmålet om alderdomspension udgør således både en politisk, økonomisk
og social udfordring (Petersen og Åmark 2006: 145).
Undersøgelsens teoretiske og empiriske kontekst uddybes i kapitel 3.
Med sit fokus på danskernes opfattelse af ansvar, rettigheder og pligter i forhold
til alderdomsforsørgelse skriver denne undersøgelse sig ind i en omfattende
litteratur, der på den ene eller anden måde afdækker danskernes holdninger til
velfærdsstaten og dens specifikke ydelser.
Danskerne portrætteres i vid udstrækning som et folk, der betaler sin skat med
glæde, og som næsten ubetinget bakker op om velfærdsstaten. Undersøgelsens
omdrejningspunkt er derfor primært spørgsmålet om, hvordan danskernes holdning
til velfærdsstaten og dens ydelser bedst forklares. Buddene afhænger ofte
både af forskernes grundantagelser om menneskets motiver for holdninger og
20

adfærd og af, om forklaringerne søges på det individuelle eller på det samfundsmæssige
niveau.
På baggrund af den eksisterende litteratur om holdninger til velfærd formuleres
undersøgelsens seks hypoteser, som tager afsæt i tre forskellige teoretiske bud
på, hvad der forklarer holdninger til velfærd. Heraf tager de to første afsæt i
Esping-Andersens (1990) regimetypologi.
Det første perspektiv mener historisk og empirisk at kunne finde støtte til en
forklaring, der henviser til borgernes egeninteresse. Årsagen til, at vi støtter
velfærdsstaten, er ifølge dette perspektivs grundantagelse, at vi helt konkret får
noget ud af det. Opbakningen til universelle systemer skyldes derfor, at det kan
betale sig for flertallet at bakke op om de forskellige velfærdsstatslige ordninger.
Det er også dette perspektiv, der historisk peger på middelklassen som årsagen
til den danske/skandinaviske velfærdsstats opståen og fortsatte ekspansion
(Baldwin 1990; Korpi 1983, 1989). Ved at inddrage middelklassen og ikke
kun de svage og lavindkomstgrupperne i velfærdsstatslige ordninger har velfærdsstaten
skabt en velfærdskoalition og dermed sikret sig sin egen opbakning
og succes (Mouritzen 2005; Pierson 2001).
Den modstående forklaring handler om noget helt andet, nemlig normer og
værdier. Denne forklaring peger på, at vi lærer at kunne lide det, vi har. Via
socialiseringsprocesser indføres vi i de normer og værdier, der eksisterer i det
samfund, vi fødes ind i. Vi tilegner os de principper, normer og værdier, som
samfundets institutioner dels er bygget på, dels søger at fremme, og gør dem til
vore egne (Hall 1986; Rothstein 1998; Mau 2004). Også i dette perspektiv kan
man sige, at velfærdsstaten skaber sin egen opbakning, fordi den hele tiden reproducerer
de eksisterende normer og værdier som f.eks. lighed, solidaritet og
retfærdighed. På spørgsmålet om, hvorfor og hvordan velfærdsstaten i et historisk
perspektiv er opstået, vil man i dette perspektiv give en kulturelt begrundet
forklaring, der indbefatter faktorer som religion, tradition, identitet, normer og
værdier.
Som det fremgår, går diskussionen ikke på, om vi bakker op om velfærdsstaten
eller ej – for det gør vi. Spørgsmålet er, hvorfor vi bakker op. Det er i svaret på
det spørgsmål, vandene deler sig. Denne undersøgelse forholder sig til spørgsmålet
på følgende måde.
21

For det første arbejdes der ud fra en formodning om, at danskernes forhold til
velfærdsstaten er mere nuanceret end som så. Det vil sige, at det ikke et ja/nej –
enten/eller spørgsmål, om vi bakker om velfærdsstaten og dens specifikke ydelser
eller ej. Det er et både/og – hvis/når spørgsmål.
For det andet tilføjes og undersøges muligheden for tilstedeværelsen af en tredje
årsag – ud over egeninteresse og norminternalisering – til opbakningen eller
manglen på samme til de forskellige velfærdsstatslige ordninger, nemlig reciprocitets-
og retfærdighedsopfattelser.
Denne tredje mulige årsag til opbakning eller ”skepsis i forhold” til velfærdsstatslige
ordninger bygger på en antagelse om mennesket som en ganske bestemt
type, nemlig en Homo Reciprocan. Homo Reciprocan er et reflekteret
individ, der anlægger og motiveres af retfærdigheds- og reciprocitetsbetragtninger,
og som derfor ikke udelukkende lader sig styre af hverken egeninteresse
eller eksisterende normer.
Holdninger til velfærd og udledning af hypoteser uddybes i undersøgelsens
kapitel 4.
Metode
Undersøgelsen bygger på 15 interviews med personer i alderen 57-88 år og
udføres ved hjælp af kvalitative interviews kombineret med såkaldte vignetter.
Vignetter er små skrifter, der ”sætter scenen” for interviewet. Respondenten
præsenteres for forskellige situationer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvor
meget ansvar henholdsvis fællesskabet og individet bør bære i forhold til alderdomsforsørgelsen.
Det umiddelbare svar, som respondenten giver, på situationen
og det dertilhørende spørgsmål, vil efterfølgende blive forfulgt i interviewet
med henblik på at komme begrundelsen og ræsonnementet bag holdningen
nærmere. Det er netop en af styrkerne ved det kvalitative interview, at man har
mulighed for at spørge den enkelte respondent om hvilken mening, vedkommende
selv tillægger det område/fænomen, som spørgsmålet omhandler. Undersøgelsen
graver dermed et spadestik dybere, end survey-undersøgelsernes
traditionelle ja/nej/sæt kryds kategorier tillader.
Validitet
For at styrke validiteten er der i udvælgelsen af respondenter lagt vægt på, at de
repræsenterer de principielt tre forskellige placeringer, som man inden for det
22

danske pensionssystem kan indtage. Det er klart, at langt de fleste borgeres forsørgelsesgrundlag
i alderdommen udgøres af en kombination af alle pensionssystemets
tre elementer – folkepension, arbejdsmarkedspension og private opsparings-/pensionsordninger,
men i undersøgelsens perspektiv er spørgsmålet om,
hvor stor en andel af forsørgelsesgrundlaget, der er tilvejebragt af den enkelte
borger, en vigtig og principiel forskel. Man kan derfor skelne mellem tre forskellige
pensionsprofiler og dermed respondenttyper: En gruppe, hvis hovedforsørgelsesgrundlag
er folkepensionen, en gruppe, hvis hovedforsørgelsesgrundlag
er en arbejdsmarkedspension og endelig en tredje gruppe, hvis hovedforsørgelsesgrundlag
hovedsageligt udgøres af private opsparings- eller pensionsordninger.
Dermed opnås en variation i respondent-materialet, der gør det muligt at
få Esping-Andersens (1990) regimetypologi i spil også på individniveau.
Metode såvel som overvejelser omkring validitet uddybes i kapitel 5.
23

3. Velfærdsstaten som et risikofællesskab
Velfærdsstaten opfattes i denne undersøgelse som et risikofællesskab. Det vil
sige, at velfærdsstaten ses som en social ”forsikring”, der fungerer på den måde,
at konsekvenserne af forskellige ulykker og/eller trange sociale livsvilkår og
betingelser omfordeles via fællesnævnerne penge og serviceydelser på en måde,
så de ”heldige” via omfordelingen overtager noget af ansvaret for dem, der rammes
uheldigt (Baldwin 1990:1).
Det betyder, at forhold, der før var individuelle anliggender, bliver politiske.
Spørgsmålet om, hvad der skal ske i tilfælde af sygdom, invaliditet, arbejdsløshed
og alderdom, skal ikke kun det enkelte individ forholde sig til og håndtere,
men hele fællesskabet – samfundet som helhed.
Formålet med en velfærdsstat er derfor grundlæggende at beskytte borgerne
mod sociale risici, hvorfor socialpolitik kan betragtes som en offentlig håndtering
af sociale risici (Esping-Andersen 1999: 36). Hvordan dette gøres, i hvilken
udstrækning det gøres, og hvilke former for risici, der deles, varierer på tværs af
forskellige velfærdsstater. Sikkert er det dog, at hver gang en risiko absorberes
af staten, så løftes ansvaret for det pågældende behov samtidig ud af både markedssfæren
(de-kommodificering) og familiesfæren (de-familisering) (Esping-
Andersen 1999: 40).
Sociale risici er ujævnt fordelt hen over livsforløb og fattigdom knytter sig særligt
til barndommen og til alderdommen. Det hænger sammen med den manglende
sammenhæng mellem aldersspecifikke behov og indtjening – unge familier
har omkostningstunge behov og lav indkomst, indkomsten stiger – gerne
25

efter at børnene er fløjet fra reden – hvorefter indkomsten falder brat igen i alderdommen
(Esping-Andersen 1999: 41). Det er derfor ikke overraskende at
dækningen af livscyklusbetingede risici fra velfærdsstatsligt hold traditionelt
har knyttet sig til de to ”passive ender” af livsforløbet via familie/børneydelser
og pension (ibid.).
Alderdom er som social risiko kendetegnet ved to forhold: Den er demokratisk/universel
i den forstand, at den med stor sandsynlighed overgår os alle, og
den er livscyklus-specifik, fordi den konkret medfører et indkomsttab i alderdommen
(Esping-Andersen 1990: 36-37). Derudover kan fattigdom i alderdommen
principielt også skyldes to andre forhold. Ældre med et langt liv som
eksempelvis ufaglært bag sig vil, alt andet lige, være mere udsat for fattigdom i
alderdommen end funktionæren eller professoren. Ligesom et liv præget af en
negativ social arvs indflydelse efter al sandsynlighed også vil påvirke muligheden
for at forsørge sig selv i alderdommen.
Uanset om man bor i Spanien, Portugal eller Danmark, er de grundlæggende
sociale risici ret ens – menneskets psyke, fysik og skrøbelighed samt basale
behov adskiller sig ikke grundlæggende fra hinanden, men de håndteres forskelligt
af forskellige samfund, og ansvaret for imødegåelsen af de heraf følgende
behov placeres med varierende vægt på det enkelte individ versus fællesskabet.
Grundlæggende består velfærdsstater dermed af en overordnet politik og specifikke
policies 1 , hvis formål på forskellig vis er at beskytte folk imod modgang,
herunder særligt tab af indkomst, helbred eller uventede udgifter (Pettersen
1995: 198). Undersøgelsens grundtanke kan illustreres, som vist i figur 1.
Velfærdsstaten betragtes som et risikofællesskab, der forsikrer den enkelte mod
de risici, som man møder og kan møde på livets vej. Forsikringsmodellen kan
antage forskellige former afhængigt af den bagved liggende samfundsopfattelse
og retfærdighedsopfattelse. Dette udmøntes i forskellige velfærdsregimer, der
fordeler rettigheder, pligter og ansvar på forskellig vis. Figuren kan læses begge
veje og denne undersøgelse tager som sagt afsæt i de opfattelser af eller holdninger
til ansvarsfordelingen, som man finder i befolkningen, hvorefter der ræ-
1 Når både udtrykket politik og policy anvendes, er det, fordi det synes nødvendigt at
supplere det danske ord politik med det engelske policy. På engelsk henviser ”politics”
til et lands mere overordnede politik/samfundsform, og ”policy” henviser til de mere
specifikke politiske programmer og tiltag (for mere detaljeret gennemgang se Heywood
(1997).
26

sonneres baglæns (begrundelseslogikken) i et forsøg på at afdække og forstå det
bagvedliggende moralske univers.
Figur 1. Forholdet mellem ret og pligt og dets baggrund
Samfundstype
Institutioner
velfærdsregime
Risiko
Retfærdighed
»Forsikringsmodel«
Ret og pligt
ansvar
Filosofi og ontologi
Etik
Individuel adfærd,
holdninger og ansvar
Begrundelseslogik
Tre velfærdsregimer
Gøsta-Esping Andersen (1990, 1999) har udviklet en meget anvendt typologi,
der beskriver, hvordan forskellige typer af velfærdsstater håndterer sociale risici
og ikke mindst placeringen af ansvaret for tilvejebringelsen af velfærd. Typologien
bygger på ideen om, at velfærdsstater i vesteuropæiske lande udgør forskellige
politiske kompromisser mellem stat, marked og familie og derfor varierer
landene imellem med hensyn til graden af kollektivisering og institutionalisering
af social risiko. Et velfærdsregime defineres med udgangspunkt i
spørgsmålet om, hvordan ansvaret for velfærd er fordelt mellem staten, markedet
og husholdningerne/familierne (Esping-Andersen 1990: 73). Typologien
inddeler europæiske velfærdsstater i tre idealtypiske regimer: det universelle,
det korporative og det liberale regime. 2
Den universelle regimetype er overordnet kendetegnet ved, at ansvaret for socialpolitiske
foranstaltninger/ordninger er knyttet til staten. Alle borgere er beret-
2 Fremstillingen af regimerne bygger på Esping-Andersen (1990; 1999) og Larsen
(2006).
27

tiget til at modtage kontante ydelser og services, som finansieres via generel
beskatning.
Den korporative regimetype er kendetegnet ved, at ansvaret for de sociale foranstaltninger
er knyttet til de nære sociale netværk samt private og frivillige
organisationer. Borgernes adgang til sociale ydelser går via statsligt organiserede
obligatoriske forsikringsordninger finansieret af bidrag fra arbejdsgiver og
arbejdstager.
Den liberale regimetype karakteriseres ved, at ansvaret for socialpolitiske foranstaltninger
er knyttet til frivillige og/eller obligatoriske forsikrings- og opsparingsordninger
samt brugerbetaling. Ansvaret for velfærden er dermed markedsbaseret
og påhviler det enkelte individ. Ydelser og services er målrettet
dem, ”der har behov”, og finansieres via generel beskatning.
Effekten af de tre forskellige regimer er forskellige grader af dekommodificering
3 og de-familisering.
Begrebet de-kommodificering anvender Esping-Andersen (1990) til at beskrive
det forhold, der opstår, når det enkelte individs adgang til ydelser og services
defineres som en (social) rettighed, og når individet som følge heraf ikke udelukkende
er afhængigt af markedet for at sikre sig sit levebrød (Esping-
Andersen 1990: 22). Det er dog ikke tilstedeværelsen af en social rettighed alene,
der bestemmer omfanget af de-kommodificeringen. De forskellige sociale
programmers regler og vilkår er også i høj grad med til at afgøre, om programmet
udgør et reelt alternativ til markedet (ibid.). Det afgørende er, at den enkeltes
rettigheder ikke – hverken direkte eller indirekte – er afledt af hans eller
hendes nuværende eller tidligere arbejdsmarkedsrelation.
I liberale regimer er rettigheder knyttet til tilstedeværelsen og påvisningen af et
behov mere end til indsatsen på arbejdsmarkedet. Imidlertid begrænser behovsprøvningen
og de typisk lave ydelser den de-kommodificerende effekt (ibid.).
I de korporative regimer, hvor obligatoriske statslige forsikringsordninger følges
af faste rettigheder, sikres heller ikke nødvendigvis en høj grad af dekommodificering.
Dette skyldes, at rettighederne og adgangen til ydelserne
3 Et begreb, der vanskeligt lader sig oversætte. På engelsk er en handelsvare en commodity,
så det bedste bud på en oversættelse vil være ”vareligggørelse/de-vareliggørelse”.
28

netop er meget stærkt knyttet til regler om berettigelse og forudgående bidrag
som opnås via tilknytning til netop arbejdsmarkedet. (ibid) 4
Endelig skal i det universelle regime, hvor man umiddelbart skulle mene, at den
højeste grad af de-kommodificering finder sted, princippet også modificeres.
Selvom ydelserne gives til alle uafhængigt af forudgående bidrag og arbejdsmarkedstilknytning,
kan størrelsen af ydelserne være så beskeden, at de ikke
nødvendigvis udgør et reelt alternativ til arbejdsmarkedet (Esping-Andersen
1990: 23).
Begrebet de-familisering tilføjes af Esping-Andersen i 1999 til regimetypologien
for at imødegå den kritik, der blev fremsat af begrebet de-kommodificering.
Kritikken gik på, at begrebet for ensidigt fokuserede på stat-marked relationen
(se fx Bonoli (1997)). Det var derfor ikke i stand til at rumme det forhold, at alle
kvinder ikke kan de-kommodificeres, fordi de ikke alle er kommodificerede i
udgangspunktet, simpelthen fordi de er ikke på arbejdsmarkedet. Den funktionelle
ækvivalent til markeds-afhængighed er derfor for mange kvinder familieafhængighed.
(p.44-45).
Et familistisk velfærdsregime er dermed et regime, der henlægger størstedelen
af ansvaret for individuel velfærd til den enkelte husholdning – til familien. Og
de-familiseringen betegner velfærdspolitik/socialpolitik, der minimerer individets
afhængighed af familien. Det vil sige politikker, som øger det enkelte individs
kontrol over økonomiske ressourcer og dermed gør ham eller hende mindre
afhængig af familiær gensidighed og ægteskabelige bånd (Esping-Andersen
1990: 45).
Begreberne de-kommodificering og de-familisering anskueliggør således det
forhold, at offentlig tilvejebragt velfærd og socialpolitik i høj grad har indflydelse
på det omfang af social risiko, den enkelte og familierne er henvist til selv
at bære.
4 Man kan med god ret hævde, at det korporative regime med dets arbejdsmarkedsbaserede
forsikringsordninger er kommodificering par exellence, hvorfor det heller ikke bør
komme som nogen overraskelse for nogen, at det korporative regime ikke scorer højt på
decommodificerings-skalaen. Det skyldes mere end noget andet selve begrebet, der jo
tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af sociale rettigheder for den enkelte borger, men,
som Esping-Andersen selv anfører, modificeres selvsamme rettigheder af betingelserne
for adgangen til selve ydelserne. Og går adgangen som i det korporative regime via
arbejdsmarkedsbaserede forsikringsordninger, ja, så slår begrebet og argumentet sig
selv for munden.
29

Tabel 1 opsummerer regimernes karakteristika og indbyrdes forskelle.
Tabel 1. Velfærdsregimerne
Det universelle regime
Det basale princip alle borgere er berettiget
til at modtage
kontante ydelser
og services finansieret
via generel
beskatning
Andel af ansvar for
individuel velfærd:
Familien
Markedet
Staten
Effekt i forhold til
markedet
Landegruppering i
forhold til idealtype
Det korporative regime
obligatorisk social
forsikring via bidrag
fra arbejdsgivere
og –tagere,
evt. med statslige
tilskud
Det residuale regime
målrettede ydelser
og services til
”dem med behov”
finansieret via generel
beskatning
marginal
marginal
central
høj de-kommodificering
Sverige, Danmark,
Norge, Finland,
(Holland)
central
marginal
subsidiær
medium de-kommodificering
Vesttyskland, Italien
marginal
central
marginal
lav de-kommodificering
USA, Canada,
Australien, New
Zealand, Schweiz,
UK
Kilde: En bearbejdning og sammenskrivning af Esping-Andersen 1999:85 og
Albrekt Larsen, 2006:12
Overordnet muliggør Esping-Andersens (1990, 1999) regimetypologi en analytisk
distinktion mellem forskellige landes fremgangsmåder til håndtering af
social risiko. Typologien er imidlertid ikke kun anvendelig i forhold til en analyse
af hele regimer på nationalt/landeniveau, men, som vi skal se i næste afsnit,
er den også meget anvendelig i forhold til specifikke policy-områder som eksempelvis
pensionssystemer.
Esping-Andersens (1990, 1999) regimetypologi har givet anledning til et utal af
komparative holdningsundersøgelser, hvor forskere har forsøgt at påvise effekten
af de forskellige velfærdsregimer på befolkningens holdninger til velfærd.
De fleste studier forventer, at offentlighedens tilslutning til omfordeling vil
være højest i universelle, medium i de korporative og lavest i de residuale velfærdsstater
(Svallfors 1997, Gelissen 2000, Arts and Gelissen 2001, Albrekt
Larsen 2006). Undersøgelserne er imidlertid ikke i stand til entydigt at påvise, at
regimer har den forventede effekt på befolkningers holdninger til velfærd. Uan-
30

set, om der i undersøgelserne spørges om holdninger til omfordeling (Svallfors
1997, Arts and Gelissen 2001, Linos and West 2003) eller om solidaritetsopfattelser
(Arts and Gelissen 2001), har det ikke været muligt i de komparative empiriske
undersøgelser at finde et mønster, der samvarierer med regimetyperne.
Det er svært at tro, at der ikke skulle være nogen systematisk sammenhæng
overhovedet mellem på den ene side den enkelte velfærdsstats institutionelle
indretning, den førte politik i dag og historisk set, og på den anden side befolkningens
holdninger. Netop derfor kritiserer Mads Meier Jæger (2006) den komparative
regimeforskning. Blandt andet fordi den ved operationaliseringen af
regimetyperne sætter land lig regime, hvilket er en misforståelse af regimebegrebet,
da det er tænkt som et heuristisk og analytisk hjælpemiddel. Derfor er
det fejlagtigt at betragte lande som ”perfekte” repræsentanter for velfærdsregimer
(p.158). I stedet foreslår Jæger (2006), at man med udgangspunkt i regimetypologien
undersøger socialpolitiske delelementer. 5 Ved at tage udgangspunkt i
socialpolitiske delelementer tvinges et land ikke ind i én regimetype som helhed.
Denne anbefaling oversættes i nærværende undersøgelse til, at man meget
vel kan forestille sig, at socialpolitiske områder inden for det samme land kan
gøre brug af forskellige grundlæggende principper, når det drejer sig om delingen
af ansvaret mellem stat, marked og familie, hvorfor der her i undersøgelsen
fokuseres på ét policyområde – alderdomsforsørgelse.
Som vi skal se i det følgende anvender det danske pensionssystem ikke mindre
end tre forskellige principper.
Regimetypologien og det danske pensionssystem
Det danske pensionssystem har, siden loven om alderdomsforsørgelse blev indført
i 1891, undergået store forandringer 6 og er i dag sammensat af flere elementer
– kaldet søjler. Den første søjle består af den offentlige universelle skattefinansierede
ordning – folkepensionen. Søjle to består af arbejdsgiveradministre-
5 Jæger (2006) operationaliserer regimetyperne via det samlede offentlige forbrug på
velfærd, sammensætningen af kontantydelser og serviceydelser, graden af ydelsesgenerøsitet
og omfanget af service og ydelser til familier. Han finder, trods anvendelsen af
den beskrevne metode, kun begrænset støtte til regime-hypotesen, men anfører selv, at
dette billede kan ændre sig dels ved en anden operationalisering af regimetyperne, dels
ved at spørge til andre velfærdsholdninger end omfordeling (p. 168).
6 For en tilbundsgående historisk analyse af lov om alderdomsforsørgelses tilblivelse og
den efterfølgende udvikling på området frem til 1933, se Jørn Henrik Petersen (1985;
2006). For et kort historisk rids af udviklingen frem til i dag, se Michael Jørgensen
(2007) p. 20-27.
31

ede ordninger – arbejdsmarkedspensionerne og tjenestemandspensionsordningen.
7 Den tredje og sidste søjle indeholder de individuelle private ordninger
såsom livrenter, ratepensioner og kapitalpensioner.
Tabel 2. Det danske pensionssystems ”søjlestruktur”
Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3
Type Offentligt administreret,
Privat administreret, Privat administreret,
univer-
obligatorisk medlem-
frivilligt medlemskab
sel
skab
Mål og middel
Bekæmpelse af Sikre højere dæknings-
Individuelt initiativ til
fattigdom blandt grad vha. obligatorisk opsparing som supple-
de ældre; garanteret
forsikringsordning i ment til søjle 1 og 2
minimums-
forbindelse med beskæf-
eller som substitut for
pension
tigelse
søjle 2
Finansiering Skattefinansieret Opsparingsfinansieret Opsparingsfinansieret
Ordninger Folkepension Arbejdsmarkedspensioner,
Livrente, ratepension,
ATP, SP, SAP kapitalpension
Delvis bearbejdet efter Jørgensen (2007)
Den danske folkepension kan betegnes ”som en kronjuvel i den danske socialpolitiks
symbolunivers” (Petersen 2006: 434). Den er da også et af de socialpolitiske
områder, der er med til at placere Danmark under den universelle regimetype
(Esping-Andersen 1990: 81-104). Som enkeltstående politikområde er
folkepensionen klart at betegne som en politik, der besidder alle de karakteristika,
der hører den universelle regimemodel til. Staten er entydigt den instans,
som har ansvaret for forsørgelsesgrundlaget, og delingen af risiko er universel.
Alle danske statsborgere er omfattet af ordningen uanset hidtidig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedspensionerne derimod abonnerer på et markant andet princip.
Som i det korporative system er adgangen til ydelsen bidragsafhængig, ligesom
ydelsen også er afgrænset til bestemte personkredse. Ansvaret påhviler ikke
staten, men er alligevel heller ikke rent individuelt, fordi ansvar og risiko deles
af et kollektiv bestående af den eller de faggrupper, der er dækket af overenskomsten.
Adgangen til denne ydelse er betinget af forudgående bidrag, det vil
7 ATP, SAP og SP kan som offentlige lovbestemte bidragsordninger ikke entydigt placeres
enten i søjle et eller to. Ordningerne har, fordi de er offentlige og lovpligtige, det
universelle element til fælles med folkepensionen, men adskiller sig ved at være bidragsfinansierede
ligesom arbejdsmarkedspensionerne.
32

sige konkret tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens folkepensionen bygger på
her-og-nu finansiering, er arbejdsmarkedspensionerne baseret på forudgående
opsparing.
Endelig er de individuelle pensionsopsparinger at ligne med det basale princip i
det liberale velfærdsregime. Ansvaret påhviler det enkelte individ, både hvad
angår initiativ og opsparing. Adgangen til ydelsen og dens størrelse er bestemt
af individets samspil med markedet. Derfor er der ikke tale om risikodeling med
andre individer.
Vi har med andre ord tilsyneladende indrettet os med et pensionssystem, der på
en og samme tid gør brug af de tre forskellige basale principper, som Esping-
Andersen anvender til at beskrive fundamentale forskelle ved velfærdsstaters
fremgangsmåde, når risiko og velfærd omfordeles, og til klassifikation af forskellige
pensionsregimer (1990: 85-86). Vi har i søjle 1 den universelle statsdominerede
folkepension, hvor befolkningens omfattende sociale rettigheder i
større eller mindre omfang nivellerer status- og markedsprivilegier. Vi har det
korporative forsikringssystem repræsenteret af arbejdsmarkedspensionerne i
søjle 2, som i vidt omfang er et statusbevarende system, idet den sociale sikkerhed
er segregeret i forhold til arbejdsmarkedet. Endelig repræsenterer søjle 3 det
residuelle forsikringsprincip i form af diverse private opsparinger.
Sammenhængen mellem ansvar og risiko-deling i de danske pensionstyper – og
Esping-Andersens (1990) regimetyper – kan illustreres som vist i figur 2.
Siden 1980érne har hovedparten af udviklingen inden for pensionsområdet,
fundet sted i søjle to. 8 I dag er der en klar tendens til, at pensionsopsparingen
går fra at være et primært offentligt anliggende til i højere grad at blive et individuelt
anliggende (Jørgensen 2007: 19). Søjle 1 udgør fortsat langt den største
del af de nuværende pensionisters indkomst, men søjle 2 og 3 vil i de kommende
år komme til at udgøre en stadig større del af den samlede pension (Jørgensen
2007: 24).
8 I 1980érne stod 2/3 af arbejdsstyrken uden en arbejdsmarkedspension (Jørgensen
2006: 23), men i 1989 og 1991 kom henholdsvis ufaglærte i den offentlige sektor og
faglærte og ufaglærte i den private sektor ind under en arbejdsmarkedspension. Der er
dog stadig en stor del af befolkningen, som ikke er dækket af arbejdsmarkedspensionerne.
33

Figur 2. Sammenhængen mellem ansvar og risiko-deling i de tre
”søjler”
Fælles
Ansvar
Universelle, offentligt
administrerede
ordninger
Opsparings- og
arbejdsmarkedsbaserede ordninger
Individuelt
Individuelle søjle 3 ordninger
Lav Risikoomfordeling Høj
I hovedtræk viser tallene, at folkepensionen i 2045 for folk i det 7. decil (pensionister
med en indkomst over gennemsnittet) kun vil udgøre ca. 25 % af deres
samlede pension mod 70 % i 1996 (Økonomisk Råd 1996 i Greve 2004: 162).
Dette signalerer umiddelbart en reduktion af det universelle element i det danske
pensionssystem. På den anden side forbliver det universelt, fordi alle fortsat
sikres en basal indkomstsikkerhed i form af den universelle pension, og de dårligst
stillede sikres ligeledes en forholdsvis høj ydelse (ibid.).
Historisk set er pensionssystemet altså gået fra at være en behovsbestemt ydelse
målrettet mod samfundets svageste til at være en universel rettighed for alle
borgere fra og med en bestemt alder 9 . For nu igen at stå over for en ændring, der
ikke skyldes ny vedtaget politik på området, men en vækst i andelen af borgere
der indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Derfor bevæger vi os i praksis mere
i retning af et opsparingsbaseret system end et egentlig universelt system.
Systemet er det samme, kan man sige, men den dækning, som borgere i fremtiden
vil opleve, kommer i stigende grad ”fra dem selv til dem selv” og ikke i
samme grad fra staten.
9 I dag har personer, der fylder 60 år efter 1. juli 1999 ret til folkepension fra deres 65.
år. Personer, der er fyldt 60 år før denne dato har ret til folkepension fra deres 67. år.
Med velfærdsforliget fra 2006 er der igen sket ændringer i reglerne om tilbagetrækning.
34

Det danske system har altid været anderledes end pensionssystemerne i de andre
nordiske lande, men om det er en grim ælling eller en smuk svane afhænger af
øjnene, der ser (Ploug 1990: 139). Er målet med den danske pensionspolitik at
dække hele befolkningen og give dem en pensionsindkomst, der står i et rimeligt
forhold til erhvervsindkomsten, er der, som Niels Ploug (1990) anfører,
elementer af grim ælling i pensionssystemet. Effekten af opsparingsbaserede
ordninger er, at pensionerne, når de kommer til udbetaling, i høj grad afspejler
ikke kun de indkomstforskelle, der er på arbejdsmarkedet, men også arbejdsmarkedstilknytningens
omfang (Ploug 1990: 129).
Er målet med pensionspolitikken på den anden side at udbygge og bevare et
system, der bygger på flere forskellige ordninger med hver sin målsætning, men
med et betydeligt element af opsparing, er der elementer af smuk svane i det
danske system (Ploug 1990: 140).
Uanset, hvordan de pensionspolitiske mål forholder sig til det eksisterende system,
har vi Danmark et system, der indeholder en grundlæggende sikring mod
fattigdom – den relativt høje folkepension – og et element af indkomstsikring i
forhold til tidligere erhvervsindkomst baseret på opsparing – i form af arbejdsmarkedspensionerne
aftalt og styret af arbejdsmarkedets parter (ibid.).
Pensionssystem og respondentprofiler
Det forhold, at det danske pensionssystem i vidt omfang er et ”både-og” snarere
end et ”enten-eller” system, gør spørgsmålet om holdninger til ansvar, ret og
pligt i forhold til forsørgelse i alderdommen så meget desto mere interessant,
men også kompliceret. Når det danske pensionssystem anvender tre grundlæggende
forskellige principper, betyder det, at man blandt undersøgelsens respondenter
og i befolkningen som helhed må forvente at finde markant forskellige
pensionsprofiler.
Man kan forestille sig tre principielt forskellige ”rene” befolkningsgrupper. Den
første udgøres af borgere, hvis alderdomsforsørgelse udelukkende tilvejebringes
af staten i form af folkepensionen og evt. ATP. Den anden gruppe er borgere,
hvis indkomstgrundlag i alderdommen hovedsageligt udgøres af den arbejdsmarkedspension,
som de selv har været medvirkende til at spare op. Endelig
omfatter den tredje gruppe dem, hvis hovedforsørgelsesgrundlag i alderdommen
primært stammer fra egen opsparing iværksat på eget initiativ. Hertil kommer
selvsagt de mange, hvis forsørgelsesgrundlag i alderdommen hviler på kombi-
35

nationer af forskellige pensionsformer. Man kunne kalde dem ”blandingsgruppen”.
Man kunne fristes til at se disse gruppemæssige forskelle som et problem for
undersøgelsen; men tværtimod vil analysen netop blive baseret på disse forskelle,
der vil indgå som en integreret del af undersøgelsens design. Det hænger
sammen med, at den andel af den enkeltes forsørgelsesgrundlag, der udgøres af
folkepensionen, kan opfattes som den del af indkomstgrundlaget, staten bærer
ansvaret for at tilvejebringe, mens det er den enkelte selv, der bærer ansvar for
at sikre den øvrige del af den samlede pensionsindkomst.
For alle tre ”rene” grupper gælder naturligvis, at de har adgang og ret til folkepension,
men den vil for de to sidste gruppers vedkommende være indkomstreguleret.
Det, der grundlæggende adskiller grupperne, og det, som derfor er fundamentet
for undersøgelsen, er forskellene i henseende til, hvor ansvaret for
hovedparten af deres forsørgelsesgrundlag er placeret.
For den første gruppe ligger ansvaret primært hos staten, idet dens forsørgelsesgrundlag
alene udgøres af folkepensionen. For den anden gruppe gælder, at
ansvaret deles med et større eller mindre kollektiv. Pensionsindkomsten fremkommer
ikke som resultat af beslutninger på eget initiativ, med mindre man
subtilt vil hævde, at det beskæftigelsesvalg, der er afgørende for, om den enkelte
er dækket af en arbejdsmarkedspension, skulle være påvirket af det pensionsregime,
som præger det pågældende beskæftigelsesområde. Pensionsindkomsten
er i denne gruppe primært opsparingsbaseret, og statens andel af forsørgelsesgrundlaget
i form af folkepension vil derfor være relativt lille i forhold til
arbejdsmarkedspensionens størrelse. For den sidste gruppe gælder det, at både
ansvar og initiativ er borgerens eget, mens statens ansvar for og andel i alderdomsforsørgelsen
vil udgøre en begrænset andel af det samlede forsørgelsesgrundlag.
Disse mulige ”rene” respondent- og pensionsprofiler modsvarer med andre ord i
store træk både de tre søjler i pensionssystemet og de deraf følgende forskelle i
delingen af ansvar og risiko for indkomsttab i alderdommen, som er illustreret i
figur 2.
Denne inddeling af respondenttyper i tre forskellige grupper spiller en afgørende
rolle for udviklingen af hypoteser, når vi det følgende vender os mod de eksisterende
teorier om og undersøgelser af holdninger til velfærdsydelser.
36

Sammenfatning
Spørgsmålet om ansvarsfordelingen mellem individ og samfund teoretiseres via
samspillet mellem det danske pensionssystems tre søjler og Esping-Andersens
(1990, 1999) tre regimetyper. Søjlerne og regimetyperne repræsenterer tre forskellige
måder til fordeling af ansvar og risiko mellem det enkelte individ og
fællesskabet. Det særegne for det danske pensionssystem er, at der gøres brug af
tre meget forskellige principper for alderdomsforsørgelse. Folkepensionen modsvares
af den universelle regimetype, arbejdsmarkedspensionen af den korporative
regimetype og individuelle pensionsopsparinger af den liberale regimetype.
Derfor kan man i befolkningen forvente at finde pensionsprofiler, som adskiller
sig markant fra hinanden afhængigt af, om hovedforsørgelsesgrundlaget i alderdommen
udgøres af folkepensionen, arbejdsmarkedspension eller individuel
privat pensionsopsparing.
Dette sammenfald mellem teori (regimetyper), genstandsfelt (pensionssystemet)
og empiri (forskellige pensionsprofiler/respondenttyper) spiller en afgørende
rolle for både operationaliseringen af undersøgelsens spørgsmål og for den anvendte
metode.
37

4. Holdninger til velfærd – udvikling af
hypoteser
Ved at undersøge danskernes opfattelse af ansvar, rettigheder og pligter i forhold
til alderdomsforsørgelsen skriver denne eksplorative analyse sig ind i en
omfattende litteratur, der på den ene eller anden måde afdækker danskernes
holdninger til velfærdsstaten og dens specifikke ydelser.
Som oftest betragtes og portrætteres danskerne som et folk, der betaler sin skat
med glæde, og som næsten ubetinget bakker op om velfærdsstaten.
Det forskningsmæssige omdrejningspunkt er derfor primært spørgsmålet om,
hvordan danskernes holdning til velfærdsstaten og dens ydelser bedst kan forklares.
Svarene afhænger ofte af forskernes grundantagelser om menneskets
motiver for holdninger og adfærd. De afhænger også af, om forklaringerne søges
på det individuelle eller på det samfundsmæssige niveau.
Som anført i det foregående kapitel har Esping-Andersens (1990) regimeteori
affødt et betragteligt antal komparative undersøgelser, hvis formål har været at
påvise effekten af landenes forskelligartede institutionelle strukturer på de respektive
befolkningers holdninger til velfærd. Eftersom regimetyperne bygger
på grundlæggende meget forskellige fundamentalprincipper giver dette sig udslag
i meget forskellige forventninger til befolkningens holdninger i de forskellige
velfærdsregimer.
39

De teorier og studier, der tager afsæt i regimeteorien, kan deles op i to grupper,
der på hver sin måde søger at forklare forbindelsen mellem regimetype og befolkningens
holdninger.
Det ene spor tager afsæt i befolkningens lang- og kortsigtede egeninteresse.
Menneskesynet er det, der præger homo oeconomicus. Det andet spor gør brug
af en sociologisk/kulturel forklaringsmåde svarende til menneskesynet bag homo
socialis. Det tredje spor tager hverken afsæt i regimeperspektiv, egeninteresse
eller sociologi og kultur, men i ideen om, at mennesker, når de vurderer,
om en given fordeling af byrder og goder er retfærdig, lader sig motivere og
styre af dybtliggende normer vedrørende reciprocitet og gensidige forpligtigelser.
Det bagvedliggende menneskesyn benævnes homo reciprocans.
Kort- og langsigtet egeninteresse
Regimeteori udspringer af magtressource-teorien, som Esping-Andersen har
udviklet i samarbejde med Walter Korpi (1983, 1989). Teorien sigter primært
på at forklare velfærdsstaters opståen og fremvækst, men forklarer derved også
tilslutningen til især universelle velfærdsmodeller. Udgangspunktet for teorien
er en analyse af arbejderklassens kamp for at påvirke fordelingen af samfundets
goder, hvor målet for arbejderklassen er at opnå den ”de-kommodificering”,
som blev forklaret i det foregående kapitel. Arbejderklassen stod imidlertid
overfor det problem, at den ikke udgjorde et flertal i sig selv. Den måtte derfor
alliere sig med andre klasser i samfundet (Green-Pedersen m.fl. 2004: 5). I den
universelle model er det ifølge teorien lykkedes arbejderklassen at udvikle et
interessefællesskab med middelklassen ved at indrette velfærdsstaten, så den
også tilgodeser denne klasses interesser. Konkret er dette sket via universelle
ydelser, som alle har adgang til alene med henvisning til deres status som samfundsborgere
og dermed uafhængigt af deres position på arbejdsmarkedet
(ibid.).
I lande, hvor arbejderklassen ikke formåede at knytte middelklassen til sig, blev
den isoleret, og det har ifølge Esping-Andersen resulteret i en velfærdstat med
fokus på ”de trængende” – det liberale regime. Dermed har middelklassen kun
begrænset fordel af velfærdstaten, og dens opbakning til velfærdsstaten er derfor
ikke så udpræget som i universelle regimer.
Endelig afspejler det korporative regime arbejderklassens kun delvise succes
med at knytte middelklassen til sig. Her blev arbejdsmarkedstilknytningen det
centrale princip for adgangen til ydelser, men der er supplerende offentlige ord-
40

ninger for dem, der falder udenfor (Green-Pedersen m.fl. 2004: 6). Som i det
liberale regime træder velfærdsstaten i det korporative regime først til, når alle
andre muligheder er udtømt, men her er det ikke primært markedets muligheder,
der skal udtømmes, men familiens. Man taler i sammenhængen ofte om et subsidiaritetsprincip.
Det betyder, at den ”offentlige støtte” er subsidiær i forhold
til familiens egne muligheder. De-kommodificeringen inden for dette regime
forudsætter derfor en lav grad af de-familisering, idet en forudsætning for, at
familien kan tillægges ansvaret for velfærd, er, at kvinder kun i begrænset omfang
er på arbejdsmarkedet. Modellen forudsætter derfor, at kvinder ikke nødvendigvis
er sikret en ret i deres egenskab af samfundsborgere, fordi retten er
afledt af arbejdsmarkedstilknytningen. De vil derfor i den rene, klassiske model
kun være sikret som ”vedhæng” til deres ægtefælles arbejdsmarkedsbetingede
rettigheder.
For så vidt angår universelle velfærdsstater indfører Korpi og Palme (1998,
2003) yderligere en skelnen mellem basale tryghedsmodeller og altomfattende
velfærdsmodeller. I begreberne universalisme og de-kommodificering ligger
den præmis, at ydelserne må være af en vis størrelse. Det betyder ikke, at ydelser
skal være flat-rate, det vil sige ens for alle. Altomfattende velfærdsmodeller
giver eksempelvis indkomstafhængige ydelser til alle som overbygning på en
fast ydelse. Basale tryghedsmodeller derimod har kun en (forholdsvis lav) flatrate
ydelse. Det betyder, at middelklassen må vende sig mod markedet for at
sikre sig en yderligere dækning. Magtressourceteorien ser denne model som
ustabil ud fra hensynet til befolkningens opbakning, netop fordi middelklassens
medlemmer er henvist til markedet for at få dækket væsentlige dele af deres
behov. Især, hvis de basale ydelser er meget små, risikerer opbakningen bag et
system, der hviler på flat-rate ydelser, at svinde bort.
Magtressourceteorien refererer altså overordnet til samfundsklassers langsigtede
egeninteresse, når opbakningen til velfærdsstater og variationer heri skal forklares;
men også den kortsigtede egeninteresse med reference til rational choice
teorien vurderes af nogle teoretikere at have betydning for holdningen til velfærdsydelser.
Eksempelvis peger Pierson (2001) på at ”velfærdsklientellet”,
som omfatter både modtagere af offentlige ydelser og ansatte i den offentlige
sektor, udgør en meget stor gruppe i universelle velfærdsregimer, en middelstor
gruppe i korporative regimer og en lille gruppe i residuelle regimer. Mouritzen
(2005) kalder det samme fænomen for velfærdskoalitionen og anfører, at den i
Danmark indbefatter op mod 2/3 af alle vælgere.
41

Som tidligere nævnt, er den mest markante ændring af det danske pensionssystem
i nyere tid, indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne. Herved kommer det
danske ”offentlige” pensionssystem i høj grad til at ligne den model, som Korpi
og Palme (2003) kalder den basale tryghedsmodel, hvor det offentlige primært
via folkepensionen giver basal sikkerhed, mens yderligere pensionsdækning
skal sikres gennem arbejdsmarkedspensioner eller privat opsparing. Det kunne
tænkes at indebære en risiko for, at opbakningen til folkepensionen vil svækkes,
når flertallet får hovedparten af sin pensionsindkomst fra arbejdsmarkedspensionerne
(Green-Pedersen m.fl. 2004: 40-41). Uden at drage for voldsomme konklusioner
deraf kan det i sammenhængen noteres, at vælgerundersøgelser allerede
nu antyder en tendens til faldende støtte til folkepensionen (Goul Andersen
2003).
Uanset om man teoretisk tager afsæt i enten den kort- eller langsigtede egeninteresse,
er forventningen i dette perspektiv, at opbakningen til velfærdsstaten og
dens sociale ydelser hovedsageligt kan forklares med henvisning til borgernes
egeninteresse. På grund af forskelle regimerne imellem med hensyn til, hvor
stor en andel af befolkningen, der har adgang til at modtage sociale ydelser, er
forventningen derfor, at tilslutningen til velfærdsstaten og dens ydelser, vil være
høj i universelle, moderat i korporative og lav i residuelle regimer.
Det næste spørgsmål er, hvordan dette perspektiv kan omsættes til en forventning
til denne undersøgelses resultater. Overordnet kan der peges på den forholdsvis
enkle hypotese, at respondenterne vil søge at maksimere det, de opfatter
som deres umiddelbare egeninteresse, dvs. maksimere den eller de ydelser
der kan blive dem til del, når de træder ud af arbejdsmarkedet.
Sociologi og kultur
Ligeledes med afsæt i Esping-Andersens (1999) regimeteori finder man teorier
og undersøgelser, der lægger større vægt på, hvordan institutionelle strukturer
påvirker individuelle normer og værdier i befolkningerne. Også her er formålet
at forklare forbindelsen mellem regimetype og holdning. Udgangspunktet er
ikke længere en henvisning til egeninteressen. I stedet lægges vægten på socialiseringsprocesser,
der resulterer i en internalisering af institutionelle normer og
42

værdier, 10 dvs. en sociologisk/kulturel forklaring af, hvad der påvirker befolkningens
holdninger til velfærdsstaten og dens ydelser.
Principper for solidaritet og retfærdighed anses i dette perspektiv for at være
historisk og kulturelt indfældet i de respektive regimetypers velfærdsinstitutioner,
som igen antages at påvirke den offentlige diskurs og de individuelle værdier
(Hall 1986, Rothstein 1998, Mau 2004). Regimetypologien beskriver i dette
perspektiv ikke kun forskellige landes institutionelle ordninger, men også kollektive
mønstre af institutionaliseret solidaritet og opfattelser af social retfærdighed.
Det implicerer en forventning om, at de værdier og normer, der ligger til
grund for den socialpolitiske systemindretning i de forskellige lande, vil kunne
spores i befolkningens holdninger til velfærd (Svallfors 1997, Rothstein 1998,
Gelissen 2000, Arts and Gelissen 2001, Kumlin og Rothstein 2005, Albrekt
Larsen 2006).
Perspektivet giver anledning til to delspor, der er bestemt af, hvordan kultur,
normer og værdier tænkes at påvirke relationen mellem regime og holdning
(Larsen 2006: 18). Kultur kan anses for at være den overordnede drivkraft bag
selve dannelsen af regimet. Det vil sige, at kultur går forud for både regimetype
og holdninger, så det ikke længere er regimetypen, der påvirker befolkningens
holdninger, men kulturen i sig selv. I det lys er både regime og holdninger således
resultat af en allerede eksisterende kultur.
Dette spor indenfor det overordnede perspektiv er forholdsvis deterministisk, og
skal man forfægte perspektivet, bliver det svært at forklare, hvor kulturen ”kom
fra” i første omgang. Ligesom tesen også ville være overordentlig svær at falsificere
(ibid.). Et eksempel på en sådan hypotese kunne være, at forskelle på
velfærdsstater skyldes, at de historisk har været domineret af enten katolsk eller
protestantisk kultur. 11
Det andet spor i kulturforklaringen tillægger ikke kulturen i sig selv den samme
vægt. Her sættes regimetypen rent faktisk ind som den faktor, der påvirker
holdningsdannelsen, og kulturen betragtes som en mellemkommende variabel.
Et lands til enhver tid eksisterende institutionelle indretning forventes i dette
10 For en god beskrivelse og forklaring af både socialiserings- og internaliseringsprocesser
se Berger og Luckmanns (1966) klassiker: Den samfundsskabte virkelighed – en
videnssociologisk afhandling.
11 For kulturelt/historisk funderede analyser se eksempelvis Sørensen og Stråth (ed.)
(1997) The Cultural Construction of Norden.
43

perspektiv således at skabe en kultur, der påvirker befolkningens holdning i
enten den ene eller anden retning afhængigt af regimetype. Esping-Andersen
(1990:58) formulerer det selv meget klart: ”Hver case vil skabe sin egen unikke
form for social solidaritet”. 12 I Esping-Andersen (1999) tydeliggør han pointen
yderligere ved at give befolkningerne i henholdsvis det liberale, det korporative
og universelle regime navnene Homo liberalismus, Homo familius og Homo
socialdemocraticus (p. 170) med følgende karakteristikker (p. 170-172):
Homo liberalismus ligner meget den egeninteresse motiverede borger, fordi den
enkeltes fremmeste mål er at maksimere vedkommendes egen velfærd. Andres
velbefindende er deres sag og ikke hans eller hendes. Homo liberalismus kan
dog godt være generøs og sågar altruistisk, men det er en personlig affære og
ikke noget, der ”dikteres fra oven”. ”Det liberale menneske” foretrækker et
velfærdsregime, hvor de, der kan agere på markedet, gør det, mens de, som ikke
kan, må forlade sig på andres velgørenhed.
For Homo familius er egeninteressen amoralsk. Et individ vil først være afbalanceret,
når han eller hun ofrer sig for sin egen families velbefindende. Frihed
betyder for Homo familius, at han eller hun og slægten er beskyttet mod trusler
fra den omkringliggende verden. Mennesket stræber efter tilfredsstillelse snarere
end maksimering, fordi det, der virkelig tæller, er stabilitet og sikkerhed.
Sammen med sin bedre halvdel femina familia mener han, at familien er den
ultimative kilde til solidaritet og fællesskab, fordi familien alene ved, hvad der
er bedst for den. Homo familius er derfor ret tilfreds med ideen om, at staten
imødegår de risici som ulykkelige skæbner og hændelser kan føre med sig. Han
eller hun ønsker et velfærdsregime, der tæmmer markedet, og som understøtter
de dyder og fortrin, der er ved tæt forbundne solidariske bånd.
Endelig er Homo socialdemocraticus at ligne med en spejder eller en god kristen,
der tror, at når andre får det godt, vil også han eller hun få det bedre. ”Det
socialdemokratiske menneske” baserer sit liv på ideen om, at den enkelte selv
og alle andre vil have det bedst i en verden uden udækkede behov, men også en
verden uden ”gratister”. Samfundet er noget, vi alle er nødsaget til at dele, og så
må vi hellere gøre det på en god måde. Ikke desto mindre tror dette menneske
også på selve individet og på personlig myndiggørelse. 13 Kollektivisme er ikke
et gode i sig selv, men ses som et middel til at fremme det ypperste i hver en-
12 På engelsk: ”each case will produce its own unique fabric of social solidarity” (ibid.).
13 På engelsk: empowerment.
44

kelt. Ingen bør tildeles særlige begunstigelser, fordele eller anerkendelse. Solidariteten
er med andre ord skrøbelig i det øjeblik, nogen søger at hæve sig over
den laveste fællesnævner. Homo socialdemocraticus må derfor altid leve med
en moralsk splittelse mellem individualisme og ensretning, men er overbevist
om, at jo mere vi investerer i det fælles gode, jo bedre vil samfundet fungere.
Kollektive løsninger er derfor den bedste garanti for et godt liv.
Den sociologiske og kulturelle pointe i dette perspektiv er, at det, der er, har
også en tendens til at blive det, der bør være.
Rothstein (1994, 1998) fremfører ligeledes et argument, der tilhører gruppen af
sociologiske og kulturelle forklaringsmåder – dog med fokus på den offentlige
diskurs´ indflydelse. Pointen er også her, at universelle systemer vil nyde mere
opbakning end selektive. I sammenligning med det foregående er fokus mere på
legitimitet og proceduremæssig retfærdighed i borgernes møde med velfærdsstatens
institutioner. Under overskriften ”Den universelle velfærdsstats politiske
og moralske logik” argumenterer han for, at selektive velfærdsprogrammer i
modsætning til universelle skaber en demarkationslinje mellem ”dem-og-os”,
fordi selektive velfærdsprogrammer nødvendiggør dels en skelnen mellem dem,
der har behov, og dem, der ikke har, dels en bestemmelse af, hvor meget ”de
andre” har behov for. Derfor kommer den offentlige debat i selektive/liberale
regimer til at handle om, hvad ”vi” – det velfungerende og veltilpassede flertal –
skal gøre ved ”dem” – det utilpassede og delvist socialt marginaliserede mindretal
(Rothstein 1998: 158). I universelle velfærdsprogrammer og velfærdsregimer
derimod kommer debatten snarere til at handle om, hvordan vi i fællesskab skal
løse vores fælles problemer og dermed fokuseres der mere på, hvad man generelt
finder retfærdigt i relationen mellem borger og stat (Rothstein 1998: 160).
Kumlin og Rothstein (2005) har for nylig formuleret en beslægtet pointe, nemlig
den at universelle og selektive programmer henholdsvis skaber og nedbryder
social kapital (p. 360). Argumentet er, at oplevelser med universelle programmer
skaber tillid mellem borgere, mens oplevelse med selektive programmer
skaber mistillid.
Endelig har en dansk ph.d. afhandling i forlængelse af ovenstående institutionelle
argument undersøgt, hvordan regimetyperne påvirker borgernes opfattelse
af velfærdsstatens modtagere af overførselsindkomster, mere specifikt fattige og
arbejdsløse (Larsen 2006). Igen er ræsonnementet, at de principper, som ligger
til grund for henholdsvis universelle og behovsprøvede ydelser, påvirker bor-
45

gernes opfattelse af og dermed holdning til velfærdsydelser. De forskelligartede
regimer præger befolkningernes opfattelse af, hvem der har fortjent at modtage
ydelserne. I lighed med de foregående udgaver af de sociologisk og kulturelle
forklaringstyper forventes det også i dette perspektiv, at opbakningen bag velfærdsstaten
er størst i universelle, moderat i korporative og mindst i liberale
regimer.
Med udgangspunkt i den sociologiske og kulturelle forklaringsmåde kan vi,
hvad enten fokus er på holdninger alene, eller der indføres endnu en mellemkommende
variabel som legitimitet, tillid eller opfattelse af fortjeneste, formulere
to hypoteser.
Den første tager regimeargumentet for pålydende på et overordnet samfundsmæssigt
plan ved at betragte vores nuværende pensionssystem som ét regime –
ikke ved at sætte Danmark som helhed lig den universelle regimetype. 14
Hypotesen er derfor, at undersøgelsens respondenter – jf. regimeargumentet på
makro-socioliogisk niveau – bør understøtte pensionssystemet, som det er i dag,
dvs. tresøjlesystemet med dets samtidige anvendelse af både universelle, korporative
og liberale elementer.
Den anden hypotese bygger på, at regimetanken ”rykkes” endnu et niveau ned,
så man bevæger sig fra den komparative forsknings ”land lig regime – niveau”,
til et ”regime lig policy – niveau”. Herved overføres regimetanken til den enkeltes
livsverden. Man kan kalde det regimeargumentet på et mikro-sociologisk
niveau. Idet vi husker den tidligere anførte opdeling af respondenternes principielt
meget forskellige pensionsprofiler og dermed forskellige oplevelse af individuelt
ansvar versus statsligt ansvar for deres forsørgelse i alderdommen, kan
man hævde, at de tre grupper principielt lever i hver deres regime. Derfor bør de
også i denne optik orientere sig efter det basale princip, der forfægtes inden for
hvert regime.
Omsat til en hypotese skulle man derfor forvente, at den første gruppe – respondenter,
hvis forsørgelsesgrundlag hovedsageligt er tilvejebragt af dem selv via
private ordninger – skulle undsige deres egen modtagelse af folkepension og i
stedet argumentere for, at folkepensionen burde gives til dem med ”behov”.
14 Jf. denne undersøgelses fokus på pensionssystemet samt Jægers (2006) pointe omkring
det problematiske i at sætte land lig regime.
46

Det samme gælder principielt for den anden gruppe – respondenter hvor hovedparten
af forsørgelsesgrundlaget er frembragt via arbejdsmarkedspensionsordninger.
De skulle principielt også argumentere for at give afkald på folkepensionen
under henvisning til, at de ikke har behov for den samt eventuelt argumentere
for, at pensionsopsparing burde gøres obligatorisk for alle.
Endelig er der den tredje gruppe, hvis forsørgelsesgrundlag alene udgøres af
folkepensionen med dertil hørende ekstra ydelser tilvejebragt af staten. Denne
gruppes medlemmer måtte forventes at begrunde modtagelsen af pensionen med
henvisning til, at det er deres (universelle) ret som borgere i landet, men de
skulle med samme begrundelse også tildele borgerne i de to andre grupper folkepension.
Normative argumenter og retfærdighedsopfattelser
Mens de to foregående forklaringer på holdninger til velfærdsydelser tager udgangspunkt
i forhold, der ikke involverer det enkelte individs egen opfattelse af
sagen, fordrer normative argumenter, at den enkelte faktisk forholder sig til
specifikke forhold og problemstillinger. At forklare holdninger med henvisning
til den ubevidste og/eller instinktive egeninteresse eller til normer og værdier,
der anses for at være internaliseret i individer på et mere eller mindre ubevidst
plan, nødvendiggør ikke en konkret undersøgelse af den mening, som det enkelte
individ selv tillægger sin relation til staten eller sin holdning til velfærdsydelser.
Det er, kan man sige, teoretisk afgjort på forhånd, hvad den enkeltes bevæggrund
til at mene dette eller hint er. Det, der står tilbage for forskeren, er at
gennemføre en undersøgelse, som enten bekræfter eller tilbageviser den påståede
teoretiske sammenhæng mellem motivation/bevæggrund og holdning.
Det kan naturligvis ikke afvises, og det er heller ikke motivet bag nærværende
undersøgelse, at såvel egeninteresse som internaliserede normer og værdier
udgør en del af det mere eller mindre bevidste grundlag for holdningsdannelsen.
Tværtimod spiller begge forhold temmelig sikkert en rolle. Det, som denne
undersøgelse sigter på, er i højere grad at analysere, hvordan respondenterne
selv begrunder deres moralske stillingtagen og holdning til egen og andre borgeres
ansvar, ret og pligt i forhold til fællesskabet. Ved at spørge om respondenternes
specifikke holdning til specifikke problemstillinger og etiske/moralske
dilemmaer afdækkes deres egne opfattelser af sagen og den mening, som de
bevidst tillægger de forhold, som de i interviewene præsenteres for.
47

I den forbindelse må man forvente, at den enkelte respondent finder sin moralske
stillingtagen og de svar og begrundelser, som vedkommende selv anfører
herfor, både rimelig, meningsfuld og moralsk forsvarlig. Undersøgelsens formål
er m.a.o. at afdække den enkelte respondents egen opfattelse af, hvad der er ret
og rimeligt, uanset om dette muligvis ”bare” dækker over vedkommendes egen
umiddelbare egeninteresse eller mere eller mindre ubevidste normer og værdier.
Reciprocitet
At forklare holdninger til velfærd med henvisning til moral og retfærdighedsopfattelser
bygger på et perspektiv, der under overskriften reciprocitet forsøger at
finde en ”tredje vej” til forklaring og forståelse af holdninger og adfærd (Adloff
2006, Mau 2004, Bowles og Gintis 2000). Denne tager hverken udgangspunkt i
interesse eller normer, men derimod i ideen om at mennesker, når de vurderer,
om en given fordeling af byrder og goder er retfærdig, lader sig motivere og
styre af dybtliggende normer vedrørende reciprocitet og gensidige forpligtigelser.
Denne persontype kaldes Homo Reciprocan. Han eller hun har ikke nogen fast
og færdig retfærdighedsopfattelse med sig, men er blot en person, der ikke lader
sig styre ensidigt af hverken interesser eller eksisterende normer og værdier.
Homo Reciprocan er heller ikke nødvendigvis et menneske, som pr. definition
går ind for en lige fordeling af goder og byrder, rettigheder og pligter. Ej heller
er vedkommende en glad altruist, der alene motiveres af sin tilskyndelse til
godgørenhed (Bowles og Gintis 2000: 38). Derimod er Homo Reciprocan i
stand til at forholde sig til velfærdsprogrammers moralske formål og har en
holdning til divergerende sociale normers validitet (Mau 2004: 67).
I en vis forstand er begrebet reciprocitet tomt, men henviser til det faktum, at
retfærdighedsopfattelser knytter sig til en eller anden form for gensidighed. I det
følgende tages udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af reciprocitet som
et forhold, der er kendetegnet ved, 1) at de involverede parter står i en gensidig
relation til hinanden, og 2) at denne relation involverer et ansvar/en pligt såvel
som en ret/fordring i det indbyrdes forhold. 15 En selvstændig pointe i denne
sammenhæng er altså, at forskellige normative argumenter stiller den enkelte i
15 Jf. denne beskrivelse i Websters Dictionarys: “to give or feel in return, expressing
mutual relation, to give and take reciprocally” og “the relation or policy in commercial
dealings between countries by which corresponding advantages or privileges are
granted by each country”.
48

forskellige reciprocitetsrelationer til henholdsvis stat og medborgere. Det er
med andre ord muligt at strukturere og betinge reciprocitet på forskellig vis
(Goodin 2002: 581-591).
I det følgende drøftes tre normative argumenter og begrundelser for adgangen
til velfærdsstatslige ydelser: behov, fortjeneste og rettighed. 16 Disse begreber
peger på tre forskellige grundlag som udgangspunkt for at strukturere og betinge
reciprocitet og dermed bestemme forholdet mellem rettigheder og pligter.
Behov
Med det udgangspunkt, at velfærdsstaten grundlæggende er en social forsikring,
der træder i kraft, når det enkelte individ ikke (via markedet) kan sørge for sig
selv, er det nærliggende at tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af et behov, når
man skal begrunde og retfærdiggøre tildelingen eller ikke-tildelingen af en ydelse
til en borger.
Heraf følger umiddelbart spørgsmålet om, hvordan et behov defineres, og –
endnu vigtigere – hvilken karakter et behov skal have, hvis man med rimelighed
bør kunne vende sig mod fællesskabet og staten for at få behovet dækket. Hvordan
kan et genuint behov skelnes fra noget man ”bare” ønsker sig? For der vel
stor forskel på at ønske sig noget og virkelig at have behov for noget – eller er
der?
Denne skelnen har været og er fortsat genstand for debat inden for moralfilosofien.
17
I denne undersøgelses sammenhæng er svaret heldigvis givet og klart. Det
handler om det konkrete behov for forsørgelse, der opstår, når man som borger
træder ud af arbejdsmarkedet og derfor ikke mere er i stand til at forsørge sig
selv. Umiddelbart er det meget enkelt, og den logiske anden side af argumentet
er lige så klar: De, der ikke har et behov, skal ikke have hjælp. Med andre ord,
skal borgere, der har mulighed for at forsørge sig selv i alderdommen, i denne
optik ikke være berettiget til at modtage alderdomsforsørgelse – pension.
16 Behovsprincippet korresponderer med det basale princip i liberale regimer, fortjenesteprincippet
korresponderer med det basale princip i korporative regimer, og lighed/rettighedsprincippet
korresponderer med det basale princip i universelle regimer.
17 For en grundig gennemgang af debatten og positionerne heri, se Goodin (1988) p. 27-
50.
49

Det næste spørgsmål er, hvad det betyder for relationen mellem den enkelte
borger i forhold til andre borgere og i forhold til staten/fællesskabet.
For det første kan man sige, at den forpligtigelse, som borgere i et samfund har
overfor hinanden, er gensidig i den forstand, at alle er forpligtiget overfor hinanden.
Forpligtigelsen er dog ikke betinget af, at begge parter gør brug af deres
respektive ret. At én ikke gør brug af sin ret, fritager imidlertid ikke vedkommende
fra forpligtigelsen overfor andre.
Oversat til denne undersøgelses kontekst betyder det, at selvom en borger fuldt
ud er i stand til at forsørge sig selv i alderdommen, fritager det ikke vedkommende
fra hans eller hendes pligt til at bidrage til andres alderdomsforsørgelse
via skattebetalingen. Gensidigheden og reciprociteten i denne forpligtigelse
ligger dermed ikke i ydelsen i sig selv, men i selve løftet om hjælp, hvis behovet
opstår. Den enkelte skal derfor i dette perspektiv være parat til at yde uden tanke
på at få det igen, som vedkommende har ydet.
Behovsargumentet placerer dermed – som i det liberale regime – i udgangspunktet
ansvaret for alderdomsforsørgelsen hos det enkelte individ, og kun når
et behov kan påvises, og alle andre muligheder er udtømte, påtager staten sig et
ansvar og tildeler ydelser. Systemet er med andre ord indrettet på så vidt muligt
at opfordre til ansvarlighed hos den enkelte, men samtidig hermed opstår også
det mere eller mindre paradoksale forhold, at behovsargumentet på sæt og vis er
et argument, der fordrer et altruistisk sindelag, fordi den enkelte skal være parat
til at yde, uden at vide om vedkommende nogensinde selv vil komme i modtagerens
rolle. 18
Omsat til en forventning om, at undersøgelsens respondenter orienterer sig efter
behovsargumentet som udgangspunkt for en retfærdig fordeling af goder og
byrder, rettigheder og pligter, bør de således argumentere med udgangspunkt i
tilstedeværelsen eller ikke tilstedeværelsen af et behov.
Hypotesen undersøges ved at fremstille en vignet, som respondenterne skal
forholde sig til. Vignetten beskriver en case, hvor en person på egen hånd har
sikret sig en god indkomst i sin alderdom. Orienterer respondenter sig vitterligt
efter en behovsbetinget retfærdighedsopfattelse, bør de mene, at vedkommende
18 Denne udlægning af, hvilket sindelag det behovsargumentet fordrer, går stik imod den
udlægning som udmøntes af Mau (2004) p.66, men fastholdes ikke desto mindre.
50

ikke skal have adgang til folkepensionens grundbeløb, fordi han eller hun ikke
har behov for denne.
Fortjeneste
Et andet normativt argument for at tildele og modtage ydelser er, at borgerne på
den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til at modtage disse. I den internationale
og komparative velfærdsstatslitteratur behandles dette emne under
overskriften ”deservingness”.
I udgangspunktet gør man sig i dette perspektiv fortjent til at nyde ved at yde.
Reciprocitetsrelationen er derfor den, som vi i nyere tid i dansk politik er kommet
til at kende som ”noget-for-noget”. Altså at der mere eller mindre er et entil-en
forhold mellem det, man giver, og det, man modtager. Det moralske argument
for adgangen til at modtage ydelser fra velfærdsstaten viser dermed
tilbage til ens egen indsats. Argumentet er, kan man sige, mere eller mindre
tømt for moralske implikationer. Hvis nemlig den eneste adgang, man har til
ydelser, er fra én selv til én selv, er der principielt ikke andre involveret i tilvejebringelsen
af den enkeltes velfærd, ligesom han eller hun heller ikke har andel
i andres velfærd.
Dette perspektiv bliver derfor først interessant, når man spørger om folks adgang
til ydelser i en situation, hvor de ikke er i stand til at yde noget til gengæld.
I hvilke situationer har man da alligevel gjort sig fortjent til at modtage hjælp og
støtte fra det offentlige?
Allerede i 1980 fandt Coughlin i et tværnationalt studie, hvad han kaldte en
”universel dimension for støtte”. Rangordningen af grupper, der ifølge undersøgelsen
fortjente hjælp, viste sig at følge det samme mønster i de lande, som
undersøgelsen omfattede. Respondenterne var mest positiv overfor støtte til
ældre, fulgt af støtte til syge og handicappede, børnefamilier med behov for
støtte og endelig arbejdsløse. Den gruppe, der fik mindst støtte, omfattede personer
på kontanthjælp (social assistance). Denne rangordning er siden blevet
bekræftet af flere studier (Petterson (1995), Van Oorschot (2000) og Van
Oorschot og Arts (2005)).
Desuden har senere studier vist, at særligt graden af kontrol har betydning som
kriterium for, om modtagere af ydelser anses for at have fortjent modtagelsen
(Van Oorschot (2000). Kontrolkriteriet dækker over spørgsmålet om, hvorvidt
personer, der kan holdes personligt ansvarlige for deres behovs opståen, også
51

kan siges at være berettiget til hjælp (van Oorschot 2000, 2006). Skal man derfor
forklare den beskedne opbakning til arbejdsløse som en fortjenstfuld gruppe,
er opfattelsen, at de har mere kontrol over – det kunne man også kalde ansvar
for – deres situation end eksempelvis handicappede, syge og pensionister. De
Swaan (1998) går så vidt som til at sige, at manglende kontrol er en nødvendig
betingelse for ”deservingness”. Dette bekræftes også af andre empiriske studier,
hvor opfattelsen af personligt ansvar og/eller kontrol er det, der træder frem som
den vigtigste forklaringsfaktor i forhold til respondenternes holdninger til fattige
og personer, der på andre måder har behov for hjælp (Kluegel et al 1995, Van
Oorschot og Halman 2000).
Sammenfattende placerer argumentet om fortjeneste i lighed med behovsargumentet
ansvaret for forsørgelse hos den enkelte. I regime- og pensionsterminologien
er dette at ligne med det basale princip i det korporative regime, som
bygger på arbejdsmarkedstilknytningsprincippet og indtjeningsbaserede pensionsordninger.
I den forstand er argumentet om fortjeneste et statusbevarende
argument, der knytter adgangen og retten til at modtage en ydelse til den enkeltes
forudgående indsats (Mau 2004: 67). Retten til at modtage begrundes altså
med, at man har gjort sig fortjent til det.
Er man imidlertid i en situation, hvor man pga. af omstændigheder, man ikke
har kontrol over, viser undersøgelser imidlertid, at befolkningen mener, at man
alligevel kan gøre sig fortjent til at modtage støtte.
Orienterer undersøgelsens respondenter sig efter fortjeneste- og kontrolargumentet,
skulle man forvente, at de ikke vil tildele folkepensionens supplerende
ydelser til en person, der i en vignet beskrives på den måde, at vedkommende
i løbet af sit arbejdsliv har haft rig mulighed for at lægge til side til alderdommen,
men ikke har gjort det. Men at de på den anden side gerne vil tildele
alle systemets mulige supplerende ydelser til en person, der beskrives på en
måde, så vedkommende på grund af omstændigheder, som ligger uden for hans
eller hendes kontrol, ikke har været i stand til at spare op til alderdommen.
Rettigheder
Endelig er det muligt at begrunde modtagelsen af en ydelse med en henvisning
til, at det er ens egen og alle andres ret. Denne ret hidrører ikke fra ens fortidige
indsats eller tilstedeværelsen af et konkret behov – alle får uanset behov og
indsats. Retten hidrører alene fra det forhold, at det er en rettighed, man har i
kraft af, at man er en del af det (nationale) fællesskab. Retten er med andre ord
52

knyttet til ens medborgerskab. Det manifesterer derfor højdepunktet i den udvikling,
som Marshall (1950) mente, at medborgerskabet – i takt med det moderne
samfunds udvikling – ville gennemgå. Medborgerskabet er ifølge
Marshall (1950) udviklet begyndende med opnåelsen af civile rettigheder – det
civile medborgerskab, siden politiske rettigheder – det politiske medborgerskab
og til sidst opnåelsen af sociale rettigheder – det sociale medborgerskab i det 20.
århundrede.
Det sociale medborgerskab er kulminationen på en udvikling, der knytter alle
tre typer af rettigheder sammen: den personlige frihed, den politiske frihed og
retten til social velfærd. De institutioner, der hver især tilvejebragte – og tilvejebringer
– disse rettigheder er henholdsvis domstole, nationale og lokale parlamenter
og velfærdsstaten (Marshall 1950).
Den form for reciprocitet, der knytter sig til det rettighedsbaserede argument om
adgangen til velfærdstatens ydelser, er, hvad man kunne kalde, en generaliseret
form for reciprocitet (Mau 2004: 64). Her er forbindelsen mellem ydelse og
nydelse sløret, og adgangen til en ydelse er ikke som sådan betinget af specifikke
forhold som behov, fortjeneste eller fravær af kontrol over ens livssituation.
Adgangen til ydelser samt egne og andres rettigheder følger snarere af det forhold,
at de er en del af en større uskrevet, samfundsmæssig solidaritetskontrakt
(ibid.). Rettighedsargumentet udtrykker dermed en henvisning af det fulde ansvar
for borgernes materielle velfærd til staten. En kollektivisering, kunne man
sige, af det moralske ansvar for borgernes materielle velstand (Goodin 1998:
155).
Omsat til en forventning til denne undersøgelses resultater, må man ud fra rettighedsargumentet
formulere en hypotese om, at ingen af undersøgelsens respondenter
vil fratage de beskrevne cases i vignetterne deres adgang til folkepensionen
og/eller de supplerende ydelser, som systemet giver adgang til, uanset
om vedkommende har et behov eller ej, og uanset om han eller hun har gjort
noget på egen på egen hånd for at sikre sig i alderdommen.
53

Sammenfatning
Samlet set har en gennemgang af den litteratur, der beskæftiger sig med at forklare
holdninger til velfærd, givet grundlag for formulering af seks hypoteser.
Fra undersøgelser og perspektiver, der tager afsæt i Esping-Andersens (1990)
regimeteori har vi henholdsvis: 1) egeninteresse hypotesen, 2) det sociologiske
regimeargumentet på makro-niveau og 3) det sociologiske regimeargument på
mikro-niveau.
Af det perspektiv, der bygger på en antagelse om, at mennesker orienterer sig
efter moralske argumenter og betingede retfærdigheds- og reciprocitetsrelationer,
følger hypoteserne om, at 4) borgerne orienterer sig efter behovskriteriet,
når adgangen til ydelser skal begrundes og retfærdiggøres, at de 5) anvender
fortjenesteargumentet, eller at de 6) orienterer sig efter rettighedsargumentet.
Det følgende kapitel markerer overgangen fra undersøgelsens teoretiske til dens
praktiske del. Hovedopgaven er i den sammenhæng at operationalisere ovenstående
hypoteser. Dette sker via udarbejdelse af konkrete cases til brug i interviewene
i samspil med udvælgelsen af respondenter til undersøgelsen.
54

5. Metode og operationalisering
Et projekts forskningsdesign handler om de mange, helst velbegrundede konkrete
teoretiske, metodiske, tekniske og praktiske valg, der finder sted under
gennemførelsen af et forskningsprojekt (Jensen 1993). I kapitel 2 blev undersøgelsens
overordnede design kort skitseret. I dette kapitel uddybes de metodiske,
tekniske og praktiske valg yderligere.
Indledningsvist redegøres og argumenteres der for valget af det kvalitative interview
som data-indsamlingsmetode. Dernæst følger en begrundelse og beskrivelse
af, hvordan respondenterne i undersøgelsen er inddelt og udvalgt, hvorefter
den egentlige operationalisering af undersøgelsens spørgsmål og hypoteser
finder sted via fremstillingen af vignetter og interviewguide.
Valget af det kvalitative interview som metode
Den primære årsag til valget af det kvalitative interview som metode for dataindsamlingen
til denne undersøgelse er muligheden for at komme respondenternes
begrundelse for deres holdninger nærmere. Hvilke ræsonnementer ligger der
bag holdningerne? Hvilke forhold tager begrundelsen afsæt i? Viser begrundelsen
tilbage til vedkommendes egen situation og tidligere erfaringer, til vedkommendes
nuværende behov, til overordnede ideer og principper om det gode
samfund, til vedkommendes egeninteresse, til egne eller andres fortjenester
osv.?
En anden og mere generel grund til at vælge en kvalitativ metode er, at der på
forskningsfeltet endnu ikke er opbygget en betydelig viden. Det første skridt
55

hen imod at udrede og teste kausalteser er derfor undersøgelser, der sigter på at
beskrive og forstå de sociale handlinger og holdninger, som feltet er præget af
(Nørgaard 2007, Dahler-Larsen 2002).
Udgangspunktet for det store projekt – ”Velfærd for ældre – holdning og handling”
– er netop, at vi ikke ved særlig meget om, hvordan den danske befolkning
forholder sig til ældrepolitikken, herunder alderdomsforsørgelsen. I den forstand
er denne undersøgelse eksplorativ, hvilket undersøgelsens første spørgsmål
afspejler:
1) Hvad mener den enkelte om fordelingen af ansvaret for individuel velfærd
mellem individet og staten/fællesskabet, når der fokuseres på alderdomsforsørgelsen?
Samtidig er der gennemført en del forskning om de mere generelle holdninger
til velfærdsstaten og dens ydelser. Det kommer til udtryk i undersøgelsens
spørgsmål 2 og 3:
2) Hvad påvirker holdningen til spørgsmålet om ansvar og pligt i forholdet mellem
den enkelte og fællesskabet?
3) Hvordan begrundes denne holdning?
I den sammenhæng har det været muligt at inddrage den viden, der allerede er
på feltet. Det sker ved udvikling af en række mulige hypoteser om, hvad der kan
tænkes at påvirke borgerne i deres holdningsdannelse, jf. den tidligere diskussion.
Undersøgelsen bevæger sig derfor på samme tid i kendt og ukendt terræn. Derfor
er det hensigtsmæssigt at kombinere det eksplorative og kvalitative forskningsdesign
med en hypotetisk-deduktiv tilgang.
Kvalitative interviews og vignetter
Det kvalitative interview anvendes oftest med henblik på at få så frie fortællinger
fra respondenternes livsverden som muligt (Kvale 2000). Det er imidlertid
noget andet, vi her er ude efter, nemlig ræsonnementet bag en holdningsdannelse.
I interviewene præsenteres respondenterne derfor for en række fiktive, men
realistiske cases. Årsagen til, at det kvalitative interview suppleres med vignetter/cases,
er nødvendigheden af at sætte respondenten i en situation, hvor ved-
56

kommende skal danne en holdning og give udtryk for denne, for dernæst – via
probe spørgsmål – at få respondenten til at uddybe og begrunde denne holdning.
Kombinationen af det kvalitative interview og brugen af vignetter synes derfor
uomgængelig. For det første fordi emner som alderdomsforsørgelse, offentligt
versus individuelt ansvar og moralske begrundelser for holdninger til disse
spørgsmål ikke kan forventes at være aspekter af respondenternes umiddelbare
livsverden og relevansstruktur. De ville derfor næppe finde umiddelbart udtryk i
et åbent semi-struktureret interview. Derfor sættes scenen i form af konkrete
cases – vignetter, der beskriver en konkret situation, som respondenten skal
forholde sig til. For det andet er det – for at komme begrundelsen for holdningerne
nærmere – nødvendigt at kunne føre en samtale med respondenterne. Var
formålet med denne undersøgelse rent deskriptivt, kunne vignetter også anvendes
i en spørgeskemaundersøgelse, men det ville af indlysende årsager udelukke
muligheden for via samtalen at komme bag om holdningsdannelsen.
Respondenterne vil således i forbindelse med interviewene blive bedt om at
forholde sig til forskellige cases. De beskriver forskellige scenarier vedrørende
alderdomsforsørgelse svarende til de før omtalte regimetyper. Det, der opnås
ved på denne vis at genbruge regimetyperne som cases, er, at respondenterne i
en vis forstand kommer til at forholde sig til hinanden, hvorfor svarene i høj
grad vil komme til afspejle gensidighedens betingelser og grænser.
Interviewene fokuserer i udgangspunktet derfor på cases, der knytter sig til de
tre regimetyper. Der tilføjes dog en fjerde vignet nemlig en regimetype tre, som
på grund af omstændigheder, der ligger uden for vedkommendes kontrol, ikke
har været fuldt aktiv på arbejdsmarkedet. Tilføjelsen af dette fjerde scenarium
sikrer, at undersøgelsen dækker hele kontinuummet fra den liberale helt og aldeles
selvforsørgende type, henover midten til den delvist selvforsørgende korporative
type samt den ikke selvforsørgende type tre, der dog har været på arbejdsmarkedet
og derved ydet ”noget” til det store fællesskab, og sluttende med
den fjerde type, som er yderst afhængig af fællesskabet velvilje.
Respondenterne kommer på denne måde til at forholde sig til både deres egen
og andres pensionsprofiler.
Vignetternes ordlyd er:
57

Vignet 1
Forestil dig en person, der har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende
hele sit liv. Det kan være som håndværker, advokat, privatpraktiserende
læge og lignende. Hans virksomhed har gennem
alle årene givet et godt overskud. Det har blandt andet givet ham
mulighed for at investere i ejendomme, som han nu kan sælge med
stor fortjeneste, og han har på et tidligt tidspunkt oprettet en kapitalpension
(en privat pensionsopsparing), der også sikrer ham en
på alle måder behagelig og komfortabel indkomst i hans alderdom.
Vignet 2
Forestil dig en person, der har en lang videregående uddannelse
bag sig. Han har i alle sine arbejdsår været ansat i det offentlige
(med en god indkomst), det kan være både stat, amt eller kommune.
Han har, via en overenskomstaftale på hans fagområde, været
dækket af en arbejdsmarkedspension, hvor der hver måned er blevet
indbetalt ca. 17 procent af hans løn – 1/3 fra ham selv og 2/3
fra hans arbejdsgiver. Hans arbejdsmarkedspension er i dag af en
sådan størrelse, at han kan leve komfortabelt alene af den.
Vignet 3
Forestil dig en person, der gennem hele sit liv har arbejdet som
faglært på fabrik, hvor han på grund af skiftende arbejdstider (treholdskift
og i perioder natarbejde) har tjent en god løn. Han har
ikke været dækket af nogen arbejdsmarkedspension, og han har ikke
selv etableret nogen form for privat opsparing til at supplere sit
forsørgelsesgrundlag i alderdommen. Hans forsørgelsesgrundlag i
dag hviler dermed alene på den folkepension, som staten tildeler
ham, og han har meget svært ved at få det til at løbe rundt.
Vignet 4
Forestil dig en kvinde, der hele sit liv har været alene med to børn.
Hun har i perioder arbejdet som ufaglært på fabrik, men har ad
flere omgange været langtidssygemeldt pga. af slidgigt. Pengene
har altid været små, da hun af hensyn til børnene kun har kunnet
tage dagskifte. Hun har ikke været dækket af nogen arbejdsmarkedspension
og hun har ikke haft økonomisk råderum til at sætte
58

noget til side til sin alderdom. I dag lever hun alene af folkepensionen,
men har meget svært ved at få det til at løbe rundt.
Respondentudvælgelse
Respondenterne vælges ud som cases snarere end informanter, som er den terminologi,
der normalt bruges i kvalitativ forskning (Maxwell 1996). Målet med
dette både praktiske og begrebslige kunstgreb er at få tesen omkring relationen
mellem regime og værdier og holdninger i spil. De forskellige regimer skal med
andre ord bringes ”ned” på borger-niveau på en måde, så regimet afspejles i
borgernes konkrete virkelighed.
Som beskrevet i kapitel 3 svarer de tre søjler i det danske pensionssystem principielt
til Esping-Andersens (1990) tre velfærdsregimer. Det betyder, at vi er i
den unikke situation, at både regimerne og de principielt forskellige former for
alderdomsforsørgelse faktisk lader sig genskabe på individniveau. Det foregår
på den måde, at der ”samples” efter tre specifikke typer af respondenter, der i
pensionssammenhæng ”lever” i hver sit regime. Det er derefter disse respondenttyper,
der forholder sig til konkrete cases, som ligeledes afspejler de forskellige
regimetypiske situationer. Fælles for de tre respondenttyper er naturligvis,
at de alle betaler skat, og at de alle har ret til at modtage folkepension, men
statens andel af den enkeltes samlede forsørgelsesgrundlag varierer.
Respondenttype 1 - Den privatbaserede pensionsprofil
Respondenttype 1 er en person, som har en ubetydelig arbejdsmarkedspension,
men en betydelig kapitalpension, rateforsikring eller tilsvarende privat opsparing
i eksempelvis ejendomme, kunst, aktier eller lignende. Det arbejdsliv, der
skaber denne profil, kan illustreres ved en ejer af en virksomhed, eller ved en
person med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der er ansat i
det private erhvervsliv på et område, som ikke er dækket af en overenskomst
med indbygget arbejdsmarkedspension.
I sin selvforståelse vil denne respondent-type være forvisset om, at han eller hun
har ”sit på det tørre”, og at hun eller han har det i kraft af sin egen indsats og
forudseenhed. Statens ansvar repræsenteret ved retten til at modtage folkepension
er for denne respondenttype af minimal betydning.
59

Respondenttype 2 - Den arbejdsmarkedsbaserede
pensionsprofil
Respondenttype 2 er en person, som har en betydelig arbejdsmarkedspension,
men ingen eller en ubetydelig kapitalpension eller tilsvarende opsparing. Det
arbejdsliv, der skaber denne profil, vil typisk være en person med en mellemlang
eller videregående uddannelse, som er ansat inden for et område, hvor arbejdsgiveren
i overensstemmelse med en overenskomst indbetaler et pensionsbidrag
hver måned. Typisk i forholdet 2/3 fra arbejdsgiveren og 1/3 fra arbejdstageren.
Den samlede procentsats af lønnen, der går til pensionsbidrag varierer
fra område til område. En ”betydelig arbejdsmarkedspension” defineres i denne
sammenhæng som en pension, der bidragsmæssigt ligger på omkring 15-20
procent og derfor kan forventes at komme til at udgøre en betydelig del af forsørgelsesgrundlaget
i pensionisttilværelsen. Typiske eksempler på denne respondentgruppe
er akademikere ansat i den offentlige forvaltning og på universiteter,
lærere, funktionærer og personer, der er ansat i en af de gamle tjenestemandsordninger,
eksempelvis ældre postarbejdere.
Arbejdsmarkedspensioner er kendetegnet ved at være kollektive obligatoriske
ordninger. De er fuldt opsparingsbaserede, og der er en aktuarmæssig sammenhæng
mellem den enkeltes bidrag og pensionsydelsen. Den udbetalte pension
afhænger for den enkelte af bidragenes størrelse og forrentningen af pengene.
Tjenestemandspensionen er principielt forskellig fra arbejdsmarkedspensionerne.
De er lov- og ikke aftalebaserede, de er skattefinansierede (pay-as-you-go),
og de er ydelsesdefinerede. Tjenestemandspensionen er den eneste arbejdsmarkedspensionsordning,
der ikke er baseret på forudgående opsparing. Ydelserne
beregnes ud fra den tidligere pensionsgivende løn og den opnåede anciennitet
ved fratrædelsen.
Tjenestemandspensionen og arbejdsmarkedspensionen er på den anden side
principielt ens, fordi modtagelsen af pensionen er betinget af personens tidligere
tilknytning til arbejdsmarkedet. For den enkelte modtages pensionen derfor i
visheden om, at der er forbindelse mellem hans eller hendes forudgående indsats
og modtagelsen af pensionsydelsen. Det er ikke en følge af forudseenhed på
samme måde som hos den privatbaserede respondenttype, fordi ordningerne er
obligatoriske, men det individuelle ansvar følger alligevel af det forhold, at der
er en sammenhæng mellem ydelse og nydelse. Den arbejdsmarkedsbaserede
respondenttype har derfor sig selv at takke for modtagelsen af pensionen, men
60

kan på den anden side ikke prale af, at det er en følge af hans egen forudseenhed,
eftersom ordningerne er obligatoriske.
Staten har altså principielt ikke nogen andel i det forsørgelsesgrundlag, der tilvejebringes
via arbejdsmarkedspensionen. På den anden side er det heller ikke
en individuel ordning på samme måde, som det er tilfældet hos den privatbaserede
respondenttype. Arbejdsmarkedspensionen er en følge af en aftale mellem
arbejdsmarkedets parter. Den er således ikke lovbestemt, og staten kan ikke
siges have nogen større andel i ansvaret. I selvforståelsen vil tjenemandspension
nok af de fleste blive opfattet parallelt til arbejdsmarkedspensionerne – selv om
forsørgelsen her beror på et statsligt initiativ.
Respondenttype 3 – den fællesskabsbaserede pensionsprofil
Respondenttype 3 er en person, som enten ingen arbejdsmarkedspension har
eller kun en ubetydelig. Det betyder, at forsørgelsesgrundlaget i alderdommen
alene er baseret på det, der tilvejebringes via staten. Denne respondenttype
dækker over grupper af ufaglærte, faglærte, kortuddannede, dagpengemodtagere
og kontanthjælpsmodtagere. For denne gruppe gælder derfor, at ansvaret for
hele eller størstedelen af deres forsørgelsesgrundlag hviler på staten. I denne
respondenttypes bevidsthed må adgangen til modtagelsen af folkepensionen
derfor formodes at hvile på vedkommendes ret som medborger. Derved kobles
modtagelsen af ydelsen ikke med hverken forudgående indsats (korporativ og
liberal respondenttype) eller egen forudseenhed (liberal respondenttype), men
alene med vedkommendes ret i hans eller hendes egenskab af at være dansk
statsborger (og bosiddende i landet) og tilstedeværelsen af et behov. For manges
vedkommende spiller det nok også ind, at han eller hun føler at have betalt skat
i mange år, hvilket kan være en begrundelse for retten.
På det mere praktiske plan er der i udvælgelsen af respondenter lagt vægt på, at
de enten befinder sig i pensionisttilværelsen, eller at den ikke ligger længere ude
i horisonten, end at overvejelser og tanker omkring indkomstgrundlaget i alderdommen
er nærværende og relevante.
Da denne undersøgelses datamateriale består af interviews med såkaldte ”almindelige”
borgere, har det ikke været muligt, som det normalt er tilfældet ved
kvalitative studer og casestudier, at foretage en specifik sampling, hvor man
eksempelvis specifikt går efter rollen som kommunaldirektør i et bestemt antal
61

kommuner med helt specifikke karakteristika. Pendanten hertil i denne undersøgelse
har været at søge efter respondenter med bestemte arbejdsmarkedsprofiler,
da disse i vidt omfang fungerer som en indikator på pensionsprofilen i dag. Dette
er gennemført via den såkaldte snow ball sampling metode, hvor respondenterne
udvælges og findes via netværkers netværk. (For en oversigt over undersøgelsens
respondenter, se bilag A).
Respondenterne har enten på forhånd modtaget et brev med en kort beskrivelse
af projektet (se bilag B), eller de er telefonisk eller før interviewet blevet informeret
om selve undersøgelsen og dens formål.
Interviewene har med en enkelt undtagelse fundet sted i respondenternes eget
hjem og er for alles vedkommende både blevet indledt og afsluttet med ”uformel
snak” i det omfang, respondenterne selv har lagt op til det. Da interviewene
for de flestes vedkommende foregik i respondenternes eget hjem, var den indledende
og afsluttende ”small talk” et behageligt og nyttigt indslag, der efter min
bedste overbevisning havde en stor værdi for, hvor vellykket det enkelte interview
oplevedes af både interviewer og respondent. (For interviewguiden i sin
helhed inklusive briefing og probespørgsmål, se bilag C).
Operationalisering af hypoteser – samspillet mellem
vignetter og respondentudvælgelsen.
I det følgende illustreres, hvordan samspillet mellem hypotese, respondenttype
og vignetter er tænkt.
62

Figur 3. Undersøgelsens hypoteser 1
Hypotese 1.
Egeninteresseargumentet
Egeninteresseargumentet undersøges
ved at sammenholde hver enkelt respondents
svar med, hvad der ville
være i vedkommende egeninteresse.
Hypotese 2. Regime-argumentet
makro. Den fælles socialisering
vil skabe fælles bevidsthed,
værdier, normer og
holdninger
Afkræftes, hvis respondenterne ikke
har ens holdninger til spørgsmålene
– altså, at de ikke forsvarer den danske
model med dens universelle, korporative
og residuelle elementer.
Strengt taget kan hypotesen ikke endeligt
bekræftes med undersøgelsens
design, fordi det forudsætter variation
på regimeniveau, eksempelvis en
komparativ undersøgelse af to pensionssystemer
Figur 4. Undersøgelsens hypoteser 2
Hypotese 3. Regime-argumentet
mikro. Holdninger bestemt
af konkrete erfaringer
og levet liv. Da pensionssystemet
indeholder tre principper,
svarer det til tre mulige
”oplevede regimer”
Undersøges ved bevidst at udvælge
respondenter, så de tre regimetyper er
klart repræsenteret. Hypotesen bekræftes,
hvis respondenternes holdninger
samvarierer med deres regimetyper
og afkræftes, hvis det ikke er
tilfældet. Bekræftelse, hvis respondentgruppe
1 bygger på behovsargumentet,
2 på fortjenesteargumentet og
3 på rettighedsargumentet
Hypotese 4a. Behovsargumentet.
Det liberale, normative
argument om, at ydelser
kun tildeles dem med behov
Undersøges via samspillet mellem
vignetterne 1 og 2. Bekræftes, hvis
respondenter svarer benægtende på
vignetterne 1 og 2 og bekræftende på
vignet 3 m.h.t. adgang til folkepension
63

Figur 5. Undersøgelsens hypoteser 3
Hypotese 4b: betinget solidaritet.
Argumentet fra ”deservingness”
litteraturen om
modtagelse betinget af forudgående
indsats og/eller mangel
på kontrol
Undersøges ved fremstilling og sammenligning
af to vignetter (3 og 4),
hvor den eneste forskel er, at omstændighederne
for den fiktive person er
hhv. positive og negative. Bekræftes,
hvis respondenter forskelsbehandler,
og afkræftes, hvis de ikke gør det
Hypotese 4c: rettighedsargumentet.
Alle har adgang til
ydelser i kraft af deres sociale
medborgerskab
Hypotesen bekræftes, hvis respondenterne
i intet tilfælde ”fratager” den
fiktive person adgang til folkepension
og ej heller skeler til vedkommende
egen indsats
Samspillet mellem udvælgelsen af respondenter og udformningen af vignetter
muliggør en operationalisering af hypotesen om sammenhængen mellem regime
og holdning og tilvejebringer samtidig en kritisk prøvning af hypotese 3, 4, 5 og
6. Afprøvningen er kritisk på den måde, at det ikke er tilstrækkeligt, at en større
eller mindre andel af respondenterne tilslutter sig et eller flere af argumenterne.
Svarfordelingen skal også være ens på tværs af respondenttyperne. Er den det,
modsiges nemlig samtidig hypotesen om at regimetypen spiller den afgørende
rolle. Hypotese 3 og hypoteserne 4, 5 og 6 er med andre ord hinanden gensidigt
udelukkende. Samspillet kan illustreres som vist i tabel 2.
64

Tabel 2. Samspillet mellem hypoteser og respondenttyper
Regimeargumentet
Fortjeneste/ Behovsargutese
(hypo-
kontrolargumentet
(hypo-
3) mentet (hypotese
4)
tese 5)
Opsparingsbaseret
Respondenten Respondenten Respondenten
profil fremfører be-
fremfører for-
fremfører be-
hovsargumentet tjeneste/kon-
hovsargumentet
trolargumentet
Arbejdsmarkedsbaseret
Respondenten Respondenten Respondenten
fremfører for-
fremfører for-
fremfører be-
profil
tjeneste/kon-
tjeneste/kon-
hovsargumentet
trolargumentet
trolargumentet
Fællesskabsbaseret
profil
Respondenten
fremfører rettighedsargumentet
Respondenten
fremfører fortjeneste/kontrolargumentet
Respondenten
fremfører behovsargumentet
Rettighedsargumentet
(hypotese 6)
Respondenten
fremfører rettighedsargumentet
Respondenten
fremfører rettighedsargumentet
Respondenten
fremfører rettighedsargumentet
Ved på denne måde at efterprøve tilstedeværelsen af en kausalrelation via udvælgelse
af respondenter kombineret med brugen af vignetter er undersøgelsens
interne validitet høj, hvorimod undersøgelsen ikke er tilrettelagt med henblik på
at kunne generalisere kausalsammenhænge. Dette er på samme tid både det
eksplorative og kvalitative studies force og begrænsning.
65

6. Analyse
Et frygtet fænomen inden for kvalitativ forskning er Kvales (1994) 1000 siders
spørgsmål. Det henviser til den ulykkelige situation, man kan ende i, når man
sidder med de mange sider transskriberede interviews og ikke på forhånd har
lagt en slagplan for, hvordan de skal analyseres, organiseres, systematiseres og
fortolkes (p.176-183). Heldigvis er faren for at ende i den situation væsentligt
reduceret, når undersøgelsesdesignet som her er hypotetisk-deduktivt – teoristyret
og hypotesetestende. Selve interviewguiden er udarbejdet med muligheden
for komparation for øje, og derfor er datamaterialet forholdsvis struktureret.
Analysestrategi
Hver enkelt af undersøgelsen hypoteser fordrer sin analysestrategi. Hvad angår
analysen af hypoteserne vedrørende behovs- og fortjenesteargumentet, er analysen
forløbet som følger:
Som et første skridt er al tekst, der – på tværs af de enkelte interviews – hører til
hver af de fire vignetter blevet samlet.
Dernæst er hver »samling« blevet underkategoriseret afhængigt af, om den enkelte
respondent har svaret benægtende eller bekræftende på vignetten. Det
rejser selvsagt et tolkningsspørgsmål, fordi vignetterne og spørgsmålene fremkaldte
både positive og negative responser, som den enkelte umiddelbart kunne
være usikker på, men hvor vedkommende i løbet af samtalen måske ræsonnerede
sig frem til et andet svar end det umiddelbare. I praksis var de fleste af re-
67

spondenterne dog meget faste, klare og konsistente i deres holdninger og begrundelser.
Kun i et tilfælde er der fundet anledning til bemærkningen ”uafgjort,
respondenten var meget i tvivl”.
Tredje skridt er kodningen af de enkelte udsagn med udstrakt brug af displays.
Et display er en grafisk og visuel måde til systematisk præsentation og organisering
af information (Miles og Hubermann 1994: 91). Display kan altså både
anvendes som et redskab til selve udførelsen af analysen og som et redskab til at
formidle analysens resultater.
Displayet sigter på, at man som analytiker og fortolker synliggør – for sig selv
og andre – lige præcis, hvad man leder efter, og hvad man finder.
Holder vi os eksempelvis til vignetterne 1 og 2, var det første skridt at kortlægge
de forskellige argumenter, der i interviewene blev brugt henholdsvis for og
imod. De blev sat op i en figur bestående af kasser på række – analysens første
display. På næste trin blev denne datamængde kondenseret og reduceret. Her
kommer endnu et element af tolkning ind, fordi det naturligvis beroede på mit
skøn og min fortolkning hvilke argumenter, der med rimelighed kunne placeres
inden for samme kategori.
Resultatet af denne proces er endnu et display. Det indeholder principielt de
samme data som det første, men nu i en yderligere kondenseret form. Det er
dette display, der kan bruges til at præsentere resultatet af en analyse.
Disse displays kan dog – og bliver – med henblik på at synliggøre og systematisere
sammenhængen mellem undersøgelsens koder og kategorier, bragt et skridt
videre ved at tilføje endnu en kategorisering, nemlig respondenttyperne.
Dermed er regimehypoteserne på henholdsvis mikro- og til dels på makroniveau
med i alle analysens dele. Det skyldes, at hverken regime- eller egeninteressehypotesen
efterprøves direkte i interviewene. De hviler på forklaringer på holdningsdannelse,
der ikke forventes at være en del af respondenternes egen begrundelse
for denne eller hin holdning. Deres eventuelle indflydelse vil først
vise sig, når den samlede analyse af normative begrundelser og argumenter har
fundet sted. Det afgørende er, om der i respondenterne respons på vignetterne
foreligger en systematik, der kan henføres til enten respondenttype eller egeninteresse.
68

Resultatet heraf er et display bestående af en krydstabel, der viser eventuelle 19
sammenhænge mellem analysens kategorier og koder – mellem respondenttype
og argumentationstype. Det er de to sidste former for displays, man som læser
af denne undersøgelse vil møde.
Derfor bliver afsnittenes rækkefølge vendt om i forhold til den teoretiske del,
hvor egeninteresse- og regimehypoteserne var dem, der først blev udledt. I den
empiriske del vil de i stedet udgøre de afsluttende kapitler, idet de her vil fungere
som en efterprøvning af de normative argumenters validitet.
19 Tomme felter i et display er, jf. Dahler-Larsen (2002), lige så sigende som fyldte.
69

7. Normative begrundelser
Behovsargumentet
Behovsargumentet bygger på, at kun personer med påviseligt behov og uden
mulighed for behovsdækning andet steds, bør have adgang til velfærdsstatslige
ydelser. Vignetterne 1 og 2 er designet med henblik på at få respondenterne til
at forholde sig til to cases, hvor de fiktive personer ikke kan siges at have behov
for folkepensionens grundbeløb. Spørgsmålet er så, om respondenterne derfor
vil nægte dem adgang til ydelsen, eller om de vil argumentere for, at de alligevel
skal have adgang til ydelsen – og i så fald med hvilken argumentation.
Vignet 1 og 2 ligner hinanden i den forstand, at de fiktive personer i begge tilfælde
fint ville kunne klare sig uden folkepensionens grundbeløb. Man kunne
derfor mene, at den ene af dem var overflødig; men brugen af begge vignetter
skærpede både problemet og respondenternes argumentation.
De spørgsmål, som vignetterne blev fulgt op af, var først det åbne: ”Nu skal jeg
så høre dig, hvad du mener om statens ansvar i et sådant tilfælde”. Hvis det ikke
affødte en umiddelbar reaktion, blev spørgsmålet specificeret: ”Mener du, at
sådan en som ham her skal have folkepensionens grundbeløb, eller skal han slet
ikke have noget, simpelthen fordi han ikke har behov for det?”
Andelen af respondenter, der henholdsvis tildelte og fratog vedkommende adgang
til folkepensionens grundbeløb, fordelt på respondentgrupperne fremgår af
dette display:
71

Behovsargumentet – fordelt på respondentgrupper
Benægtende
(0 kr.)
Tildeling
(grundbeløb)
Type 1 │ ││││
Type 2 │││ ││
Type 3 (│) │ │││
Kun én fra respondentgruppe 1 (selvstændige) valgte ikke at tildele den fiktive
person ydelsen, hvilket naturligvis indebar, at respondenten også fratog sig selv
adgangen til folkepensionen. Begrundelsen(erne) herfor gik blandt andet på, at
grundbeløbet var så beskedent, at man nærmest ikke ville mærke, om det var
der eller ej, og derfor var det egentlig mere eller mindre ligegyldigt. Adspurgt
om respondenten da ikke mente sig berettiget til folkepensionen, fordi han havde
betalt sin skat igennem alle årene, lød svaret:
”Nej, jeg har jo fået så mange andre gratis goder fra samfundet.
Gratis lægevagt, gratis det ene og gratis det andet. Rent faktisk har
vi fået pengene mange gange igen”.
Tre personer fra respondent gruppe 2 nægter den fiktive person adgang til folkepensionens
grundbeløb. Dels bliver der argumenteret nøgternt ud fra det
åbenlyse faktum, at vedkommende ikke har behov, men argumentationen om, at
beløbet er så lille, at det ikke spiller nogen rolle, går også igen.
Med udgangspunkt i sin egen situation anfører en mandlig respondent fra gruppe
2, at han ikke mener, at han selv burde have folkepensionens grundbeløb
fordi:
”Der er slet ingen tvivl om, at familiens behov der (i alderdommen)
slet ikke er de samme, som da vi havde børn og sådan noget.
Men altså, det kan godt være, at man får det ekstra glas rødvin en
gang imellem, og man rejser lidt mere til udlandet, end man gjorde
tidligere, men det er jo, fordi man har pengene. Man ville jo ikke
lide nød på nogen måde, altså vi kunne da skære vores forbrug
kraftigt ned, uden at vi derfor ville synes, vi levede et dårligt liv”.
En kvindelig respondent tager ikke udgangspunkt i sin egen situation, men anlægger
et samfundsmæssigt perspektiv:
72

”Jeg synes jo det er tosset, at sådan nogle folk, der har så meget,
skal have det der (folkepensionen). Det kan jo bruges til dem, der
har mindre. Så de måske kunne få nogle flere tilskud eller et eller
andet. Eller man kunne forhøje den lave sats til dem, der har så
lidt. Jeg synes det er vanvittigt, at staten skal poste penge i folk,
der har så meget og har haft mulighed for at tjene en bunke og selv
har sparet op og sådan noget. Jamen, jeg synes bare det for meget
af det gode!”
Kvinden, der næsten bliver opbragt ved tanken, fortsætter med direkte reference
til lighedsbegrebet:
”Der er virkelig nogen, der er så fattige at en 100 kr. seddel om
måneden virkelig betyder noget. Jeg kan ikke fordrage den ulighed
altså. Det er ikke, fordi jeg synes at alle skal tjene lige meget, det
behøver vi ikke, men jeg synes bare, at de, der ikke har så meget,
de skal have, så de kan leve et anstændigt liv”.
Fra respondentgruppe 3 er der to, der ender med at tale for, at de omtalte cases
ikke bør have adgang til folkepensionens grundbeløb. De er dog på ingen måde
kategoriske i deres argumentation. De er begge tvivlende, den ene i så udtalt
grad at vedkommende i ovenstående display er sat i parentes. For den respondent,
der var virkelig meget i tvivl, gælder, at det umiddelbare svar var ”nixen
bixen”, nogen, der har så meget, skal bestemt ikke have mere.
Derefter overvejer respondenten det faktum, at vedkommende jo har sørget for
sig selv, og det må man tage hatten af for. Derfor bør han egentlig have grundbeløbet.
Så følger udsagnet, at grundbeløbet principielt skulle væk, hvorefter
der atter udtrykkes tvivl pga. af det praktiske forhold, at det ville være svært at
sætte en grænse mellem dem, som skulle have adgang, og dem, der ikke skulle.
Sagen forbliver mere eller mindre uafgjort, men da vi endnu en gang drøfter
spørgsmålet i tilknytning til vignet 2, lyder det mere håndfast: ”Nej, staten har
ikke nogen forpligtigelse dér”. Den anden respondent, der også tvivler men dog
ikke i så udtalt grad, overvejer også de besværlige praktiske forhold med hensyn
til at sætte grænsen for hvem, der kan modtage, og hvem, der ikke kan. Derfor
kunne man måske ligeså godt fastholde grundbeløbet, men bare sætte det længere
ned. Denne meget samfunds- og historiebevidste respondent kommer ved
dette spørgsmål tydeligt i clinch med sit generelle standpunkt:
73

”De fleste sociale goder her i landet bliver udbetalt til dem, der ikke
har behov for det”.
Den røde tråd i hele interviewet er, at Socialdemokratiet gang på gang har svigtet
dem, der virkelig har behov for samfundets støtte, partiets vælgere, ligesom
han korser sig over vælgergruppens manglende evne til at se, hvad der foregår.
Selvom dette er et meget håndfast og indgroet standpunkt hos respondenten,
vakler vedkommende alligevel, når det handler om konkret helt at fratage ydelsen.
Ved opsummeringen af interviewet kommer han dog frem til, at nej, vedkommende
skal ikke have grundbeløbet. Respondenten føler dog behov for
mere end en gang at understrege, at skulle den fiktive person på et tidspunkt
havne i en situation, hvor han eller hun pludselig ikke længere er så gunstigt
stillet økonomisk, så skal han eller hun have de samme rettigheder som alle
andre.
Vender vi os nu imod den andel, som også udgør flertallet af respondentgruppen,
der har argumenteret for grundbeløbet til personer, som dybest set ikke har
et behov, anføres der overordnet to typer af argumenter og begrundelser: Dels
begrundelser, der henviser til den grundlæggende ret for den enkelte, men i de
fleste tilfælde fulgt af skattebetaling som en yderligere retfærdiggørelse, dels
begrundelser, som henviser til fortjeneste. Særligt selvstændige, fremføres det,
har lidt nogle afsavn undervejs, og det skal man ikke ”straffe” folk for ved at
fratage dem grundbeløbet. Selvom det kun er af symbolsk værdi, skal de have
den anerkendelse og det skulderklap fra samfundet, der ifølge en respondent
ligger i at modtage folkepensionen. Enkelte tager også de overordnede samfundsøkonomiske
briller på og anfører, at det kan virke opsparingshæmmende,
hvis folk på den måde bliver straffet for at have sørget for sig selv.
At der ikke desto mindre, når rettighedsargumentet stilles overfor behovssynspunktet,
er tale om et dilemma, hvor det intuitive: ”Nej! selvfølgelig skal de, der
har selv, ikke have”, kolliderer med den (næsten) lige så grundfæstede opfattelse
af, at det en rettighed, kommer fint til udtryk i denne dames dialog med sig
selv:
74
”Ydelser til alle, det er jo en lille smule forkert. Hende der, som
har et stort gods, hun fik sgu også pension, og det mener jeg, det er
forkert! For når de har så meget, så er det ikke nødvendigt, at de
får mere. Det lyder jo mærkeligt, ikke?

De skulle lige knap have, men selvfølgelig, de har jo lige så meget
ret som os andre, men hvorfor ret, hvis de ikke har brug for det? Så
er det jo ligesom at give bagerbørn hvedebrød”.
For de tre i respondentgruppe 1, der svarer bekræftende på, at personerne i begge
tilfælde skal have folkepensionens grundbeløb, kommer begge typer af begrundelser
i brug. Alle henviser til den individuelle ret til folkepensionen, og én
anfører oven i købet, at beløbet er for lavt - også for den, som har sikret sig på
anden vis. At man har lidt afsavn som selvstændig, lægges der i denne gruppe
(af selvstændige) megen vægt på:
”Jeg mener jo i hvert fald at alle har lige ret til folkepensionen. De
har jo også gjort en indsats, og der har jo været nogle afsavn gennem
tiderne i forhold til ferie og sådan noget”.
En anden er åbenhjertig og siger med reference til skatteindbetalingen:
”Fra min egen egoistiske side vil jeg sige, at det sgu egentlig er
meget rimeligt, at man lige får lidt alligevel, når man har bidraget
til kassen i så mange år”.
Og videre med reference til anerkendelsen fra samfundet, at:
”Han (den skitserede person i vignetten) har såmænd fortjent et lille
tilskud fra det offentlige. Det kan du kalde illusorisk, men altså
en smule rygklap for, at han har knoklet”.
Den eneste, der fra gruppe 2 vælger at tildele folkepensionen trods fraværet af et
behov, anlægger et lidt mere distanceret helhedssyn og fremfører at:
”Jeg tror det er meget klogt, at man har lavet en ordning, hvor alle
er sikret som minimum grundbeløbet. Og nogen, der ikke har så
meget, er sikret en større sum. Også fordi vi ikke er så kloge alle
sammen, og hvis vi ikke havde den ordning, ville der være nogen,
som faldt igennem nettet og ikke havde en rød øre. Så folkepension
til alle – også fordi vi betaler ind til det – men gradueret så den
mere velbjergede del af befolkningen kun får grundbeløbet og de,
der trænger lidt mere, får en højere portion”.
75

For så vidt angår respondentgruppe 3 fylder fortjenesteaspektet forholdsvis
mere end ved de to andre grupper. Alle kommer ind på det forhold, at personerne
selv har sparet op, at de har udskudt et forbrug, og at det ville være decideret
uretfærdigt, hvis vi som samfund ikke tildelte dem noget som helst.
Et længere ræsonnement lød:
Respondent: ”Der er ingen grund til at han får fuld pension, men
den skal alligevel ikke fjernes helt”
Interviewer: ”Hvorfor ikke?”
Respondent: ”Han skal jo have lige så meget ret, fordi han har
sparet sammen … det kan vi andre ikke gøre noget ved. Vi skal ikke
tage det fra ham … Han skal ikke betale for os andre helt igennem.
Interviewer: ”….”
Respondent: ”Det er uretfærdigt, hvis han ikke får noget. Når han
selv har sat til side, er det uretfærdigt, hvis han ikke får lidt – men
ikke fuld….. Vi skal ikke være så grådige, de har jo selv sparet det
sammen. De har jo ikke kunne bruge det”.
En anden ligeledes kvindelig respondent fra gruppe tre siger om de selvstændige:
”De kommer jo ikke sovende til det. De slider virkelig for det. De
arbejder dag og nat, og det mener jeg, at de skal belønnes for. Vi
kan jo ikke alle være lige. Dem, der virkelig yder noget for vores
samfund, de skal jo have en gevinst. De skal have lov at være livsnydere
af alle de penge de har tjent”.
Den samme respondent opsummerer i forhold til vignetten:
”- Så, han har fortjent at få folkepension på lige fod med alle andre.
Det er hans ret, når han har bidraget. Han har sikret sig, at
han stadig kan leve godt, men det er hans egen fortjeneste. Han
har været forudseende".
I de tilfælde, hvor respondenterne fastholdt, at både den selvstændige og ham
med den komfortable arbejdsmarkedspension skulle have folkepensionens
grundbeløb, blev det i interviewet fulgt op af spørgsmålet om, hvorvidt de i en
tid med knappe ressourcer ville fastholde standpunktet. Alle, på nær en kvinde
fra respondentgruppe 2, fastholdt deres synspunkt. De var villige til at skære lidt
76

ned på beløbet, men have det, det skulle de. Spørgsmålet affødte i to af tilfældene
spontane udbrud begge fremført af kvinder i respondentgruppe 3. Det ene gik
på, at så måtte de sgu skære ned på militæret! Det andet lød:
”De fråser jo inde på staten alligevel! Jeg synes det er hul i hovedet,
at de skal sidde 177 mennesker derinde og hugges. Det kalder
jeg ikke arbejde, de rejser jo til og fra hele tiden”.
Det samlede billede af respondenternes måde at begrunde henholdsvis fratagelse
af adgangen til og tildelingen af folkepensionens grundbeløb til, ser således
ud:
Typer af begrundelser i relation til respondentgrupper
Benægtende med henvisning til: Bekræftende med henvisning til:
Gruppe 1
Gruppe 2
Gruppe 3
Ikke behov
Modtager andre goder fra samfundet
Ikke behov
Give til dem med større behov
Rettighed pga. bidrag til samfundet
i form af skat
Fortjeneste, skal ikke straffes for
opsparing
Rettighed pga. bidrag til samfundet
i form af skat
Anerkendelse fra samfundet
Rettighed og fortjeneste.
Har udskudt forbrug.
Skal ikke straffes for opsparing
Samlet set begrunder de, der vælger at fratage de fiktive personer folkepensionen,
holdningen med henvisning til, at der ikke er noget konkret behov, som
skal dækkes, og derfor bør der gives til dem, der har et behov. I de tilfælde
knyttes der ikke en direkte kobling mellem skattebidrag og modtagelsen af pension
idet det også anføres, at pengene er kommet tilbage til borgeren i form af
andre ydelser end folkepensionen.
Når det på den anden side handler om at begrunde fastholdelsen af ydelsen til
personer, der ikke har et konkret behov, kobles der mellem bidraget over skatten
og modtagelsen af folkepensionen. Det bliver en ret, som ikke kan fratages nogen,
ej heller med henvisning til at der ikke er et konkret behov at dække. Yderligere
anlægges et individuelt fortjenesteperspektiv, når det betragtes som decideret
urimeligt at gøre forskel på folk, ”bare” fordi de har sparet. Der lægges
med andre ord megen vægt på, at det folk på egen hånd har gjort sig fortjent til,
ikke bør sammenknyttes med deres ret til at modtage folkepension. Det betrag-
77

tes som en straf, hvor der tværtimod burde være tale om et anerkendende skulderklap
fra samfundet for ”lang og tro tjeneste”. At det ligefrem betragtes som
en straf fra samfundets side at fratage dem, der ikke har behov folkepensionens
grundbeløb, tyder på, at der er mere end ét begreb om fortjeneste i spil.
Når fortjenesten knyttes til det, den enkelte på egen hånd har optjent, og det har
konsekvenser for den individuelle ret til folkepension, betragtes det som urimeligt.
Den anden udgave, der tilsyneladende er på spil, er den, hvor fortjenesten
knyttes til selve retten. Det vil sige, at retten til at modtage ydelsen er knyttet til
den indsats, man har gjort på arbejdsmarkedet. På den måde har man på det
samfundsmæssige plan gjort sig fortjent til at have denne ret, uanset at netop
ens indsats på arbejdsmarkedet har betydet, at man principielt kan klare sig
uden hjælp fra det offentlige. Det er, når retten på denne måde knyttes til den
enkeltes indsats på arbejdsmarkedet, heller ikke overraskende, at det betragtes
som uretfærdigt, hvis nogen fratages deres adgang til folkepensionen, fordi de
har gjort det ekstra godt i arbejdslivet og har været forudseende.
Ydermere er holdningen hos dem, der betoner den individuelle ret til folkepensionen,
så rodfæstet, at de heller ikke i nedgangstider er villige til at slække på
princippet. Kun en kvindelig respondent fra gruppe 2 er villig til at lade grundbeløbet
bortfalde helt i dårlige tider. De øvrige er villige til at reducere grundbeløbet,
men fastholder den principielle ret – også selvom den konkrete ydelse
skulle ende med at blive af symbolsk størrelse.
Argumentet om fortjeneste
Argumentet om at lægge fortjeneste til grund for tildeling af ydelser handler
om, at den enkeltes indsats tillægges en selvstændig betydning i begrundelsen
for adgangen til ydelser. Dette argument betoner i høj grad det individuelle ansvar
for egen velfærd og kun, hvis den enkelte er udsat for hændelser og/eller
omstændigheder, der ligger uden for vedkommendes kontrol, finder man det
rimeligt, at staten påtager sig ansvaret for den individuelle velfærd, jf. den internationale
”deservingness”-litteratur.
Samspillet mellem undersøgelsens vignet 3 og 4 er designet med henblik på at
få disse aspekter i spil. I vignetterne skitseres henholdsvis en person, der har
haft alle muligheder for på egen hånd at spare op til alderdommen, men som
ikke har gjort det, og en anden, der grundet omstændigheder, som rimeligvis
kan siges at ligge uden for vedkommendes kontrol, ikke har haft mulighed for at
spare op på egen hånd. Det efterfølgende spørgsmål gik dog ikke på, om den
78

førstnævnte helt skulle nægtes adgang til folkepensionen. At stille spørgsmålet
på den måde anses ikke for realistisk, fordi man må forvente, at ingen – heller
ikke i teorien – vil lade en person stå uden nogen som helst form for forsørgelsesgrundlag.
I stedet gik spørgsmålet på de beskrevne personers adgang til pensionssystemets
supplerende ydelser for derved at klarlægge, om respondenterne
ville lade folks fortidige indsats/eller mangel på samme have indflydelse på
deres adgang til at modtage de supplerende ydelser.
Begge vignetter bliver afsluttet med den konstatering, at vedkommende i dag
har meget svært ved at få det til at løbe rundt økonomisk, og forudsat, at vedkommende
får folkepensionens højeste beløb, hvad vil du så mene om hans
eller hendes adgang til supplerende ydelser?
Vignetterne blev præsenteret en ad gangen, så respondenterne først skulle forholde
sig til ”den ansvarsløse” som en enkeltstående case og først efter, at samtalen
om denne var udtømt, blev den supplerende vignet præsenteret. Svarene
på begge vignetter er derfor de umiddelbare reaktioner på dem hver især. Først
som en opfølgning blev de to vignetter holdt op imod hinanden med spørgsmålet,
om respondenten ikke umiddelbart ville gøre forskel på de to? Hvorfor/hvorfor
ikke?
Vender vi os mod den andel, der ikke er villige til at tildele ”den ansvarsløse”
supplerende ydelser, lægges der i begrundelserne – uafhængigt af respondenttype
– megen vægt på, at det er hans egen skyld, hans eget ansvar, og derfor kan
man ikke have megen medlidenhed med ham:
”Sådan nogen har jeg ikke ret meget medlidenhed med. De har jo
haft pengene, og de har brugt dem til andre ting. Sjove ting. De har
bare nydt livet hele vejen igennem, hvor de kunne have lavet en opsparing.
Så han er lidt selv på herrens mark, vil jeg mene. Han har jo haft
et rigtig godt liv i og med, at han har brugt alle pengene. Nu kommer
han så til at få den anden tobak … og det må han så tage de
sidste år … den korteste tid er fra pensionen til du er væk, og da
må han tage det sure med det søde”.
En anden selvstændig formulerer den samme pointe således:
79

”Ham har jeg ikke ondt af, det har jeg ikke. For han har brugt livet
og de goder, som hans arbejde har kunnet give ham. Han har
brugt, hvad han har fået, og derfor ligger han, som han har redt.
Han har haft alle chancer, han har ikke ligesom den selvstændige
håndværker investeret i et sommerhus og sparet op. Han har været
i biffen og ude og spise konstant. Jeg går meget ind for, at man har
det som man opfører sig”.
Fra respondentgruppe 2 kommer der tilmed et konkret forslag til, at man i den
praktiske vurdering af, om borgere skal have adgang til supplerende ydelser,
burde kigge på livslønnen for den enkelte for på den baggrund at afgøre, hvor
stor en andel af vedkommendes alderdomsforsørgelse vedkommende selv kunne/burde
have sørget for, og så simpelthen graduere hjælpen derefter.
På tværs af respondentgrupper betones det individuelle ansvar i høj grad. En
kvinde fra respondentgruppe 3 anfører:
”Det er rart at have mange penge, når man er ung, og man kan tillade
sig alt, men man har et ansvar også. Man har et ansvar for
selv at spare op, for det er så nemt bare at bruge og så sige, nu er
det samfundet, der skal ordne resten for en. Man har virkelig et ansvar
selv”.
Der er fra denne andel af respondenterne ikke megen hjælp at hente, og alle er
enige om, at vedkommende må sætte sit forbrug i alderdommen efter det, han
kan få fra den almindelige folkepension. Han kan ikke efter et liv med et højt
forbrug komme og mene sig berettiget til supplerende ydelser, fordi han nu har
svært ved at få det til at løbe rundt. At det er kontrol- og ansvarsfaktoren, der
spiller ind, understreges af, at den sidst citerede kvinde senere i interviewet i
forbindelse med, at hendes mands sygdom bliver bragt op, understreger, at den
fiktive person i vignet tre naturligvis skal have adgang til medicintilskud o.l. på
lige fod med alle andre, netop fordi sygdom ikke er noget, man kan gardere sig
imod og tage ansvar for.
I begrundelserne for at tildele supplerende ydelser møder vi igen det begreb om
fortjeneste, som vi så konturerne af i det foregående afsnit om behovsargumentet.
I flere af begrundelserne for at tildele supplerende ydelser lægges der vægt
på, at vedkommende jo trods alt har bidraget til samfundet i og med, at han i det
hele taget har arbejdet:
80

”Det er jo lidt af et samvittighedsspørgsmål, du stiller mig … for
jeg kan jo godt sige, at det mangler da bare, at det skal de da ikke,
men på den anden side så har han jo arbejdet godt hele livet, så
han har vel egentlig fortjent at blive hjulpet, det synes jeg. I stedet
for bare at være hård og brutal og sige, at det har han sgu selv været
ude om”.
En kvinde svarer umiddelbart, at sådanne folk virkelig må tage ansvar selv, og
at de skal lære ikke at bruge den sidste krone; men efter at have fortalt om et
eksempel fra sin egen erfaringsverden bløder hun op og siger, at hun nok gerne
vil være rar og sige, at han godt må få lidt:
”Jeg kan godt se at han ikke burde have, men vi laver så mange
fejl alle sammen livet igennem, og vi er så forskellige. Nogen de lever
sådan lidt mere let, og andre tænker sig mere om i starten af livet”.
Den historie som fik hende på andre tanker var:
”Altså jeg kender selv nogen, der har levet på den der måde (brugt
den sidste krone), og min far, han var altid sådan lidt forarget over
det og sagde, ja, de modtager jo også fra det offentlige, men han
kunne ikke drømme om at modtage en krone, sådan var han jo altså.
Men de var sådan de mennesker, at de altid havde været fantastisk
gavmilde over for andre mennesker, hjulpet til og givet til andre,
til institutioner og indsamlinger. De var altid dem, der gav af,
hvad de havde. Og så havde de altså kun pension til sidst, og da
sad de jo sådan lidt hårdt i det, og så fik de, de der forskellige tillæg,
og det havde jeg altså ikke ondt af. Nu kendte jeg dem jo og
vidste, at det ikke var fordi, at de levede i overmod selv”.
Der er flere, som anfører, at der er en forskel på, hvad de umiddelbart mener –
at han burde ”straffes” – og hvad de konkret er parat til at føre ud i livet. Intuitivt
mener de, at han har været en sjuft og burde ligge, som han har redt, men
når det kommer til spørgsmålet om den konkrete adgang til ydelser, er de alligevel
ikke parate til at ”bruge hans fortid imod ham”. Størstedelen af respondenterne
tager således moralsk afstand fra den fiktive persons adfærd, og det
bliver anført, at han ligger som han har redt, at han må nedjustere sine forbrugs-
81

vaner osv., men når det kommer til det konkrete spørgsmål om supplerende
ydelser eller ej, ender det gerne med:
”Da er jeg blød. Jeg ville gøre status på det tidspunkt, hvor pensionsalderen
indtræffer. Han får folkepensionen, som den kan give,
de andre får grundbeløbet”.
Vignet fire skitserer en person, som på grund af omstændigheder, der ligger
uden for hendes kontrol, ikke har kunnet lægge noget til side. Reaktionerne er
med nogle få (overraskende) undtagelser meget enslydende. Overordnet er respondenterne
mere end villige til at yde supplerende støtte til kvinden. En
mandlig respondent fra gruppe 1 udtrykte sig således:
”Hun har haft et hårdt liv, sådan en vil jeg gerne være med til at
hjælpe.
Ja, hun har det jo ikke let, som landet ligger i dag i hvert fald, det
er helt sikkert. Hun har for mig at se vist lyst til at bestille noget,
men hun har altså ikke kunnet det. Så er vi jo der, hvor jeg synes,
at så må det offentlige tage noget mere over. Altså det ville jeg i
hvert fald lægge vægt på, at man har vist lysten, men så ikke evner
det …”
En kvindelig respondent fra gruppe 2:
”Det er jo oplagt, at hun skal have noget. Hun skal have alt det,
som hun kan få. Simpelthen”.
En mandlig respondent fra gruppe 2:
”Sådan en må man tage på fra samfundet hele vejen igennem”.
En mandlig respondent fra gruppe 3:
”Hun skal have al den hjælp, hun overhovedet kan få, da slår det
ikke til med hendes folkepension”.
En kvindelig respondent fra gruppe 3:
82

”Hende mener jeg, man skal hjælpe. Hun har virkelig behov for
det. Hende ville jeg absolut give alle de tilskud, hun kan tilkomme”.
En kvindelig respondent fra gruppe 3 mener derimod med henvisning til sin
egen situation (folkepension samt en opsparing, der er af så beskeden størrelse,
at det ikke har fået indflydelse på størrelsen af hendes folkepension), at supplerende
ydelser slet ikke er nødvendige, ligesom hun tidligere i interviewet har
anført, at hun ikke synes, hun burde have ATP mere, da hun efter sin egen vurdering
for længe siden har fået det, hun selv har betalt ind, tilbage. Hun anfører:
”Hun skulle nok kunne få det til at løbe rundt, hvis hun ikke har
gæld. Her og nu skulle hun kunne klare det”.
Respondenten tier lidt og tilføjer så yderligere:
”Hun kan godt spare lidt op, hvis hun ikke har gæld. Det kan vi
altså. Så ekstra tilskud, det skulle ikke være nødvendigt, men der er
jo mennesker, der kan blive ved at kræve ind, hvad enten de har
brug for det eller ej. Der er nogen, der ikke kan få nok”.
Så vidt reaktionerne på vignetterne uafhængigt af hinanden. Samlet set er der
ikke tvivl om, at den grundlæggende holdning præges af, om de fiktive personer
selv kan drages til ansvar for deres nuværende situation eller ikke. Stort set ingen
har lyst til at give det første tilfælde supplerende ydelser, og de anfører
næsten alle, at de i hvert fald har mere lyst til at hjælpe i det andet tilfælde. Om
respondenterne er villige til at omsætte denne morale til praksis, fremgår af
nedenstående display. Displayet viser, hvordan respondenterne fordeler sig, når
de bliver spurgt, om de ville være villige til at gøre forskel på de to beskrevne
cases i praksis:
83

Argumentet om fortjeneste og kontrol fordelt på respondentgrupper
Forskel på vignet
3 og 4 –
”straf”
Ingen forskel på
vignet 3 og 4 –
ingen ”straf”
Type 1 │││ ││
Type 2 │ ││││
Type 3 │ ││││
Som det fremgår, er størstedelen af respondenterne ikke villige til at gøre forskel
mellem de to beskrevne cases. Denne holdning begrundes, når det drejer
sig om ham, der trods gode vilkår ikke har sikret sig selv, gerne med, at han,
trods sin knapt så forudseende og ansvarlige adfærd, alligevel har gjort sig fortjent
til at modtage sin pension, fordi han dog har arbejdet livet igennem. De,
der taler imod hans adgang til supplerende ydelser, bruger et begreb om fortjeneste,
som lægger megen vægt på det individuelle ansvar og den individuelle
fortjeneste. Derfor fastholder de, at vedkommende må ligge, som han har redt.
Det flertal, der ikke vil gøre forskel på de to beskrevne cases, dækker i virkeligheden
over to grupper. Dem, der ikke vil gøre forskel ved at give begge adgang
til de supplerende ydelser, og dem, som ikke vil gøre forskel, fordi de nægter
begge adgang til supplerende ydelser.
Principielt har denne forskel ikke nogen afgørende betydning for selve spørgsmålet
om, hvorvidt den moralske begrundelse for tildelingen af en ydelse på den
ene eller anden måde hænger sammen med den enkeltes eventuelle ansvar for
behovets opståen. At forskellen alligevel fremhæves skyldes, at den ikke var
forudset i undersøgelsens og analysens design. Her lå nok en forventning om, at
respondenterne ikke ville undsige de muligheder for supplering, der er i det
nuværende pensionssystem; men det viser sig, at tre af de respondenter, der
ingen forskel vil gøre på de to cases, vil stille dem lige ved ikke at tildele nogen
af dem supplerende ydelser. Lad os høre hvilke ræsonnementer, der ligger bagved
denne holdning. Vi giver ordet til en mandlig respondent fra gruppe 1, der
nærmest finder tanken om at lade fortidig indsats spille en rolle for tildelingen
af ydelser, usmagelig:
84
Interviewer: ”Ville du gøre forskel mellem de to cases?”
Respondent: ”Nej. Det hører sammen med grundsynet om, at folk
der virkelig ikke kan tage vare på egen tilværelse eller ikke kan

forsørge sig selv, dem hjælper jeg gerne i skat til, at de har en tålelig
tilværelse. Forgyldes skal de ikke, men leve og overleve pænt og
ordentligt og rimeligt, det skal man”.
Interviewer: Så du mener ikke, at fortiden skal tages med i betragtning?
Respondent: ”Nej, så skulle man lave et system, der sagde, du gik
arbejdsløs i perioden 95 til 99, og du kunne bare være rejst til
Grønland, der var arbejde, selvom der ikke var i Tønder, og så må
vi reducere dig? Nej, nul!”
Respondenten forholder sig på samme måde til vignet nummer fire og må derfor
siges at være konsistent i sin afvisning af, at fortiden skal spille en rolle:
”Hun har haft en hård tilværelse i social henseende, men det skal
hun ikke kompenseres for – heller ikke når hun bliver gammel. Det
skal hun ikke lukrere på, det synes jeg ikke”.
Det er klart, at respondenten i sin tolkning af såvel vignetterne som spørgsmålene
tager dem ud i ekstremerne. Der er mange andre måder, man kunne håndhæve
princippet på i praksis, 20 men det er samtidig et godt eksempel på, hvor dybtfølt
langt de fleste af respondenternes holdninger var.
Argumentet om ikke at tildele nogen af parterne supplerende ydelser betyder
også, som ovenstående citat antyder, at kvinden i den case, som umiddelbart
vækker sympati, nægtes adgang til supplerende ydelser. Her går det nøgterne
argument igen et par gange, at hun nok vil klare sig, eftersom hun altid har været
vant til at ”vende hver krone og øre”.
En mandlig respondent fra gruppe 2 sætter i afvisningen af at tildele kvinden
supplerende ydelser både sin lid til hendes generelle liv i sparsommelighed og
til det resterende velfærdssystem og anfører, at:
”Ja, hun er jo en, der har været uheldig i livets store lotteri, men
det er der jo også taget højde for i dag, at hvis man bliver syg in-
20 Som eksempelvis den respondent, der er nævnt i foregående afsnit, som foreslog, at
man kunne kigge på en persons faktiske livsløn, når man udmålte størrelsen af pensionen
og/eller adgangen til de supplerende ydelser. Denne respondent tænker derimod i
retning af, at man ser på den livsløn som vedkommende kunne have haft.
85

den pensionsalderen, så har vi jo noget, der hedder førtidspension,
og det må hun jo være faldet ind under”.
Ligesom han også anfører, at:
”… samfundet vel også har taget hånd om hendes situation hele
vejen igennem”.
Respondenten afviser således blankt at tildele hende supplerende ydelser og
understreger, at velfærdsstaten her vil
”markere sig fra sin gode side …
Der er ingen, der sulter, der er ingen, der fryser, der er ingen, der
er syge og skal betale for at blive behandlet. Da er der et sikkerhedsnet
ude”.
Når det på den anden side handler om at tildele begge parter de supplerende
ydelser, tager især en af respondenterne fra gruppe 3 udgangspunkt i sin egen
situation og anfører:
”Ja, han skal suppleres op med de tilskud, der nu findes af varmetilskud
og sådan noget, selvom han har været en lømmel. Han har
måske haft lidt svært ved selv at ofre penge på sådan en pension”.
Denne respondent var lidt utilpas ved netop denne vignet, der handlede om, at
den fiktive person ikke havde sparet op, selvom han havde haft alle muligheder
for det. Respondenten syntes, at det passede lidt for godt med hans egen historie.
Han fortalte, at det dengang, da han var først i 30érne, blev gjort frivilligt,
om man ville overføre noget af sin løn hver måned til pension. Det valgte han
fra:
”… og vi sørgede ikke selv for det, jeg ville godt have haft, at det
var lidt tvang, men vi lever jo godt nok. Mange mennesker har behov
for lidt tvang til sådan noget, vi har nemt ved at sige, at vi har
brug for pengene nu”.
Ved den fjerde vignet er han ikke et sekund i tvivl om, at hun skal have al den
hjælp hun overhovedet kan få og anfører, at ”omme fra de første to vignetter
blev der lidt tilovers til de sidste to”.
86

Netop spørgsmålet om tvungen opsparing, som den sidste respondent af sig selv
bringer op, kom også op i flere andre interviews. Uanset om respondenterne
ville gøre forskel på de to beskrevne cases eller ej, blev det betragtet som et
problem, at den, der havde haft mulighed for at spare op, ikke havde gjort det.
Der var således udbredt enighed om, at det er bedre, at staten forebygger, end at
den agerer sikkerhedsnet.
Sammenfattende er det åbenbart, at det gør en forskel for respondenternes opfattelse
af, om en borger er berettiget til at modtage ydelser, om vedkommende
kan tillægges et ansvar for sit behovs opståen eller ikke. Ligeså interessant er
det imidlertid, at de fleste ikke er parat til at føre den moralske afstandtagen ud i
livet ved at tage fortidig indsats med ind som adgangskriterium for modtagelsen
af supplerende ydelser.
Når de skal begrunde og retfærdiggøre, at de i praksis vil gøre noget andet, end
deres umiddelbare reaktion indikerer, begrundes det gerne med et argument om
fortjeneste. Argumentet handler ikke om den form for individuel fortjeneste,
som ofte blev brugt som argument i forhold til selvstændiges og formuendes
adgang til folkepensionens grundbeløb, men handler derimod om et fortjenestebegreb,
der knytter sig til den samfundsmæssige fortjeneste i form eksempelvis
af arbejde.
Rettighedsargumentet
Rettighedsargumentet adskiller sig fra fortjeneste eller behov som begrundelse
for adgangen til en ydelse. Det betoner den individuelle ret, som følger af, at
man er borger i et samfund, jf. Marshalls begreb om det sociale medborgerskab.
Rettighedsargumentet er ikke designet i en særlig vignet, men forventes – hvis
det eksisterer – at finde udtryk i respondenternes samlede stillingtagen til vignetterne.
Rettighedstankegangen må være til stede, hvis respondenterne i ingen
af tilfældene vil nægte de fiktive personer adgang til ydelsen. Man vil ikke fratage
folkepensionens grundbeløb, selvom der ikke er et behov (vignet 1 og 2),
og vil ej heller nægte adgang til supplerende ydelser for den, som ikke på egen
hånd har gjort noget for at sikre sig (vignet 3).
87

Analysestrategisk er interviewene for denne hypoteses vedkommende derfor
analyseret som en helhed, da det er respondenternes samlede reaktion på de fire
vignetter, der forventes at kaste lys over spørgsmålet.
Antallet af respondenter, der tildeler såvel grundbeløbet – til trods for at der
ikke er noget behov – som de supplerende ydelser uden skelen til, om vedkommende
har haft mulighed for at spare op, fremgår af nedenstående display:
Rettighedsargumentet fordelt på respondenttyper –
nægter igen cases adgang til ydelser
Antal, der argumenterer i overensstemmelse
med rettighedsargumentet
Type 1
│
Type 2
│
Type 3
│
Rettighedsargumentet synes derfor ikke at have meget for sig.
Medtager man de respondenter, der undlader at gøre forskel som følge af fortidig
indsats i de to sidste vignetter, men som gør det ved ikke at tildele nogen af
parterne ydelser, ændrer billedet sig en smule:
Rettighedsargumentet fordelt på respondenttyper –
uden supplerende ydelser, men med retlig ligestilling
Antal, der argumenterer i overensstemmelse
med rettighedsargumentet
Type 1
││
Type 2
││
Type 3
││
Der kan argumenteres for, at denne opdeling opfanger rettighedstankegangen,
fordi den spejler tanken om en retlig ligestilling af parterne – der gøres ikke
forskel på dem, men der er selvsagt tale om en ganske anden form for ret.
Hvis man analytisk vælger kun at knytte rettighedsbegrebet til selve folkepensionen,
ændrer billedet sig yderligere:
88

Rettighedsargumentet fordelt på respondenttyper –
opgjort alene på holdningen til folkepensionen
Antal, der argumenterer i overensstemmelse
med rettighedsargumentet
Type 1
││││
Type 2
││
Type3
│││
For både respondentgruppe 1 og 3 tegner der sig nu et flertal, og samlet set
kommer vi også op på et flertal for respondentgruppen som helhed.
Dette er den samme opgørelse, der blev benyttet i analysen af behovsargumentet,
hvis konklusion var, at rettighedsargumentet syntes at fylde mere end behovsargumentet.
Denne tendens elimineres, når rettighedsargumentet stilles
overfor både behovs- og fortjenesteargumentet.
Selvom rettighedsargumentet samlet set ikke synes at nyde synderlig bevågenhed,
skal vi alligevel i det følgende se på, hvordan det bliver brugt, når det bruges.
Det væsentlige er, om rettighedsargumentet bliver brugt alene med henvisning
til, at det er en ret, som følger af, at vi er borgere i et velfærdssamfund,
eller om det kobles sammen med indsats i form af eksempelvis skattebetaling.
Står rettighedsargumentet alene eller kobles det sammen med en pligtdimension
i form af bidrag over skatten og dermed arbejde?
Hvis spørgsmålet alene stilles til vignetten vedrørende adgangen til folkepensionen
trods fravær af et behov, har vi svaret fra det billede, der tegnede sig under
behovsargumentet:
Typer af begrundelser i relation til respondentgrupper
Benægtende med henvisning til: Bekræftende med henvisning til:
Gruppe 1
Gruppe 2
Gruppe 3
Ikke behov
Modtager andre goder fra samfundet
Ikke behov
Give til dem med større behov
Rettighed pga. bidrag til samfundet
i form af skat
Fortjeneste, skal ikke straffes for
opsparing
Rettighed pga. bidrag til samfundet
i form af skat
Anerkendelse fra samfundet
Rettighed og fortjeneste.
Har udskudt forbrug.
Skal ikke straffes for opsparing
89

Rettighedsargumentet står sjældent alene, men kobles i høj grad med argumentet
om, at vedkommende har gjort sig fortjent til sin ret qua sit bidrag til samfundet
i form af skat.
Der er også en variant af rettighedsargumentet, som knytter sig til spørgsmålet
om anerkendelse fra samfundet, men spørgsmålet er, hvad der ligger i ordet
anerkendelse. Der er kun én respondent, der benytter sig at dette argument 21
(mandlig fra respondentgruppe 1) og sammenholdt med vedkommendes interview
i sin helhed, er der noget, som tyder på, at ordet anvendes i betydningen
anerkendelse af arbejdsindsats, jf. følgende udsagn:
”Han (den fiktive person i vignetten) har såmænd fortjent et lille
tilskud fra det offentlige. Det kan du kalde illusorisk, men altså en
smule rygklap for, at han har knoklet”.
Samme respondent står dog også for følgende udsagn:
”Vi har et velfærdssamfund, og hvis vi har det, så har vi da et vist
krav på at have en rimelig alderdom”.
Der synes for denne respondents vedkommende at være to udgaver af rettighedsbegrebet
i spil. Det ene er knyttet til indsatsen på arbejdsmarkedet og det
andet til eksistensen af velfærdssamfundet.
Vender vi os i det følgende mod rettighedsargumentet og dets brug i forhold til
spørgsmålet om fortjeneste (samspillet mellem vignet tre og fire) og hvilke argumenter,
der bliver brugt for at tildele ydelser, er det klart, at argumenterne
ikke henviser til den individuelle fortjeneste og det forkerte i at straffe forudseenhed,
men retten bliver dog knyttet til den forudgående skattebetaling, som,
påpegede flere respondenter, havde fundet sted, selvom vedkommende ikke
havde lagt til side til trods for muligheden for det (vignet 3).
Samlet set tegner der sig for brugen af rettighedsargumentet følgende billede:
21 Men som brugen af display foreskriver, skal alle data, der hidrører til kategorien
fremgå i et display, derfor er også enkeltstående argumenter taget med.
90

Vignet 1+2 (grundbeløb)
Vignet 3 + 3a (supplerende
ydelser)
Rettighedsargumentet – argumenter for ydelser
Argument
Rettighed i kraft af skattebetaling
Rettighed i form af skattebetaling
Argument
Individuel fortjeneste. Har
tidligere lidt afsavn. Ikke
straf
Rettighedsargumentet fylder ikke meget blandt undersøgelsens respondenter –
hverken i forhold til, hvordan ydelser rent faktisk tildeles, eller i forhold til den
argumentation, der anvendes, når adgangen til ydelser skal begrundes. Selvom
rettighedsargumentet således ikke er dominerende, bringer analysen alligevel
det interessante forhold for dagen, at når rettighedsargumentet anvendes, knyttes
det i langt de fleste tilfælde til indsats i form af skattebetaling. Retten betragtes
dermed ikke som givet, alene fordi man er borger i et samfund, men knyttes
til den enkeltes bidrag til samfundet i form af arbejdsindsats og skattebetaling,
hvorved den enkelte har gjort sig fortjent til sin ret. Respondenterne reagerer
altså ikke i overensstemmelse med den forventning, som følger af Marshalls
begreb om det sociale medborgerskab.
Institutionelle normer og egeninteresse
I det følgende ser vi på de tre hypoteser, der er udledt af de perspektiver, som
tager afsæt i, at borgerne grundlæggende er enten egeninteresse maksimerende
eller normstyrede individer. Det belyses ved at undersøge, om der foreligger en
systematik i respondenternes reaktion på de cases, der beskrives i vignetterne.
Sociologi og kultur
Kapitel 4 udviklede to hypoteser: én, der bevægede sig på det overordnede makroniveau,
og én, der knyttede sig til mikroniveauet.
For regime-hypotesen på makro-niveau var forventningen, at undersøgelsens
respondenter ville bakke om det nuværende pensionssystem ved at forholde sig
til de beskrevne cases på en måde, der var i overensstemmelse med pensionssystemets
faktiske indretning. Fra analysen af rettighedsargumentet ved vi, at det
ikke er tilfældet. Opgjort i forhold til, om respondenterne var villige til at tildele
folkepensionens grundbeløb til personer, der ikke kunne siges at have et reelt
behov (vignet et og to), og om de var villige til at se bort fra den enkeltes indsats
og forudseenhed (vignet tre og fire), viste det sig, at kun én fra henholdsvis
91

espondentgruppe 1 og 3 svarede på den forventede måde og ingen fra respondentgruppe
2. Opgjort ved at indregne de respondenter, der ikke ville gøre forskel
på de to sidstnævnte cases, men som heller ikke ville give dem adgang til
supplerende ydelser, stiger tallet med én for hver af respondentgrupperne. Regimeargumentet
synes heller ikke i dette lys at have meget for sig.
På den anden side har respondenterne vist stor opbakning til selve folkepensionen
og dens aktuelle udformning. Vi ved således fra analysen af behovsargumentet,
at respondenterne i de fleste tilfælde taler for, at folkepensionen tildeles
trods fravær af et behov. Størstedelen argumenterer således for at fastholde adgangen
til folkepensionen også for de bedre stillede borgere. Alle er også enige
om, at der kun kan være tale om det absolutte mindste beløb – grundbeløbet –
til de bedre stillede, men de fastholder adgangen, også selvom beløbet nærmer
sig det symbolske. I forlængelse heraf finder respondenterne det også rimeligt,
at borgere med behov tildeles et større beløb i folkepension. Derfor kan det
nuværende system siges at nyde en vis opbakning blandt undersøgelsens respondenter.
Som anført under udviklingen af regime-hypotesen på makro-niveau, kræver en
bekræftelse, at der foretages et komparativt studie, hvor to (forskellige) pensionssystemer
og befolkningernes holdninger til dem sammenlignes. Sådan som
denne undersøgelse er sat sammen, er det i bedste fald muligt at afvise hypotesen.
Det kræver, at respondenterne ikke har ens holdninger, og at de ikke bakker
op om pensionssystemets fordeling af pensionsmidlerne.
Stilles spørgsmålet til hele rækken af vignetter, er der grundlag for at tilbagevise
hypotesen. Ser man imidlertid udelukkende på, hvordan respondenterne forholder
sig til tildelingen af selve folkepensionen, er der ingen grund til at afvise
den. Tværtimod. Folkepensionen er, hvad man kalder en universel ydelse, og
respondenterne forholder sig til denne på en måde, der antyder, at dette universelle
aspekt ligger dem meget på sinde i og med, at flertallet fastholder adgangen
til folkepensionen uanset indkomst og behov. På denne baggrund ville man
i en komparativ undersøgelse forvente at mønstret gentager sig, dvs. at befolkningerne,
som Esping-Andersen i sin typologi forudser, vil orientere sig efter
det basale princip, der nu en gang er gældende i det pågældende land eller på
det pågældende policy-område.
92

Det bringer os frem til den anden hypotese, der udsagde, at holdningerne forventes
at variere med den enkelte respondents pensions/arbejdsmarkedsprofil
eller oplevede regime.
Denne hypotese er tænkt ind i undersøgelsens design ved udvælgelsen af respondenter,
hvor der bevidst blev taget hensyn til respondenternes tidligere
arbejdsmarkedsprofil og den deraf afledte pensionsprofil. Desuden har denne
skelnen mellem respondenttyper været med fra starten, fordi alle svar på de
spørgsmål, der er blevet stillet til datamaterialet, er blevet inddelt efter respondentgrupperne.
Det videre spørgsmålet er derfor, om der, i de allerede foretagne analyser af
respondenternes holdninger og begrundelser, er forskelle og/eller ligheder at
finde, der samvarierer med respondentgrupperne.
Med formuleringen ”samvarierer med respondentgrupperne” er tanken, at det
regime, som den enkelte respondent konkret oplever at ”leve i”, vil have en
afgørende indflydelse på vedkommendes holdningsdannelse. I kvalitative metodetermer
vil man sige, at det er respondentens livsverden, der øver indflydelse
på hans eller hendes holdningsdannelse og retfærdighedsopfattelse. Forventningen
er derfor, at respondentgruppe 1, som kan siges at leve i et liberalt regime,
orienterer sig efter behovsargumentet. Respondentgruppe 2 kan siges at leve i et
korporativt regime, hvorfor de forventes at orientere sig efter fortjenesteargumentet,
mens endelig respondentgruppe 3, hvis indkomst i alderdommen alene
er baseret på adgangen til universelle ydelser, kan siges at leve i et universelt
regime og derfor forventes at orientere sig efter rettighedsargumentet.
Konkret skulle man forvente, at respondentgruppe 1 – de selvstændige, der står
for hovedparten af deres egen alderdomsforsørgelse – ville mene, at folkepensionen
og supplerende ydelser kun skulle tildeles dem med et påviseligt behov.
Som vi så i analysen af behovsargumentet, er dette ikke tilfældet. Kun én af de
fem respondenter i denne gruppe frasiger sig selv og andre velstående pensionister
modtagelsen af folkepensionen.
Vender vi os mod respondentgruppe 2 skulle man forvente, at de, særligt når det
drejer sig om spørgsmålet om fortjeneste, ville holde stærkt på princippet om, at
der er en direkte sammenhæng mellem ydelse og nydelse, dvs. en opsparingsbaseret
alderdomsforsørgelse. Konkret kunne man i denne undersøgelses regi forvente,
at de ville forholde sig kritisk og afvisende til vignet tre, der jo omhand-
93

lede en person, der kunne spare op, men ikke gjorde det. Fra undersøgelsen af
netop fortjenesteargumentet ved vi, at langt størstedelen af undersøgelsens respondenter
tager moralsk afstand fra en sådan case, men omvendt er langt de
færreste parat til at gøre forskel på folks adgang til de supplerende ydelser. Respondentgruppe
2 adskiller sig ikke fra flertallet af respondenterne, og kun én
fra denne gruppe er villig til at gøre en konkret forskel på de to cases.
Ser vi på respondentgruppe 3 er forventningen, at de i højere grad end de øvrige
grupper ville orientere sig efter rettighedsprincippet og dermed ikke fratage
nogen adgang til ydelse i de beskrevne cases. Fra analysen af rettighedsargumentet
ved vi imidlertid, at respondentgruppe 3 ikke var den gruppe, der i højest
grad tilsluttede sig rettighedsargumentet. Det var derimod respondentgruppe 1. 22
Rettighedsargumentet som helhed syntes heller ikke at have meget for sig. Først
når argumentet analytisk blev knyttet til spørgsmålet om folkepension alene,
kunne et flertal af undersøgelsens respondenter siges at bakke op om rettighedsprincippet.
Samlet set har ingen af respondentgrupperne svaret eller argumenteret på en
måde, der med rimelighed kan siges at være forventelig eller typisk for grupperne.
Regime-hypotesen på mikro-niveau synes derfor ikke at kunne finde
støtte i denne undersøgelse.
Egeninteresse
Slutteligt vender vi os mod forventningen om, at det skulle være egeninteressen,
der er bestemmende for folks holdninger.
Forventningen i dette perspektiv er, at opbakningen til velfærdsstaten er betinget
af, om den enkelte konkret i kroner og ører får noget ud af det. Den enkle
hypotese er, at respondenterne hver især ville forholde sig til undersøgelsens
vignetter og spørgsmål på en måde, der modsvarede, hvad der ville være i vedkommendes
egen interesse.
Da vignetterne er realistiske i den forstand, at den enkelte uvægerligt vil kunne
identificere sig med én af dem, 23 får vi af den enkelte respondents reaktion på
22 Dette forhold vender vi tilbage til i det efterfølgende afsnit – det kan nemlig tages
som udtryk for en bekræftelse af egeninteresse-hypotesen.
23 Vignetterne repræsenterer de overordnede tre forskellige profiler, det er muligt at
have inden for det danske pensionssystem. Naturligvis findes der ”gråzoner”, et eksem-
94

den vignet, der passer på vedkommendes egen profil, en ret kontant indikator på
spørgsmålet.
Alle tre anvendte normative argumenter – behovsargumentet, fortjenesteargumentet
og rettighedsargumentet – er relevante for besvarelsen af spørgsmålet
om egeninteresse som det styrende for holdningsdannelsen. Rettighedsargumentet
kan sammen med fortjenesteargumentet fra et rational choice perspektiv
udlægges som udtryk for egeninteresse. Behovsargumentet og dermed fratagelse
af ydelsen med henvisning til, at der ikke er et behov, kan på den anden side
udlægges som et udtryk for solidaritet eller godgørenhed.
Fra analysen af behovsargumentet ved vi, at der ved respondentgruppe 1 kun
var en respondent ud af fem, der frasagde sig selv adgangen til at modtage folkepensionens
grundbeløb, fordi vedkommende ikke havde behov for det, og
pengene derfor burde dirigeres hen til dem, der var trængende.
I respondentgruppe 2 derimod var det tre ud af fem, der frasagde sig selv adgangen
til folkepensionens grundbeløb. Dette blev ligeledes gjort med henvisning
til, at pengene burde bruges, hvor konkrete behov gjorde sig gældende. Det
blev også påpeget at beløbet var så beskedent, at modtagerne stort set ikke ville
kunne mærke fraværet, og at de derfor var mere eller mindre ligeglade.
Endelig i respondentgruppe 3 var der to, der nægtede velstående pensionister
adgang til folkepensions grundbeløb, hvilket for så vidt er overraskende, da det
betyder, at størstedelen af respondenterne fra gruppe 3 tildeler velstående pensionister
grundbeløbet. De kunne i for sig sagtens nægte de velstående pensionister
adgang med henvisning til fraværet af et behov, uden at de af den grund
selv ville lide under det, eftersom respondentgruppe 3 uomtvisteligt hører til
den gruppe, der har et påviseligt behov for alderdomsforsørgelse. Sådan forholder
det sig imidlertid ikke, og det videre spørgsmål er, hvilke implikationer for
spørgsmålet om egeninteressens betydning for holdningsdannelsen vi kan drage
af denne fordeling på tværs af respondentgrupperne.
Samlet set er fordelingen for hele respondentgruppen den, at seks tildeler behov
en afgørende betydning for adgangen til folkepensionens grundbeløb, mens ni
ikke gør. Af de seks, der fratager personer uden et behov adgangen til folkepenpel
herpå kunne være en folkepensionist, der har en mindre formue – en opsparing eller
fortjeneste på hussalg.
95

sion, vil det for de tres vedkommende medføre, at de selv ville miste adgangen
til denne. Altså et udtryk for en holdning, der på ingen måde synes at tage udgangspunkt
i egeninteresse. For de tos vedkommende, fra respondentgruppe 3,
kan man derimod ikke på samme måde tale om det modsatte af egeninteresse.
Vedkommende ville i hvert fald ikke selv miste adgangen til at modtage folkepensionen,
hvis systemet svarede til, hvad de holdningsmæssigt giver udtryk
for.
De i alt ni, der ikke vil lade behovet spille en afgørende rolle, henviser i stedet
til den enkeltes fortjeneste og/eller ret. Her kan det for dem, der henviser til
retten eller fortjeneste fra enten respondentgruppe 1 (4 ud af 5) eller 2 (2 ud af
5), godt udlægges som et udtryk for egeninteresse af den enkle årsag, at de som
gruppe ville modtage folkepension, også selvom de ikke har behov herfor, hvis
denne holdning var gældende ret, hvad den jo er.
Endelig er der gruppe 3, hvor tre ud af fem som sagt henviser til retten og fortjenesten.
Det kan med udgangspunkt i egeninteresseperspektivet ses som en
smule overraskende, fordi denne gruppe generelt kan være sikker på at modtage
ydelsen, selvom de forfægter princippet om, at de uden behov ikke bør modtage.
Nogle ville måske endda gå så langt som til at sige, at denne gruppe ud fra et
egeninteresseperspektiv burde frakende velbeslåede pensionister folkepensionen,
så de med behov – det vil sige dem selv – kunne få mere. Det er dog et lidt
vel spekulativt ræsonnement.
Noget andet, der er værd at bemærke, er, at ingen af respondenterne – heller
ikke respondenter fra gruppe 3 – henviser til retten alene, når de argumenterer
for tildelingen af en ydelse trods fraværet af et behov. Respondentgruppe 3,
mere end de andre grupper, er endog meget opsat på at pointere, at særligt den
selvstændige, men også i nogen grad den højt uddannede, har gjort sig fortjent
til den ydelse, de får. Ræsonnementet er, at den ekstra indkomst eller overskud,
som vedkommende har opnået, har kostet vedkommende en række afsavn, eksempelvis
i form af manglende ferie eller ”magre tider” i opstarten af firmaet
eller under uddannelsen. Derfor finder mange af respondenterne, at spørgsmålet
om tilstedeværelsen af et behov ikke er det afgørende. Det er derimod, at vedkommende
på egen hånd har gjort sig fortjent til det, han nu har, og fratager vi
som samfund vedkommende retten til ydelsen, betragtes det ganske enkelt som
uretfærdigt.
96

Dette ræsonnement bruges meget af undersøgelsens respondenter, og det forekommer,
at de (igen særligt gældende for gruppe 3) har meget let ved at identificere
sig med den selvstændige og den højtuddannede, hvorfor de ofte med
ildhu forsvarer denne gruppes lige så begrundede ret til at modtage folkepension
som alle andres. Væsentligt er det dog at notere, at retten i intet tilfælde står
alene. Den kobles altid med fortjeneste. Det vil sige, at man skal have gjort sig
fortjent til at have en ret, og det gør man først og fremmest ved at arbejde, og
har man lagt sig mere i selen end de fleste, ja, så skal man i hvert tilfælde ikke
straffes for det.
Der synes således ikke at være en udpræget årsagssammenhæng mellem det,
man kan udlægge som respondenternes egeninteresse, og de svar, som respondenterne
har givet.
Sammenfatning
Udgangspunktet for analysen af normative argumenter og begrundelser for rettigheder
og pligter i det danske pensionssystem var tre hypoteser.
Den første handlede om behovsargumentet, som betyder, at ydelser kun skal
tildeles dem, der har behov. Den anden handlede med fortjenesteargumentet
om, at man via sin egen indsats og forudseenhed skal have gjort sig fortjent til
at modtage ydelser, og at man kun kan forvente at modtage hjælp fra det offentlige,
hvis man på grund af forhold, der ligger uden for ens egen kontrol, ikke har
mulighed for at forsørge sig selv. Og endelig havde vi den tredje hypotese, rettighedsargumentet,
hvor den normative begrundelse for at tildele og modtage
pensionssystemets ydelser tager afsæt i det sociale medborgerskab og de dertil
hørende sociale rettigheder. Her er modtagelsen af sociale ydelser hverken betinget
af tilstedeværelsen af et behov eller af arbejdsmarkedstilknytning.
For behovsargumentet tegnede den empiriske analyse det billede, at størstedelen
af respondenterne ikke var villige til at lade tilstedeværelsen af et behov alene
være det afgørende for modtagelsen af folkepensionen. Flertallet ønskede at
tildele deres medborgere folkepensionens grundbeløb, også selvom de udmærket
var i stand til at forsørge sig selv. Begrundelserne herfor knyttede sig primært
til begreberne rettighed og fortjeneste.
For så vidt angår rettighedsargumentet var der ikke tale om et rettighedsargument,
der knyttede sig til den enkeltes sociale medborgerskab, men derimod et
rettighedsbegreb der blev koblet direkte til den enkeltes indsats på arbejdsmar-
97

kedet. Det blev anført, at selvom den selvstændige eller den højtuddannede
sagtens kunne forsørge sig selv i alderdommen, så havde de på grund af deres
bidrag til samfundet i form af skattebetaling ret til at modtage folkepension.
Uanset hvor uanseeligt beløbet end var – eller kunne tænkes at blive i en tid
med knappe resurser – forfægtedes den principielle og symbolske ret til at modtage,
fordi den enkelte har ydet og dermed har gjort sig fortjent til retten.
Sammen med rettighedsargumentet gjorde respondenterne også brug af et argument
om fortjeneste. Argumentet blev brugt på to måder. For det første fokuseredes
der på den individuelle fortjeneste. Det vil sige, at det blev betragtet
som decideret urimeligt, at man fratog særligt de formuende selvstændige adgangen
til folkepensionen, fordi det, de havde ekstra, blev betragtet som noget,
de på egen hånd havde gjort sig fortjent til. Det blev fremført, at de har lidt afsavn
og arbejdet hårdt, og hvis samfundet/ fællesskabet ville gribe ind og på en
måde have andel i ”det ekstra”, blev det betragtet som uretfærdigt. Det, som
folk på egen hånd har optjent, bør altså ikke øve indflydelse på deres ret til at
modtage folkepension.
Man kan sige, at fortjenesten på denne måde knyttes sammen med noget i retning
af den individuelle ejendomsret, retten til at disponere over det man på
egen hånd har tilvejebragt. Herved markeres der også en klar demarkationslinie
i forhold til, hvor meget man alligevel skal dele med fællesskabet. Det klare
budskab er, at de, der har gjort det godt her i livet, ikke skal yde mere eller mindre
end andre, og de skal heller ikke have adgang til mere eller mindre end andre.
Den anden måde, argumentet om fortjeneste blev brugt på, lå i henvisningen til
det, man kunne kalde den almindelige indsats på arbejdsmarkedet. Her er der
ikke tale om nogen ekstraordinær indsats og fortjeneste, som fællesskabet hverken
skal have del i eller blande sig i, men blot den ”almindelige” indsats på
arbejdsmarkedet, som knyttes til retten til at modtage ydelsen uafhængigt af
tilstedeværelsen af behov. Det vil sige, at selve det forhold, at man har arbejdet
og dermed bidraget over skatten, gør, at den enkelte har gjort sig fortjent til
retten. Her knyttes fortjenesten klart til den forudgående indsats på arbejdsmarkedet
og til retten til at modtage, hvorimod fortjeneste i den anden udgave mere
handler om en individuel ekstraordinær indsats og fortjeneste, som fællesskabet
ikke skal blande sig i, og som vi som samfund under ingen omstændigheder
indirekte skal straffe ved at fratage de pågældende borgere retten til ydelser.
98

Den variant af argumentet, der henviser til den enkeltes individuelle fortjeneste,
er anderledes og uventet i den forstand, at holdningen og argumentet afspejler et
”hertil og ikke længere” i fællesskabets navn – og det er ikke kun dem, der er i
besiddelse af ekstra midler, der argumenterer på denne måde. Tværtimod fremføres
argumentet oftest med mest fynd og klem fra de andre respondenter på
vegne af de bedre stillede pensionister.
Behovsargumentet som afgørende for tildeling og modtagelse af ydelser er således
ikke blevet bekræftet. Kun et fåtal frasagde sig selv og andre velstillede
pensionister adgangen til folkepensionen med det argument, at man burde give
til dem med større behov. Det mest fremtrædende argument og den mest fremherskende
holdning var, at retten til at modtage intet har at gøre med tilstedeværelsen
af et behov, men er knyttet til fortjeneste via tilknytning til arbejdsmarkedet
med deraf følgende skattebidrag. Og har man af forskellige årsager gjort
det ekstra godt på arbejdsmarkedet, skal det ikke komme vedkommende til skade
i pensionsmæssig henseende.
Argumentet om fortjeneste fyldte en del i interviewene før den vignet, som
skulle behandle dette emne, overhovedet blev præsenteret. I den var der slet
ikke lagt op til, at begrebet om individuel fortjeneste skulle spille en rolle; men
brugen af vignetten bekræftede dog, at det begreb om fortjeneste, der henviser
til den almindelige indsats på arbejdsmarkedet, er endog meget rodfæstet blandt
undersøgelsens respondenter.
Argumentet om fortjeneste, som det blev præsenteret i vignetterne, handlede om
rækkevidden af det personlige ansvar. Tanken var i udgangspunktet, at holdningerne
ville tilsige, at ansvaret for ens egen velfærd i princippet ligger hos en
selv, og kun i situationer, hvor man på grund af forhold, der ligger uden for ens
egen kontrol, kan man med rimelighed forvente, at fællesskabet træder til.
Konkret var hypotesen, at undersøgelsens respondenter ville være mere villige
til at tildele supplerende ydelser til den, der grundet ydre omstændigheder ikke
kunne supplere sin indkomst, end til den, som havde haft mulighed for at lægge
til side, men ikke havde gjort det.
Undersøgelsen har vist, at det klart gør en forskel for respondenterne, om den
enkelte kan tillægges et ansvar for sit behovs opståen eller ej. Den umiddelbare
reaktion hos størstedelen af respondenterne var, at de hellere ville hjælpe en, der
uforskyldt var kommet i en uheldig situation, end en, som selv var skyld i beho-
99

vets opståen. Der blev i den sammenhæng holdt mange små taler om betydningen
af det personlige ansvar, om vigtigheden af mådehold, om at leve efter evne
og om, at man bestemt ikke altid burde vende sig til det øvrige samfund og forvente
at få hjælp.
Det ene overraskende var, at kun et fåtal var parat til at lade den umiddelbare
moralske afstandtagen have konsekvenser og lade det spille en rolle for adgangen
til ydelser. Det andet overraskende var, at det flertal, der ikke var villige til
at gøre en forskel på de to cases, rummede to standpunkter: Det ene ønskede
ikke at gøre forskel og tildelte derfor begge de supplerende ydelser, mens det
andet, som heller ikke ville gøre en forskel, udmøntede konsekvenserne i ikke at
tildele nogen af parterne supplerende ydelser overhovedet.
Hovedargumentet for at tildele supplerende ydelser trods manglende varetagelse
af det individuelle ansvar (vignet 3) var, at personen trods alt havde gjort sig
fortjent til at modtage supplerende ydelser og dermed få sine behov dækket i og
med, at han overhovedet havde været på arbejdsmarkedet. Han havde altså, var
holdningen, gjort sit, og hans manglende fremsyn og forudseenhed skulle derfor
ikke lægges ham til last.
Den, der ikke selv havde haft forudsætningerne for at sikre sig, skulle også have,
hvad der var brug for. Her var der ingen tvivl om, at det var samfundets
opgave at træde til. Det blev ikke begrundet i, at det var vedkommendes ret som
sådan, men det blev betragtet som et ansvar, som samfundet uden videre skulle
tage på sig.
Hypotesen om fortjeneste, ansvar og kontrol kan samlet set ikke bekræftes,
fordi de fleste respondenter på ingen måde ønskede at gøre forskel på de to skitserede
cases. Det kunne skyldes et underliggende behovsargument, men det var
nu ikke det, der trådte frem, når respondenterne blev bedt om at begrunde deres
holdning til de to cases. For den førstes vedkommende henvistes til det fortjenesteargument,
der knytter adgangen til ydelser til det forhold, at man har været
på arbejdsmarkedet. Og for den ”uheldiges” vedkommende var det lidt småt
med begrundelserne, fordi det mere eller mindre blev betragtet som selvindlysende,
at det var et ansvar, som samfundet måtte påtage sig. Dette kan man tage
som udtryk for netop behovstankegangen i den forstand, at det af respondenterne
blev betragtet som indlysende, at der her er tale om et behov, som samfundet
helt og fuldt må påtage sig at dække. Derfor må man formode, at netop fraværet
af skyld og ansvar for situationens opståen, spiller en rolle, mens vignet tre på
100

den anden side viser, at disse forhold tilsyneladende sættes ud af kraft, når det
drejer sig om én, der har gjort sin indsats på arbejdsmarkedet.
En bekræftelse af rettighedsargumentet ville forudsætte, at undersøgelsens respondenter
i ingen af tilfældene ville nægte de fiktive personer adgang til ydelser,
fordi retten var begrundet i den enkeltes sociale medborgerskab.
Denne hypotese kan heller ikke umiddelbart bekræftes. Rettighedsargumentets
bæredygtighed blev i første omgang analyseret ved at se på de enkelte respondenters
samlede svar og reaktioner. Denne udgave af ræsonnementet fandt kun
meget ringe støtte. Inddrages de, der ville stille folk retligt lige uden nødvendigvis
at tildele ydelser, ændredes billedet en smule, men ikke nævneværdigt.
Først når der i analysen udelukkende fokuseres på holdningen til folkepensionen
som en indikator på accepten af rettighedsargumentet, tegnede der sig et
flertal. Man kan argumentere for, at holdninger til folkepensionen er tilstrækkeligt
til at opfange rettighedsargumentets status, fordi folkepensionen netop er en
universel ydelse, men det er i højere grad en følge af et teoretisk ræsonnement
end et empirisk resultat.
Langt mere interessant er det at se på, hvordan rettighedsargumentet blev brugt.
Fra de to foregående vignetter ved vi, at rettighedsargumentet så godt som aldrig
blev brugt i betydningen en ret i sig selv, men at det altid blev koblet til den
enkeltes indsats på arbejdsmarkedet. Det tyder på, at en rettighed ikke bare en
noget man har, men er noget, man gør sig fortjent til.
Med andre ord blev ingen af hypoteserne bekræftet. Behovsargumentet vejede
ikke tungt blandt undersøgelsens respondenter. Respondenterne var ej heller,
selv om der blev taget moralsk afstand fra ansvarsløs adfærd, villige til lade
fortidig indsats spille en rolle for den konkrete adgang til ydelser. Endelig udfoldede
respondenterne heller ikke et rettighedsbegreb, der alene havde rod i
forestillingen om det sociale medborgerskab.
Derimod viste analysen for det første, at der er en grænse for, hvad der skal
deles med fællesskabet. Større succes på arbejdsmarkedet skal således ikke.
Respondenterne præsenterede et begreb om fortjeneste, der ikke så meget handlede
om, hvad den enkelte havde gjort sig fortjent til eller kunne gøre sig fortjent
til fra fællesskabets side. Det handlede mere om, hvor grænsen går for,
hvad man som enkelt individ forventes at dele med fællesskabet.
101

Selvom der ikke er tale om, at en borger konkret skulle afgive noget af sin formue
til fællesskabet, opfattes det som værende det, der sker, når den enkelte på
baggrund af formuen og formueafkastet bliver frataget adgangen til at modtage
folkepension. Begrundelserne udsprang af et begreb om individuel fortjeneste,
som specifikt er en følge af en ekstraordinær indsats enten som selvstændig
eller via en lang uddannelse. Netop det, der er en følge af egen ekstraordinær
indsats og forudseenhed, markerer en grænse for, hvad man ifølge denne undersøgelses
respondenter kan forlange, at ens medborgere afgiver til fællesskabet.
For det andet viste analysen, at en rettighed ikke bare er noget, man har, men er
noget man gør sig fortjent til. Både når det handlede om den selvstændige, den
højtuddannede og den faglærte uden opsparing viste begrundelserne for at tildele
dem ydelser tilbage til den enkeltes indsats på arbejdsmarkedet og ikke til den
blotte og bare ret. Det betragtes som en rettighed, men den er ikke givet i kraft
af det sociale medborgerskab, men er en ret man gør sig fortjent til via sin deltagelse
på arbejdsmarkedet.
Der er således to varianter af fortjenesteargumentet i spil: dels et argument om
fortjeneste, der knytter an til den individuelle fortjeneste og det normative udsagn
om, at samfundet ikke indirekte bør straffe borgerne for at være forudseende,
dels et argument om fortjeneste via tilknytningen til arbejdsmarkedet og
dermed bidraget til fællesskabet i form af skat.
Den normative analyses resultater kan illustreres, som vist i figur 6.
Er respondenterne nu så reflekterede og retfærdighedsbevidste som ovenstående
konklusion kunne antyde, eller er de floromvundne ord i virkeligheden bare et
produkt af den enkeltes økonomiske egeninteresse eller et produkt af tillærte
normer på henholdsvis mikro og makro-niveau?
Overordnet viste analysen, at der i respondenternes reaktioner på vignetterne
ikke er nogen samvariation at finde, hverken imellem regimetype på mikroniveau
eller med den enkeltes egeninteresse. Holdningerne synes således ikke
påvirket af hverken arbejdsmarkeds/pensionsprofilerne eller af den umiddelbare
økonomiske egeninteresse. Om det holder mere generelt vil en større kvantitativ
analyse muligvis kunne afdække, men det er dog sikkert, at denne undersøgelse
designmæssigt har tilvejebragt alle mulighederne for, at en sådan påvirkning
kunne slå igennem, men det har den ikke gjort.
102

Figur 6. Begrebet fortjeneste
Sammenhængende begreb om fortjeneste og
rettighed
Individuelt begreb om fortjeneste
Fortjeneste 1
Indsats på arbejdsmarkedet;
Bidrag via skat
Rettighed
Noget, man gør
sig fortjent til
via indsats på
arbejdsmarkedet
Fortjeneste 2
Individuel ekstraordinær
indsats.
Markerer en grænse for
deling med fællesskabet
Indflydelsen fra regimetypen på makro-niveau er lidt mere uklar. Den afhænger
af, hvordan svaret søges. Når kun holdningen til folkepensionen – det vil sige
pensionssystemets universelle element – medtages som indikator på regimetypens
indflydelse, er der, fordi flertallet af undersøgelsens respondenter bakker
denne ydelse op, ikke grund til at tilbagevise hypotesen. Inddrages imidlertid
også holdningen til pensionssystemets øvrige supplerende ydelser – det vil sige
systemets residuelle elementer – er der ikke megen støtte til hypotesen.
103

8. Konklusion
Undersøgelsens grundlæggende formål var at undersøge relationen mellem rettigheder
og pligter, som den spejler sig i holdninger til alderdomsforsørgelse.
Der blev stillet tre spørgsmål:
1) Hvad mener den enkelte om fordelingen af ansvaret for alderdomsforsørgelse
mellem individ og fællesskab?
2) Hvordan begrundes holdningen?
3) Hvad påvirker holdningen?
Spørgsmål 1. repræsenterer undersøgelsens eksplorative sigte og spørgsmålene
2. og 3. dens forklarende formål.
Spørgsmålet om ansvarsfordelingen mellem individ og samfund blev teoretiseret
via samspillet mellem det danske pensionssystems tre søjler og Esping-
Andersens (1990, 1999) regimetyper. Søjlerne og regimetyperne repræsenterede
hver for sig tre forskellige former for fordeling af ansvar og risiko mellem det
enkelte individ og fællesskabet. Det særegne for det danske pensionssystem er,
at der gøres brug af tre forskellige principper for alderdomsforsørgelse. Folkepensionen
modsvarer den universelle regimetype, arbejdsmarkedspensionen den
korporative regimetype, og de individuelle pensionsopsparinger modsvarer den
liberale regimetype.
105

Dette sammenfald mellem de tre søjler og de tre regimer har spillet en afgørende
rolle for operationaliseringen af undersøgelsens spørgsmål og for den anvendte
metode.
Spørgsmål 1. og 2. førte til valget af kvalitative interview som undersøgelsens
datagrundlag. Kvalitativ metode er oftest det naturlige valg, når det handler om
forholdsvis uudforskede områder, men særligt spørgsmål 2. nødvendiggør en
samtale, hvor der kan stilles og gives uddybende spørgsmål og svar.
Da det er forholdsvis abstrakte spørgsmål, undersøgelsen søger svar på, suppleres
brugen af det kvalitative interview med vignetter. Vignetter er små skrifter,
der sætter scenen for samtalen. I udformningen af vignetterne blev der taget
afsæt i det danske pensionssystem, hvor borgere kan have markant forskellige
pensionsprofiler og dermed stå i forskelligartede bytteforhold til fællesskabet.
Dette blev afspejlet i vignetterne på en måde, så undersøgelsens respondenter
kom til at forholde sig til både sig selv og hinanden, når de skulle begrunde og
forklare deres holdninger. Beskrivelserne i vignetterne blev af samme grund
holdt så virkelighedsnære som muligt.
I udvælgelsen af respondenter var udgangspunktet eksistensen af markant forskellige
pensionsprofiler. Det blev indarbejdet som en del af undersøgelsens
design, idet de 15 respondenters pensionsprofil er ligeligt fordelt på pensionssystemets
tre søjler.
Spørgsmål 2. og 3. gav anledning til at anvende en såkaldt hypotetisk-deduktiv
analysemetode. Det betyder, at der forud for den empiriske undersøgelse fremsættes
nogle forventninger – hypoteser – til undersøgelsens resultater. Formuleringen
af hypoteser tager udgangspunkt i allerede eksisterende forskning og
teori om, hvad der kan påvirke og forklare folks holdninger til velfærdsydelser.
Der formuleres i undersøgelsen seks forskellige hypoteser. Til spørgsmål 2. og
3. knytter sig hver tre hypoteser. Disse to grupper af hypoteser adskiller sig fra
hinanden ved den status, som den enkelte respondents bevidste stillingtagen har.
Den gruppe af hypoteser, der knytter sig til spørgsmål 3., forklarer holdninger
til velfærdsydelser med henvisning til henholdsvis egeninteresse, normer og
værdier, uden at inddrage respondenternes egen forklaring på og begrundelse
for holdningerne.
106

Hypoteserne, der knytter sig til spørgsmål 2., bygger på en overordnet teoretisk
påstand om, at der til grund for menneskers holdningsdannelse ligger normer
vedrørende reciprocitet eller gensidige forpligtigelser – retfærdighedsopfattelser
om man vil. Der formuleres tre forskellige hypoteser, som hver især leverer
normative begrundelser for, hvordan gensidige forpligtelser kan struktureres og
betinges.
Egeninteresse, normer og værdier
Undersøgelsens første hypotese tager afsæt i den helt overordnede påstand om,
at det er den individuelle egeninteresse, der bedst kan forklare folks holdninger
til velfærdsydelser. Tesen er blevet undersøgt ved at sammenholde respondenternes
holdninger med deres individuelle økonomiske egeninteresse, som den
kan udledes af pensionsprofilen. Tesen kan ikke bekræftes, da der hverken er en
systematik bag eller et flertal blandt respondenternes svar, som peger i den retning.
Undersøgelsens anden og tredje hypotese formulerer det institutionelle argument
om, at det er normer og værdier, der spiller en afgørende rolle for holdninger
til velfærdsydelser. Med udgangspunkt i dette perspektiv fremsættes to forskellige
hypoteser – en på makroniveau og en på mikroniveau.
Hypotese nummer to er en påstand om, at et regime afspejler et lands generelle
normer og værdier. Derfor må folks holdninger forventes at være stort set homogene,
idet alle borgere må forventes at have været og at blive udsat for den
samme socialisering. Denne hypotese kan ikke bekræftes, idet undersøgelsen
viste en betragtelig variation i respondenternes holdninger.
Hypotese nummer tre bygger på en forventning om, at det er regimetypen, der
former borgernes normer og værdier. Denne hypotese blev i undersøgelsen undersøgt
ved hjælp af inddelingen af respondenterne i tre grupper svarende til de
tre søjler i pensionssystemet, det såkaldte ”oplevede regime”. Den mulige sammenhæng
mellem regimetype og holdningsdannelse ville være blevet sandsynliggjort,
hvis der i respondenternes besvarelser og argumentation kunne påvises
et mønster, som viser tilbage til den enkeltes pensionsprofil. Heller ikke denne
hypotese kunne undersøgelsen bekræfte.
107

Normative argumenter og reciprocitet
Vi vender vi os i det følgende mod den anden gruppe af hypoteser, der bygger
på den teoretiske påstand om, at det grundlæggende er normer vedrørende reciprocitet
og gensidighed, der spiller en rolle for holdningsdannelse.
Den fjerde hypotese tager udgangspunkt i det normative argument om, at det er
tilstedeværelsen af et behov, der bør være udslaggivende for adgangen til velfærdsydelser.
Hypotesen blev undersøgt ved at fremstille to vignetter, der beskrev
to konkrete cases, hvor de beskrevne personer grundet henholdsvis individuel
pensionsopsparing og arbejdsmarkedspension ikke kunne siges at have
noget reelt behov for at modtage folkepensionens grundbeløb.
Analysen viste, at behovsargumentet tilsyneladende ikke afspejler den reciprocitetsnorm,
som undersøgelsens respondenter orienterer sig efter. Størstedelen
af respondenterne ønskede at tildele folkepensionens grundbeløb til trods for, at
dette ikke kunne begrundes med henvisning til et behov. Begrundelserne for
alligevel at tildele folkepensionens grundbeløb tog oftest udgangspunkt i et
argument om fortjeneste opnået via tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette
blev holdt sammen med holdningen om, at hvis nogen af forskellige årsager har
gjort en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, så skal det ikke komme vedkommende
til skade i forhold til adgangen til folkepension.
Undersøgelsens femte hypotese omhandlede det argument, der tager udgangspunkt
i fortjeneste. Det normative indhold i argumentet er, at den enkelte i udgangspunktet
er ansvarlig for at forsørge sig selv. Først i de tilfælde, hvor man
på grund af omstændigheder, der ligger uden for den enkeltes kontrol, har brug
for fællesskabets hjælp, har man gjort sig fortjent til fællesskabets støtte. Hypotesen
blev undersøgt via samspillet mellem to vignetter. Den ene illustrerede en
case, hvor vedkommende havde muligheden for at spare op for at supplere forsørgelsen
i sin alderdom, men ikke gjorde det. Den anden drejede sig om en
person som på grund af ydre omstændigheder (sygdom, enlig) ikke havde haft
mulighed for at spare op. Det efterfølgende spørgsmål handlede om, hvorvidt
respondenterne mente, at de to fiktive personer burde være berettiget til at modtage
supplerende ydelser, og ikke mindst om, hvorvidt respondenterne ville gøre
forskel på dem.
Resultatet var, at flertallet af respondenterne ikke ønskede at gøre forskel på de
to cases. Her er det imidlertid nødvendigt at skelne mellem respondenternes
umiddelbare (moralske) reaktion, og hvad de var villige til at føre ud i praksis.
108

Alle tog nemlig moralsk afstand fra den første case og mente, at enhver havde
ansvar for at sørge for sig selv, hvis vedkommende havde muligheden for det.
Generelt burde man ligge, som ”man har redt”. Flertallet anførte også, at de
umiddelbart havde mere lyst til at hjælpe den, der havde været ramt af uheldige
omstændigheder.
Så meget desto mere interessant er det derfor hvilke argumenter, der blev brugt
for alligevel ikke at gøre forskel de to cases imellem. Her anvendte respondenterne
et argument, som ikke umiddelbart var forudset i undersøgelsens design. 24
De begrundede det nemlig med et begreb om fortjeneste, der var koblet sammen
med rettighedsargumentet. Adgangen og berettigelsen til at modtage folkepensionen
hang for respondenterne uløseligt sammen med det forhold, at vedkommende
trods alt havde ydet en indsats på arbejdsmarkedet. Her er et sammenfald
med det argument, der under hypotese fire blev brugt for at begrunde de velstående
pensionisters adgang til folkepensionen. Det er arbejdet, indsatsen på arbejdsmarkedet,
som er den afgørende faktor, der berettiger til modtagelse af en
ydelse. Om der er et konkret behov, eller om man i øvrigt ikke har udvist helt så
ansvarsfuld adfærd, er ikke det udslaggivende. Det afgørende er tilsyneladende
bidraget til fællesskabet via ens indsats på arbejdsmarkedet.
Der synes derfor at være en form for reciprocitetslogik på spil. Det er ikke en
”noget for noget” logik i den forstand, at det, den enkelte yder, skal stå i et entil-en
forhold til det, den enkelte modtager. Argumentet fremtræder i en mere
indirekte form, hvor det er selve arbejdet, der berettiger, at man i alderdommen
har gjort sig fortjent til at modtage.
Dette er samtidig svaret på undersøgelsens sidste hypotese, rettighedsargumentet.
Det handler om, at modtagelsen af en ydelse hverken er knyttet til tilstedeværelsen
af et behov eller til fortjeneste, men derimod følger af den enkeltes
status som borger i samfundet. Om det er dette normative argument, der er afgørende
for respondenternes holdning og begrundelse, blev ikke undersøgt via en
specifik vignet, men ved at se på deres samlede besvarelse. Skulle det nemlig
være rettighedsargumentet, der gjorde sig gældende, var forventningen, at ingen
af respondenterne i nogen af tilfældene skulle fratage de fiktive personer i vignetterne
adgangen til at modtage ydelser.
24 At det alligevel kom frem er netop en af de store fordele ved kvalitative interview i
forhold til et spørgeskema.
109

Heller ikke denne hypotese blev bekræftet. Fokuseres i stedet på, hvordan rettighedsargumentet
blev brugt, når det blev brugt, tegnede der sig dog et interessant
billede, som i vidt omfang bekræftede fundene fra hypotese fire og fem:
Rettighedsargumentet stod aldrig alene. Selvom det kun sjældent fremtrådte
som enkeltstående argument, var det dog et begreb, der kom til udtryk i undersøgelsen,
men altid knyttet til den forudgående indsats på arbejdsmarkedet. I
den forstand er rettigheder ikke noget, man bare har, men noget man gør sig
fortjent til via sin indsats på arbejdsmarkedet og dermed sit bidrag til fællesskabet.
Ingen af undersøgelsens hypoteser er således blevet bekræftet, men undersøgelsen
har alligevel givet væsentlige svar på de spørgsmål, som var udgangspunktet.
Hypoteserne har betydet, at de svar, der er i undersøgelsens datagrundlag,
fremstår så meget desto tydeligere. Svaret på spørgsmålet om, hvad undersøgelsens
respondenter mener om fordelingen af ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse,
er, at de overordnet finder, at både ansvar og pligt ligger hos
både individ og fællesskab. Denne ansvarsdeling mellem individ og fællesskabet
hviler på arbejdet som en grundlæggende værdi. Det ansvar og den pligt, der
er placeret hos individet, udspringer af, at vedkommende skal gøre sig fortjent
til at modtage alderdomsydelser via sin indsats på arbejdsmarkedet. Det er det
forudgående bidrag til fællesskabet i form af skattebetalingen, som gør den enkelte
fortjent til retten til senere at modtage fra fællesskabet. Er denne forudsætning
opfyldt, skifter ansvaret og pligten side, og det er nu det samlede fællesskab
(staten), der har ansvaret for, at borgeren kan leve en anstændig tilværelse,
når vedkommende har forladt arbejdsmarkedet.
På engelsk har man udtrykket ”to get, what one is due”, der bedst kan siges at
dække over, at enhver skal have, hvad der tilkommer ham eller hende. Underforstået,
hvad der retfærdigvis tilkommer vedkommende. Denne undersøgelse
viser, at bidraget til fællesskabet i form af arbejdsindsats er så grundlæggende et
element i en reciprocitetsrelation, at selv et indlysende fravær af behov for
ydelsen ikke rokker ved holdningen om, at vedkommende har lige så megen ret
som alle andre, hvis han eller hun forud har ydet en arbejdsindsats. Denne holdning
ændres ikke, når man taler om at tildele pensionssystemets supplerende
ydelser til en, som godt kunne have sparet op selv, men ikke har gjort det. Også
her er det bidraget til fællesskabet via arbejdsmarkedsindsatsen, der er det afgørende
argument og den grundlæggende retfærdiggørelse af ydelsen. Det ligger
med andre ord respondenterne meget på sinde ikke at bryde denne reciprocitetsrelation
mellem at give og at modtage, mellem at yde og at nyde.
110

Denne reciprocitetsnorm påvirkes tilsyneladende ikke, for nu at besvare undersøgelsens
tredje spørgsmål, af egeninteressen. I hvert fald fandt undersøgelsen
ingen systematisk sammenhæng mellem respondenternes holdning og deres
umiddelbare økonomiske egeninteresse. At reciprocitetsnormen kan forklares
med henvisningen til normer og værdier er indlysende, eftersom den er en norm
i sig selv. Det, som undersøgelsen ikke kan bekræfte, er, at denne norm skulle
være betinget af enten det oplevede regime eller af det overordnede regime. Der
er med andre ord en norm, men det er blot ikke den, der beskrives i Esping-
Andersens regimetypologi.
111

Litteraturfortegnelse
Adloff, Frank (2006): “Beyond Interest and Norms: Toward a Theory of Gift-
Giving and Reciprocity in Modern Societies”. Constellations, 13 (3): 407-427.
Albrekt Larsen, Christian (2006): The institutional logic of welfare attitudes:
how welfare regimes influence public support. London: Ashgate.
Alston, J.P. and K.I. Dean (1972): “Socioeconomic Factors Associated with
Attitudes Toward Welfare Recipients and the Causes of Poverty”. Social Service
Review 46 (1): 13-22.
Arts, W.A. og Gelissen, J. (2001): “Welfare State, Solidarity and Justice Principles:
Does the Type Really Matter?”. Acta Sociologica, 44: 284-299.
Baker, Tom and Jonathan Simon eds. (2002): Embracing Risk. The Changing
Culture of Insurance and Responsibility. Chicago: The University of Chicago
Press.
Baldwin, Peter (1990): The Politics of Social Solidarity. Class Bases of the
European Welfare State 1875-1975. Cambridge: Cambridge University Press.
Berger, Peter L. og T. Luckmann (1972) [1966], Den samfundsskabte virkelighed,
København: Akademisk Forlag.
Bowles, Samuel and Herbert Gintis (2000): “Reciprocity, self-interest and the
welfare state”, Nordic Journal of Political Economy, 26, 33-53.
Coughlin, Richard M., (1980): Ideology, public opinion and welfare policy:
attitudes toward taxes and spending in industrialized societies. University of
California, Berkeley. Institute of International Studies, no. 42.
Christiansen, Niels Finn and Pirjo Markkola (2006) “Introduction”, in
Christiansen, Niels Finn, Klaus Petersen, Nils Edling og Per Haave: The Nordic
Model of Welfare. A Historical Reappraisal. København: Museum Tusculanum
Press: 9-31.
113

Dahler-Larsen, Peter (2002): At fremstille kvalitative data. Odense: Odense
Universitetsforlag.
De Swaan, A. (1988): In Care of State: State Formation and Collectivization of
Health Care, Education and Welfare in Europe and America in the Modern
Era. Oxford: The Polity Press.
Esping-Andersen, Gøsta (1990): The three worlds of welfare capitalism. Princeton
University Press.
Esping-Andersen, Gøsta (1999): Social Foundations of Postindustrial Economies.
Oxford: Oxford University Press.
Forma, P. (1999): “Welfare state opinions among Citizens, MP-candidates and
Elites: Evidence from Finland”, i Svallfors S. And P. Taylor-Goodby (eds.): The
end of the Welfare State? Responses to State Retrenchment, London:
Routledge: 87-105.
Gelissen, John (2000): “Popular support for institutionalised solidarity: a comparison
between European welfare states”, i International Journal of Social
Welfare 9 (4): 285-300.
Gelissen, John (2001): “Old-age pensions: Individual or collective responsibility?
An investigation of public opinion across European welfare states”, European
Societies, 3 (4):, 495-523.
George, V. (1996): “Elite Opinion in Europe on Employment and Benefit Policies”,
Journal of European Social Policy, 6 (3): 191-208.
Goodin, Robert E. (1988): Reasons for Welfare. The Political Theory of the
Welfare State. Princeton, New Jersey: Princeton University Press.
Goodin, Robert E. (2002): “Structures of Mutual Obligation”, Journal of Social
Policy, 31 (4): 579-596.
Goul Andersen, Jørgen (1999): ”Den universelle velfærdsstat er under pres –
men hvad er universalisme?”, GRUS, 56: 40-62.
114

Goul Andersen, Jørgen (2003): ”Farligt Farvand: Vælgernes holdninger til velfærdspolitik
og skatter” i Jørgen Goul Andersen og Ole Borre (red.) Politisk
forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Systeme
Academic: Aarhus.
Green-Pedersen, Christoffer, Michael Baggesen Klitgaard og Asbjørn Sonne
Nørgaard (2004): Den danske velfærdsstat: Politiske,sociologiske og institutionelle
dynamikker – En rapport til velfærdskommissionen.
Greve, Bent (2004): “Denmark: Universal or not so Universal Welfare State”,
Social Policy & Administration, 38 (2): 156-169.
Hall, Peter A. (1986): Governing the Economy: The Politics of State Intervention
in Britain and France. New York: Oxford University Press.
Hegtvedt, Karen and Karen S. Cook (1983) “Distributive Justice, equity, and
equality”. Annual Review of Sociology, 9: 217-241.
Hegtvedt, Karen A. (1993): “When is a Distribution Rule Just”, Rationality and
Society, 4 (3): 308-331.
Heywood, Andrew (1997): Politics. London: Macmillan Press.
Jensen, Henrik (1998): Ofrets Århundrede. København: Samleren
Jensen, Henrik (2006):Det faderløse samfund. København: People´s Press.
Jensen, Torben K (1993): Politik i praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Jæger, Mads Meier (2006): “Welfare Regimes and Attitudes Towards Redistribution:
The Regime Hypothesis Revisited”, European Sociological Review, 22
(2): 157-170.
Jørgensen, Michael (2007): Danskernes Pensionsopsparing. En Deskriptiv Analyse.
København: SFI
Kildal, Nanna og Stein Kuhnle (2005): “The Nordic welfare model and the idea
of universalism” in Nanna Kildal and Stein Kuhnle (eds)., Normative Founda-
115

tions of the Welfare State. The Nordic Experience. Milton Park/New York:
Routledge
Korpi, Walter (1983): The Democratic class struggle. London: Routledge.
Korpi, Walter (1989): “Power, Politics and State Autonomy in the Development
of Social Citizenship”, American Sociological Review, 54, (2): 309-329.
Korpi, Walter og Joachim Palme (1998): ”The paradox of Redistribution and
Strategies of Equality: Welfare State Institutions, Inequality, and Poverty in the
Western Countries”, American Sociological Review, 63, (3): 661-687.
Korpi, Walter og Joachim Palme (2003): “New Politics and Class Politics in the
Context of Austerity and Globalization: Welfare State Regress in 18 Countries,
1975-95 i American Sociological Review, 97 (3): 425-446.
Koslowski, Peter “The Social State in the Post-Modern”, i Peter Koslowski og
Andreas Følledal (red.): Restructuring the welfare state, Theory and Reform of
Social Policy, Berlin, 1997: 337-379.
Kluegel, J., and E. Smith (1995): Social Justice and Political Change: Public
Opinion in Capitalist and Post-Communist States. Hawthorne: Aldine de
Gruyter.
Kumlin, Staffan og Bo Rothstein (2005): “Making and Breaking Social Capital:
The Impact of Welfare State Institutions”, Comparative Political Studies, 38:
339-365.
Kvale, Steiner (2000) [1994]: InterView. En introduktion til det kvalitative
forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag.
Linos, Katerina and Martin West (2003): “Self-interest, Social Beliefs, and Attitudes
to Redistribution. Re-addressing the Issue of Cross National Variation”,
European Sociological Review, 19 (4): 393-409.
Marshall, T.H. (2003) [1950]: Medborgerskab og social klasse. København:
Hans Reitzels Forlag.
116

Mau, Steffen (2004):”Welfare Regimes and the Norms of Social Exchange” ,
Current Sociology, 52 (1): 53-74.
Maxwell, J.A. (1996): Qualitative Research Design. An Interactive Approach.
Thousand Oaks: Sage.
Meijer, Mathias (2005): “Befolkningsaldringens overvurderede konsekvenser.
Ældrebyrden til eftersyn”, Dansk Sociologi, 16 (1): 35-54.
Miles, Matthew B. and A. Michael Huberman 1994: Qualitative Data Analysis.
An Expanded Sourcebook. Thousand Oaks/California: Sage Publications.
Mouritzen, Poul Erik (2005): ”Spændinger i velfærdsstaten” i Jørn Henrik Petersen
og Klaus Petersen: 13 udfordringer til den danske velfærdsstat. Odense:
Syddansk Universitetsforlag: 77-92.
Nørgaard, Asbjørn Sonne (2007): ”Statskundskab: heksekunst eller håndværk?
– standarder for god forskning”, Politica, 39 (3): 233-355.
Petersen, Jørn Henrik (2008): Velfærd for ældre – holdning og handling. Odense:
Syddansk Universitetsforlag.
Petersen, Jørn Henrik (2006): Den danske lovgivning om alderdomsforsørgelse
II 1891-1933 – fra skøn til ret. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Petersen, Jørn Henrik (1986): Den danske alderdomsforsørgelseslovgivnings
udvikling, I. Odense: Odense Universitetsforlag.
Petersen, Klaus og Klas Åmark (2006): ”Old Age Pensions in the Nordic Countries,
1880-2000”. I Christiansen, Niels Finn, Klaus Petersen, Nils Edling og Per
Haave: The Nordic Model of Welfare. A Historical Reappraisal, København:
Museum Tusculanum Press, 145-189.
Pettersen, Per Arnt (1995): “The welfare state: the security dimension”, in O.
Borre and E. Scarbrough (eds): The Scope of Government: Beliefs in Government,
Oxford: Oxford University Press, 198-233.
117

Pierson, Paul (2001): “Coping with Permanent Austerity: Welfare State Restructuring
in Affluent Democracies”, i Paul Pierson (ed.). The New Politics of
the Welfare State. Oxford: Oxford University Press, 410-455.
Ploug, Niels (2004): “Fra statspension for de værdigt trængende – til arbejdsmarkedspension
for alle”, i Ploug, Niels, Ingrid Henriksen og Niels Kærgård
(2004): Den Danske Velfærdsstats Historie. København: SFI, 124-141.
Rieff, Philip (1982) [1966]: The Triumph of the therapeutic. New York: Harper
& Row.
Rothstein, Bo (1998): Just Institutions Matter. The Moral and Political Logic of
the Universal Welfare State. Cambridge: Cambridge University Press.
Rothstein, Bo (1994): Vad bör staten göra. Om välfärdsstatens moraliska och
politiska logik. Stockholm: SNS Förlag.
Svallfors, Stefan (1997):”Worlds of Welfare and Attitudes to Redistribution: A
comparison of Eight Western Nations”, European Sociological Review, 13 (3):
283-304
Schmidt, V. (2000): “Values and Discourse in Politics of Adjustment”, i F.
Scharp and V. Smidt (eds.): Welfare and Work in the Open Economy, Volume 1.
From Vulnerability to Competitiveness. Oxford: Oxford University Press.
Sørensen, Ø. og B. Stråth, (1997), The Cultural Construction of Norden, Scandinavian
University Press, Oslo.
Taylor-Gooby, P. (1997): “European Welfare Futures: the Views of Key Influentials
in Six European Contries on Likely Developments in Social Policy”,
Social Policy and Administration, 31 (1): 1-19.
Van Oorschot, Wim (2000): “Who Should Get What, and Why? On Deservingness
Criteria and the Conditionality of Solidarity among the Public”. Policy &
Politics, 28 (1): 33-48.
Van Oorschot, Wim and W. Arts (2005): “The Social Capital of European Welfare
States: the Crowding Out Hypothesis Revisited”. Journal of European Social
Policy, 15 (1): 5-26.
118

Van Oorschot, Wim (2006): “Making the difference in social Europe: deservingness
perceptions among citizens of European welfare states”. Journal of
European Social Policy, 16 (1): p. 23-42.
Van Oorschot, Wim and L. Halman (2000): “Blame or Fate, Individual or Social?
An International Comparison of Popular Explanations of Poverty”. European
Societies 2 (1): 1-28.
Van Oorschot, Wim (2006): “Making the difference in social Europe: deservingness
perceptions among citizens of European welfare states”. Journal of
European Social Policy, vol. 16 (1): 23-42.
119

Bilag A Oversigt over respondenter
Gruppe 1 – selvstændige, individuelle pensionsopsparinger
Tidligere beskæftigelse
Gårdejer
Arkitekt
Advokat
Tandlæge
Byggemester
Køn
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Gruppe 2 – mellem/lange videregående uddannelse/offentligt ansatte/ arbejdsmarkeds/tjenestemandspension.
Folkeskolelærer
Kvinde
Professor
Mand
Ingeniør
Mand
Overlæge
Mand
Folkeskolelærer
Kvinde
Gruppe 3 – faglært/ufaglært, folkepension.
Ufaglært fabriksarbejder
Hjemmegående/plejehjemsassistent
Faglært fabriksarbejder
Faglært maskinarbejder
Dyrlægeassistent, uuddannet
Kvinde
Kvinde
Mand
Mand
Kvinde
120

Bilag B Information til respondenter
Kære interviewdeltager,
Først og fremmest tak fordi du har vist positiv interesse for mit forskningsprojekt:
”Fællesskab og ansvar – holdninger til alderdomsforsørgelse”. Det er helt
afgørende for min undersøgelse, at det ikke bare bliver tænkt ved skrivebordet,
men rent faktisk kommer til at bygge på, hvad folk mener og synes.
Jeg vil derfor gerne lige kort præsentere undersøgelsen for dig:
Undersøgelsen er finansieret af ÆldreForum, Socialministeriet og Styrelsen for
Social Service.
Den har to formål. Det første er at undersøge befolkningens holdninger til pensioner
(både offentlige og private). Det andet er at undersøge, hvad der rent
faktisk påvirker folks holdninger til pensioner.
Undersøgelsen er baseret på interviews. De enkelte samtaler eller interviews vil
være baseret på en række spørgsmål, som jeg har forberedt i forvejen. Det er
nødvendigt for, at jeg bagefter kan sammenligne svar og holdninger. Alle deltagere
i undersøgelsen er sikret fuld anonymitet.
Undersøgelsen vil i starten af 2008 blive udgivet i bogform på Syddansk Universitetsforlag.
Alle deltagere vil som tak for sin medvirken få tilsendt et eksemplar
af bogen.
Har du forinden nogle spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig på
telefon 65 50 43 06 eller via mail: pet@sam.sdu.dk
Med venlig hilsen
Lis Holm Petersen, Ph.D. studerende
Center for Velfærdsstatsforskning
121

Bilag C Interviewguide
Interviewguide
Briefing: Projektet kort. Alt det med pension har været meget oppe i tiden, så
nu vil vi gerne vide lidt mere om, hvad folk egentlig tænker og mener om sådanne
sager. Sådan noget med pensioner, rettigheder og pligter osv. kan godt
virke lidt abstrakt, derfor tager vi udgangspunkt i nogle små eksempler. Det gør
det lidt lettere at vide, hvad vi snakker om.
Først vil jeg dog gerne have dig til at fortælle mig lidt om dit arbejdsliv og hvilke
typer af pension, du modtager nu? Jeg vil lige understrege, at jeg her ikke
tænker på kroner og øre, men jeg vil blot høre om du modtager ATP, arbejdsmarkedspension,
ældrecheck osv.
Før vignetter: vil du selv læse, eller skal jeg læse op?
Vignet 1 – den liberale regimetype.
Forestil dig en person, der har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende hele
sit liv. Det kan være som håndværker, advokat, privatpraktiserende læge og
lignende. Hans virksomhed har gennem alle årene givet et godt overskud. Det
har blandt andet givet ham mulighed for at investere i ejendomme, som han nu
kan sælge med stor fortjeneste, og han har på et tidligt tidspunkt oprettet en
kapitalpension (en privat pensionsopsparing), der også sikrer ham en på alle
måder behagelig og komfortabel indkomst i hans alderdom.
1) Åbent spørgsmål: Hvad tænker du om statens ansvar for at give en sådan
person folkepension? Mener du at staten over for sådan en person burde gå ind
og tage et ansvar for hans forsørgelsesgrundlag ved at tildele ham folkepension?
Probe-spørgsmål:
Mener du, at staten ikke skal gå ind og tage et ansvar for hans forsørgelse, fordi
han reelt set ikke har brug for det? Han klarer sig fint uden?
Mener du, at han uanset formue og opsparing er berettiget til at modtage folkepension
lige som alle andre?
122

Mener du, at han har gjort sit for samfundet, arbejdet hårdt, betalt sin skat, og
han skal derfor ikke ”straffes” ved ikke at være berettiget til at modtage folkepension?
Vignet 2 – den korporative regimetype
Forestil dig en person, der har en lang videregående uddannelse bag sig. Han
har i alle sine arbejdsår har været ansat i det offentlige (med en god indkomst),
det kan være både stat, amt eller kommune. Han har, via en overenskomstaftale
på sit fagområde, været dækket af en arbejdsmarkedspension, hvor der hver
måned er blevet indbetalt ca. 17 procent af hans løn – 1/3 fra ham selv og 2/3
fra hans arbejdsgiver. Hans arbejdsmarkedspension er i dag af en sådan størrelse,
at han kan leve komfortabelt alene af den.
Åbent spørgsmål:
1) Åbent spørgsmål: Hvad tænker du om statens ansvar for at give folkepension
for sådan en person?/ Mener du at staten over for sådan en person burde gå ind
og tage et ansvar for hans forsørgelsesgrundlag ved at tildele ham folkepension?
Probe-spørgsmål
Mener du, at han uanset størrelsen af hans arbejdsmarkedspension er berettiget
til at modtage folkepension lige som alle andre?
Mener du, at staten ikke skal gå ind og tage et ansvar for hans forsørgelsesgrundlag
fordi han reelt set ikke har brug for det? Han klarer sig fint uden?
Mener du, at han har gjort sit for samfundet, arbejdet hele sit liv, betalt sin skat
og han skal derfor ikke ”straffes” ved ikke at være berettiget til at modtage folkepension?
Vignet 3 – positive omstændigheder
Forestil dig en person, der gennem hele sit liv har arbejdet som faglært på fabrik,
hvor han på grund af skiftende arbejdstider (treholdskift og i perioder natarbejde)
har tjent en god løn. Han har ikke været dækket af nogen arbejdsmarkedspension
og han har ikke selv etableret nogen form for privat opsparing til at
supplere hans forsørgelsesgrundlag i alderdommen. Hans forsørgelsesgrundlag i
dag, hviler dermed alene på den folkepension, som staten tildeler ham, og han
har meget svært ved at få det til at løbe rundt.
123

Åbent spørgsmål: Hvad tænker du om statens ansvar overfor sådan en person?
Probe-spørgsmål:
Er ansvaret imødegået ved folkepensionen?
Eller mener du at staten skal tage yderligere ansvar og supplere folkepensionen
med en ekstra ydelse?/ Mener du at denne person er berettiget til at modtage en
supplerende pensionsydelse i form af ældrechecken?
Eller mener du, at denne person selv burde have taget et ansvar for sin alderdomsforsørgelse
og, at staten derfor ikke er forpligtiget til at gå ind og supplere
hans indkomst i dag?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Vignet 3a – negative omstændigheder
Forestil dig en kvinde, der hele sit liv har været alene med to børn. Hun har i
perioder arbejdet som ufaglært på fabrik, men har ad flere omgange været langtidssygemeldt
pga. af slidgigt. Pengene har altid været små, da hun af hensyn til
børnene kun har kunnet tage dagskifte. Hun har ikke været dækket af nogen
arbejdsmarkedspension og hun har ikke haft økonomisk råderum til at sætte
noget til side til sin alderdom. I dag lever hun alene af folkepensionen, men har
meget svært ved at få det til at løbe rundt.
Åbent spørgsmål: Hvad tænker du om statens ansvar overfor sådan en person?
Er ansvaret imødegået ved folkepensionen?
Probe-spørgsmål:
Eller mener du at staten skal tage yderligere ansvar og supplere folkepensionen
med en ekstra ydelse?
Mener du at denne person er berettiget til at modtage en supplerende pensionsydelse
i form af eksempelvis ældrechecken?
Hvorfor/hvorfor ikke?
124