Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen
Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen
Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ikke skal have adgang til folkepensionens grundbeløb, fordi han eller hun ikke<br />
har behov for denne.<br />
Fortjeneste<br />
Et andet normativt argument for at tildele <strong>og</strong> modtage ydelser er, at borgerne på<br />
den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til at modtage disse. I den internationale<br />
<strong>og</strong> komparative velfærdsstatslitteratur behandles dette emne under<br />
overskriften ”deservingness”.<br />
I udgangspunktet gør man sig i dette perspektiv fortjent til at nyde ved at yde.<br />
Reciprocitetsrelationen er derfor den, som vi i nyere tid i dansk politik er kommet<br />
til at kende som ”n<strong>og</strong>et-for-n<strong>og</strong>et”. Altså at der mere eller mindre er et entil-en<br />
forhold mellem det, man giver, <strong>og</strong> det, man modtager. Det moralske argument<br />
for adgangen til at modtage ydelser fra velfærdsstaten viser dermed<br />
tilbage til ens egen indsats. Argumentet er, kan man sige, mere eller mindre<br />
tømt for moralske implikationer. Hvis nemlig den eneste adgang, man har til<br />
ydelser, er fra én selv til én selv, er der principielt ikke andre involveret i tilvejebringelsen<br />
af den enkeltes velfærd, ligesom han eller hun heller ikke har andel<br />
i andres velfærd.<br />
Dette perspektiv bliver derfor først interessant, når man spørger om folks adgang<br />
til ydelser i en situation, hvor de ikke er i stand til at yde n<strong>og</strong>et til gengæld.<br />
I hvilke situationer har man da alligevel gjort sig fortjent til at modtage hjælp <strong>og</strong><br />
støtte fra det offentlige?<br />
Allerede i 1980 fandt Coughlin i et tværnationalt studie, hvad han kaldte en<br />
”universel dimension for støtte”. Rangordningen af grupper, der ifølge <strong>undersøgelse</strong>n<br />
fortjente hjælp, viste sig at følge det samme mønster i de lande, som<br />
<strong>undersøgelse</strong>n omfattede. Respondenterne var mest positiv overfor støtte til<br />
ældre, fulgt af støtte til syge <strong>og</strong> handicappede, børnefamilier med behov for<br />
støtte <strong>og</strong> endelig arbejdsløse. Den gruppe, der fik mindst støtte, omfattede personer<br />
på kontanthjælp (social assistance). Denne rangordning er siden blevet<br />
bekræftet af flere studier (Petterson (1995), Van Oorschot (2000) <strong>og</strong> Van<br />
Oorschot <strong>og</strong> Arts (2005)).<br />
Desuden har senere studier vist, at særligt graden af kontrol har betydning som<br />
kriterium for, om modtagere af ydelser anses for at have fortjent modtagelsen<br />
(Van Oorschot (2000). Kontrolkriteriet dækker over spørgsmålet om, hvorvidt<br />
personer, der kan holdes personligt <strong>ansvar</strong>lige for deres behovs opståen, <strong>og</strong>så<br />
51
Change language