Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen
Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen
Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forskningsspørgsmål<br />
Formålene giver anledning til at stille tre spørgsmål:<br />
1) Hvad mener den enkelte om fordelingen af <strong>ansvar</strong>et for individuel velfærd<br />
mellem individet <strong>og</strong> staten/fællesskabet, når der fokuseres på alderdomsforsørgelsen?<br />
2) Hvad påvirker holdningen til spørgsmålet om <strong>ansvar</strong> <strong>og</strong> pligt i forholdet mellem<br />
den enkelte <strong>og</strong> fællesskabet?<br />
3) Hvordan begrundes holdningen til dette?<br />
Undersøgelsens kontekst<br />
Teoretisk kontekst<br />
Undersøgelsen forankres teoretisk i begrebet om velfærdsstaten som et risikofællesskab.<br />
Formålet med en velfærdsstat er i dette perspektiv grundlæggende at<br />
beskytte borgerne mod sociale risici. Socialpolitik kan således betragtes som en<br />
offentlig håndtering af sociale risici (Esping-Andersen 1999: 36). I den forstand<br />
er social forsikring en omfordeling af både risiko <strong>og</strong> <strong>ansvar</strong>, men hvordan, det<br />
gøres, <strong>og</strong> i hvilken udstrækning, det gøres, er meget forskelligt fra velfærdsstat<br />
til velfærdsstat.<br />
Flere internationale <strong>og</strong> komparative <strong>undersøgelse</strong>r (Van Oorschot 2000, Van<br />
Oorschot and L. Halman 2000) viser, at ældre som modtagergruppe af sociale<br />
ydelser er den gruppe, der anses for at have gjort sig allermest fortjent til at<br />
modtage støtte <strong>og</strong> hjælp fra fællesskabet. I det hele taget er ydelser til ældre<br />
meget populære blandt borgerne i de fleste velfærdsstater (Gelissen 2001: 496,<br />
Pettersen 1995). Svarende hertil er alderdomsforsørgelsen da <strong>og</strong>så i mange velfærdsstater<br />
den første offentlige ydelse, der blev indført. Omvendt er det ikke<br />
ensbetydende med, at der er enighed om, at staten bør være den eneste forsørger<br />
eller bare hovedforsørger gennem pensionsydelser (Gelissen 2001: 497).<br />
Gøsta-Esping Andersen (1990, 1999) har udviklet en meget anvendt typol<strong>og</strong>i til<br />
beskrivelse af, hvordan forskellige typer af velfærdsstater kan karakteriseres i<br />
forhold til håndteringen af sociale risici <strong>og</strong> ikke mindst placeringen af <strong>ansvar</strong>et<br />
for tilvejebringelsen af velfærd. Denne regimetypol<strong>og</strong>i anvendes i <strong>undersøgelse</strong>n<br />
som et analytisk redskab til at bringe forskellige principper for <strong>ansvar</strong>sdeling<br />
mellem stat <strong>og</strong> individ i spil. Typol<strong>og</strong>ien beskriver tre idealtypiske regimer:<br />
18