Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Forskningsspørgsmål Formålene giver anledning til at stille tre spørgsmål: 1) Hvad mener den enkelte om fordelingen af ansvaret for individuel velfærd mellem individet og staten/fællesskabet, når der fokuseres på alderdomsforsørgelsen? 2) Hvad påvirker holdningen til spørgsmålet om ansvar og pligt i forholdet mellem den enkelte og fællesskabet? 3) Hvordan begrundes holdningen til dette? Undersøgelsens kontekst Teoretisk kontekst Undersøgelsen forankres teoretisk i begrebet om velfærdsstaten som et risikofællesskab. Formålet med en velfærdsstat er i dette perspektiv grundlæggende at beskytte borgerne mod sociale risici. Socialpolitik kan således betragtes som en offentlig håndtering af sociale risici (Esping-Andersen 1999: 36). I den forstand er social forsikring en omfordeling af både risiko og ansvar, men hvordan, det gøres, og i hvilken udstrækning, det gøres, er meget forskelligt fra velfærdsstat til velfærdsstat. Flere internationale og komparative undersøgelser (Van Oorschot 2000, Van Oorschot and L. Halman 2000) viser, at ældre som modtagergruppe af sociale ydelser er den gruppe, der anses for at have gjort sig allermest fortjent til at modtage støtte og hjælp fra fællesskabet. I det hele taget er ydelser til ældre meget populære blandt borgerne i de fleste velfærdsstater (Gelissen 2001: 496, Pettersen 1995). Svarende hertil er alderdomsforsørgelsen da også i mange velfærdsstater den første offentlige ydelse, der blev indført. Omvendt er det ikke ensbetydende med, at der er enighed om, at staten bør være den eneste forsørger eller bare hovedforsørger gennem pensionsydelser (Gelissen 2001: 497). Gøsta-Esping Andersen (1990, 1999) har udviklet en meget anvendt typologi til beskrivelse af, hvordan forskellige typer af velfærdsstater kan karakteriseres i forhold til håndteringen af sociale risici og ikke mindst placeringen af ansvaret for tilvejebringelsen af velfærd. Denne regimetypologi anvendes i undersøgelsen som et analytisk redskab til at bringe forskellige principper for ansvarsdeling mellem stat og individ i spil. Typologien beskriver tre idealtypiske regimer: 18
Den universelle regimetype er overordnet kendetegnet ved, at ansvaret for socialpolitiske foranstaltninger/ordninger er knyttet til staten. Alle borgere er berettiget til at modtage kontante ydelser og serviceydelser, som finansieres via generel beskatning. Den korporative regimetype bygger på, at ansvaret for de sociale foranstaltninger er knyttet til de nære sociale netværk samt private og frivillige organisationer. Borgernes adgang til sociale ydelser går via obligatoriske statsligt organiserede forsikringsordninger finansieret af bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere. Der er dog hyppigt også tale om statslige tilskud. Den liberale regimetype afspejler et politisk ønske om at minimere staten, individualisere risici og fremme markedsløsninger. Ansvaret for sociale ydelser er knyttet til frivillige og/eller obligatoriske forsikrings- og opsparingsordninger samt det enkelte individ via brugerbetaling. Ansvaret for velfærden er dermed markedsbaseret og påhviler dermed det enkelte individ. Kontante ydelser og serviceydelser er målrettet dem, ”der har behov”, og finansieres via generel beskatning. Empirisk kontekst De grundlæggende spørgsmål er ikke mindst af interesse, fordi de udspiller sig i en dansk kontekst. Vi bryster os ofte og gerne af at have en ”universel” velfærdsstat. I dette flertydige og svært definerbare begreb ligger (blandt andet) den forståelse, at Danmark som en del af den ”Nordiske Model” realiserer en særlig nordisk og/eller dansk udgave af en velfærdsstat, der hylder universalismen som princip (Christiansen and Markkola 2006: 11; Esping-Andersen 1990). Universalismen som fordelingsprincip har været diskuteret siden det 19. århundrede, men hvad, der mere substantielt ligger i ideen om universalisme, er dog uklart (Kildal og Kuhnle 2005: 13; Goul Andersen 1999: 43). Ikke desto mindre er begrebet universalisme centralt i vores selvforståelse af den danske og nordiske velfærdsmodel. Det er ikke opgaven her at afklare og præcisere begrebet nærmere men blot at henlede opmærksomheden på, at hvis man anser universalismen for at være et særkende og et normativt fundament for den danske velfærdsstat, er man nødt til at forholde sig til, at der ikke mindst siden 1960erne, særligt på pensionsområdet, er sket betydelige ændringer. Faktisk har det danske pensionssystem gennemgået en af de mest radikale reformer i Europa (Meijer 2005: 42). Vi har i Danmark i dag et system bestående af flere strenge/søjler, der betyder, at den 19
Page 1: Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5: © Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7: Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9: som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11: Forord Den første og største tak
Page 14 and 15: ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17: operationelt og metodisk arbejde fo
Page 20 and 21: enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23: For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26: 3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28: sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30: netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32: set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34: sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36: Det danske system har altid været
Page 37: Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69:
Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73:
Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75:
”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77:
For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79:
tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81:
”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83:
vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85:
Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87:
den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89:
Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91:
Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93:
espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95:
lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97:
sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99:
kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101:
vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103:
Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106:
8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108:
Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110:
Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111:
Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115:
Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117:
tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119:
Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121:
Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123:
Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124:
Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?