Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

set, om der i undersøgelserne spørges om holdninger til omfordeling (Svallfors
1997, Arts and Gelissen 2001, Linos and West 2003) eller om solidaritetsopfattelser
(Arts and Gelissen 2001), har det ikke været muligt i de komparative empiriske
undersøgelser at finde et mønster, der samvarierer med regimetyperne.
Det er svært at tro, at der ikke skulle være nogen systematisk sammenhæng
overhovedet mellem på den ene side den enkelte velfærdsstats institutionelle
indretning, den førte politik i dag og historisk set, og på den anden side befolkningens
holdninger. Netop derfor kritiserer Mads Meier Jæger (2006) den komparative
regimeforskning. Blandt andet fordi den ved operationaliseringen af
regimetyperne sætter land lig regime, hvilket er en misforståelse af regimebegrebet,
da det er tænkt som et heuristisk og analytisk hjælpemiddel. Derfor er
det fejlagtigt at betragte lande som ”perfekte” repræsentanter for velfærdsregimer
(p.158). I stedet foreslår Jæger (2006), at man med udgangspunkt i regimetypologien
undersøger socialpolitiske delelementer. 5 Ved at tage udgangspunkt i
socialpolitiske delelementer tvinges et land ikke ind i én regimetype som helhed.
Denne anbefaling oversættes i nærværende undersøgelse til, at man meget
vel kan forestille sig, at socialpolitiske områder inden for det samme land kan
gøre brug af forskellige grundlæggende principper, når det drejer sig om delingen
af ansvaret mellem stat, marked og familie, hvorfor der her i undersøgelsen
fokuseres på ét policyområde – alderdomsforsørgelse.
Som vi skal se i det følgende anvender det danske pensionssystem ikke mindre
end tre forskellige principper.
Regimetypologien og det danske pensionssystem
Det danske pensionssystem har, siden loven om alderdomsforsørgelse blev indført
i 1891, undergået store forandringer 6 og er i dag sammensat af flere elementer
– kaldet søjler. Den første søjle består af den offentlige universelle skattefinansierede
ordning – folkepensionen. Søjle to består af arbejdsgiveradministre-
5 Jæger (2006) operationaliserer regimetyperne via det samlede offentlige forbrug på
velfærd, sammensætningen af kontantydelser og serviceydelser, graden af ydelsesgenerøsitet
og omfanget af service og ydelser til familier. Han finder, trods anvendelsen af
den beskrevne metode, kun begrænset støtte til regime-hypotesen, men anfører selv, at
dette billede kan ændre sig dels ved en anden operationalisering af regimetyperne, dels
ved at spørge til andre velfærdsholdninger end omfordeling (p. 168).
6 For en tilbundsgående historisk analyse af lov om alderdomsforsørgelses tilblivelse og
den efterfølgende udvikling på området frem til 1933, se Jørn Henrik Petersen (1985;
2006). For et kort historisk rids af udviklingen frem til i dag, se Michael Jørgensen
(2007) p. 20-27.
31