Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Rettighedsargumentet står sjældent alene, men kobles i høj grad med argumentet om, at vedkommende har gjort sig fortjent til sin ret qua sit bidrag til samfundet i form af skat. Der er også en variant af rettighedsargumentet, som knytter sig til spørgsmålet om anerkendelse fra samfundet, men spørgsmålet er, hvad der ligger i ordet anerkendelse. Der er kun én respondent, der benytter sig at dette argument 21 (mandlig fra respondentgruppe 1) og sammenholdt med vedkommendes interview i sin helhed, er der noget, som tyder på, at ordet anvendes i betydningen anerkendelse af arbejdsindsats, jf. følgende udsagn: ”Han (den fiktive person i vignetten) har såmænd fortjent et lille tilskud fra det offentlige. Det kan du kalde illusorisk, men altså en smule rygklap for, at han har knoklet”. Samme respondent står dog også for følgende udsagn: ”Vi har et velfærdssamfund, og hvis vi har det, så har vi da et vist krav på at have en rimelig alderdom”. Der synes for denne respondents vedkommende at være to udgaver af rettighedsbegrebet i spil. Det ene er knyttet til indsatsen på arbejdsmarkedet og det andet til eksistensen af velfærdssamfundet. Vender vi os i det følgende mod rettighedsargumentet og dets brug i forhold til spørgsmålet om fortjeneste (samspillet mellem vignet tre og fire) og hvilke argumenter, der bliver brugt for at tildele ydelser, er det klart, at argumenterne ikke henviser til den individuelle fortjeneste og det forkerte i at straffe forudseenhed, men retten bliver dog knyttet til den forudgående skattebetaling, som, påpegede flere respondenter, havde fundet sted, selvom vedkommende ikke havde lagt til side til trods for muligheden for det (vignet 3). Samlet set tegner der sig for brugen af rettighedsargumentet følgende billede: 21 Men som brugen af display foreskriver, skal alle data, der hidrører til kategorien fremgå i et display, derfor er også enkeltstående argumenter taget med. 90
Vignet 1+2 (grundbeløb) Vignet 3 + 3a (supplerende ydelser) Rettighedsargumentet – argumenter for ydelser Argument Rettighed i kraft af skattebetaling Rettighed i form af skattebetaling Argument Individuel fortjeneste. Har tidligere lidt afsavn. Ikke straf Rettighedsargumentet fylder ikke meget blandt undersøgelsens respondenter – hverken i forhold til, hvordan ydelser rent faktisk tildeles, eller i forhold til den argumentation, der anvendes, når adgangen til ydelser skal begrundes. Selvom rettighedsargumentet således ikke er dominerende, bringer analysen alligevel det interessante forhold for dagen, at når rettighedsargumentet anvendes, knyttes det i langt de fleste tilfælde til indsats i form af skattebetaling. Retten betragtes dermed ikke som givet, alene fordi man er borger i et samfund, men knyttes til den enkeltes bidrag til samfundet i form af arbejdsindsats og skattebetaling, hvorved den enkelte har gjort sig fortjent til sin ret. Respondenterne reagerer altså ikke i overensstemmelse med den forventning, som følger af Marshalls begreb om det sociale medborgerskab. Institutionelle normer og egeninteresse I det følgende ser vi på de tre hypoteser, der er udledt af de perspektiver, som tager afsæt i, at borgerne grundlæggende er enten egeninteresse maksimerende eller normstyrede individer. Det belyses ved at undersøge, om der foreligger en systematik i respondenternes reaktion på de cases, der beskrives i vignetterne. Sociologi og kultur Kapitel 4 udviklede to hypoteser: én, der bevægede sig på det overordnede makroniveau, og én, der knyttede sig til mikroniveauet. For regime-hypotesen på makro-niveau var forventningen, at undersøgelsens respondenter ville bakke om det nuværende pensionssystem ved at forholde sig til de beskrevne cases på en måde, der var i overensstemmelse med pensionssystemets faktiske indretning. Fra analysen af rettighedsargumentet ved vi, at det ikke er tilfældet. Opgjort i forhold til, om respondenterne var villige til at tildele folkepensionens grundbeløb til personer, der ikke kunne siges at have et reelt behov (vignet et og to), og om de var villige til at se bort fra den enkeltes indsats og forudseenhed (vignet tre og fire), viste det sig, at kun én fra henholdsvis 91
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34:
sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36:
Det danske system har altid været
Page 37:
Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?