Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Dette sammenfald mellem de tre søjler og de tre regimer har spillet en afgørende rolle for operationaliseringen af undersøgelsens spørgsmål og for den anvendte metode. Spørgsmål 1. og 2. førte til valget af kvalitative interview som undersøgelsens datagrundlag. Kvalitativ metode er oftest det naturlige valg, når det handler om forholdsvis uudforskede områder, men særligt spørgsmål 2. nødvendiggør en samtale, hvor der kan stilles og gives uddybende spørgsmål og svar. Da det er forholdsvis abstrakte spørgsmål, undersøgelsen søger svar på, suppleres brugen af det kvalitative interview med vignetter. Vignetter er små skrifter, der sætter scenen for samtalen. I udformningen af vignetterne blev der taget afsæt i det danske pensionssystem, hvor borgere kan have markant forskellige pensionsprofiler og dermed stå i forskelligartede bytteforhold til fællesskabet. Dette blev afspejlet i vignetterne på en måde, så undersøgelsens respondenter kom til at forholde sig til både sig selv og hinanden, når de skulle begrunde og forklare deres holdninger. Beskrivelserne i vignetterne blev af samme grund holdt så virkelighedsnære som muligt. I udvælgelsen af respondenter var udgangspunktet eksistensen af markant forskellige pensionsprofiler. Det blev indarbejdet som en del af undersøgelsens design, idet de 15 respondenters pensionsprofil er ligeligt fordelt på pensionssystemets tre søjler. Spørgsmål 2. og 3. gav anledning til at anvende en såkaldt hypotetisk-deduktiv analysemetode. Det betyder, at der forud for den empiriske undersøgelse fremsættes nogle forventninger – hypoteser – til undersøgelsens resultater. Formuleringen af hypoteser tager udgangspunkt i allerede eksisterende forskning og teori om, hvad der kan påvirke og forklare folks holdninger til velfærdsydelser. Der formuleres i undersøgelsen seks forskellige hypoteser. Til spørgsmål 2. og 3. knytter sig hver tre hypoteser. Disse to grupper af hypoteser adskiller sig fra hinanden ved den status, som den enkelte respondents bevidste stillingtagen har. Den gruppe af hypoteser, der knytter sig til spørgsmål 3., forklarer holdninger til velfærdsydelser med henvisning til henholdsvis egeninteresse, normer og værdier, uden at inddrage respondenternes egen forklaring på og begrundelse for holdningerne. 106
Hypoteserne, der knytter sig til spørgsmål 2., bygger på en overordnet teoretisk påstand om, at der til grund for menneskers holdningsdannelse ligger normer vedrørende reciprocitet eller gensidige forpligtigelser – retfærdighedsopfattelser om man vil. Der formuleres tre forskellige hypoteser, som hver især leverer normative begrundelser for, hvordan gensidige forpligtelser kan struktureres og betinges. Egeninteresse, normer og værdier Undersøgelsens første hypotese tager afsæt i den helt overordnede påstand om, at det er den individuelle egeninteresse, der bedst kan forklare folks holdninger til velfærdsydelser. Tesen er blevet undersøgt ved at sammenholde respondenternes holdninger med deres individuelle økonomiske egeninteresse, som den kan udledes af pensionsprofilen. Tesen kan ikke bekræftes, da der hverken er en systematik bag eller et flertal blandt respondenternes svar, som peger i den retning. Undersøgelsens anden og tredje hypotese formulerer det institutionelle argument om, at det er normer og værdier, der spiller en afgørende rolle for holdninger til velfærdsydelser. Med udgangspunkt i dette perspektiv fremsættes to forskellige hypoteser – en på makroniveau og en på mikroniveau. Hypotese nummer to er en påstand om, at et regime afspejler et lands generelle normer og værdier. Derfor må folks holdninger forventes at være stort set homogene, idet alle borgere må forventes at have været og at blive udsat for den samme socialisering. Denne hypotese kan ikke bekræftes, idet undersøgelsen viste en betragtelig variation i respondenternes holdninger. Hypotese nummer tre bygger på en forventning om, at det er regimetypen, der former borgernes normer og værdier. Denne hypotese blev i undersøgelsen undersøgt ved hjælp af inddelingen af respondenterne i tre grupper svarende til de tre søjler i pensionssystemet, det såkaldte ”oplevede regime”. Den mulige sammenhæng mellem regimetype og holdningsdannelse ville være blevet sandsynliggjort, hvis der i respondenternes besvarelser og argumentation kunne påvises et mønster, som viser tilbage til den enkeltes pensionsprofil. Heller ikke denne hypotese kunne undersøgelsen bekræfte. 107
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34:
sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36:
Det danske system har altid været
Page 37:
Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41:
De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43:
Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45:
perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47:
gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49:
I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51:
Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53:
kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55:
Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?