Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

tes som en straf, hvor der tværtimod burde være tale om et anerkendende skulderklap fra samfundet for ”lang og tro tjeneste”. At det ligefrem betragtes som en straf fra samfundets side at fratage dem, der ikke har behov folkepensionens grundbeløb, tyder på, at der er mere end ét begreb om fortjeneste i spil. Når fortjenesten knyttes til det, den enkelte på egen hånd har optjent, og det har konsekvenser for den individuelle ret til folkepension, betragtes det som urimeligt. Den anden udgave, der tilsyneladende er på spil, er den, hvor fortjenesten knyttes til selve retten. Det vil sige, at retten til at modtage ydelsen er knyttet til den indsats, man har gjort på arbejdsmarkedet. På den måde har man på det samfundsmæssige plan gjort sig fortjent til at have denne ret, uanset at netop ens indsats på arbejdsmarkedet har betydet, at man principielt kan klare sig uden hjælp fra det offentlige. Det er, når retten på denne måde knyttes til den enkeltes indsats på arbejdsmarkedet, heller ikke overraskende, at det betragtes som uretfærdigt, hvis nogen fratages deres adgang til folkepensionen, fordi de har gjort det ekstra godt i arbejdslivet og har været forudseende. Ydermere er holdningen hos dem, der betoner den individuelle ret til folkepensionen, så rodfæstet, at de heller ikke i nedgangstider er villige til at slække på princippet. Kun en kvindelig respondent fra gruppe 2 er villig til at lade grundbeløbet bortfalde helt i dårlige tider. De øvrige er villige til at reducere grundbeløbet, men fastholder den principielle ret – også selvom den konkrete ydelse skulle ende med at blive af symbolsk størrelse. Argumentet om fortjeneste Argumentet om at lægge fortjeneste til grund for tildeling af ydelser handler om, at den enkeltes indsats tillægges en selvstændig betydning i begrundelsen for adgangen til ydelser. Dette argument betoner i høj grad det individuelle ansvar for egen velfærd og kun, hvis den enkelte er udsat for hændelser og/eller omstændigheder, der ligger uden for vedkommendes kontrol, finder man det rimeligt, at staten påtager sig ansvaret for den individuelle velfærd, jf. den internationale ”deservingness”-litteratur. Samspillet mellem undersøgelsens vignet 3 og 4 er designet med henblik på at få disse aspekter i spil. I vignetterne skitseres henholdsvis en person, der har haft alle muligheder for på egen hånd at spare op til alderdommen, men som ikke har gjort det, og en anden, der grundet omstændigheder, som rimeligvis kan siges at ligge uden for vedkommendes kontrol, ikke har haft mulighed for at spare op på egen hånd. Det efterfølgende spørgsmål gik dog ikke på, om den 78
førstnævnte helt skulle nægtes adgang til folkepensionen. At stille spørgsmålet på den måde anses ikke for realistisk, fordi man må forvente, at ingen – heller ikke i teorien – vil lade en person stå uden nogen som helst form for forsørgelsesgrundlag. I stedet gik spørgsmålet på de beskrevne personers adgang til pensionssystemets supplerende ydelser for derved at klarlægge, om respondenterne ville lade folks fortidige indsats/eller mangel på samme have indflydelse på deres adgang til at modtage de supplerende ydelser. Begge vignetter bliver afsluttet med den konstatering, at vedkommende i dag har meget svært ved at få det til at løbe rundt økonomisk, og forudsat, at vedkommende får folkepensionens højeste beløb, hvad vil du så mene om hans eller hendes adgang til supplerende ydelser? Vignetterne blev præsenteret en ad gangen, så respondenterne først skulle forholde sig til ”den ansvarsløse” som en enkeltstående case og først efter, at samtalen om denne var udtømt, blev den supplerende vignet præsenteret. Svarene på begge vignetter er derfor de umiddelbare reaktioner på dem hver især. Først som en opfølgning blev de to vignetter holdt op imod hinanden med spørgsmålet, om respondenten ikke umiddelbart ville gøre forskel på de to? Hvorfor/hvorfor ikke? Vender vi os mod den andel, der ikke er villige til at tildele ”den ansvarsløse” supplerende ydelser, lægges der i begrundelserne – uafhængigt af respondenttype – megen vægt på, at det er hans egen skyld, hans eget ansvar, og derfor kan man ikke have megen medlidenhed med ham: ”Sådan nogen har jeg ikke ret meget medlidenhed med. De har jo haft pengene, og de har brugt dem til andre ting. Sjove ting. De har bare nydt livet hele vejen igennem, hvor de kunne have lavet en opsparing. Så han er lidt selv på herrens mark, vil jeg mene. Han har jo haft et rigtig godt liv i og med, at han har brugt alle pengene. Nu kommer han så til at få den anden tobak … og det må han så tage de sidste år … den korteste tid er fra pensionen til du er væk, og da må han tage det sure med det søde”. En anden selvstændig formulerer den samme pointe således: 79
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28: sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30: netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32: set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34: sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36: Det danske system har altid været
Page 37: Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?