Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Selvom der ikke er tale om, at en borger konkret skulle afgive noget af sin formue
til fællesskabet, opfattes det som værende det, der sker, når den enkelte på
baggrund af formuen og formueafkastet bliver frataget adgangen til at modtage
folkepension. Begrundelserne udsprang af et begreb om individuel fortjeneste,
som specifikt er en følge af en ekstraordinær indsats enten som selvstændig
eller via en lang uddannelse. Netop det, der er en følge af egen ekstraordinær
indsats og forudseenhed, markerer en grænse for, hvad man ifølge denne undersøgelses
respondenter kan forlange, at ens medborgere afgiver til fællesskabet.
For det andet viste analysen, at en rettighed ikke bare er noget, man har, men er
noget man gør sig fortjent til. Både når det handlede om den selvstændige, den
højtuddannede og den faglærte uden opsparing viste begrundelserne for at tildele
dem ydelser tilbage til den enkeltes indsats på arbejdsmarkedet og ikke til den
blotte og bare ret. Det betragtes som en rettighed, men den er ikke givet i kraft
af det sociale medborgerskab, men er en ret man gør sig fortjent til via sin deltagelse
på arbejdsmarkedet.
Der er således to varianter af fortjenesteargumentet i spil: dels et argument om
fortjeneste, der knytter an til den individuelle fortjeneste og det normative udsagn
om, at samfundet ikke indirekte bør straffe borgerne for at være forudseende,
dels et argument om fortjeneste via tilknytningen til arbejdsmarkedet og
dermed bidraget til fællesskabet i form af skat.
Den normative analyses resultater kan illustreres, som vist i figur 6.
Er respondenterne nu så reflekterede og retfærdighedsbevidste som ovenstående
konklusion kunne antyde, eller er de floromvundne ord i virkeligheden bare et
produkt af den enkeltes økonomiske egeninteresse eller et produkt af tillærte
normer på henholdsvis mikro og makro-niveau?
Overordnet viste analysen, at der i respondenternes reaktioner på vignetterne
ikke er nogen samvariation at finde, hverken imellem regimetype på mikroniveau
eller med den enkeltes egeninteresse. Holdningerne synes således ikke
påvirket af hverken arbejdsmarkeds/pensionsprofilerne eller af den umiddelbare
økonomiske egeninteresse. Om det holder mere generelt vil en større kvantitativ
analyse muligvis kunne afdække, men det er dog sikkert, at denne undersøgelse
designmæssigt har tilvejebragt alle mulighederne for, at en sådan påvirkning
kunne slå igennem, men det har den ikke gjort.
102