Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

espondentgruppe 1 og 3 svarede på den forventede måde og ingen fra respondentgruppe 2. Opgjort ved at indregne de respondenter, der ikke ville gøre forskel på de to sidstnævnte cases, men som heller ikke ville give dem adgang til supplerende ydelser, stiger tallet med én for hver af respondentgrupperne. Regimeargumentet synes heller ikke i dette lys at have meget for sig. På den anden side har respondenterne vist stor opbakning til selve folkepensionen og dens aktuelle udformning. Vi ved således fra analysen af behovsargumentet, at respondenterne i de fleste tilfælde taler for, at folkepensionen tildeles trods fravær af et behov. Størstedelen argumenterer således for at fastholde adgangen til folkepensionen også for de bedre stillede borgere. Alle er også enige om, at der kun kan være tale om det absolutte mindste beløb – grundbeløbet – til de bedre stillede, men de fastholder adgangen, også selvom beløbet nærmer sig det symbolske. I forlængelse heraf finder respondenterne det også rimeligt, at borgere med behov tildeles et større beløb i folkepension. Derfor kan det nuværende system siges at nyde en vis opbakning blandt undersøgelsens respondenter. Som anført under udviklingen af regime-hypotesen på makro-niveau, kræver en bekræftelse, at der foretages et komparativt studie, hvor to (forskellige) pensionssystemer og befolkningernes holdninger til dem sammenlignes. Sådan som denne undersøgelse er sat sammen, er det i bedste fald muligt at afvise hypotesen. Det kræver, at respondenterne ikke har ens holdninger, og at de ikke bakker op om pensionssystemets fordeling af pensionsmidlerne. Stilles spørgsmålet til hele rækken af vignetter, er der grundlag for at tilbagevise hypotesen. Ser man imidlertid udelukkende på, hvordan respondenterne forholder sig til tildelingen af selve folkepensionen, er der ingen grund til at afvise den. Tværtimod. Folkepensionen er, hvad man kalder en universel ydelse, og respondenterne forholder sig til denne på en måde, der antyder, at dette universelle aspekt ligger dem meget på sinde i og med, at flertallet fastholder adgangen til folkepensionen uanset indkomst og behov. På denne baggrund ville man i en komparativ undersøgelse forvente at mønstret gentager sig, dvs. at befolkningerne, som Esping-Andersen i sin typologi forudser, vil orientere sig efter det basale princip, der nu en gang er gældende i det pågældende land eller på det pågældende policy-område. 92
Det bringer os frem til den anden hypotese, der udsagde, at holdningerne forventes at variere med den enkelte respondents pensions/arbejdsmarkedsprofil eller oplevede regime. Denne hypotese er tænkt ind i undersøgelsens design ved udvælgelsen af respondenter, hvor der bevidst blev taget hensyn til respondenternes tidligere arbejdsmarkedsprofil og den deraf afledte pensionsprofil. Desuden har denne skelnen mellem respondenttyper været med fra starten, fordi alle svar på de spørgsmål, der er blevet stillet til datamaterialet, er blevet inddelt efter respondentgrupperne. Det videre spørgsmålet er derfor, om der, i de allerede foretagne analyser af respondenternes holdninger og begrundelser, er forskelle og/eller ligheder at finde, der samvarierer med respondentgrupperne. Med formuleringen ”samvarierer med respondentgrupperne” er tanken, at det regime, som den enkelte respondent konkret oplever at ”leve i”, vil have en afgørende indflydelse på vedkommendes holdningsdannelse. I kvalitative metodetermer vil man sige, at det er respondentens livsverden, der øver indflydelse på hans eller hendes holdningsdannelse og retfærdighedsopfattelse. Forventningen er derfor, at respondentgruppe 1, som kan siges at leve i et liberalt regime, orienterer sig efter behovsargumentet. Respondentgruppe 2 kan siges at leve i et korporativt regime, hvorfor de forventes at orientere sig efter fortjenesteargumentet, mens endelig respondentgruppe 3, hvis indkomst i alderdommen alene er baseret på adgangen til universelle ydelser, kan siges at leve i et universelt regime og derfor forventes at orientere sig efter rettighedsargumentet. Konkret skulle man forvente, at respondentgruppe 1 – de selvstændige, der står for hovedparten af deres egen alderdomsforsørgelse – ville mene, at folkepensionen og supplerende ydelser kun skulle tildeles dem med et påviseligt behov. Som vi så i analysen af behovsargumentet, er dette ikke tilfældet. Kun én af de fem respondenter i denne gruppe frasiger sig selv og andre velstående pensionister modtagelsen af folkepensionen. Vender vi os mod respondentgruppe 2 skulle man forvente, at de, særligt når det drejer sig om spørgsmålet om fortjeneste, ville holde stærkt på princippet om, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelse og nydelse, dvs. en opsparingsbaseret alderdomsforsørgelse. Konkret kunne man i denne undersøgelses regi forvente, at de ville forholde sig kritisk og afvisende til vignet tre, der jo omhand- 93
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34:
sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36:
Det danske system har altid været
Page 37:
Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41:
De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?