Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

vaner osv., men når det kommer til det konkrete spørgsmål om supplerende
ydelser eller ej, ender det gerne med:
”Da er jeg blød. Jeg ville gøre status på det tidspunkt, hvor pensionsalderen
indtræffer. Han får folkepensionen, som den kan give,
de andre får grundbeløbet”.
Vignet fire skitserer en person, som på grund af omstændigheder, der ligger
uden for hendes kontrol, ikke har kunnet lægge noget til side. Reaktionerne er
med nogle få (overraskende) undtagelser meget enslydende. Overordnet er respondenterne
mere end villige til at yde supplerende støtte til kvinden. En
mandlig respondent fra gruppe 1 udtrykte sig således:
”Hun har haft et hårdt liv, sådan en vil jeg gerne være med til at
hjælpe.
Ja, hun har det jo ikke let, som landet ligger i dag i hvert fald, det
er helt sikkert. Hun har for mig at se vist lyst til at bestille noget,
men hun har altså ikke kunnet det. Så er vi jo der, hvor jeg synes,
at så må det offentlige tage noget mere over. Altså det ville jeg i
hvert fald lægge vægt på, at man har vist lysten, men så ikke evner
det …”
En kvindelig respondent fra gruppe 2:
”Det er jo oplagt, at hun skal have noget. Hun skal have alt det,
som hun kan få. Simpelthen”.
En mandlig respondent fra gruppe 2:
”Sådan en må man tage på fra samfundet hele vejen igennem”.
En mandlig respondent fra gruppe 3:
”Hun skal have al den hjælp, hun overhovedet kan få, da slår det
ikke til med hendes folkepension”.
En kvindelig respondent fra gruppe 3:
82