Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

lede en person, der kunne spare op, men ikke gjorde det. Fra undersøgelsen af netop fortjenesteargumentet ved vi, at langt størstedelen af undersøgelsens respondenter tager moralsk afstand fra en sådan case, men omvendt er langt de færreste parat til at gøre forskel på folks adgang til de supplerende ydelser. Respondentgruppe 2 adskiller sig ikke fra flertallet af respondenterne, og kun én fra denne gruppe er villig til at gøre en konkret forskel på de to cases. Ser vi på respondentgruppe 3 er forventningen, at de i højere grad end de øvrige grupper ville orientere sig efter rettighedsprincippet og dermed ikke fratage nogen adgang til ydelse i de beskrevne cases. Fra analysen af rettighedsargumentet ved vi imidlertid, at respondentgruppe 3 ikke var den gruppe, der i højest grad tilsluttede sig rettighedsargumentet. Det var derimod respondentgruppe 1. 22 Rettighedsargumentet som helhed syntes heller ikke at have meget for sig. Først når argumentet analytisk blev knyttet til spørgsmålet om folkepension alene, kunne et flertal af undersøgelsens respondenter siges at bakke op om rettighedsprincippet. Samlet set har ingen af respondentgrupperne svaret eller argumenteret på en måde, der med rimelighed kan siges at være forventelig eller typisk for grupperne. Regime-hypotesen på mikro-niveau synes derfor ikke at kunne finde støtte i denne undersøgelse. Egeninteresse Slutteligt vender vi os mod forventningen om, at det skulle være egeninteressen, der er bestemmende for folks holdninger. Forventningen i dette perspektiv er, at opbakningen til velfærdsstaten er betinget af, om den enkelte konkret i kroner og ører får noget ud af det. Den enkle hypotese er, at respondenterne hver især ville forholde sig til undersøgelsens vignetter og spørgsmål på en måde, der modsvarede, hvad der ville være i vedkommendes egen interesse. Da vignetterne er realistiske i den forstand, at den enkelte uvægerligt vil kunne identificere sig med én af dem, 23 får vi af den enkelte respondents reaktion på 22 Dette forhold vender vi tilbage til i det efterfølgende afsnit – det kan nemlig tages som udtryk for en bekræftelse af egeninteresse-hypotesen. 23 Vignetterne repræsenterer de overordnede tre forskellige profiler, det er muligt at have inden for det danske pensionssystem. Naturligvis findes der ”gråzoner”, et eksem- 94
den vignet, der passer på vedkommendes egen profil, en ret kontant indikator på spørgsmålet. Alle tre anvendte normative argumenter – behovsargumentet, fortjenesteargumentet og rettighedsargumentet – er relevante for besvarelsen af spørgsmålet om egeninteresse som det styrende for holdningsdannelsen. Rettighedsargumentet kan sammen med fortjenesteargumentet fra et rational choice perspektiv udlægges som udtryk for egeninteresse. Behovsargumentet og dermed fratagelse af ydelsen med henvisning til, at der ikke er et behov, kan på den anden side udlægges som et udtryk for solidaritet eller godgørenhed. Fra analysen af behovsargumentet ved vi, at der ved respondentgruppe 1 kun var en respondent ud af fem, der frasagde sig selv adgangen til at modtage folkepensionens grundbeløb, fordi vedkommende ikke havde behov for det, og pengene derfor burde dirigeres hen til dem, der var trængende. I respondentgruppe 2 derimod var det tre ud af fem, der frasagde sig selv adgangen til folkepensionens grundbeløb. Dette blev ligeledes gjort med henvisning til, at pengene burde bruges, hvor konkrete behov gjorde sig gældende. Det blev også påpeget at beløbet var så beskedent, at modtagerne stort set ikke ville kunne mærke fraværet, og at de derfor var mere eller mindre ligeglade. Endelig i respondentgruppe 3 var der to, der nægtede velstående pensionister adgang til folkepensions grundbeløb, hvilket for så vidt er overraskende, da det betyder, at størstedelen af respondenterne fra gruppe 3 tildeler velstående pensionister grundbeløbet. De kunne i for sig sagtens nægte de velstående pensionister adgang med henvisning til fraværet af et behov, uden at de af den grund selv ville lide under det, eftersom respondentgruppe 3 uomtvisteligt hører til den gruppe, der har et påviseligt behov for alderdomsforsørgelse. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, og det videre spørgsmål er, hvilke implikationer for spørgsmålet om egeninteressens betydning for holdningsdannelsen vi kan drage af denne fordeling på tværs af respondentgrupperne. Samlet set er fordelingen for hele respondentgruppen den, at seks tildeler behov en afgørende betydning for adgangen til folkepensionens grundbeløb, mens ni ikke gør. Af de seks, der fratager personer uden et behov adgangen til folkepenpel herpå kunne være en folkepensionist, der har en mindre formue – en opsparing eller fortjeneste på hussalg. 95
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34:
sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36:
Det danske system har altid været
Page 37:
Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41:
De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43:
Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?