Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Selvom der ikke er tale om, at en borger konkret skulle afgive noget af sin formue til fællesskabet, opfattes det som værende det, der sker, når den enkelte på baggrund af formuen og formueafkastet bliver frataget adgangen til at modtage folkepension. Begrundelserne udsprang af et begreb om individuel fortjeneste, som specifikt er en følge af en ekstraordinær indsats enten som selvstændig eller via en lang uddannelse. Netop det, der er en følge af egen ekstraordinær indsats og forudseenhed, markerer en grænse for, hvad man ifølge denne undersøgelses respondenter kan forlange, at ens medborgere afgiver til fællesskabet. For det andet viste analysen, at en rettighed ikke bare er noget, man har, men er noget man gør sig fortjent til. Både når det handlede om den selvstændige, den højtuddannede og den faglærte uden opsparing viste begrundelserne for at tildele dem ydelser tilbage til den enkeltes indsats på arbejdsmarkedet og ikke til den blotte og bare ret. Det betragtes som en rettighed, men den er ikke givet i kraft af det sociale medborgerskab, men er en ret man gør sig fortjent til via sin deltagelse på arbejdsmarkedet. Der er således to varianter af fortjenesteargumentet i spil: dels et argument om fortjeneste, der knytter an til den individuelle fortjeneste og det normative udsagn om, at samfundet ikke indirekte bør straffe borgerne for at være forudseende, dels et argument om fortjeneste via tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed bidraget til fællesskabet i form af skat. Den normative analyses resultater kan illustreres, som vist i figur 6. Er respondenterne nu så reflekterede og retfærdighedsbevidste som ovenstående konklusion kunne antyde, eller er de floromvundne ord i virkeligheden bare et produkt af den enkeltes økonomiske egeninteresse eller et produkt af tillærte normer på henholdsvis mikro og makro-niveau? Overordnet viste analysen, at der i respondenternes reaktioner på vignetterne ikke er nogen samvariation at finde, hverken imellem regimetype på mikroniveau eller med den enkeltes egeninteresse. Holdningerne synes således ikke påvirket af hverken arbejdsmarkeds/pensionsprofilerne eller af den umiddelbare økonomiske egeninteresse. Om det holder mere generelt vil en større kvantitativ analyse muligvis kunne afdække, men det er dog sikkert, at denne undersøgelse designmæssigt har tilvejebragt alle mulighederne for, at en sådan påvirkning kunne slå igennem, men det har den ikke gjort. 102
Figur 6. Begrebet fortjeneste Sammenhængende begreb om fortjeneste og rettighed Individuelt begreb om fortjeneste Fortjeneste 1 Indsats på arbejdsmarkedet; Bidrag via skat Rettighed Noget, man gør sig fortjent til via indsats på arbejdsmarkedet Fortjeneste 2 Individuel ekstraordinær indsats. Markerer en grænse for deling med fællesskabet Indflydelsen fra regimetypen på makro-niveau er lidt mere uklar. Den afhænger af, hvordan svaret søges. Når kun holdningen til folkepensionen – det vil sige pensionssystemets universelle element – medtages som indikator på regimetypens indflydelse, er der, fordi flertallet af undersøgelsens respondenter bakker denne ydelse op, ikke grund til at tilbagevise hypotesen. Inddrages imidlertid også holdningen til pensionssystemets øvrige supplerende ydelser – det vil sige systemets residuelle elementer – er der ikke megen støtte til hypotesen. 103
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34:
sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36:
Det danske system har altid været
Page 37:
Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41:
De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43:
Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45:
perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47:
gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49:
I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51:
Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?