Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

I den forbindelse må man forvente, at den enkelte respondent finder sin moralske
stillingtagen og de svar og begrundelser, som vedkommende selv anfører
herfor, både rimelig, meningsfuld og moralsk forsvarlig. Undersøgelsens formål
er m.a.o. at afdække den enkelte respondents egen opfattelse af, hvad der er ret
og rimeligt, uanset om dette muligvis ”bare” dækker over vedkommendes egen
umiddelbare egeninteresse eller mere eller mindre ubevidste normer og værdier.
Reciprocitet
At forklare holdninger til velfærd med henvisning til moral og retfærdighedsopfattelser
bygger på et perspektiv, der under overskriften reciprocitet forsøger at
finde en ”tredje vej” til forklaring og forståelse af holdninger og adfærd (Adloff
2006, Mau 2004, Bowles og Gintis 2000). Denne tager hverken udgangspunkt i
interesse eller normer, men derimod i ideen om at mennesker, når de vurderer,
om en given fordeling af byrder og goder er retfærdig, lader sig motivere og
styre af dybtliggende normer vedrørende reciprocitet og gensidige forpligtigelser.
Denne persontype kaldes Homo Reciprocan. Han eller hun har ikke nogen fast
og færdig retfærdighedsopfattelse med sig, men er blot en person, der ikke lader
sig styre ensidigt af hverken interesser eller eksisterende normer og værdier.
Homo Reciprocan er heller ikke nødvendigvis et menneske, som pr. definition
går ind for en lige fordeling af goder og byrder, rettigheder og pligter. Ej heller
er vedkommende en glad altruist, der alene motiveres af sin tilskyndelse til
godgørenhed (Bowles og Gintis 2000: 38). Derimod er Homo Reciprocan i
stand til at forholde sig til velfærdsprogrammers moralske formål og har en
holdning til divergerende sociale normers validitet (Mau 2004: 67).
I en vis forstand er begrebet reciprocitet tomt, men henviser til det faktum, at
retfærdighedsopfattelser knytter sig til en eller anden form for gensidighed. I det
følgende tages udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af reciprocitet som
et forhold, der er kendetegnet ved, 1) at de involverede parter står i en gensidig
relation til hinanden, og 2) at denne relation involverer et ansvar/en pligt såvel
som en ret/fordring i det indbyrdes forhold. 15 En selvstændig pointe i denne
sammenhæng er altså, at forskellige normative argumenter stiller den enkelte i
15 Jf. denne beskrivelse i Websters Dictionarys: “to give or feel in return, expressing
mutual relation, to give and take reciprocally” og “the relation or policy in commercial
dealings between countries by which corresponding advantages or privileges are
granted by each country”.
48