Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

enkelte i langt højere grad end tidligere selv sparer op til sin alderdom. Dette er
sket med udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Den Særlige Pension og de mange individuelle pensionsopsparingsordninger
(ibid.). Reformerne er, hvis de ses i lyset af de grundlæggende
egenskaber ved den universelle velfærdsstat, gennemført i bemærkelsesværdig
ubemærkethed; men de medfører ikke desto mindre, at staten på dette område i
nogen grad har fralagt sig ansvaret for alderdomsforsørgelsen og i højere grad
overladt det til befolkningen selv (Meijer 2005: 43). På den anden side vil folkepensionen
for mange også fremadrettet være den mest betydningsfulde indtægtskilde.
Det gælder generelt, men det gælder i særdeleshed, når det erindres,
at der er en ganske stor del af befolkningen, som ikke er dækket af arbejdsmarkedspensioner,
og som kun betaler meget små bidrag til de supplerende ordninger.
Spørgsmålet om holdninger til ansvarsfordelingen er så meget mere aktuelt på
baggrund af den generelle aldring, der finder sted i mange europæiske lande,
inklusive Danmark. Denne demografiske udvikling fører naturligvis til overvejelser
om og faktiske reformer af de eksisterende pensionssystemer, fordi et
stigende antal ældre vil blive afhængige af den erhvervsaktive generations vilje
til at finansiere deres pensioner (Petersen 2006: 122; Gelissen 1999: 496). Det
her-og-nu finansierede pensionssystem, der ligger til grund for de fleste landes
ordninger, er meget afhængig af tillid mellem generationer, og netop tilliden
kan komme under pres ved kraftige ændringer i befolkningssammensætningen.
Spørgsmålet om alderdomspension udgør således både en politisk, økonomisk
og social udfordring (Petersen og Åmark 2006: 145).
Undersøgelsens teoretiske og empiriske kontekst uddybes i kapitel 3.
Med sit fokus på danskernes opfattelse af ansvar, rettigheder og pligter i forhold
til alderdomsforsørgelse skriver denne undersøgelse sig ind i en omfattende
litteratur, der på den ene eller anden måde afdækker danskernes holdninger til
velfærdsstaten og dens specifikke ydelser.
Danskerne portrætteres i vid udstrækning som et folk, der betaler sin skat med
glæde, og som næsten ubetinget bakker op om velfærdsstaten. Undersøgelsens
omdrejningspunkt er derfor primært spørgsmålet om, hvordan danskernes holdning
til velfærdsstaten og dens ydelser bedst forklares. Buddene afhænger ofte
både af forskernes grundantagelser om menneskets motiver for holdninger og
20