Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

den pensionsalderen, så har vi jo noget, der hedder førtidspension,
og det må hun jo være faldet ind under”.
Ligesom han også anfører, at:
”… samfundet vel også har taget hånd om hendes situation hele
vejen igennem”.
Respondenten afviser således blankt at tildele hende supplerende ydelser og
understreger, at velfærdsstaten her vil
”markere sig fra sin gode side …
Der er ingen, der sulter, der er ingen, der fryser, der er ingen, der
er syge og skal betale for at blive behandlet. Da er der et sikkerhedsnet
ude”.
Når det på den anden side handler om at tildele begge parter de supplerende
ydelser, tager især en af respondenterne fra gruppe 3 udgangspunkt i sin egen
situation og anfører:
”Ja, han skal suppleres op med de tilskud, der nu findes af varmetilskud
og sådan noget, selvom han har været en lømmel. Han har
måske haft lidt svært ved selv at ofre penge på sådan en pension”.
Denne respondent var lidt utilpas ved netop denne vignet, der handlede om, at
den fiktive person ikke havde sparet op, selvom han havde haft alle muligheder
for det. Respondenten syntes, at det passede lidt for godt med hans egen historie.
Han fortalte, at det dengang, da han var først i 30érne, blev gjort frivilligt,
om man ville overføre noget af sin løn hver måned til pension. Det valgte han
fra:
”… og vi sørgede ikke selv for det, jeg ville godt have haft, at det
var lidt tvang, men vi lever jo godt nok. Mange mennesker har behov
for lidt tvang til sådan noget, vi har nemt ved at sige, at vi har
brug for pengene nu”.
Ved den fjerde vignet er han ikke et sekund i tvivl om, at hun skal have al den
hjælp hun overhovedet kan få og anfører, at ”omme fra de første to vignetter
blev der lidt tilovers til de sidste to”.
86