Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

3. Velfærdsstaten som et risikofællesskab
Velfærdsstaten opfattes i denne undersøgelse som et risikofællesskab. Det vil
sige, at velfærdsstaten ses som en social ”forsikring”, der fungerer på den måde,
at konsekvenserne af forskellige ulykker og/eller trange sociale livsvilkår og
betingelser omfordeles via fællesnævnerne penge og serviceydelser på en måde,
så de ”heldige” via omfordelingen overtager noget af ansvaret for dem, der rammes
uheldigt (Baldwin 1990:1).
Det betyder, at forhold, der før var individuelle anliggender, bliver politiske.
Spørgsmålet om, hvad der skal ske i tilfælde af sygdom, invaliditet, arbejdsløshed
og alderdom, skal ikke kun det enkelte individ forholde sig til og håndtere,
men hele fællesskabet – samfundet som helhed.
Formålet med en velfærdsstat er derfor grundlæggende at beskytte borgerne
mod sociale risici, hvorfor socialpolitik kan betragtes som en offentlig håndtering
af sociale risici (Esping-Andersen 1999: 36). Hvordan dette gøres, i hvilken
udstrækning det gøres, og hvilke former for risici, der deles, varierer på tværs af
forskellige velfærdsstater. Sikkert er det dog, at hver gang en risiko absorberes
af staten, så løftes ansvaret for det pågældende behov samtidig ud af både markedssfæren
(de-kommodificering) og familiesfæren (de-familisering) (Esping-
Andersen 1999: 40).
Sociale risici er ujævnt fordelt hen over livsforløb og fattigdom knytter sig særligt
til barndommen og til alderdommen. Det hænger sammen med den manglende
sammenhæng mellem aldersspecifikke behov og indtjening – unge familier
har omkostningstunge behov og lav indkomst, indkomsten stiger – gerne
25