Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

som gammel hos 33 danskere i alderen mellem 19 og 99 år og inddrog desuden
interviews med lands- og kommunalpolitikere samt fremtrædende aldringsforskere
om »det gode liv som gammel«. Undersøgelsen viste, at »det gode liv som
gammel« forbindes med ønsker om aktivitet, uafhængighed, frihed, værdighed,
respekt og tætte familiebånd. En anden hovedpointe var, at ældretilværelsen
ikke blev opfattet løsrevet fra den øvrige del af livet, og at de fleste så langt som
muligt ønskede at fortsætte det hidtidige liv. Derfor er det at bevare livsgnisten
og den fysiske formåen vigtig for det gode liv som gammel. Marie Konge Nielsen
fremhævede, at faste aldersgrænser medvirker til at dele livet op i kunstige
faser og forstærker den holdning og forventning, at livet nødvendigvis ændrer
sig, når man bliver gammel, og at høj alder i sig selv er et problem.
I Mediestormens magt undersøgte Christian Elmelund-Præstekær og Charlotte
Wien, hvordan de ældre og ældrepolitikken optrådte i mediestorme og medieorkaner.
Formålet var dels at se på brugen af klicheer og stereotyper i beskrivelsen
af de ældre og dels at afdække det mulige samspil mellem en stærk mediefokusering
og politiske handlinger.
Samtidig med nærværende bog om Fællesskab og ansvar, En kvalitativ undersøgelse
af danskernes opfattelse af ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse
offentliggøres også en analyse Plejehjemstilsyn – politik på pressens
præmisser af Asbjørn Sonne Nørgaard, Didde Cramer Jensen og Maud Rosendahl
samt Jørn Henrik Petersens monografi Hjemmehjælpens historie, Idéer,
holdninger, handlinger.
Selv om den enkelte publikation har et bestemt kernetema, berører de alle en
lang række fælles spørgsmål:
• Hvad er idealerne og visionerne bag »ældrepolitikken«?
• Hvem er de ældre? Hvad er deres behov? Hvad er deres ønsker?
• Bygger politiske initiativer på overordnede og principielle overvejelser?
• Er det interessegrupper eller medier, der fremprovokerer initiativer?
• Opfatter borgerne sig i stigende grad som forbrugere, der stiller krav?
• Hvad former menneskers forventninger til livet som ældre?
• Har medier, politikere og »samfund« et særligt menneskesyn, når talen
er om ældre?
• Hvad er forholdet mellem det offentliges, den enkeltes, familiens og de
nære netværks ansvar?
8