Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Behovsargumentet – fordelt på respondentgrupper Benægtende (0 kr.) Tildeling (grundbeløb) Type 1 │ ││││ Type 2 │││ ││ Type 3 (│) │ │││ Kun én fra respondentgruppe 1 (selvstændige) valgte ikke at tildele den fiktive person ydelsen, hvilket naturligvis indebar, at respondenten også fratog sig selv adgangen til folkepensionen. Begrundelsen(erne) herfor gik blandt andet på, at grundbeløbet var så beskedent, at man nærmest ikke ville mærke, om det var der eller ej, og derfor var det egentlig mere eller mindre ligegyldigt. Adspurgt om respondenten da ikke mente sig berettiget til folkepensionen, fordi han havde betalt sin skat igennem alle årene, lød svaret: ”Nej, jeg har jo fået så mange andre gratis goder fra samfundet. Gratis lægevagt, gratis det ene og gratis det andet. Rent faktisk har vi fået pengene mange gange igen”. Tre personer fra respondent gruppe 2 nægter den fiktive person adgang til folkepensionens grundbeløb. Dels bliver der argumenteret nøgternt ud fra det åbenlyse faktum, at vedkommende ikke har behov, men argumentationen om, at beløbet er så lille, at det ikke spiller nogen rolle, går også igen. Med udgangspunkt i sin egen situation anfører en mandlig respondent fra gruppe 2, at han ikke mener, at han selv burde have folkepensionens grundbeløb fordi: ”Der er slet ingen tvivl om, at familiens behov der (i alderdommen) slet ikke er de samme, som da vi havde børn og sådan noget. Men altså, det kan godt være, at man får det ekstra glas rødvin en gang imellem, og man rejser lidt mere til udlandet, end man gjorde tidligere, men det er jo, fordi man har pengene. Man ville jo ikke lide nød på nogen måde, altså vi kunne da skære vores forbrug kraftigt ned, uden at vi derfor ville synes, vi levede et dårligt liv”. En kvindelig respondent tager ikke udgangspunkt i sin egen situation, men anlægger et samfundsmæssigt perspektiv: 72
”Jeg synes jo det er tosset, at sådan nogle folk, der har så meget, skal have det der (folkepensionen). Det kan jo bruges til dem, der har mindre. Så de måske kunne få nogle flere tilskud eller et eller andet. Eller man kunne forhøje den lave sats til dem, der har så lidt. Jeg synes det er vanvittigt, at staten skal poste penge i folk, der har så meget og har haft mulighed for at tjene en bunke og selv har sparet op og sådan noget. Jamen, jeg synes bare det for meget af det gode!” Kvinden, der næsten bliver opbragt ved tanken, fortsætter med direkte reference til lighedsbegrebet: ”Der er virkelig nogen, der er så fattige at en 100 kr. seddel om måneden virkelig betyder noget. Jeg kan ikke fordrage den ulighed altså. Det er ikke, fordi jeg synes at alle skal tjene lige meget, det behøver vi ikke, men jeg synes bare, at de, der ikke har så meget, de skal have, så de kan leve et anstændigt liv”. Fra respondentgruppe 3 er der to, der ender med at tale for, at de omtalte cases ikke bør have adgang til folkepensionens grundbeløb. De er dog på ingen måde kategoriske i deres argumentation. De er begge tvivlende, den ene i så udtalt grad at vedkommende i ovenstående display er sat i parentes. For den respondent, der var virkelig meget i tvivl, gælder, at det umiddelbare svar var ”nixen bixen”, nogen, der har så meget, skal bestemt ikke have mere. Derefter overvejer respondenten det faktum, at vedkommende jo har sørget for sig selv, og det må man tage hatten af for. Derfor bør han egentlig have grundbeløbet. Så følger udsagnet, at grundbeløbet principielt skulle væk, hvorefter der atter udtrykkes tvivl pga. af det praktiske forhold, at det ville være svært at sætte en grænse mellem dem, som skulle have adgang, og dem, der ikke skulle. Sagen forbliver mere eller mindre uafgjort, men da vi endnu en gang drøfter spørgsmålet i tilknytning til vignet 2, lyder det mere håndfast: ”Nej, staten har ikke nogen forpligtigelse dér”. Den anden respondent, der også tvivler men dog ikke i så udtalt grad, overvejer også de besværlige praktiske forhold med hensyn til at sætte grænsen for hvem, der kan modtage, og hvem, der ikke kan. Derfor kunne man måske ligeså godt fastholde grundbeløbet, men bare sætte det længere ned. Denne meget samfunds- og historiebevidste respondent kommer ved dette spørgsmål tydeligt i clinch med sit generelle standpunkt: 73
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23: For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26: 3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28: sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30: netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32: set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34: sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36: Det danske system har altid været
Page 37: Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123:
Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124:
Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?