Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

netop er meget stærkt knyttet til regler om berettigelse og forudgående bidrag
som opnås via tilknytning til netop arbejdsmarkedet. (ibid) 4
Endelig skal i det universelle regime, hvor man umiddelbart skulle mene, at den
højeste grad af de-kommodificering finder sted, princippet også modificeres.
Selvom ydelserne gives til alle uafhængigt af forudgående bidrag og arbejdsmarkedstilknytning,
kan størrelsen af ydelserne være så beskeden, at de ikke
nødvendigvis udgør et reelt alternativ til arbejdsmarkedet (Esping-Andersen
1990: 23).
Begrebet de-familisering tilføjes af Esping-Andersen i 1999 til regimetypologien
for at imødegå den kritik, der blev fremsat af begrebet de-kommodificering.
Kritikken gik på, at begrebet for ensidigt fokuserede på stat-marked relationen
(se fx Bonoli (1997)). Det var derfor ikke i stand til at rumme det forhold, at alle
kvinder ikke kan de-kommodificeres, fordi de ikke alle er kommodificerede i
udgangspunktet, simpelthen fordi de er ikke på arbejdsmarkedet. Den funktionelle
ækvivalent til markeds-afhængighed er derfor for mange kvinder familieafhængighed.
(p.44-45).
Et familistisk velfærdsregime er dermed et regime, der henlægger størstedelen
af ansvaret for individuel velfærd til den enkelte husholdning – til familien. Og
de-familiseringen betegner velfærdspolitik/socialpolitik, der minimerer individets
afhængighed af familien. Det vil sige politikker, som øger det enkelte individs
kontrol over økonomiske ressourcer og dermed gør ham eller hende mindre
afhængig af familiær gensidighed og ægteskabelige bånd (Esping-Andersen
1990: 45).
Begreberne de-kommodificering og de-familisering anskueliggør således det
forhold, at offentlig tilvejebragt velfærd og socialpolitik i høj grad har indflydelse
på det omfang af social risiko, den enkelte og familierne er henvist til selv
at bære.
4 Man kan med god ret hævde, at det korporative regime med dets arbejdsmarkedsbaserede
forsikringsordninger er kommodificering par exellence, hvorfor det heller ikke bør
komme som nogen overraskelse for nogen, at det korporative regime ikke scorer højt på
decommodificerings-skalaen. Det skyldes mere end noget andet selve begrebet, der jo
tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af sociale rettigheder for den enkelte borger, men,
som Esping-Andersen selv anfører, modificeres selvsamme rettigheder af betingelserne
for adgangen til selve ydelserne. Og går adgangen som i det korporative regime via
arbejdsmarkedsbaserede forsikringsordninger, ja, så slår begrebet og argumentet sig
selv for munden.
29