Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Analysestrategisk er interviewene for denne hypoteses vedkommende derfor
analyseret som en helhed, da det er respondenternes samlede reaktion på de fire
vignetter, der forventes at kaste lys over spørgsmålet.
Antallet af respondenter, der tildeler såvel grundbeløbet – til trods for at der
ikke er noget behov – som de supplerende ydelser uden skelen til, om vedkommende
har haft mulighed for at spare op, fremgår af nedenstående display:
Rettighedsargumentet fordelt på respondenttyper –
nægter igen cases adgang til ydelser
Antal, der argumenterer i overensstemmelse
med rettighedsargumentet
Type 1
│
Type 2
│
Type 3
│
Rettighedsargumentet synes derfor ikke at have meget for sig.
Medtager man de respondenter, der undlader at gøre forskel som følge af fortidig
indsats i de to sidste vignetter, men som gør det ved ikke at tildele nogen af
parterne ydelser, ændrer billedet sig en smule:
Rettighedsargumentet fordelt på respondenttyper –
uden supplerende ydelser, men med retlig ligestilling
Antal, der argumenterer i overensstemmelse
med rettighedsargumentet
Type 1
││
Type 2
││
Type 3
││
Der kan argumenteres for, at denne opdeling opfanger rettighedstankegangen,
fordi den spejler tanken om en retlig ligestilling af parterne – der gøres ikke
forskel på dem, men der er selvsagt tale om en ganske anden form for ret.
Hvis man analytisk vælger kun at knytte rettighedsbegrebet til selve folkepensionen,
ændrer billedet sig yderligere:
88