Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Som tidligere nævnt, er den mest markante ændring af det danske pensionssystem i nyere tid, indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne. Herved kommer det danske ”offentlige” pensionssystem i høj grad til at ligne den model, som Korpi og Palme (2003) kalder den basale tryghedsmodel, hvor det offentlige primært via folkepensionen giver basal sikkerhed, mens yderligere pensionsdækning skal sikres gennem arbejdsmarkedspensioner eller privat opsparing. Det kunne tænkes at indebære en risiko for, at opbakningen til folkepensionen vil svækkes, når flertallet får hovedparten af sin pensionsindkomst fra arbejdsmarkedspensionerne (Green-Pedersen m.fl. 2004: 40-41). Uden at drage for voldsomme konklusioner deraf kan det i sammenhængen noteres, at vælgerundersøgelser allerede nu antyder en tendens til faldende støtte til folkepensionen (Goul Andersen 2003). Uanset om man teoretisk tager afsæt i enten den kort- eller langsigtede egeninteresse, er forventningen i dette perspektiv, at opbakningen til velfærdsstaten og dens sociale ydelser hovedsageligt kan forklares med henvisning til borgernes egeninteresse. På grund af forskelle regimerne imellem med hensyn til, hvor stor en andel af befolkningen, der har adgang til at modtage sociale ydelser, er forventningen derfor, at tilslutningen til velfærdsstaten og dens ydelser, vil være høj i universelle, moderat i korporative og lav i residuelle regimer. Det næste spørgsmål er, hvordan dette perspektiv kan omsættes til en forventning til denne undersøgelses resultater. Overordnet kan der peges på den forholdsvis enkle hypotese, at respondenterne vil søge at maksimere det, de opfatter som deres umiddelbare egeninteresse, dvs. maksimere den eller de ydelser der kan blive dem til del, når de træder ud af arbejdsmarkedet. Sociologi og kultur Ligeledes med afsæt i Esping-Andersens (1999) regimeteori finder man teorier og undersøgelser, der lægger større vægt på, hvordan institutionelle strukturer påvirker individuelle normer og værdier i befolkningerne. Også her er formålet at forklare forbindelsen mellem regimetype og holdning. Udgangspunktet er ikke længere en henvisning til egeninteressen. I stedet lægges vægten på socialiseringsprocesser, der resulterer i en internalisering af institutionelle normer og 42
værdier, 10 dvs. en sociologisk/kulturel forklaring af, hvad der påvirker befolkningens holdninger til velfærdsstaten og dens ydelser. Principper for solidaritet og retfærdighed anses i dette perspektiv for at være historisk og kulturelt indfældet i de respektive regimetypers velfærdsinstitutioner, som igen antages at påvirke den offentlige diskurs og de individuelle værdier (Hall 1986, Rothstein 1998, Mau 2004). Regimetypologien beskriver i dette perspektiv ikke kun forskellige landes institutionelle ordninger, men også kollektive mønstre af institutionaliseret solidaritet og opfattelser af social retfærdighed. Det implicerer en forventning om, at de værdier og normer, der ligger til grund for den socialpolitiske systemindretning i de forskellige lande, vil kunne spores i befolkningens holdninger til velfærd (Svallfors 1997, Rothstein 1998, Gelissen 2000, Arts and Gelissen 2001, Kumlin og Rothstein 2005, Albrekt Larsen 2006). Perspektivet giver anledning til to delspor, der er bestemt af, hvordan kultur, normer og værdier tænkes at påvirke relationen mellem regime og holdning (Larsen 2006: 18). Kultur kan anses for at være den overordnede drivkraft bag selve dannelsen af regimet. Det vil sige, at kultur går forud for både regimetype og holdninger, så det ikke længere er regimetypen, der påvirker befolkningens holdninger, men kulturen i sig selv. I det lys er både regime og holdninger således resultat af en allerede eksisterende kultur. Dette spor indenfor det overordnede perspektiv er forholdsvis deterministisk, og skal man forfægte perspektivet, bliver det svært at forklare, hvor kulturen ”kom fra” i første omgang. Ligesom tesen også ville være overordentlig svær at falsificere (ibid.). Et eksempel på en sådan hypotese kunne være, at forskelle på velfærdsstater skyldes, at de historisk har været domineret af enten katolsk eller protestantisk kultur. 11 Det andet spor i kulturforklaringen tillægger ikke kulturen i sig selv den samme vægt. Her sættes regimetypen rent faktisk ind som den faktor, der påvirker holdningsdannelsen, og kulturen betragtes som en mellemkommende variabel. Et lands til enhver tid eksisterende institutionelle indretning forventes i dette 10 For en god beskrivelse og forklaring af både socialiserings- og internaliseringsprocesser se Berger og Luckmanns (1966) klassiker: Den samfundsskabte virkelighed – en videnssociologisk afhandling. 11 For kulturelt/historisk funderede analyser se eksempelvis Sørensen og Stråth (ed.) (1997) The Cultural Construction of Norden. 43
Page 1: Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5: © Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7: Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9: som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11: Forord Den første og største tak
Page 14 and 15: ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17: operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19: Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21: enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23: For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26: 3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28: sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30: netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32: set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34: sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36: Det danske system har altid været
Page 37: Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93:
espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95:
lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97:
sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99:
kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101:
vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103:
Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106:
8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108:
Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110:
Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111:
Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115:
Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117:
tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119:
Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121:
Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123:
Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124:
Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?