Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

forsørge sig selv, dem hjælper jeg gerne i skat til, at de har en tålelig
tilværelse. Forgyldes skal de ikke, men leve og overleve pænt og
ordentligt og rimeligt, det skal man”.
Interviewer: Så du mener ikke, at fortiden skal tages med i betragtning?
Respondent: ”Nej, så skulle man lave et system, der sagde, du gik
arbejdsløs i perioden 95 til 99, og du kunne bare være rejst til
Grønland, der var arbejde, selvom der ikke var i Tønder, og så må
vi reducere dig? Nej, nul!”
Respondenten forholder sig på samme måde til vignet nummer fire og må derfor
siges at være konsistent i sin afvisning af, at fortiden skal spille en rolle:
”Hun har haft en hård tilværelse i social henseende, men det skal
hun ikke kompenseres for – heller ikke når hun bliver gammel. Det
skal hun ikke lukrere på, det synes jeg ikke”.
Det er klart, at respondenten i sin tolkning af såvel vignetterne som spørgsmålene
tager dem ud i ekstremerne. Der er mange andre måder, man kunne håndhæve
princippet på i praksis, 20 men det er samtidig et godt eksempel på, hvor dybtfølt
langt de fleste af respondenternes holdninger var.
Argumentet om ikke at tildele nogen af parterne supplerende ydelser betyder
også, som ovenstående citat antyder, at kvinden i den case, som umiddelbart
vækker sympati, nægtes adgang til supplerende ydelser. Her går det nøgterne
argument igen et par gange, at hun nok vil klare sig, eftersom hun altid har været
vant til at ”vende hver krone og øre”.
En mandlig respondent fra gruppe 2 sætter i afvisningen af at tildele kvinden
supplerende ydelser både sin lid til hendes generelle liv i sparsommelighed og
til det resterende velfærdssystem og anfører, at:
”Ja, hun er jo en, der har været uheldig i livets store lotteri, men
det er der jo også taget højde for i dag, at hvis man bliver syg in-
20 Som eksempelvis den respondent, der er nævnt i foregående afsnit, som foreslog, at
man kunne kigge på en persons faktiske livsløn, når man udmålte størrelsen af pensionen
og/eller adgangen til de supplerende ydelser. Denne respondent tænker derimod i
retning af, at man ser på den livsløn som vedkommende kunne have haft.
85