Heller ikke denne hypotese blev bekræftet. Fokuseres i stedet på, hvordan rettighedsargumentet blev brugt, når det blev brugt, tegnede der sig d<strong>og</strong> et interessant billede, som i vidt omfang bekræftede fundene fra hypotese fire <strong>og</strong> fem: Rettighedsargumentet stod aldrig alene. Selvom det kun sjældent fremtrådte som enkeltstående argument, var det d<strong>og</strong> et begreb, der kom til udtryk i <strong>undersøgelse</strong>n, men altid knyttet til den forudgående indsats på arbejdsmarkedet. I den forstand er rettigheder ikke n<strong>og</strong>et, man bare har, men n<strong>og</strong>et man gør sig fortjent til via sin indsats på arbejdsmarkedet <strong>og</strong> dermed sit bidrag til fællesskabet. Ingen af <strong>undersøgelse</strong>ns hypoteser er således blevet bekræftet, men <strong>undersøgelse</strong>n har alligevel givet væsentlige svar på de spørgsmål, som var udgangspunktet. Hypoteserne har betydet, at de svar, der er i <strong>undersøgelse</strong>ns datagrundlag, fremstår så meget desto tydeligere. Svaret på spørgsmålet om, hvad <strong>undersøgelse</strong>ns respondenter mener om fordelingen af <strong>ansvar</strong> <strong>og</strong> pligt i forhold til alderdomsforsørgelse, er, at de overordnet finder, at både <strong>ansvar</strong> <strong>og</strong> pligt ligger hos både individ <strong>og</strong> fællesskab. Denne <strong>ansvar</strong>sdeling mellem individ <strong>og</strong> fællesskabet hviler på arbejdet som en grundlæggende værdi. Det <strong>ansvar</strong> <strong>og</strong> den pligt, der er placeret hos individet, udspringer af, at vedkommende skal gøre sig fortjent til at modtage alderdomsydelser via sin indsats på arbejdsmarkedet. Det er det forudgående bidrag til fællesskabet i form af skattebetalingen, som gør den enkelte fortjent til retten til senere at modtage fra fællesskabet. Er denne forudsætning opfyldt, skifter <strong>ansvar</strong>et <strong>og</strong> pligten side, <strong>og</strong> det er nu det samlede fællesskab (staten), der har <strong>ansvar</strong>et for, at borgeren kan leve en anstændig tilværelse, når vedkommende har forladt arbejdsmarkedet. På engelsk har man udtrykket ”to get, what one is due”, der bedst kan siges at dække over, at enhver skal have, hvad der tilkommer ham eller hende. Underforstået, hvad der retfærdigvis tilkommer vedkommende. Denne <strong>undersøgelse</strong> viser, at bidraget til fællesskabet i form af arbejdsindsats er så grundlæggende et element i en reciprocitetsrelation, at selv et indlysende fravær af behov for ydelsen ikke rokker ved holdningen om, at vedkommende har lige så megen ret som alle andre, hvis han eller hun forud har ydet en arbejdsindsats. Denne holdning ændres ikke, når man taler om at tildele pensionssystemets supplerende ydelser til en, som godt kunne have sparet op selv, men ikke har gjort det. Også her er det bidraget til fællesskabet via arbejdsmarkedsindsatsen, der er det afgørende argument <strong>og</strong> den grundlæggende retfærdiggørelse af ydelsen. Det ligger med andre ord respondenterne meget på sinde ikke at bryde denne reciprocitetsrelation mellem at give <strong>og</strong> at modtage, mellem at yde <strong>og</strong> at nyde. 110
Denne reciprocitetsnorm påvirkes tilsyneladende ikke, for nu at besvare <strong>undersøgelse</strong>ns tredje spørgsmål, af egeninteressen. I hvert fald fandt <strong>undersøgelse</strong>n ingen systematisk sammenhæng mellem respondenternes holdning <strong>og</strong> deres umiddelbare økonomiske egeninteresse. At reciprocitetsnormen kan forklares med henvisningen til normer <strong>og</strong> værdier er indlysende, eftersom den er en norm i sig selv. Det, som <strong>undersøgelse</strong>n ikke kan bekræfte, er, at denne norm skulle være betinget af enten det oplevede regime eller af det overordnede regime. Der er med andre ord en norm, men det er blot ikke den, der beskrives i Esping- Andersens regimetypol<strong>og</strong>i. 111
- Page 1:
Fællesskab og ansvar
- Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
- Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
- Page 11:
Forord Den første og største tak
- Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
- Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
- Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
- Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
- Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
- Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
- Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
- Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
- Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
- Page 33 and 34:
sige konkret tilknytning til arbejd
- Page 35 and 36:
Det danske system har altid været
- Page 37:
Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
- Page 40 and 41:
De teorier og studier, der tager af
- Page 42 and 43:
Som tidligere nævnt, er den mest m
- Page 44 and 45:
perspektiv således at skabe en kul
- Page 46 and 47:
gernes opfattelse af og dermed hold
- Page 48 and 49:
I den forbindelse må man forvente,
- Page 50 and 51:
Det næste spørgsmål er, hvad det
- Page 52 and 53:
kan siges at være berettiget til h
- Page 54 and 55:
Sammenfatning Samlet set har en gen
- Page 56 and 57:
hen imod at udrede og teste kausalt
- Page 58 and 59:
Vignet 1 Forestil dig en person, de
- Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
- Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
- Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
- Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
- Page 69: Resultatet heraf er et display best
- Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
- Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
- Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
- Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
- Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
- Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
- Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
- Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
- Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
- Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
- Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
- Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
- Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
- Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
- Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
- Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
- Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
- Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
- Page 109: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
- Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
- Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
- Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
- Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
- Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
- Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du