Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

kan siges at være berettiget til hjælp (van Oorschot 2000, 2006). Skal man derfor
forklare den beskedne opbakning til arbejdsløse som en fortjenstfuld gruppe,
er opfattelsen, at de har mere kontrol over – det kunne man også kalde ansvar
for – deres situation end eksempelvis handicappede, syge og pensionister. De
Swaan (1998) går så vidt som til at sige, at manglende kontrol er en nødvendig
betingelse for ”deservingness”. Dette bekræftes også af andre empiriske studier,
hvor opfattelsen af personligt ansvar og/eller kontrol er det, der træder frem som
den vigtigste forklaringsfaktor i forhold til respondenternes holdninger til fattige
og personer, der på andre måder har behov for hjælp (Kluegel et al 1995, Van
Oorschot og Halman 2000).
Sammenfattende placerer argumentet om fortjeneste i lighed med behovsargumentet
ansvaret for forsørgelse hos den enkelte. I regime- og pensionsterminologien
er dette at ligne med det basale princip i det korporative regime, som
bygger på arbejdsmarkedstilknytningsprincippet og indtjeningsbaserede pensionsordninger.
I den forstand er argumentet om fortjeneste et statusbevarende
argument, der knytter adgangen og retten til at modtage en ydelse til den enkeltes
forudgående indsats (Mau 2004: 67). Retten til at modtage begrundes altså
med, at man har gjort sig fortjent til det.
Er man imidlertid i en situation, hvor man pga. af omstændigheder, man ikke
har kontrol over, viser undersøgelser imidlertid, at befolkningen mener, at man
alligevel kan gøre sig fortjent til at modtage støtte.
Orienterer undersøgelsens respondenter sig efter fortjeneste- og kontrolargumentet,
skulle man forvente, at de ikke vil tildele folkepensionens supplerende
ydelser til en person, der i en vignet beskrives på den måde, at vedkommende
i løbet af sit arbejdsliv har haft rig mulighed for at lægge til side til alderdommen,
men ikke har gjort det. Men at de på den anden side gerne vil tildele
alle systemets mulige supplerende ydelser til en person, der beskrives på en
måde, så vedkommende på grund af omstændigheder, som ligger uden for hans
eller hendes kontrol, ikke har været i stand til at spare op til alderdommen.
Rettigheder
Endelig er det muligt at begrunde modtagelsen af en ydelse med en henvisning
til, at det er ens egen og alle andres ret. Denne ret hidrører ikke fra ens fortidige
indsats eller tilstedeværelsen af et konkret behov – alle får uanset behov og
indsats. Retten hidrører alene fra det forhold, at det er en rettighed, man har i
kraft af, at man er en del af det (nationale) fællesskab. Retten er med andre ord
52