Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

7. Normative begrundelser
Behovsargumentet
Behovsargumentet bygger på, at kun personer med påviseligt behov og uden
mulighed for behovsdækning andet steds, bør have adgang til velfærdsstatslige
ydelser. Vignetterne 1 og 2 er designet med henblik på at få respondenterne til
at forholde sig til to cases, hvor de fiktive personer ikke kan siges at have behov
for folkepensionens grundbeløb. Spørgsmålet er så, om respondenterne derfor
vil nægte dem adgang til ydelsen, eller om de vil argumentere for, at de alligevel
skal have adgang til ydelsen – og i så fald med hvilken argumentation.
Vignet 1 og 2 ligner hinanden i den forstand, at de fiktive personer i begge tilfælde
fint ville kunne klare sig uden folkepensionens grundbeløb. Man kunne
derfor mene, at den ene af dem var overflødig; men brugen af begge vignetter
skærpede både problemet og respondenternes argumentation.
De spørgsmål, som vignetterne blev fulgt op af, var først det åbne: ”Nu skal jeg
så høre dig, hvad du mener om statens ansvar i et sådant tilfælde”. Hvis det ikke
affødte en umiddelbar reaktion, blev spørgsmålet specificeret: ”Mener du, at
sådan en som ham her skal have folkepensionens grundbeløb, eller skal han slet
ikke have noget, simpelthen fordi han ikke har behov for det?”
Andelen af respondenter, der henholdsvis tildelte og fratog vedkommende adgang
til folkepensionens grundbeløb, fordelt på respondentgrupperne fremgår af
dette display:
71