Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

vets opståen. Der blev i den sammenhæng holdt mange små taler om betydningen af det personlige ansvar, om vigtigheden af mådehold, om at leve efter evne og om, at man bestemt ikke altid burde vende sig til det øvrige samfund og forvente at få hjælp. Det ene overraskende var, at kun et fåtal var parat til at lade den umiddelbare moralske afstandtagen have konsekvenser og lade det spille en rolle for adgangen til ydelser. Det andet overraskende var, at det flertal, der ikke var villige til at gøre en forskel på de to cases, rummede to standpunkter: Det ene ønskede ikke at gøre forskel og tildelte derfor begge de supplerende ydelser, mens det andet, som heller ikke ville gøre en forskel, udmøntede konsekvenserne i ikke at tildele nogen af parterne supplerende ydelser overhovedet. Hovedargumentet for at tildele supplerende ydelser trods manglende varetagelse af det individuelle ansvar (vignet 3) var, at personen trods alt havde gjort sig fortjent til at modtage supplerende ydelser og dermed få sine behov dækket i og med, at han overhovedet havde været på arbejdsmarkedet. Han havde altså, var holdningen, gjort sit, og hans manglende fremsyn og forudseenhed skulle derfor ikke lægges ham til last. Den, der ikke selv havde haft forudsætningerne for at sikre sig, skulle også have, hvad der var brug for. Her var der ingen tvivl om, at det var samfundets opgave at træde til. Det blev ikke begrundet i, at det var vedkommendes ret som sådan, men det blev betragtet som et ansvar, som samfundet uden videre skulle tage på sig. Hypotesen om fortjeneste, ansvar og kontrol kan samlet set ikke bekræftes, fordi de fleste respondenter på ingen måde ønskede at gøre forskel på de to skitserede cases. Det kunne skyldes et underliggende behovsargument, men det var nu ikke det, der trådte frem, når respondenterne blev bedt om at begrunde deres holdning til de to cases. For den førstes vedkommende henvistes til det fortjenesteargument, der knytter adgangen til ydelser til det forhold, at man har været på arbejdsmarkedet. Og for den ”uheldiges” vedkommende var det lidt småt med begrundelserne, fordi det mere eller mindre blev betragtet som selvindlysende, at det var et ansvar, som samfundet måtte påtage sig. Dette kan man tage som udtryk for netop behovstankegangen i den forstand, at det af respondenterne blev betragtet som indlysende, at der her er tale om et behov, som samfundet helt og fuldt må påtage sig at dække. Derfor må man formode, at netop fraværet af skyld og ansvar for situationens opståen, spiller en rolle, mens vignet tre på 100
den anden side viser, at disse forhold tilsyneladende sættes ud af kraft, når det drejer sig om én, der har gjort sin indsats på arbejdsmarkedet. En bekræftelse af rettighedsargumentet ville forudsætte, at undersøgelsens respondenter i ingen af tilfældene ville nægte de fiktive personer adgang til ydelser, fordi retten var begrundet i den enkeltes sociale medborgerskab. Denne hypotese kan heller ikke umiddelbart bekræftes. Rettighedsargumentets bæredygtighed blev i første omgang analyseret ved at se på de enkelte respondenters samlede svar og reaktioner. Denne udgave af ræsonnementet fandt kun meget ringe støtte. Inddrages de, der ville stille folk retligt lige uden nødvendigvis at tildele ydelser, ændredes billedet en smule, men ikke nævneværdigt. Først når der i analysen udelukkende fokuseres på holdningen til folkepensionen som en indikator på accepten af rettighedsargumentet, tegnede der sig et flertal. Man kan argumentere for, at holdninger til folkepensionen er tilstrækkeligt til at opfange rettighedsargumentets status, fordi folkepensionen netop er en universel ydelse, men det er i højere grad en følge af et teoretisk ræsonnement end et empirisk resultat. Langt mere interessant er det at se på, hvordan rettighedsargumentet blev brugt. Fra de to foregående vignetter ved vi, at rettighedsargumentet så godt som aldrig blev brugt i betydningen en ret i sig selv, men at det altid blev koblet til den enkeltes indsats på arbejdsmarkedet. Det tyder på, at en rettighed ikke bare en noget man har, men er noget, man gør sig fortjent til. Med andre ord blev ingen af hypoteserne bekræftet. Behovsargumentet vejede ikke tungt blandt undersøgelsens respondenter. Respondenterne var ej heller, selv om der blev taget moralsk afstand fra ansvarsløs adfærd, villige til lade fortidig indsats spille en rolle for den konkrete adgang til ydelser. Endelig udfoldede respondenterne heller ikke et rettighedsbegreb, der alene havde rod i forestillingen om det sociale medborgerskab. Derimod viste analysen for det første, at der er en grænse for, hvad der skal deles med fællesskabet. Større succes på arbejdsmarkedet skal således ikke. Respondenterne præsenterede et begreb om fortjeneste, der ikke så meget handlede om, hvad den enkelte havde gjort sig fortjent til eller kunne gøre sig fortjent til fra fællesskabets side. Det handlede mere om, hvor grænsen går for, hvad man som enkelt individ forventes at dele med fællesskabet. 101
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34:
sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36:
Det danske system har altid været
Page 37:
Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41:
De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43:
Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45:
perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47:
gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49:
I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?