Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Argumentet om fortjeneste og kontrol fordelt på respondentgrupper Forskel på vignet 3 og 4 – ”straf” Ingen forskel på vignet 3 og 4 – ingen ”straf” Type 1 │││ ││ Type 2 │ ││││ Type 3 │ ││││ Som det fremgår, er størstedelen af respondenterne ikke villige til at gøre forskel mellem de to beskrevne cases. Denne holdning begrundes, når det drejer sig om ham, der trods gode vilkår ikke har sikret sig selv, gerne med, at han, trods sin knapt så forudseende og ansvarlige adfærd, alligevel har gjort sig fortjent til at modtage sin pension, fordi han dog har arbejdet livet igennem. De, der taler imod hans adgang til supplerende ydelser, bruger et begreb om fortjeneste, som lægger megen vægt på det individuelle ansvar og den individuelle fortjeneste. Derfor fastholder de, at vedkommende må ligge, som han har redt. Det flertal, der ikke vil gøre forskel på de to beskrevne cases, dækker i virkeligheden over to grupper. Dem, der ikke vil gøre forskel ved at give begge adgang til de supplerende ydelser, og dem, som ikke vil gøre forskel, fordi de nægter begge adgang til supplerende ydelser. Principielt har denne forskel ikke nogen afgørende betydning for selve spørgsmålet om, hvorvidt den moralske begrundelse for tildelingen af en ydelse på den ene eller anden måde hænger sammen med den enkeltes eventuelle ansvar for behovets opståen. At forskellen alligevel fremhæves skyldes, at den ikke var forudset i undersøgelsens og analysens design. Her lå nok en forventning om, at respondenterne ikke ville undsige de muligheder for supplering, der er i det nuværende pensionssystem; men det viser sig, at tre af de respondenter, der ingen forskel vil gøre på de to cases, vil stille dem lige ved ikke at tildele nogen af dem supplerende ydelser. Lad os høre hvilke ræsonnementer, der ligger bagved denne holdning. Vi giver ordet til en mandlig respondent fra gruppe 1, der nærmest finder tanken om at lade fortidig indsats spille en rolle for tildelingen af ydelser, usmagelig: 84 Interviewer: ”Ville du gøre forskel mellem de to cases?” Respondent: ”Nej. Det hører sammen med grundsynet om, at folk der virkelig ikke kan tage vare på egen tilværelse eller ikke kan
forsørge sig selv, dem hjælper jeg gerne i skat til, at de har en tålelig tilværelse. Forgyldes skal de ikke, men leve og overleve pænt og ordentligt og rimeligt, det skal man”. Interviewer: Så du mener ikke, at fortiden skal tages med i betragtning? Respondent: ”Nej, så skulle man lave et system, der sagde, du gik arbejdsløs i perioden 95 til 99, og du kunne bare være rejst til Grønland, der var arbejde, selvom der ikke var i Tønder, og så må vi reducere dig? Nej, nul!” Respondenten forholder sig på samme måde til vignet nummer fire og må derfor siges at være konsistent i sin afvisning af, at fortiden skal spille en rolle: ”Hun har haft en hård tilværelse i social henseende, men det skal hun ikke kompenseres for – heller ikke når hun bliver gammel. Det skal hun ikke lukrere på, det synes jeg ikke”. Det er klart, at respondenten i sin tolkning af såvel vignetterne som spørgsmålene tager dem ud i ekstremerne. Der er mange andre måder, man kunne håndhæve princippet på i praksis, 20 men det er samtidig et godt eksempel på, hvor dybtfølt langt de fleste af respondenternes holdninger var. Argumentet om ikke at tildele nogen af parterne supplerende ydelser betyder også, som ovenstående citat antyder, at kvinden i den case, som umiddelbart vækker sympati, nægtes adgang til supplerende ydelser. Her går det nøgterne argument igen et par gange, at hun nok vil klare sig, eftersom hun altid har været vant til at ”vende hver krone og øre”. En mandlig respondent fra gruppe 2 sætter i afvisningen af at tildele kvinden supplerende ydelser både sin lid til hendes generelle liv i sparsommelighed og til det resterende velfærdssystem og anfører, at: ”Ja, hun er jo en, der har været uheldig i livets store lotteri, men det er der jo også taget højde for i dag, at hvis man bliver syg in- 20 Som eksempelvis den respondent, der er nævnt i foregående afsnit, som foreslog, at man kunne kigge på en persons faktiske livsløn, når man udmålte størrelsen af pensionen og/eller adgangen til de supplerende ydelser. Denne respondent tænker derimod i retning af, at man ser på den livsløn som vedkommende kunne have haft. 85
Page 1:
Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5:
© Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7:
Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9:
som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11:
Forord Den første og største tak
Page 14 and 15:
ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17:
operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19:
Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21:
enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23:
For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26:
3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28:
sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30:
netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32:
set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34: sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36: Det danske system har altid været
Page 37: Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 86 and 87: den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89: Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91: Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93: espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95: lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97: sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99: kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101: vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103: Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106: 8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108: Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110: Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111: Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115: Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117: tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119: Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121: Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123: Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124: Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?