Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

hen imod at udrede og teste kausalteser er derfor undersøgelser, der sigter på at
beskrive og forstå de sociale handlinger og holdninger, som feltet er præget af
(Nørgaard 2007, Dahler-Larsen 2002).
Udgangspunktet for det store projekt – ”Velfærd for ældre – holdning og handling”
– er netop, at vi ikke ved særlig meget om, hvordan den danske befolkning
forholder sig til ældrepolitikken, herunder alderdomsforsørgelsen. I den forstand
er denne undersøgelse eksplorativ, hvilket undersøgelsens første spørgsmål
afspejler:
1) Hvad mener den enkelte om fordelingen af ansvaret for individuel velfærd
mellem individet og staten/fællesskabet, når der fokuseres på alderdomsforsørgelsen?
Samtidig er der gennemført en del forskning om de mere generelle holdninger
til velfærdsstaten og dens ydelser. Det kommer til udtryk i undersøgelsens
spørgsmål 2 og 3:
2) Hvad påvirker holdningen til spørgsmålet om ansvar og pligt i forholdet mellem
den enkelte og fællesskabet?
3) Hvordan begrundes denne holdning?
I den sammenhæng har det været muligt at inddrage den viden, der allerede er
på feltet. Det sker ved udvikling af en række mulige hypoteser om, hvad der kan
tænkes at påvirke borgerne i deres holdningsdannelse, jf. den tidligere diskussion.
Undersøgelsen bevæger sig derfor på samme tid i kendt og ukendt terræn. Derfor
er det hensigtsmæssigt at kombinere det eksplorative og kvalitative forskningsdesign
med en hypotetisk-deduktiv tilgang.
Kvalitative interviews og vignetter
Det kvalitative interview anvendes oftest med henblik på at få så frie fortællinger
fra respondenternes livsverden som muligt (Kvale 2000). Det er imidlertid
noget andet, vi her er ude efter, nemlig ræsonnementet bag en holdningsdannelse.
I interviewene præsenteres respondenterne derfor for en række fiktive, men
realistiske cases. Årsagen til, at det kvalitative interview suppleres med vignetter/cases,
er nødvendigheden af at sætte respondenten i en situation, hvor ved-
56