Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

”Det er jo lidt af et samvittighedsspørgsmål, du stiller mig … for
jeg kan jo godt sige, at det mangler da bare, at det skal de da ikke,
men på den anden side så har han jo arbejdet godt hele livet, så
han har vel egentlig fortjent at blive hjulpet, det synes jeg. I stedet
for bare at være hård og brutal og sige, at det har han sgu selv været
ude om”.
En kvinde svarer umiddelbart, at sådanne folk virkelig må tage ansvar selv, og
at de skal lære ikke at bruge den sidste krone; men efter at have fortalt om et
eksempel fra sin egen erfaringsverden bløder hun op og siger, at hun nok gerne
vil være rar og sige, at han godt må få lidt:
”Jeg kan godt se at han ikke burde have, men vi laver så mange
fejl alle sammen livet igennem, og vi er så forskellige. Nogen de lever
sådan lidt mere let, og andre tænker sig mere om i starten af livet”.
Den historie som fik hende på andre tanker var:
”Altså jeg kender selv nogen, der har levet på den der måde (brugt
den sidste krone), og min far, han var altid sådan lidt forarget over
det og sagde, ja, de modtager jo også fra det offentlige, men han
kunne ikke drømme om at modtage en krone, sådan var han jo altså.
Men de var sådan de mennesker, at de altid havde været fantastisk
gavmilde over for andre mennesker, hjulpet til og givet til andre,
til institutioner og indsamlinger. De var altid dem, der gav af,
hvad de havde. Og så havde de altså kun pension til sidst, og da
sad de jo sådan lidt hårdt i det, og så fik de, de der forskellige tillæg,
og det havde jeg altså ikke ondt af. Nu kendte jeg dem jo og
vidste, at det ikke var fordi, at de levede i overmod selv”.
Der er flere, som anfører, at der er en forskel på, hvad de umiddelbart mener –
at han burde ”straffes” – og hvad de konkret er parat til at føre ud i livet. Intuitivt
mener de, at han har været en sjuft og burde ligge, som han har redt, men
når det kommer til spørgsmålet om den konkrete adgang til ydelser, er de alligevel
ikke parate til at ”bruge hans fortid imod ham”. Størstedelen af respondenterne
tager således moralsk afstand fra den fiktive persons adfærd, og det
bliver anført, at han ligger som han har redt, at han må nedjustere sine forbrugs-
81