Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Det danske system har altid været anderledes end pensionssystemerne i de andre
nordiske lande, men om det er en grim ælling eller en smuk svane afhænger af
øjnene, der ser (Ploug 1990: 139). Er målet med den danske pensionspolitik at
dække hele befolkningen og give dem en pensionsindkomst, der står i et rimeligt
forhold til erhvervsindkomsten, er der, som Niels Ploug (1990) anfører,
elementer af grim ælling i pensionssystemet. Effekten af opsparingsbaserede
ordninger er, at pensionerne, når de kommer til udbetaling, i høj grad afspejler
ikke kun de indkomstforskelle, der er på arbejdsmarkedet, men også arbejdsmarkedstilknytningens
omfang (Ploug 1990: 129).
Er målet med pensionspolitikken på den anden side at udbygge og bevare et
system, der bygger på flere forskellige ordninger med hver sin målsætning, men
med et betydeligt element af opsparing, er der elementer af smuk svane i det
danske system (Ploug 1990: 140).
Uanset, hvordan de pensionspolitiske mål forholder sig til det eksisterende system,
har vi Danmark et system, der indeholder en grundlæggende sikring mod
fattigdom – den relativt høje folkepension – og et element af indkomstsikring i
forhold til tidligere erhvervsindkomst baseret på opsparing – i form af arbejdsmarkedspensionerne
aftalt og styret af arbejdsmarkedets parter (ibid.).
Pensionssystem og respondentprofiler
Det forhold, at det danske pensionssystem i vidt omfang er et ”både-og” snarere
end et ”enten-eller” system, gør spørgsmålet om holdninger til ansvar, ret og
pligt i forhold til forsørgelse i alderdommen så meget desto mere interessant,
men også kompliceret. Når det danske pensionssystem anvender tre grundlæggende
forskellige principper, betyder det, at man blandt undersøgelsens respondenter
og i befolkningen som helhed må forvente at finde markant forskellige
pensionsprofiler.
Man kan forestille sig tre principielt forskellige ”rene” befolkningsgrupper. Den
første udgøres af borgere, hvis alderdomsforsørgelse udelukkende tilvejebringes
af staten i form af folkepensionen og evt. ATP. Den anden gruppe er borgere,
hvis indkomstgrundlag i alderdommen hovedsageligt udgøres af den arbejdsmarkedspension,
som de selv har været medvirkende til at spare op. Endelig
omfatter den tredje gruppe dem, hvis hovedforsørgelsesgrundlag i alderdommen
primært stammer fra egen opsparing iværksat på eget initiativ. Hertil kommer
selvsagt de mange, hvis forsørgelsesgrundlag i alderdommen hviler på kombi-
35