Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

den vignet, der passer på vedkommendes egen profil, en ret kontant indikator på
spørgsmålet.
Alle tre anvendte normative argumenter – behovsargumentet, fortjenesteargumentet
og rettighedsargumentet – er relevante for besvarelsen af spørgsmålet
om egeninteresse som det styrende for holdningsdannelsen. Rettighedsargumentet
kan sammen med fortjenesteargumentet fra et rational choice perspektiv
udlægges som udtryk for egeninteresse. Behovsargumentet og dermed fratagelse
af ydelsen med henvisning til, at der ikke er et behov, kan på den anden side
udlægges som et udtryk for solidaritet eller godgørenhed.
Fra analysen af behovsargumentet ved vi, at der ved respondentgruppe 1 kun
var en respondent ud af fem, der frasagde sig selv adgangen til at modtage folkepensionens
grundbeløb, fordi vedkommende ikke havde behov for det, og
pengene derfor burde dirigeres hen til dem, der var trængende.
I respondentgruppe 2 derimod var det tre ud af fem, der frasagde sig selv adgangen
til folkepensionens grundbeløb. Dette blev ligeledes gjort med henvisning
til, at pengene burde bruges, hvor konkrete behov gjorde sig gældende. Det
blev også påpeget at beløbet var så beskedent, at modtagerne stort set ikke ville
kunne mærke fraværet, og at de derfor var mere eller mindre ligeglade.
Endelig i respondentgruppe 3 var der to, der nægtede velstående pensionister
adgang til folkepensions grundbeløb, hvilket for så vidt er overraskende, da det
betyder, at størstedelen af respondenterne fra gruppe 3 tildeler velstående pensionister
grundbeløbet. De kunne i for sig sagtens nægte de velstående pensionister
adgang med henvisning til fraværet af et behov, uden at de af den grund
selv ville lide under det, eftersom respondentgruppe 3 uomtvisteligt hører til
den gruppe, der har et påviseligt behov for alderdomsforsørgelse. Sådan forholder
det sig imidlertid ikke, og det videre spørgsmål er, hvilke implikationer for
spørgsmålet om egeninteressens betydning for holdningsdannelsen vi kan drage
af denne fordeling på tværs af respondentgrupperne.
Samlet set er fordelingen for hele respondentgruppen den, at seks tildeler behov
en afgørende betydning for adgangen til folkepensionens grundbeløb, mens ni
ikke gør. Af de seks, der fratager personer uden et behov adgangen til folkepenpel
herpå kunne være en folkepensionist, der har en mindre formue – en opsparing eller
fortjeneste på hussalg.
95