Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

nationer af forskellige pensionsformer. Man kunne kalde dem ”blandingsgruppen”. Man kunne fristes til at se disse gruppemæssige forskelle som et problem for undersøgelsen; men tværtimod vil analysen netop blive baseret på disse forskelle, der vil indgå som en integreret del af undersøgelsens design. Det hænger sammen med, at den andel af den enkeltes forsørgelsesgrundlag, der udgøres af folkepensionen, kan opfattes som den del af indkomstgrundlaget, staten bærer ansvaret for at tilvejebringe, mens det er den enkelte selv, der bærer ansvar for at sikre den øvrige del af den samlede pensionsindkomst. For alle tre ”rene” grupper gælder naturligvis, at de har adgang og ret til folkepension, men den vil for de to sidste gruppers vedkommende være indkomstreguleret. Det, der grundlæggende adskiller grupperne, og det, som derfor er fundamentet for undersøgelsen, er forskellene i henseende til, hvor ansvaret for hovedparten af deres forsørgelsesgrundlag er placeret. For den første gruppe ligger ansvaret primært hos staten, idet dens forsørgelsesgrundlag alene udgøres af folkepensionen. For den anden gruppe gælder, at ansvaret deles med et større eller mindre kollektiv. Pensionsindkomsten fremkommer ikke som resultat af beslutninger på eget initiativ, med mindre man subtilt vil hævde, at det beskæftigelsesvalg, der er afgørende for, om den enkelte er dækket af en arbejdsmarkedspension, skulle være påvirket af det pensionsregime, som præger det pågældende beskæftigelsesområde. Pensionsindkomsten er i denne gruppe primært opsparingsbaseret, og statens andel af forsørgelsesgrundlaget i form af folkepension vil derfor være relativt lille i forhold til arbejdsmarkedspensionens størrelse. For den sidste gruppe gælder det, at både ansvar og initiativ er borgerens eget, mens statens ansvar for og andel i alderdomsforsørgelsen vil udgøre en begrænset andel af det samlede forsørgelsesgrundlag. Disse mulige ”rene” respondent- og pensionsprofiler modsvarer med andre ord i store træk både de tre søjler i pensionssystemet og de deraf følgende forskelle i delingen af ansvar og risiko for indkomsttab i alderdommen, som er illustreret i figur 2. Denne inddeling af respondenttyper i tre forskellige grupper spiller en afgørende rolle for udviklingen af hypoteser, når vi det følgende vender os mod de eksisterende teorier om og undersøgelser af holdninger til velfærdsydelser. 36
Sammenfatning Spørgsmålet om ansvarsfordelingen mellem individ og samfund teoretiseres via samspillet mellem det danske pensionssystems tre søjler og Esping-Andersens (1990, 1999) tre regimetyper. Søjlerne og regimetyperne repræsenterer tre forskellige måder til fordeling af ansvar og risiko mellem det enkelte individ og fællesskabet. Det særegne for det danske pensionssystem er, at der gøres brug af tre meget forskellige principper for alderdomsforsørgelse. Folkepensionen modsvares af den universelle regimetype, arbejdsmarkedspensionen af den korporative regimetype og individuelle pensionsopsparinger af den liberale regimetype. Derfor kan man i befolkningen forvente at finde pensionsprofiler, som adskiller sig markant fra hinanden afhængigt af, om hovedforsørgelsesgrundlaget i alderdommen udgøres af folkepensionen, arbejdsmarkedspension eller individuel privat pensionsopsparing. Dette sammenfald mellem teori (regimetyper), genstandsfelt (pensionssystemet) og empiri (forskellige pensionsprofiler/respondenttyper) spiller en afgørende rolle for både operationaliseringen af undersøgelsens spørgsmål og for den anvendte metode. 37
Page 1: Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5: © Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7: Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9: som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11: Forord Den første og største tak
Page 14 and 15: ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17: operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19: Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21: enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23: For det første arbejdes der ud fra
Page 25 and 26: 3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 27 and 28: sonneres baglæns (begrundelseslogi
Page 29 and 30: netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32: set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34: sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35: Det danske system har altid været
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77: For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79: tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81: ”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83: vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85: Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87:
den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89:
Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91:
Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93:
espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95:
lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97:
sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99:
kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101:
vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103:
Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106:
8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108:
Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110:
Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111:
Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115:
Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117:
tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119:
Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121:
Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123:
Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124:
Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?