Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

efter at børnene er fløjet fra reden – hvorefter indkomsten falder brat igen i alderdommen (Esping-Andersen 1999: 41). Det er derfor ikke overraskende at dækningen af livscyklusbetingede risici fra velfærdsstatsligt hold traditionelt har knyttet sig til de to ”passive ender” af livsforløbet via familie/børneydelser og pension (ibid.). Alderdom er som social risiko kendetegnet ved to forhold: Den er demokratisk/universel i den forstand, at den med stor sandsynlighed overgår os alle, og den er livscyklus-specifik, fordi den konkret medfører et indkomsttab i alderdommen (Esping-Andersen 1990: 36-37). Derudover kan fattigdom i alderdommen principielt også skyldes to andre forhold. Ældre med et langt liv som eksempelvis ufaglært bag sig vil, alt andet lige, være mere udsat for fattigdom i alderdommen end funktionæren eller professoren. Ligesom et liv præget af en negativ social arvs indflydelse efter al sandsynlighed også vil påvirke muligheden for at forsørge sig selv i alderdommen. Uanset om man bor i Spanien, Portugal eller Danmark, er de grundlæggende sociale risici ret ens – menneskets psyke, fysik og skrøbelighed samt basale behov adskiller sig ikke grundlæggende fra hinanden, men de håndteres forskelligt af forskellige samfund, og ansvaret for imødegåelsen af de heraf følgende behov placeres med varierende vægt på det enkelte individ versus fællesskabet. Grundlæggende består velfærdsstater dermed af en overordnet politik og specifikke policies 1 , hvis formål på forskellig vis er at beskytte folk imod modgang, herunder særligt tab af indkomst, helbred eller uventede udgifter (Pettersen 1995: 198). Undersøgelsens grundtanke kan illustreres, som vist i figur 1. Velfærdsstaten betragtes som et risikofællesskab, der forsikrer den enkelte mod de risici, som man møder og kan møde på livets vej. Forsikringsmodellen kan antage forskellige former afhængigt af den bagved liggende samfundsopfattelse og retfærdighedsopfattelse. Dette udmøntes i forskellige velfærdsregimer, der fordeler rettigheder, pligter og ansvar på forskellig vis. Figuren kan læses begge veje og denne undersøgelse tager som sagt afsæt i de opfattelser af eller holdninger til ansvarsfordelingen, som man finder i befolkningen, hvorefter der ræ- 1 Når både udtrykket politik og policy anvendes, er det, fordi det synes nødvendigt at supplere det danske ord politik med det engelske policy. På engelsk henviser ”politics” til et lands mere overordnede politik/samfundsform, og ”policy” henviser til de mere specifikke politiske programmer og tiltag (for mere detaljeret gennemgang se Heywood (1997). 26
sonneres baglæns (begrundelseslogikken) i et forsøg på at afdække og forstå det bagvedliggende moralske univers. Figur 1. Forholdet mellem ret og pligt og dets baggrund Samfundstype Institutioner velfærdsregime Risiko Retfærdighed »Forsikringsmodel« Ret og pligt ansvar Filosofi og ontologi Etik Individuel adfærd, holdninger og ansvar Begrundelseslogik Tre velfærdsregimer Gøsta-Esping Andersen (1990, 1999) har udviklet en meget anvendt typologi, der beskriver, hvordan forskellige typer af velfærdsstater håndterer sociale risici og ikke mindst placeringen af ansvaret for tilvejebringelsen af velfærd. Typologien bygger på ideen om, at velfærdsstater i vesteuropæiske lande udgør forskellige politiske kompromisser mellem stat, marked og familie og derfor varierer landene imellem med hensyn til graden af kollektivisering og institutionalisering af social risiko. Et velfærdsregime defineres med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan ansvaret for velfærd er fordelt mellem staten, markedet og husholdningerne/familierne (Esping-Andersen 1990: 73). Typologien inddeler europæiske velfærdsstater i tre idealtypiske regimer: det universelle, det korporative og det liberale regime. 2 Den universelle regimetype er overordnet kendetegnet ved, at ansvaret for socialpolitiske foranstaltninger/ordninger er knyttet til staten. Alle borgere er beret- 2 Fremstillingen af regimerne bygger på Esping-Andersen (1990; 1999) og Larsen (2006). 27
Page 1: Fællesskab og ansvar
Page 4 and 5: © Forfatteren og Syddansk Universi
Page 6 and 7: Respondenttype 1 - Den privatbasere
Page 8 and 9: som gammel hos 33 danskere i aldere
Page 11: Forord Den første og største tak
Page 14 and 15: ing og risikospredning inden for af
Page 16 and 17: operationelt og metodisk arbejde fo
Page 18 and 19: Forskningsspørgsmål Formålene gi
Page 20 and 21: enkelte i langt højere grad end ti
Page 22 and 23: For det første arbejdes der ud fra
Page 25: 3. Velfærdsstaten som et risikofæ
Page 29 and 30: netop er meget stærkt knyttet til
Page 31 and 32: set, om der i undersøgelserne spø
Page 33 and 34: sige konkret tilknytning til arbejd
Page 35 and 36: Det danske system har altid været
Page 37: Sammenfatning Spørgsmålet om ansv
Page 40 and 41: De teorier og studier, der tager af
Page 42 and 43: Som tidligere nævnt, er den mest m
Page 44 and 45: perspektiv således at skabe en kul
Page 46 and 47: gernes opfattelse af og dermed hold
Page 48 and 49: I den forbindelse må man forvente,
Page 50 and 51: Det næste spørgsmål er, hvad det
Page 52 and 53: kan siges at være berettiget til h
Page 54 and 55: Sammenfatning Samlet set har en gen
Page 56 and 57: hen imod at udrede og teste kausalt
Page 58 and 59: Vignet 1 Forestil dig en person, de
Page 60 and 61: Respondenttype 2 - Den arbejdsmarke
Page 62 and 63: kommuner med helt specifikke karakt
Page 64 and 65: Figur 5. Undersøgelsens hypoteser
Page 67 and 68: 6. Analyse Et frygtet fænomen inde
Page 69: Resultatet heraf er et display best
Page 72 and 73: Behovsargumentet - fordelt på resp
Page 74 and 75: ”De fleste sociale goder her i la
Page 76 and 77:
For så vidt angår respondentgrupp
Page 78 and 79:
tes som en straf, hvor der tværtim
Page 80 and 81:
”Ham har jeg ikke ondt af, det ha
Page 82 and 83:
vaner osv., men når det kommer til
Page 84 and 85:
Argumentet om fortjeneste og kontro
Page 86 and 87:
den pensionsalderen, så har vi jo
Page 88 and 89:
Analysestrategisk er interviewene f
Page 90 and 91:
Rettighedsargumentet står sjælden
Page 92 and 93:
espondentgruppe 1 og 3 svarede på
Page 94 and 95:
lede en person, der kunne spare op,
Page 96 and 97:
sion, vil det for de tres vedkommen
Page 98 and 99:
kedet. Det blev anført, at selvom
Page 100 and 101:
vets opståen. Der blev i den samme
Page 102 and 103:
Selvom der ikke er tale om, at en b
Page 105 and 106:
8. Konklusion Undersøgelsens grund
Page 107 and 108:
Hypoteserne, der knytter sig til sp
Page 109 and 110:
Alle tog nemlig moralsk afstand fra
Page 111:
Denne reciprocitetsnorm påvirkes t
Page 114 and 115:
Dahler-Larsen, Peter (2002): At fre
Page 116 and 117:
tions of the Welfare State. The Nor
Page 118 and 119:
Pierson, Paul (2001): “Coping wit
Page 120 and 121:
Bilag A Oversigt over respondenter
Page 122 and 123:
Bilag C Interviewguide Interviewgui
Page 124:
Åbent spørgsmål: Hvad tænker du
show all

Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse ... - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?