Piger med ADHD
Piger med ADHD
Piger med ADHD
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Voksne piger / kvinder <strong>med</strong> <strong>ADHD</strong><br />
<strong>ADHD</strong>- Fyn<br />
11. februar 2012<br />
1
Præsentation<br />
Sygeplejerske i 18 år<br />
Psykoterapeut til børn, unge, voksne, par og familier<br />
Samtale terapi, lege terapi, Sandplay terapi<br />
Supervision<br />
<strong>ADHD</strong> Konsulent & Coach<br />
www.trishnymark.dk<br />
2
3<br />
Sandplay terapi
4<br />
Sandplay terapi
Program for dagen<br />
• Kl. 10.00 – 10.45: Præsentation<br />
• Kl. 10.45 – 11.00: Pause<br />
• Kl. 11.00 – 12:00: Hvordan viser <strong>ADHD</strong> sig hos voksne piger?<br />
Hvad har pigerne det svært ved?<br />
• Kl. 12.00 – 13.00: Frokost<br />
• Kl. 13.00 – 14.00: Gruppearbejde<br />
Hvordan fungere livet hjemme hos jer?<br />
Hvad virker? Hvad virker ikke?<br />
• Kl. 14.00 – 14.15: Pause<br />
• Kl. 14.15 – 15.00: Plenum - Fremlæggelse fra grupperne<br />
• Kl. 15.00 - 15.30: Kaffe pause<br />
5<br />
• Kl. 15.30 – 16.00: Opsummering/ Afrunding og tak for i dag
Præstation<br />
• Navn<br />
• By<br />
• Hvornår blev du diagnosticeret?<br />
• Specielle ønsker enten mht. oplæget eller andre deltager<br />
6
pause
Facts:<br />
• <strong>Piger</strong> <strong>med</strong> <strong>ADHD</strong> har været en overset gruppe i mange år.<br />
• Forskning tyder på at 50 til 75 % af piger <strong>med</strong> <strong>ADHD</strong> er<br />
udiagnosticeret, og at de piger der bliver diagnosticeret får<br />
diagnosen gennemsnitlig 5 år senere end drengene.<br />
• Drenge får to-tre gange hyppigere stillet diagnosen <strong>ADHD</strong>,<br />
end piger, der ofte ikke udviser den samme hyperaktivitet.<br />
• En mulig forklaring på det er, at symptomerne hos piger <strong>med</strong><br />
<strong>ADHD</strong> ser anderledes ud end hos drenge.<br />
• <strong>Piger</strong> <strong>med</strong> <strong>ADHD</strong> er hverken doven, skør eller dum!!!!!<br />
8
Hvorfor er I så svært at finde?<br />
• Forskning peger på teorier om kønsforskelle i<br />
hjernestrukturer og hjernens modningsproces.<br />
• Der findes også teorier om, at hormoner spiller en rolle for,<br />
hvordan <strong>ADHD</strong> viser sig hos det enkelte individ.<br />
• Der er noget der tyder på, at symptomerne viser sig senere<br />
hos piger end hos drenge.<br />
• Symptomerne såsom uopmærksomhed og glemsomhed er<br />
sværere at få øje på.<br />
• Adfærdsproblemer kommer ofte først i puberteten<br />
• stilles større krav til pigen både socialt og skolemæssigt.<br />
9
De 4 typer <strong>ADHD</strong> piger<br />
• Den uopmærksomme type = den stille type<br />
• Den hyperaktive – impulsive type<br />
• Den kombinerede type<br />
• Den hyper-fokuserede type<br />
10
Den stille type<br />
• De fleste piger <strong>med</strong> <strong>ADHD</strong> passer<br />
formentligt i denne gruppe.<br />
• Passive<br />
• ”Dagdrømmer”, genert /reserveret<br />
• Ser ud til at høre efter<br />
• Ofte uorganiseret, ustruktureret,<br />
glemsomme og nogle gange<br />
ængsteligt<br />
• Svært ved at komme i gang<br />
• Ofte fungerer godt derhjemme<br />
blandt familien og venner hvor hun<br />
føler sig tryg<br />
• Risikerer enten ikke at blive<br />
opdaget eller opdages i en sen alder<br />
11
Hyperaktive – impulsive piger<br />
• Er lettest at spotte<br />
• Bevæger sig meget<br />
• Uro i hænder og fødder<br />
• Kan ikke sidde stille<br />
• Har en støjende adfærd<br />
• Afbryder andre<br />
• Taler meget og uden<br />
situationsfornemmelse<br />
• Maser sig på og kan ikke<br />
vente på at det bliver deres<br />
tur<br />
• Kommer ofte til skade.<br />
12
Hyperaktive – impulsive piger<br />
• En dårlig fin motorik<br />
• deres håndskrift er ofte sjusket /ulæseligt<br />
• Deres værelse /skoletaske meget rodet<br />
• ”Drenge-piger”<br />
• Kan have succes ved sportslige udfoldelser,<br />
• hvis de kan beherske deres temperament.<br />
• Hyper-socialt og /eller hyper-snaksagligt.<br />
• I teenage årene kan de tilegne sig en risikabel adfærd ifm<br />
spiritus, stoffer og tidlig seksuelt debut<br />
13
Den kombinerede type<br />
• Er både hyperaktive,<br />
impulsive og<br />
uopmærksomme<br />
• Rastløse og støjende<br />
• Ringe evne til at<br />
koncentrere sig længere tid<br />
ad gangen<br />
• Hyperaktivitet viser sig ved<br />
at pille i ting, bl a deres hår,<br />
negler, kuglepenne<br />
14
Den kombinerede type<br />
• Meget snaksaglige og griner /fjoller en del<br />
• Svært ved at arbejde ”stille.”<br />
• Forstyrrer og afbryder andre,<br />
• Skifter hurtigt emner eller omvendt, bliver hængende i det<br />
samme emne.<br />
• Virker ret dominerende og bestemmende i en gruppe og har<br />
svært ved at give sig.<br />
• Tendens til ”over-reagere” og kan virke ”let antændeligt.”<br />
• ”Humørsvingende”, irritabel, og har en lav tolerancetærskel.<br />
• Svært ved at komme op om morgenen og komme i skole.<br />
15
Den hyper-fokuserede type<br />
• Meget omhyggeligt f. eks. i<br />
forbindelse <strong>med</strong> skolearbejde,<br />
som overkompensation for<br />
deres vanskeligheder<br />
• Bruger mange timer på at<br />
lave lektier og forberede sig<br />
til eksamen<br />
• Slet ikke tid og energi til at<br />
være socialt eller slappe af<br />
• Risikerer at blive deprimeret<br />
16
Symptomerne hos piger:<br />
17<br />
• ”Drenge-pige”<br />
• Meget snaksagligt<br />
• Hyper-socialt<br />
• Reserveret / generet /sky<br />
• Social tilbagetrækning<br />
• Svært ved få /fastholde veninder<br />
• Misforstår instrukser<br />
• Hører ikke efter<br />
• Dagdrømmer<br />
• Glemsom<br />
• Laver sjusket fejl<br />
• Svært ved at gøre ting færdig<br />
• Uorganiseret /rodehoved<br />
• Usoigneret<br />
• Præstationsangst ifm eksamen<br />
• Umoden<br />
• Længere om at lære f eks klokken, at<br />
binde sko, at pakke skoletasken, mm<br />
• Lærer ikke at deres ”fejl” /<br />
erfaringer.<br />
• Manglende selv kontrol<br />
• Afledeligt<br />
• Svært ved at prioritere hvad er<br />
vigtigst<br />
• Svært ved at skifte fra en aktivitet til<br />
en anden<br />
• Svært ved at flytte fokus
18<br />
Kvinde jobbeskrivelse
Hvad har voksne piger /kvinder det<br />
svært <strong>med</strong>?<br />
• At blive diagnosticeret<br />
• De lider i stilhed<br />
• Diagnosticeres <strong>med</strong> stress,<br />
depression, angst<br />
• Bruger meget energi på at<br />
være ”normalt”<br />
• At lære af tidligere erfaringer<br />
• Skyld følelser<br />
• Lavt selvværd<br />
• At opføre sig ”alderssvarende”<br />
• Udvikler sig langsommere<br />
• ”Self monitering”<br />
• At lukke af for forstyrrende<br />
stimuli – at holde fokus<br />
• At flytte fokus<br />
• At strukturere hverdagen<br />
• Tids optimist<br />
19
• Kan være overfølsom – ”hyperaktiv nervesystem”<br />
• At aflæse hinandens signaler og vise omsorg<br />
• trækker sig socialt<br />
• At indgå i grupper<br />
• ”Small talk”<br />
• At klare det, som er forventet af moderne kvinder:<br />
mand, børn, hus, hjem, fritids aktiviteter og et<br />
arbejde<br />
20
21<br />
Humørsvingninger (ca. 5 x<br />
daglig)<br />
Vredes udbrud<br />
Mange tabte chancer pga.<br />
manglede beslutsomhed /<br />
”commitment”<br />
Dobbelt så stor risiko for at<br />
blive skilt<br />
Gør mange ting, men ikke<br />
det , de bliver bedt om ej<br />
heller færdig til tiden <br />
Fejlagtigt selv indsigt<br />
/selvbillede
22<br />
• At træffe et valg<br />
• At tage en beslutning<br />
• At gøre sig overvejelser om<br />
handlinger i forhold til<br />
fortid og fremtid.<br />
• At planlægge<br />
• At ”tage sig sammen” til at<br />
gå i gang<br />
• At huske hvad man er i<br />
gang <strong>med</strong>
Ting der kan forværre<br />
symptomerne<br />
• Angst og /eller depression<br />
• Hormonelle fluktuationer<br />
ifm menstruation,<br />
graviditet, fødsler,<br />
overgangsalder<br />
• <strong>ADHD</strong> symptomer<br />
forværres når østrogen er<br />
lav<br />
• Jern mangel ifm<br />
menstruation<br />
• Forværre hukommelsen<br />
23
Negative selv snak<br />
• Jeg er så dum<br />
• Hvad er der i vejen <strong>med</strong><br />
mig?<br />
• Sådan en idiot<br />
• Jeg er et sjuskehoved<br />
• Hvorfor kan jeg ikke gør<br />
det alle andre kan?<br />
• Det er håbløst<br />
• Mine børn ville være bedre<br />
tjent <strong>med</strong> en anden mor<br />
24
Skyldfølelser<br />
• Har fået meget kritik gennem<br />
årene<br />
• Ufærdige projekter<br />
• Manglende beslutsomhed<br />
• ”Forkerte” beslutninger<br />
• Lever ikke op til ”ikke <strong>ADHD</strong><br />
standard”
Seksualitet<br />
‣ Impulsivitet gøre at de ”forhaster” forholdet og risikerer at<br />
være grænseoverskridende.<br />
‣ Sex kan også blive hurtigt ”kedeligt”<br />
‣ Tidlig seksuelle erfaringer kan være et ønske om at blive<br />
accepteret<br />
‣ Impulsiviteten og dårlige planlægning kan give problemer<br />
<strong>med</strong> beskyttelse<br />
‣Opmærksomhedsproblemer kan gøre det svært at holde<br />
fokus<br />
‣Kan have svært ved at aflæse partnerens signaler<br />
‣Kan blive afledt under forspil /samleje<br />
‣Kan have svært ved berøring pga. sensoriske problemer
Udfordring i parforholdet Voksen –<br />
barn dynamik<br />
• Den ene i forholdet er den ”ansvarlige” den anden den<br />
”uansvarlige”<br />
• Konen glemsomme, manden kompensere.<br />
• Manden træt af at kompensere - forlanger hun skal ”tage sig<br />
sammen”<br />
• Hun lover at blive bedre til at huske, men….<br />
• Hun er ”pålideligt upålideligt”.<br />
• Manden kan kun få hendes opmærksomhed ved at skælde ud.<br />
• Manden omtaler konen på en nedgørende måde, også overfor<br />
børnene
29<br />
PAUSE kl 12:00 – 13:00
Kl. 13.00 – 14.00: Gruppearbejde<br />
Hvordan<br />
fungere<br />
livet<br />
hjemme<br />
hos jer?<br />
Hvad<br />
virker?<br />
Hvad<br />
virker<br />
ikke?<br />
30
31<br />
pause
Kl 14:15- 15:00: Plenum<br />
Hver<br />
gruppe<br />
giver en<br />
tilbagemelding<br />
32
33<br />
KL 15:00 – 15:30 PAUSE
Kl. 15:30 – 16:00 opsummering<br />
og afrunding<br />
34
Ideer til formindske symptomerne<br />
• ACCEPT<br />
• Viden omkring diagnosen - både for din egen skyld, men<br />
også for at gøre andre forståeligt for hvad det er du evt. har<br />
brug for.<br />
• Identificerer potentiale udløsende faktorer F eks<br />
stress, sult eller op til menstruation og være på forkant .<br />
• Nattesøvn: Gode soveritualer og en hverdag der indeholder<br />
en balance af fysiske og mentale udfordringer ,<br />
• evt. kugledyne /kædedynen<br />
• evt. melatonin /circiadin<br />
35
• ”Stress management”<br />
• Skemaer og kalender mhp at strukturere hendes hverdag og<br />
afhjælpe dårlig tidsfornemmelse<br />
• Husk pauser i løbet af dagen / tid til dig selv<br />
• Aftal en ”stille zone” hvor du kan trække dig til når behovet<br />
opstår.<br />
• Tid og plads til at falde til ro efter en konflikt.<br />
• Nedsat irettesættelse og kritik<br />
• Sørg for at hjemmet også er et sted du kan lade op og slappe af<br />
• Sejr oplevelser: Find de ting du er god til f eks. et sportsgren,<br />
at være kreativt, at synge<br />
36
• Svingende humør: spis regelmæssigt, gerne hver 3. -<br />
4.timer i løbet af vågne timer, for at holde<br />
blodsukkeret stabilt.<br />
• Evt. <strong>med</strong>icin<br />
• Coaching<br />
37
Kvinder <strong>med</strong> <strong>ADHD</strong><br />
• Patricia Polacco,<br />
forfatter af børnebøger<br />
• Fannie Flagg skuespiller<br />
og forfatter<br />
• Ann Bancroft,den første<br />
kvinde på Nord Pol<br />
• Erin Brockovich<br />
• Cher<br />
• Lykke May<br />
• Paris Hilton<br />
• Lindsay Wagner<br />
• Cammi Granato (spiller<br />
is hockey - 2 OL <strong>med</strong>ajler)<br />
• Michelle Rodriguez (Lost)<br />
• Solange Knowles (sanger,<br />
Beyonce lille søster)<br />
38
39<br />
Tak for nu
Change language