Politiet - Socialstyrelsen

Særlige fokusområder…
Sprog og tolkning
Hvis kvinden ikke taler ret godt dansk, kan
man let forfalde til 'lukkede spørgsmål' og
enkle ord og begreber. Så bliver man nemmere
forstået, men man kommunikerer ikke,
dvs. udveksler tanker. Ved at være bevidst om
sit sprog, kan man hjælpe den voldsramte
kvinde til at sætte ord på sine oplevelser. Kan
en tolk tilvejebringes er det naturligvis det
bedste, enten udefra eller blandt kollegerne.
Lad ikke manden tolke for kvinden. Hun har
ret til en uvildig tolk.
Børn i tolkerollen
Selvom store børn fra etniske familier ofte
går uopfordret ind i tolkerollen, er det værd
at overveje om de bør involveres. Hvis ikke,
skal barnet have at vide hvorfor, f.eks. at
dette er en sag for de voksne eller at man har
fået fat i en tolk. Husk at anerkende barnet
for dets tilbud om at tolke og sørg for at få
sagt at der nu er andre der hjælper moderen.
Ellers kan barnet føle sig kasseret.
Særlige forhold
De voldsramte kvinder fra etniske mindretal
er yngre end gennemsnittet og bor på krisecentret
dobbelt så længe.
Det kan skyldes at de risikerer mere ved at
afsløre volden, bl.a. udstødelse af familien –
og derfor venter længere – samt at deres sagsbehandling
er sværere. Det er vanskeligere at
finde en bolig til dem og de mangler netværk
at trække på.
Politiets erfaringer med denne vold er
begrænset. Den foregår i lukkede miljøer
og anmeldes sjældent.
Vær opmærksom på at selvom volden ligner
dén i danske familier så er der også forskelle.
Der kan f.eks. være flere voldsudøvere;
og ifølge krisecentrene er volden grovere.
Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for politiet
57