fM update - Dansk Facilities Management

FM Partnerskaber
Dette antyder, at der måske skal være mere opmærksomhed
rettet mod forskelligheden mellem de to typer
af leverancer og markeder, som er indikeret i forskellen
mellem standardiseret og ikke-standardiseret produktion.
Og dermed en opmærksomhed mod de former for
samarbejde, vidensdeling og teknologi, der knytter sig
til samarbejdet på de to markeder.
Casene antyder også, at der er grundlæggende forskel
mellem et privat marked, hvor kvaliteten i FM-ydelserne
har direkte effekt på FM-kundens forretning, og
hvor kunden er bevist herom og reelt agerer i forhold
hertil – og så dele af det offentlige marked.
Udfordring til branchen og opgaver for
forskning?
Alt i alt viser undersøgelsens resultater, at der er en klar
udfordring til leverandørerne om at få dokumenteret
over for køberne, at køberne reelt opnår fordele ved
driftspartnerskaber. Og få dokumenteret, at køberne
ikke indhøster sådanne fordele ved engangsopgaver. De
skal altså dokumentere, at de fordele, som der er delvis
enighed om, at leverandørerne opnår, reelt har en
afsmittende positiv effekt på det produkt, de leverer til
køberne. Og at dette har afsmittende positiv effekt på
købernes egen opgaveløsning. M.a.o. at det, der kaldes
added value er en reel og dokumenterbar størrelse.
Og der er en tilsvarende opgave i forhold til samarbejdsformen
engangsopgaver, dog med modsat fortegn.
I modsætning til uenighederne i leverandørers og
køberes vurdering af fordele og ulemper ved engangsopgaver
og ved driftspartnerskaber, kan der konstateres
stor overensstemmelse i de to parters vurderinger
af den indflydelse, to af samarbejdsformerne har på de
to parter. Det drejer sig om leverandører og køberes
vurderingen af de to fortsatte samarbejder – med og
uden aftalt tidsperiode – og om hvad disse to samarbejdsformer
betyder for dem hver især, og i forhold til
betydningen for den anden part. Fortsat samarbejde
med tidsbegrænset aftale scorer generelt lidt højere på
karakterskalaen i forhold til fortsat samarbejde uden aftalt
tidsbegrænsning, men forskellene er små.
Måske er opgaven om at udbygge disse samarbejdsformer
og dermed indhøste de fordele, der synes at
ligge her, lettere overkommelig, set fra leverandørernes
side, end den opgave, der ligger i at dokumentere fordele
og ulemper ved henholdsvis driftspartnerskaber
og engangsopgaver – og overbevise køberne herom.
Man kan vælge at tolke behovet for at kunne eksplicitere
og anvende de bløde værdier som styringsredskaber,
som en efterspørgsel efter sociologiske styringsredskaber.
Man kan herefter udskille tre styringslogikker:
• Styring gennem kontrakter (juridisk management),
• Styring gennem operationalisering og skemaer (ingeniørmæssig
management)
• Styring gennem værdier, normer og kompetencer
(sociologisk management)
Undersøgelsen peger på, at for dele af det private erhvervsbygningsmarked
vil en væsentlig konkurrenceparameter
og dermed udfordring til branchen i de kommende
år ligge på det sidste styringsområde: styring via
værdier, normer og kompetencer, altså på et sociologisk
styringsfelt.
Ud fra undersøgelsens baggrundsvariable kan man karakterisere respondenterne og
det viser sig, at der er en stor spredning mht. leverandører og købere, størrelse, ydelse,
mv., hvilket indikerer at det ikke blot er et bestemt segment i forhold til netop
disse variable, der har besvaret skemaet. Vores vurdering er at respondenterne skal
findes blandt de mest motiverede aktører indenfor netværkets delområder. Gennemgående
er der i analysen fokus på en sammenholdning af, hvordan henholdsvis
leverandører og kunder vurderer de forskellige forhold. Så undersøgelsen giver et
godt fingerpeg om, hvordan nogle af de motiverede aktører blandt leverandører og
blandt købere vurderer nogle centrale aspekter ved samarbejdet.
Figur 1. Respondenter fordelt efter FM
omsætning og leverandør/kunde status
Procent
60
50
40
30
20
10
0
0-5 6-10 11-20 21-50 51-100 101-500 >500 mio
Leverandør Køber Leverandør og køber
24