<strong>Adam</strong> <strong>Levin</strong> Sørensen (<strong>156</strong> <strong>og</strong> <strong>212</strong>) Slægtshistorie Ålborg Amt, Herreder <strong>og</strong> s<strong>og</strong>ne <strong>Adam</strong> <strong>Levin</strong> Sørensen blev døbt den 27-‐01-‐1771 i Ellidshøj, <strong>og</strong> siden har han opholdt sig følgende steder: 1771 – 1800 – Ellidshøj S<strong>og</strong>n, Hornum Herred, Ålborg Amt. 1800 – 1851 – Vaarst By, Gunderup S<strong>og</strong>n, Fleskum Herred, Ålborg Amt. Leif Christensen Redigeret 06-02-2012 10
<strong>Adam</strong> <strong>Levin</strong> Sørensen (<strong>156</strong> <strong>og</strong> <strong>212</strong>) Slægtshistorie Lidt om Ellidshøj Ellidshøj hed i 1363 Heluershøu; 1406 Ælweshow, <strong>og</strong> senere blev det til Elleshøj <strong>og</strong> sidst til Ellidshøj S<strong>og</strong>n. S<strong>og</strong>net er omgives af Annekset Svenstrup, Øster-‐Hornum <strong>og</strong> Buderup S<strong>og</strong>ne samt Fleskum Herred (Volsted, Ferslev <strong>og</strong> Dal S<strong>og</strong>ne), hvorfra det delvis skilles ved Østeraa. Spredt i S<strong>og</strong>net er påvist mindst 30 gravhøje, deraf har en gruppe paa 8 høje ligget nordligst, ved Bonderup, men de er nu ødelagt. S<strong>og</strong>nets mærkeligste Oldtidsminde er den fredede Elleshøj, som er et udgravet, jordfrit gravkammer, 3,2 m. langt, 1,3 m. højt, bygget af 8 bæresten <strong>og</strong> 1 overligger <strong>og</strong> med indgangsåbning paa østlige langside. Kamrets omgivne jordhøj er kun delvis bevaret. Under Elleshøj er endvidere fredlagt 3 gravhøje. Ellidshøj har sit navn efter den stendysse fra omkring 3000 f.Kr., der ligger midt i byen. Den er det synlige bevis på, at bønder tidligt har bosat sig i området. Landsbyen er blevet placeret som det ofte er tilfældet på grænsen mellem agerland <strong>og</strong> eng. Mod vest hæver landskabet sig med Bavnehøj som højeste punkt 64 m over havet, <strong>og</strong> mod øst den brede Østerådal. De højtliggende <strong>og</strong> bakkede Jorder imod syd (højeste Punkt Tværhøje, 86 m; Kolsbakke; Bonderup Bakker) er sandede <strong>og</strong> sandmuldede, blandede med Kalk, <strong>og</strong> med Kalk <strong>og</strong> Mergel i Underlaget. Raakildegaard Plantage (anlagt 1888, 81 ha). Fra gammel tid har den gamle østjyske hovedfærdselsåre (Hovedvej 10) gået gennem byen, <strong>og</strong> først i slutningen af 1950’erne blev hovedvejen ført i sit nuværende forløb vest om byen, <strong>og</strong> senere i 1970’erne er motorvejen kommet til. Kirken ligger ca. 13 km. syd for Ålborg <strong>og</strong> ca. 15 km. sydøst for Nibe. Den lille romanske kirke er bygget i den store byggeperiode fra 1150-‐1175 uden tårn, men med en klokkestabel. I kirkens østgavl hænger den gamle klokke, som er én af Danmarks ældste. Ellidshøj <strong>og</strong> Svenstrup s<strong>og</strong>ne har fra s<strong>og</strong>neinddelingen i middelalderen altid udgjort ét pastorat, <strong>og</strong> Ellidshøj var indtil 1992 hoveds<strong>og</strong>net. Her lå <strong>og</strong>så præstegården indtil 1924, hvor den imidlertid blev nedrevet, <strong>og</strong> en ny præstebolig blev opført i Svenstrup. Fra 1997 har Ellidshøj atter fået en præstebolig. Det er karakteristisk for Ellidshøj, at de fleste af de gamle gårde ligger på deres oprindelige pladser. Ved udskiftningen i 1793 blev det ikke nødvendigt at udflytte n<strong>og</strong>en af gårdene. Derfor er der således mange oprindelige træk tilbage af den gamle landsby. I 1869 blev jernbanestrækningen Randers-‐Aalborg anlagt, <strong>og</strong> få år efter fik Ellidshøj sin station. Det kom bl.a. til at fremme udnyttelsen af de store kridt-‐ grus-‐ <strong>og</strong> tørveforekomster, der findes i Ellidshøjs omegn, <strong>og</strong> i samme periode <strong>og</strong> frem til 2. verdenskrig voksede Ellidshøj <strong>og</strong> fik både håndværkere <strong>og</strong> købmænd. Imidlertid skete der i den følgende tid (fremgangen generelt efter 50.erne) en afvandring <strong>og</strong> lukning af en del af disse virksomheder. Efter stilstandsperioden kom der d<strong>og</strong> atter gang i udstykningerne, <strong>og</strong> nye boligkvarterer skød op både syd <strong>og</strong> nord for den gamle landsby. Ellidshøj blev forandret fra at være en udpræget bondelandsby til en villaby med kun få tilbageværende virksomheder. Befolkningstallet var i 1921 på 753 personer, der havde 19 gårde med 105 tdr. hartkorn <strong>og</strong> 23 huse, der havde 4 tdr. hartkorn samt 2 huse uden jord. I 1787 boede der 180 personer, i 1801 boede der 205 personer, i 1850 boede er 191 personer, i 1890 boede der 400 personer, <strong>og</strong> i 1901 boede der 475 personer. Leif Christensen Redigeret 06-02-2012 11