No. 156 og 212 Adam Levin Sørensen - helec.dk

Adam Levin Sørensen (156 og 212)
Slægtshistorie
Lidt om Ellidshøj
Ellidshøj hed i 1363 Heluershøu; 1406 Ælweshow, og senere
blev det til Elleshøj og sidst til Ellidshøj Sogn. Sognet er
omgives af Annekset Svenstrup, Øster-­‐Hornum og Buderup
Sogne samt Fleskum Herred (Volsted, Ferslev og Dal Sogne),
hvorfra det delvis skilles ved Østeraa.
Spredt i Sognet er påvist mindst 30 gravhøje, deraf har en
gruppe paa 8 høje ligget nordligst, ved Bonderup, men de er
nu ødelagt. Sognets mærkeligste Oldtidsminde er den fredede
Elleshøj, som er et udgravet, jordfrit gravkammer, 3,2 m.
langt, 1,3 m. højt, bygget af 8 bæresten og 1 overligger og
med indgangsåbning paa østlige langside. Kamrets omgivne
jordhøj er kun delvis bevaret. Under Elleshøj er endvidere
fredlagt 3 gravhøje.
Ellidshøj har sit navn efter den stendysse fra omkring 3000
f.Kr., der ligger midt i byen. Den er det synlige bevis på, at
bønder tidligt har bosat sig i området. Landsbyen er blevet
placeret som det ofte er tilfældet på grænsen mellem agerland og eng. Mod vest hæver landskabet sig med Bavnehøj
som højeste punkt 64 m over havet, og mod øst den brede Østerådal.
De højtliggende og bakkede Jorder imod syd (højeste Punkt Tværhøje, 86 m; Kolsbakke; Bonderup Bakker) er sandede og
sandmuldede, blandede med Kalk, og med Kalk og Mergel i Underlaget. Raakildegaard Plantage (anlagt 1888, 81 ha).
Fra gammel tid har den gamle østjyske hovedfærdselsåre (Hovedvej 10) gået gennem byen, og først i slutningen af
1950’erne blev hovedvejen ført i sit nuværende forløb vest om byen, og senere i 1970’erne er motorvejen kommet til.
Kirken ligger ca. 13 km. syd for Ålborg og ca. 15 km. sydøst for Nibe. Den lille romanske kirke er bygget i den store
byggeperiode fra 1150-­‐1175 uden tårn, men med en klokkestabel. I kirkens østgavl hænger den gamle klokke, som er én
af Danmarks ældste.
Ellidshøj og Svenstrup sogne har fra sogneinddelingen i middelalderen altid udgjort ét pastorat, og Ellidshøj var indtil
1992 hovedsognet. Her lå også præstegården indtil 1924, hvor den imidlertid blev nedrevet, og en ny præstebolig blev
opført i Svenstrup. Fra 1997 har Ellidshøj atter fået en præstebolig.
Det er karakteristisk for Ellidshøj, at de fleste af de gamle gårde
ligger på deres oprindelige pladser. Ved udskiftningen i 1793 blev
det ikke nødvendigt at udflytte nogen af gårdene. Derfor er der
således mange oprindelige træk tilbage af den gamle landsby.
I 1869 blev jernbanestrækningen Randers-­‐Aalborg anlagt, og få år
efter fik Ellidshøj sin station. Det kom bl.a. til at fremme udnyttelsen
af de store kridt-­‐ grus-­‐ og tørveforekomster, der findes i Ellidshøjs
omegn, og i samme periode og frem til 2. verdenskrig voksede
Ellidshøj og fik både håndværkere og købmænd.
Imidlertid skete der i den følgende tid (fremgangen generelt efter
50.erne) en afvandring og lukning af en del af disse virksomheder.
Efter stilstandsperioden kom der dog atter gang i udstykningerne,
og nye boligkvarterer skød op både syd og nord for den gamle
landsby.
Ellidshøj blev forandret fra at være en udpræget bondelandsby til en
villaby med kun få tilbageværende virksomheder.
Befolkningstallet var i 1921 på 753 personer, der havde 19 gårde
med 105 tdr. hartkorn og 23 huse, der havde 4 tdr. hartkorn samt 2
huse uden jord. I 1787 boede der 180 personer, i 1801 boede der 205 personer, i 1850 boede er 191 personer, i 1890
boede der 400 personer, og i 1901 boede der 475 personer.
Leif Christensen
Redigeret 06-02-2012
11