AARHUS UNIVERSITET - Institutleder til klinisk medicin

AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd - 2008
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
REFERAT
af møde i Akademisk Råd ved
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
torsdag den 04. december 2008
Til stede:
Fra adm.
Fraværende:
Ann Wenzel, Allan Flyvbjerg, Søren Lejsted Færgeman, Flemming Isidor, Julia
Kornum Hundebøll, Mikkel Saxø Mortensen, Thomas Gryesten Jensen, Jens Peter
Andersen og Søren Mogensen (dekan)
Anders Roed og Birgit Honoré
Michael Hasenkam, Peter Hokland, Torben Sigsgaard og Else Tønnesen (prodekan).
TAP
Observatører: Inger Merete Paulsen.
Fraværende:
Annette Bachmann og Jørgen Andresen
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendtes.
2. Det Nye Universitetshospital (DNU)
Jens Chr. Djurhuus gav et oplæg om Det Nye Universitetshospital.
Formålet med Det Nye Universitetshospital i Århus er en samling af Århus Universitetshospital,
Skejby og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til ét nyt Universitetshospital.
Beslutningen om at samle hospitalerne og bygge nyt blev truffet, fordi der i dag er væsentlige
problemer med de fysiske rammer på hospitalerne i Århus by, og at udvidelsesmuligheder her er
begrænsede. Med en samling af hospitalerne sikres der bedre og mere sammenhængende
patientforløb, et tættere fagligt samarbejde samt en mere sikker og rationel hospitalsdrift.
Samlingen af de to hospitaler betyder et nybyggeri på ca. 250.000 m², der etableres i sammenhæng
til det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Det Nye Universitetshospital skal opdeles i

7 faglige fællesskaber/blokke for at sikre overskueligheden i hospitalet, der bliver Danmarks største
hospital.
Organiseringen af de universitære forsknings- og undervisningsfunktioner er et helt centralt element
i planlægningen af det nye hospital, hvorfor der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har til
opgave at overveje og komme med bud på, hvordan universitetsfunktionerne forskning og
undervisning kan tænkes ind i den fremtidige organisering af Det Nye Universitetshospital.
Arbejdsgruppen anbefalede bl.a., at forsknings- og undervisningsfaciliteterne tager udgangspunkt i
en decentral organisering for at fastholde og udvikle synergien mellem forskning, uddannelse og
klinikken, og at der som fremtidssikring af faciliteterne fokuseres på fleksible rammer. Det anslås,
at de universitære funktioner i Det Nye Universitetshospital vil udgøre 25.000 m². Den forventede
anlægsøkonomi er på ca. 8,85 mia. kr.
Det skal bemærkes, at det som en del af det videre arbejde med dimensioneringen af de universitære
funktioner i det fremtidige byggeri skal afklares, i hvor høj grad der kan ske en statslig
medfinansiering af forsknings- og undervisningsfaciliteterne. I den forbindelse blev nævnt, at der i
Erik Juhl-udvalgets rapport med anbefalinger til fremtidens sygehusstruktur anbefales, at de 7,5
mia. statskroner til Region Midtjylland fordeles med 6,35 mia. kr. til Det Nye Universitetshospital i
Århus og 1,15 mia. kr. til om- og tilbygning af Regionshospitalet Viborg.
I den efterfølgende drøftelse var der særligt fokus på den basale sektors tilknytning til Campus
versus Det Nye Universitetshospital, hvilket har været drøftet også i forbindelse med fakultetets
strategiproces. Det er fakultetets opfattelse, at placeringen på Campus er vigtig for at sikre en
maksimal synergi mellem de biomedicinske institutter og institutterne ved Det Naturvidenskabelige
Fakultet. Institut for Folkesundhed er tilsvarende i nær fysisk kontakt med forskningsmiljøerne
inden for samfundsvidenskaberne og humaniora. Herved sikres at de studerende starter de første år
ved universitetet i fælles kontakt med alle universitetets øvrige studerende.
Endvidere blev bemærket, at deleansættelser (fraktionsansættelser) kan medvirke til at fremme og
støtte den kliniske relevans af forskningsmiljøerne i den basale sektor.
3. Orientering om strategiarbejdet på fakultetet og institutterne
Dekanen orienterede kort om strategiarbejdet på fakultetet og institutterne og oplyste, at
fakultetsstrategien netop er ved at blive opsat i samme layout, som er anvendt til
universitetsstrategien. Strategien vil ikke blive udgivet som en trykt publikation, men vil være
tilgængelig i en elektronisk version via fakultetets hjemmeside. Endvidere er det aftalt, at
institutstrategierne skal være tilgængelige i en elektronisk version via institutternes hjemmeside.
I regi af Ledelsesforum er aftalt, at institutlederne på skift præsenterer eget instituts strategi –
Ledelsesforum er for nuværende nået halvvejs i denne præsentationsrunde.
Jens Christian Djurhuus forelagde Klinisk Instituts strategi. Instituttet har til formål bredt at
facilitere, integrere og optimere klinisk forskning og undervisning ved Aarhus Universitet og Århus
Universitetshospital. Dette er en dynamisk proces, der fordrer betydelig plasticitet og indebærer
løbende sikring af følgende midler:
Tidssvarende faciliteter og fysiske rammer
Tilstrækkelig økonomiske basis
Tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificerede medarbejdere
Uddannelse af forskere og undervisere
Udvikling af internationalt/ekstramuralt samarbejde, ideer og metoder
Udbygning af en inspirerende, sprudlende og nytænkende virksomhedskultur

Hvad angår forskning er det konkrete mål, at den enkelte forskergruppe præsterer højkvalitets
resultater, der publiceres i top tidsskrifter inden for specialet. Hvad angår undervisning er det
konkrete mål at levere en uddannelse, der til enhver tid er på state-of-the-art niveau.
Af konkrete tiltag blev særligt fremhævet følgende:
Klinisk Institut vil aktivt medvirke til en tydelig incitamentsstruktur, der stimulerer Klinisk
Instituts forskere til fortsat at søge ekstern forskningsstøtte og placere dem i universitetsregi
Klinisk Institut vil understøtte bestræbelser på at gøre overhead mere realistisk og få
overhead placeret der, hvor omkostningerne er
Klinisk Institut vil aktivt medvirke i den udvidelse af antallet af ph.d.-forløb, der er udmeldt
nationalt samt fastholde den kvalitet, der har kendetegnet de hidtidige forløb
Klinisk Institut vil aktivt stimulere udviklingen af det parallelle karriereforløb af klinisk
uddannelse og forskning
Klinisk Institut vil arbejde for et større klinisk indhold i kandidatuddannelsen, en større
fleksibilitet i undervisningsansættelserne, et større engagement fra afdelingerne som helhed
og en stadig dybere erkendelse af, at et universitetshospital er en uddannende organisation
på alle planer
Poul Henning Jensen præsenterede strategien for Institut for Medicinsk Biokemi, hvilket kan
opsummeres som følger:
Strategiens delmål
Beskriver karakteren af instituttets forskning – Penetrerende forskning med et translationelt sigte,
fastslår instituttets fokusområder, beskriver instituttets senere tiltag for at styrke fokusområderne og
fastslår kompetenceudvikling og omstillingsparathed som nøgleord.
Forskning - målsætning
Udføre frontlinieforskning på internationalt niveau indenfor instituttets satsningsområder;
receptorforskning, neurodegenerative sygdomme, tidlig fosterudvikling, transgene
dyremodeller og medicinsk proteomanalyse
Introducere og udvikle nye forskningsmetodikker for at fremme instituttet og fakultetets
forskning.
Styrke kvalitetsudviklingen indenfor satsningsområderne ved at fremme interne og eksterne
samarbejder
Styrke den internationale profil ved at fremme strategiske samarbejder
Prioritere forskningsstrategiske og tematiske satsninger
Stimulere udviklingen af attraktive forskningsmiljøer på et internationalt eliteniveau
Prioritere molekylær medicinsk forskning rettet mod molekylær sygdomsforståelse og -
behandling, identifikation af biomarkører og udvikling af sygdomsmodeller
Undervisning - målsætning
udbyde forskningsbaseret medicinsk relevant undervisning i kemi, medicinsk biokemi og
molekylærbiologi af højeste kvalitet til uddannelser ved Aarhus Universitet
fremme den kliniske perspektivering af undervisningen
motivere og aktivere studenterne
udvikle undervisningsformerne og deres indhold
tilbyde en undervisning som bygger på en bred vifte af undervisningsprincipper
skabe et pædagogisk stimulerende læringsmiljø

tilbyde en medicinsk rettet prægraduat forskningsuddannelse for kandidatuddannelser ved
Aarhus Universitet
deltage aktivt i udvikling og afholdelse af kurser ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Forskerskoler
fremme kompetenceudviklingen af Universitetets teknisk administrative personale ved
organisering af kurser og individuel vejledning
intensivere synliggørelsen af instituttets forskning for at fremme forskningspotentialet
blandt studenterne og rekrutteringen af forskerstuderende
Forskertalentudvikling – målsætning
tiltrække og fastholde talentfulde nationale og internationale kandidat- og ph.d. studerende
m.h.p. videre forskeruddannelse
sikre de bedste rammer for de ph.d.-studerendes uddannelse
styrke uddannelsen af post doc’s og støtte karriereudvikling af de bedste forskertalenter
Rådgivning og vidensudveksling - målsætning
stille sin samlede viden og ekspertise til rådighed for offentlige råd og udvalg samt for
organisationer, som arbejder med grundforskning, sundhedsfremme, forebyggelse,
rehabilitering og behandling
øge antallet af eksterne samarbejdsaftaler f.eks. i form af samfinancerede stipendier og
forskningskontrakter samt søge resultaterne nyttiggjort
sikre forskernes pligt og ret til at publicere resultaterne af deres forskning i samarbejde med
virksomheder
fremme den innovative udnyttelse af instituttets forskning ved teknologioverførsel til
virksomheder og støtte ved oprettelse af spin-off-virksomheder
Samspil med sundhedssektoren – målsætning
styrke samarbejdet med Århus Universitetshospital og andre sygehuse
Organisation og infrastruktur- Mål
skabe en organisationsstruktur som fremmer intern og ekstern koordination af undervisning
og forskning på en fleksibel og dynamisk måde
fremme større forskningssatsninger baseret på ekstern finansiering
opfatter instituttets fysiske rammer som en dynamisk ressource, som er underkastet
kontinuerlig vurdering m.h.p. at støtte instituttets mål
fremme en bæredygtig drift
Ledelse, administration og personaleudvikling - Mål
institutledelsen er åben og troværdig
styrke informationsniveauet mellem ledelse og medarbejdere
sikre at beslutninger træffes på basis af faglig rådgivning fra relevante personer
administrationen er professionel og effektiv
kvalificere forskningslederne, bl.a. i personaleledelse
skabe gode rammer for personalets opbygning af kompetencer
fremme at forskere får støtte til at erhverve international erfaring og opbygning af netværk
sikre et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere
I den efterfølgende drøftelse af fakultets- og institutstrategierne var der særligt fokus på følgende
temaer:

prioriteringer – herunder fravalg – i strategiprocesserne
core-faciliteter (nærhed versus fælles funktion)
scenarier for den basale sektors fremtidige organisering (drøftes i regi af Ledelsesforum)
delestillinger/fraktionsansættelser
undervisning – hvordan sættes der fokus ikke bare på gode uddannelser, men også god
undervisning på fakultet.
4. Orientering om økonomi – herunder finanslov 2009, budget 2009 og 3. kvartalsrapport
2008
Dekanen oplyste, at det på baggrund af udviklingen for årets første tre kvartaler forventes, at
fakultetets resultat for 2008 bliver et underskud på 3 mio. kr. Ved årets start forventedes et
underskud på 13,8 mio. kr. Forbedringen af resultatet skyldes primært en fremrykning af fakultetets
STÅ-indtægter som følge af ECTS-label projektet.
Aarhus Universitet har for 2008 budgetteret med et underskud på 100 mio. kr. Det er aftalt, at
Aarhus Universitets budgetterede underskud i 2008 skal afvikles over to år.
Dekanen orienterede kort om globaliseringsaftalen. Det fremgår her, at der er udmøntet 1. mia. kr. i
2009 og 2 mia. kr. i 2010, hvoraf 275 mio. kr. i 2009 og 595 mio. kr. i 2010 tilføres til
universiteternes basismidler efter den kendte fordelingsnøgle 50-40-10 (hvor pengene fordeles i
forhold til størrelsen af henholdsvis uddannelsesbevillingen og de eksterne forskningsbevillinger
samt antallet af ph.d.er på hver af uddannelsesinstitutionerne). Restbeløbet placeres som
konkurrenceudsatte midler i strategiske og politisk bestemte puljer.
Fakultet har til rektoratet fremsendt budget for 2009, hvor såvel hvert institut som fakultetet som
helhed har budgetteret med balance mellem indtægter og omkostninger.
5. Evaluering af universitetsloven i 2009
Dekanen orienterede om, at der i 2009 bliver gennemført en uafhængig evaluering. Udgangspunktet
for evalueringen er, at der med universitetsreformen i 2003 blev skabt en klar og entydig
ledelsesstruktur på universiteterne i form af bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere.
Evalueringen tager udgangspunkt i en folketingsbeslutning fra 2006.
I forlængelse heraf sætter evalueringen fokus på fem hovedtemaer: universitetssammenlægningerne,
medbestemmelse, den frie akademiske debat, forskningsfriheden og universiteternes frihedsgrader.
Videnskabsministeren har udpeget et uafhængigt internationale ekspertpanel, der skal stå for
evalueringen på universitetsområdet næste år.
Der er i Ledelsesforum aftalt, at der iværksættes en erfaringsudveksling om medarbejderindflydelse
på institutterne, som led i fakultets forberedelse til evalueringen.
6. Kort orientering om den administrative forandringsproces
Dekanen gav en kort status på den administrative forandringsproces - herunder at processen
fortsætter uændret desuagtet at Niels Højbjerg fratræder sin stilling som universitetsdirektør for at
tiltræde stilling som stadsdirektør i Århus kommune den 1. december 2008.
Tillige oplystes, at rektoratet har igangsat en kortlægning af administrative ressourcer og
hjælpefunktioner på alle niveauer samt en organisatorisk revurdering i forhold til
forretningsmæssige gevinster ved fusion og forandringsprojekter.
7. Opfølgning på elektronisk sagsbehandlede sager i den forløbne periode.
Dekanen oplyste, at det er væsentligt, at Akademisk Råd løbende giver tilbagemeldinger på den

elektroniske sagsbehandling – herunder giver forbedringsforslag. Dekanen har i den forbindelse
bemærket, at der siden sidste møde i Akademisk Råd har været bemærkninger til specifikke
formuleringer i bedømmelser, hvilket er meget velkomment.
9. Eventuelt
Rektor har bedt om, at dekanen indstille kandidater til at modtage æresdoktorgraden fra Aarhus
Universitet i forbindelse med årsfesten den 11. september 2009. Forslagene skal være Rektor i
hænde senest den 25. februar 2008 og skal være tiltrådt af Akademisk Råd.
Akademisk Råd vil - forud for næste møde i rådet (den 24. februar 2009) - få tilsendt et eller flere
forslag til kandidater.
SØREN MOGENSEN
/
BIRGIT HONORÉ