rapport uden bilag - Sundhedsstyrelsen

3.3.2 Objektiv lægeundersøgelse
En objektiv undersøgelse indeholdende dels en almen somatisk og en neurologisk
undersøgelse, dels en objektiv vurdering af psykisk status, er standard i enhver demensudredning.
Ved den somatiske undersøgelse sikres bl.a. at der ikke er andre fysiske sygdomme,
der kan være årsag til eller forværre de kognitive symptomer. Den neurologiske
undersøgelse sigter på at afdække tilstedeværelsen af neurologiske udfald der er
karakteristiske ved forskellige demenssygdomme. Lægeundersøgelsen omfatter også en
vurdering af de kognitive funktioner og en vurdering af psykisk status, herunder stemningsleje
og adfærd. Der eksisterer ingen formelle undersøgelser af den objektive lægeundersøgelses
værdi i den diagnostiske proces, formentligt fordi det anses for overflødigt
at dokumentere værdien heraf.
3.3.3 Undersøgelse af kognitive funktioner
En formaliseret undersøgelse af patientens kognitive funktioner er essentiel af flere
grunde: 1) selve demensdiagnosen hviler på, at der er ved objektiv undersøgelse er
påvist intellektuel svækkelse, som rækker ud over et enkelt kognitivt domæne, 2) den
kognitive profil er af afgørende betydning for diagnosticering af de neurodegenerative
sygdomme (Alzheimers sygdom, Lewy body demens og frontotemporal demens), og 3)
i takt med at stadig flere patienter kommer til udredning meget tidligt i et sygdomsforløb,
er de kognitive svigt ofte så lette, at de kun kan påvises ved testning og ikke i
almindelig samtale.
Undersøgelse af kognitive funktioner kan foretages af læger, sygeplejersker eller ergoterapeuter
med en kort global screeningstest eller et mindre standardiseret testbatteri,
eller der kan foretages en neuropsykologisk undersøgelse ved en specialuddannet neuropsykolog
eller en ældrepsykolog med særligt kendskab til demensområdet.
3.3.3.1 Global kognitiv funktion
The Mini-Mental Status Examination (MMSE) anvendes over hele verden som screeningsinstrument
ved demensudredning. Testen, som består af 11 korte spørgsmål/
opgaver, er oprindelig udviklet til vurdering af kognitiv funktion hos indlagte ældrepsykiatriske
patienter, men har vist sig anvendelig i demensdiagnostikken, og er mere
velegnet som instrument til opfølgning af patienter. Der findes kun fem studier af
MMSEs værdi som diagnostisk redskab (5). Disse viser en sensitivitet i forhold til.
demente/raske på 86 % og en specificitet på 85 % ved cut-off på 23-24 point. Flere
studier har vist, at MMSE har en meget ringe sensitivitet overfor MCI, let demens,
frontotemporal demens og subkortiko-frontale demensformer, og der er ligeledes dokumentation
for, at der ved tolkning af MMSE-scoren skal tages højde for personens
alder, uddannelses- og begavelsesniveau samt kulturelle forhold. En nylig dansk validering
viser at cut-off snarere bør ligge på 26 point (sensitivitet: 88 %, specificitet: 96
%), samt at der er så stor spredning i scores blandt demente, at MMSE har en begrænset
anvendelse til at vurdere demens sværhedsgrad (36). MMSE’s sensitivitet kan øges
ved at suppleres med en klinisk scoring af demenssymptomer eller med andre kognitive
prøver (37).
3.3.3.2 Neuropsykologisk undersøgelse
Ved en neuropsykologisk undersøgelse foretages en grundig vurdering af forskellige
kognitive funktioner, ofte kaldet domæner. Vurderingen er typisk baseret på et sæt af
tests, der hver især er konstrueret, så de så vidt muligt kun måler funktionen inden for
et enkelt domæne. Testene vælges med udgangspunkt i den konkrete problemstilling
og sværhedsgraden tilpasses den enkelte patient. Ved tolkning af testpræstationerne
tages højde for alder, uddannelsesmæssig baggrund og primær begavelse. Undersøgelsen
51 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering