Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Kommuneplan 2009 

Del 1 

Mål og retningslinjer

Del 1 


Kommuneplanen består i øvrigt af: 

• Del 2. Bybeskrivelse og rammer 

• Miljøvurdering af 


Bornholms Regionskommune januar 2011

Titel: Kommuneplan 2009, del 1 

Udgiver: 

Bornholms Regionskommune 

Dato: Januar 2011 

Henvendelse om planen Plan, Skovløkken 4 

3770 Allinge, tlf. 5692 0000 

Mail: 

teknikogmiljø@brk.dk 

Sagsbehandler 

Bjarne Dreier Christensen, Jette Nykjær Iversen 

Journalnummer: 

01.01.02P15-0019 

Tekst: 

Teknik & Miljø 

Kortgrundlag: 

Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune 

Opsætning / produktion: Hakon Holm Grafisk, 3700 Rønne 

Antal: 

1000 stk 

2

Forord 

Hermed foreligger Kommuneplan 2009 der er vedtaget 

af kommunalbestyrelsen den 18. januar 2011. 

Gennem kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen 

de fysiske rammer for den ønskede udvikling på 

øen. 

Kommuneplanen indeholder kommunalbestyrelsens 

overordnede politiske mål for en del af udviklingen på 

Bornholm, og retningslinjer og rammer for hvorledes 

disse mål opnås ved regionskommunens administration, 

drift og detailplanlægning. 

Herudover indeholder planen en redegørelse for den 

hidtidige og fremtidige udvikling for de emner planen 

omhandler. I planen behandles f.eks. emner som: offentlig 

service, boliger, byggeri, erhverv, trafik, rekreation 

og friluftsliv, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse og 

forsyning. 

Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem statens og 

regionskommunens overordnede planer, herunder den 

regionale udviklingsplan og de andre planer regionskommunen 

har for enkelte emner og geografiske områder. 

Udfordringer 

Som beskrevet i den Regionale udviklingsplan, står det 

bornholmske samfund over for en række udfordringer, 

som kræver samarbejde, f.eks. at: 

• forhindre dalende befolkningstal 

• sikre varieret alderssammensætning 

• sikre kvalificeret arbejdsstyrke 

• sikre uddannelse 

• sikre beskæftigelse og arbejdspladser 

• nedbringe antallet af ledige 

• skabe indtjening og lønsomhed i erhvervet 

• skabe gode fysiske rammer 

• skabe hensigtsmæssig infrastruktur 

• beskytte natur, kultur og miljø 

• sikre mulighed for sund livsstil 

Kommuneplanen kan ikke løse alle disse udfordringer, 

men den kan medvirke til det gennem afvejninger af 

forskellige interesser og ved fastlæggelse af retningslinjer 

og rammer, der kan sikre nye udviklingsmuligheder. 

Bornholm rummer mange muligheder for at danne 

rammen om et godt liv, f.eks. smuk og særegen natur, 

korte afstande, tryghed, gode og varierede boliger, byggegrunde 

mm til rimelige priser og varieret erhvervsstruktur 

og handelsliv mm. 

Der skal derfor satses på at udnytte og forbedre øens 

styrker og kvaliteter for at fastholde øens som et attraktivt 

sted at bo og for at styrke øens erhvervsliv. 

Private og offentlige udviklingsprojekter og den politiske 

satsning på vedvarende energikilder, ser ud til at 

kunne sætte Bornholm på landkortet som et attraktivt 

energilaboratorium til gavn for befolkning og erhverv 

på og uden for øen. 

Planlægning og offentlig debat 

At planlægge er også at afveje interesser mod hinanden, 

og herefter at beslutte hvilke interesser der skal nyde 

fremme inden for et givet område. Der er således mange 

hensyn at tage, når det skal besluttes om et område 

skal anvendes til erhverv, boliger, natur, kultur - eller 

noget helt femte, for ethvert valg kan indebærer et fravalg 

af andre muligheder. 

For at opnå den bedst mulige planmæssige afvejninger 

har et planforslag været i offentlig høring i 3 måneder. 

Der er modtaget 120 bidrag til forslaget, der er behandlet 

af Kommunalbestyrelsen. 

Kommunalbestyrelsen takker hermed for de gode ideer 

og konstruktive forslag, hvoraf mange nu indgår i 

planen og/eller medtages i regionskommunens øvrige 

planlægning og drift. 

Winni Grosbøll 

borgmester 

Bornholms Kommunalbestyrelse 

3

Indhold 

Forord 3 

Visioner for Bornholm 6 

Befolkning 

1.1 Befolkning og bosætning 8 

1.2 Beskæftigelse 12 

Hovedstruktur 

2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling 14 

2.2 Centerstruktur og byudvikling 16 

2.3 Landdistriktspolitik 27 

Offentlig service 

3.1 Børnepasning 29 

3.2 Børn og unge med særlige behov 32 

3.3 Skoler 34 

3.4 Uddannelse 38 

3.5 Handicappede 41 

3.6 Ældre 43 

3.7 Sundhed og forebyggelse 46 

3.8 Kultur 48 

3.9 Idræt og fritid 51 

Boliger og byggeri 

4.1 Boliger 54 

4.2 Byggeri og anlæg 58 

4.3 Kommunale bygninger 61 

4.4 Landzoneadministration 63 

Infra struktur 

5.1 Veje 66 

5.2 Havne 69 

5.3 Kollektiv trafik 72 

Erhverv 

6.0 Erhverv 73 

6.1 Turisme 76 

6.2 Detailhandel 80 

6.3 Landbrug 87 

6.4 Skovbrug 91 

6.5 Råstofindvinding 93 

Rekreation og fritid 

7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem 97 

7.2 Sommerhuse og fritidshuse 100 

7.3 Campingpladser 102 

7.4 Kultur- og fritidsanlæg 104 

7.5 Rekreative områder og friluftsliv 105 

Natur og Kulturmiljø 

8.1 Naturbeskyttelse 108 

8.2 Lavbundsområder 112 

8.3 Kystnærhedszone 115 

8.4 Geologiske interesser 117 

8.5 Kulturmiljøer og kulturlevn 120 

Miljø 

9.1 Grundvandsbeskyttelse 126 

9.2 Vandløb, søer og kystvande 131 

9.3 Klima 133 

9.4 Miljøtekniske- og støjende anlæg 134 

9.5 Særlige virksomheder 138 

9.6 Affaldsbehandling 140 

9.7 Vindmøller 144 

9.8 Maste og antenneanlæg 146 

Forsyning 

10.1 Energiforsyning 147 

10.2 Vandforsyning 151 

10.3 Spildevand 155 

10.4 Varmeforsyning 157 

Planoversigt 

Følgende planer og tillæg erstattes 

af Kommuneplan 2009 160 

Bybeskrivelse og rammer: Se Kommuneplan del 2 

Miljøvurdering: Se Miljøvurdering af 


5

Visioner for Bornholms udvikling 

Visioner 

I Den Regionale Udviklingsplan beskrives den udvikling, 

kommunalbestyrelsen ønsker for Bornholm, 

når det gælder øens byer og landdistrikter, erhverv og 

beskæftigelse, natur og miljø, uddannelse, kultur og 

andre vigtige områder, hvor vi ønsker at gøre en særlig 

indsats. 

I planen er der fokuseret på de særlig vigtige områder 

for udviklingen af Bornholm i de kommende 5-15 år. 

I planen beskrives visioner for 8 temaer: 

Trafikken til og fra Bornholm – som skal være på niveau 

med efterspørgslen; og der skal sikres en tilstrækkelig 

kapacitet, frekvens og kvalitet til en rimelig pris. 

Vækst, arbejde og uddannelse – hvor det bornholmske 

samfund skal kunne uddanne, tiltrække og fastholde 

den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de 

bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget 

for vækst. 

Bosætning – hvor Bornholm skal være kendetegnet 

som en attraktiv bosætningskommune med et varieret 

udbud af boligformer af høj arkitektonisk og håndværksmæssig 

standard, der er udviklet i harmoni med 

den unikke bornholmske natur og det særprægede 

landskab. 

Natur, landskab og miljø – hvor Bornholm skal være 

kendetegnet ved unikke og mangfoldige landskaber, 

naturområder og kulturmiljøer, der fungerer som et attraktivt 

grundlag for udvikling af bosætning, friluftsliv 

og erhverv. Bornholm skal være selvforsynende med 

vedvarende energi. 

Frilufts- og idrætsaktiviteter – hvor den bornholmske 

natur skal være en unik ramme om et attraktivt frilufts- 

og idrætsliv, der medvirker til trivsel, sundhed og 

livskvalitet. 

Kultur – hvor det bornholmske kunst- og kulturliv er 

en integreret og aktiv del af udviklingen af samfundet 

med vægt på kvalitet og kreativitet. 

Offentlige service - som skal være kendetegnet ved en 

høj grad af brugerinddragelse og hvor mødet mellem 

borger og medarbejder fortsat skal være præget af respekt 

og faglig professionalisme. Og hvor borgere og erhvervsliv 

skal have adgang til mest mulig selvbetjening 

på internettet døgnet rundt. 

Sundhed - hvor der skal tilbydes attraktive rammer for 

et langt og sundt liv. 

Redegørelse 

Bornholm er et helt og sammenhængende samfund, 

der fungerer som base for befolkning og erhverv og som 

gennem et internationalt netværk tilføres nye impulser 

og eksporterer både viden og varer. Bornholm er som 

skabt til at kunne danne rammerne om „det gode liv“. 

Bornholm er noget ganske særligt. Inden for en meget 

overskuelig afstand rummer den en unike natur: med 

hvide, flade sandstrande, stejle klipper store skovområder 

mm. Øen har byer med et varieret handelsliv og 

public service radio- og tv-station, biografer, teater, biblioteker, 

idrætsanlæg, museer, offentlig bustransport, 

færgehavne og lufthavn. 

Herudover findes grundskoler, ungdomsuddannelser, 

hospital, politi, ambulance og beredskab og et rigt foreningsliv, 

der er båret af frivillige ildsjæle. 

Bornholm har de sidste år haft faldende befolkningstal 

og samtidig sker der en skævvridning af befolkningens 

alderssammensætning set i forhold til det øvrige land. 

Befolkningsudviklingen præges af, at der bliver flere ældre, 

mens antallet af yngre erhvervsaktive falder. 

Arbejdsløsheden er høj. Et traditionelt erhverv som fiskeriet 

har de senere år mistet terræn, og udviklingen 

sker nu i højere grad inden for andre områder, ikke 

mindst i tilknytning til turisme og fødevareerhverv. 

Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede 

i 2004 en „SWOT-analyse“ for Bornholm, som afdækker 

øens styrker og svagheder samt muligheder og trusler. 

Analysen peger på at Bornholm, trods problemerne, 

også har gode muligheder for en positiv udvikling; for 

eksempel i tendensen til at søge det nære og det trygge, 

i stigende prisforskelle mellem boliger i hovedstadsområdet 

og på Bornholm samt i muligheden for at udvikle 

erhverv baseret på oplevelses- og livsstilsmarkederne. 

Bornholm bør derfor satse på at udnytte og forbedre 

øens særlige styrkeposition som et attraktivt og unikt 

sted at bo, og de bornholmske herlighedsværdier skal 

6

gøres til udgangspunkt for bosætning og for erhvervsudvikling. 

Bornholms største svagheder er tilgængelighed, det lave 

uddannelsesniveau og en overvægt af brancher med 

faldende beskæftigelse. Befolkningsnedgangen hænger 

sammen med den erhvervsmæssige udvikling, der 

igen skyldes de globale konkurrencebetingelser, som det 

bornholmske erhvervsliv nødvendigvis skal tilpasse sig. 

Herved er der forsvundet en del virksomheder og arbejdspladser, 

f.eks. inden for følgeindustrier til fiskeriet. 

Hvis Bornholm skal tiltrække og udvikle nye virksomheder, 

kan det kun ske ved at udnytte de bornholmske 

styrkepositioner på en ny måde. Bornholms væsentligste 

styrker er den unikke og særlige natur, en ø-status 

med stærk lokal identitet, et sikkert og trygt miljø samt 

specialiserede, internationalt orienterede og konkurrencedygtige 

virksomheder. 

Kommuneplan 

I Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens visioner - 

fra den regionale udviklingsplan - udmøntet i konkrete 

målsætninger med tilhørende retningslinjer og rammer 

for de emner der behandles i planen. 

Kommunalbestyrelsens nye visioner 

og strategiske mål for 2010-13 

Efter vedtagelse af Regional Udviklingsplan 2008 og 

Kommuneplanstrategi 2008 har den ny kommunalbestyrelse 

revideret de visioner for Bornholm, der ligger til 

grund for disse planer, og således også for denne kommuneplan. 

Visionerne, som vil blive lagt til grund for den kommende 

planlægning er nu følgende: 

Vision: Et godt og aktivt liv for alle 

Bornholm er øen, hvor der er mulighed for et godt, 

sundt og aktivt liv for alle. 

Der er reel borger- og brugerinddragelse i udviklin gen 

af det gode, sunde og aktive liv på øen. 

Strategiske mål 

• Udvikling af bymiljøer med blandede boligog serviceområder 

• Fortsat fokus på, at der er klare og kendte mål for 

den offentlige service 

• Implementering og udvikling af den helhedsorienterede 

og tværfaglige sagsbehandling 

• Styrke forebyggelsesindsatsen på alle områder 

• Fokus på borger- og brugerinddragelse 

• Udvikling af øens havne til nye formål 

Vision: Bornholm som vidensamfund 

Bornholm er øen, hvor der er livslang læring for alle. 

Øen er laboratorium for innovation og har et stærkt uddannelsesmiljø 

som grundlag for den samfunds mæssige 

udvikling og et erhvervsliv i vækst. 


• Styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutio ner, 

regionskommunen og erhvervslivet, herunder skabe 

gode rammebetin gelser for et stærkt vidensamfund 

• Etablering af fysisk uddannelsescenter, der kan rumme 

fra ungdomsuddannelser over mellem lange og videregående 

uddannelser til efterud dannelser og voksenuddannelse. 

Vision: Grøn bæredygtig ø 

Bornholm er en grøn ø, der baserer sig på alternativ 

energi. Vi eksporterer alternativ energi og viden derom. 

Den „grønne“ bevidsthed er allestedsnærværende i det 

bornholmske samfund, både politisk, erhvervs mæssigt 

og hos den enkelte borger. 


• Der skabes arbejdspladser og økonomisk vækst i 

kraft af alternativ teknologi 

• Udvikling af trafikale former både - private og kollektive 

- der er baseret på alternativ energi 

• Udvikling af miljørigtig byggeri samt opgrade ring 

af eksisterende kommunale bygninger til høje miljøkrav 

• I regionskommunens møde med borgerne frem mes 

bornholmernes ejerskab til visionen om grøn bæredygtig 

ø 

Vision: Økonomisk bæredygtig ø 

Bornholm er øen med befolkningsfremgang og et erhvervsliv 

i stadig vækst. 

Vi har en god økonomi i regionskommunen med stigende 

indtægter. 


• Udvikling af rammebetingelser for vækst 

• Fokus på at understøtte uddannelse som erhverv 

samt kunstnermiljøer og alternativ teknologi som 

grundlag for erhvervsudvikling 

• Rammebetingelserne for pendlere, herunder til trækning 

af flere pendlere, gøres mere attraktive 

7

1.1 Befolkning og bosætning 

Visioner og mål 

En af Bornholms største udfordringer i disse år er at 

modvirke den igangværende affolkning af øen. Affolkningen 

betyder blandt andet, at alderssammensætningen 

bliver stadig mere skæv, og som følge heraf vil den 

nuværende arbejdsløshed om få år blive afløst af en stigende 

efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. 

I kommunalbestyrelsens vision for bosætning hedder 

det, at Bornholm skal være kendt som et attraktivt sted 

at bo med et varieret udbud af boligformer af høj arkitektonisk 

og håndværksmæssig standard – udviklet 

i harmoni med den unikke bornholmske natur og det 

særprægede landskab. 

Visionen søger kommunalbestyrelsen at opfylde gennem 

realisering af følgende mål for bosætningen på 

Bornholm: 

• Bornholmske byer skal fungere som helårsområder, 

med levende bycentre og attraktive boligområder, 

ved at udvikle og kvalitetsløfte byer og byområder 

gennem kvalitetsbyggeri. 

• De bæredygtige og attraktive byområder på Bornholm 

skal fastholdes og udbygges, ved at udvikle klare 

profiler for den fremtidige udvikling og ved at markedsføre 

byerne som attraktive bosætningsområder. 

• De værdifulde kulturmiljøer skal bevares, og der skal 

ske kvalitativ omdannelse af de erhvervs- og havneområder, 

der ikke længere benyttes efter deres oprindelige 

formål. 

• Øen skal tilføres nye boligformer og ny arkitektur 

gennem arkitekturpolitik og bevaringsplanlægning. 

• Nye bosætningsområder koordineres med en strategi 

for den offentlige service samt med fritids-, kulturog 

erhvervsudviklingen. 

• Der skal sikres liv i småbyerne og på landet via projekter 

i landdistrikterne. 

• Der skal etableres mulighed for at erhverve fritidsboliger 

eller bolig nr. to i landdistrikterne og i særlige 

byområder. 

• Flere boliger til unge og ældre i de største byer. 

• Flere ressourcestærke borgere skal bosætte sig på 

Bornholm. 

Strategier 

Kommunalbestyrelsens langsigtede strategi er: 

• at gøre Bornholm til et attraktivt bosætningssted med 

et mangfoldigt boligog serviceudbud, herunder brug 

af alternative boligformer og lavenergibyggeri 

• at arbejde for, at der bliver etableret flere uddannelsestilbud 

på øen 

• at iværksætte målrettede tilflytningskampagner og 

tilbyde udadvendt tilflytterservice 

• at styrke erhvervsfremmeindsatsen i samspil med erhvervslivet 

Strategien skal ses i sammenhæng med Bornholms 

Vækstforums markedsførings- og brandingarbejde og 

realiseres i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen 

og vækstforummet. 

Strategien kan således ikke ses løsrevet som en selvstændig 

strategi, men hænger nøje sammen med både kommunalbestyrelsens 

kvalitetsmål og de mange politiske 

visioner og mål, som er formuleret for de enkelte emneområder, 

jf. de senere afsnit i denne plan. 

Redegørelse 

Befolkning 

Inden for de seneste ti år er indbyggertallet på Bornholm 

faldet med ca. 1.850 personer til 42.563 personer 

pr. 1. januar 2009. Det svarer til en tilbagegang på 

4,2 pct. Denne udvikling adskiller sig markant fra udviklingen 

i den øvrige del af Danmark som helhed hvor 

indbyggertallet steg med 3,5 pct. 

112 

108 

104 

100 

96 

Befolkningsudviklingen, Bornholm og 

øvrige Danmark, 1971-2009 (indeks: 1971 = 100) 

I diagrammet er vist en indekskurve over befolkningsudviklingen 

på Bornholm og i resten af landet siden 

1971. Kurven viser, at Bornholm havde et stabilt indbyggertal 

frem til midten af 1980’erne. 

92 

Bornholm 

Øvrige Danmark 

88 

1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 

Figur 1.1.1 

8

Netop på det tidspunkt begyndte problemerne i fiskerierhvervene 

med stadig strammere kvoter i Østersøen. 

I samme periode har befolkningens aldersfordeling ændret 

sig markant, og sammenlignet med aldersfordelingen 

i hele landet er den i forvejen skæve alderssammensætning 

på Bornholm blevet endnu mere skæv. 

Mest markant er tilbagegangen af 20-40-årige på Bornholm. 

Den 1. januar 2009 var der således flere 85-årige 

på Bornholm end 25-årige, og de 63-årige udgjorde den 

største årgang. Tilbagegangen af yngre voksne har også 

medført en tilbagegang i antallet af børn under 10 år. 

Se også diagrammerne nedenfor, hvor Bornholms befolkning 

er sammenlignet med hele landets befolkning 

i henholdsvis 1999 og 2009. 

Fraværet af de 20-40-årige har ikke kun betydning for 

børnetallet, men også for iværksætterinitiativer og produktudvikling 

i erhvervslivet. 

I 1999 var 46 pct. af Bornholms befolkning under fyrre 

år. I 2009 var det kun 39 pct. De tilsvarende tal for hele 

landet var henholdsvis 53 pct. og 50 pct. 

Alder 

Befolkningen 1. januar 1999 

Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til 

bornholmsk størrelsesforhold 

Alder 

Befolkningen 1. januar 2009 

Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til 

bornholmsk størrelsesforhold 

95 år 

90 år 

85 år 

80 år 

75 år 

70 år 

65 år 

60 år 

55 år 

50 år 

45 år 

40 år 

35 år 

30 år 

25 år 

20 år 

15 år 

10 år 

95 år 

90 år 

85 år 

80 år 

75 år 

70 år 

65 år 

60 år 

55 år 

50 år 

45 år 

40 år 

35 år 

30 år 

25 år 

20 år 

15 år 

10 år 

5 år 

Antal personer 

0 år 

0 200 400 600 800 

5 år 


0 år 

0 200 400 600 800 

Figur 1.1.2 

Bosætning og bymønster 

Rønne er Bornholms absolut største by med ca. 14.000 

indbyggere. Herefter følger Nexø med ca. 3.700 indbyggere. 

Lidt mere end halvdelen af øens indbyggere 

bor i de fem største byer tilsammen. Ca. tre fjerdedele af 

Bornholms befolkning bor i de i alt 28 bysamfund, og 

heraf bor mere end 80 pct. i byerne langs kysten. 

Efter en væsentlig afvandring fra land til by i 1970’erne 

og 80’erne skete der ikke nogen nævneværdig forskydning 

mellem by og land i halvfemserne. I de seneste ti år 

har især de mindre bysamfund øget deres relative andel 

af befolkningen på bekostning af bosætningen i landdistrikterne. 

Til sammenligning boede kun 13,4 pct. af befolkningen 

i hele landet i landdistrikterne. Tilbagegangen i 

landdistrikternes befolkningstal har i årene 2006-09 

dog nøje svaret til tilbagegangen på landsplan, nemlig 

3 pct. 

1989 1999 2009 

Rønne 31,4 % 32,4 % 33,0 % 

4 tidl. kommunecentre 21,0 % 21,5 % 22,0 % 

Øvrige bysamfund 19,5 % 18,9 % 20,4 % 

Landdistrikter 28,1 % 27,3 % 24,7 % 

Bornholms befolkning 45.991 44.426 42.563 

Figur 1.1.3 Den relative andel af Bornholms befolkning 

9

Byernes befolkningsudvikling 

Den forventede befolkningsudvikling fordelt på byområder 

fremgår af nedenstående tabel. 

Område 

Historik Prognose 

2004 2009 2014 2020 

Kommunalt center 

Rønne By 14.087 14.145 13.866 13.583 

Større erhvervs-, handels-, og servicebyer 

Allinge-Sandvig 1.729 1.654 1.632 1.629 

Nexø 3.824 3.767 3.717 3.685 

Aakirkeby 2.108 2.031 1.949 1.910 

Mindre handels-, og servicebyer 

Gudhjem-Melsted 753 763 700 653 

Hasle 1.799 1.759 1.729 1.716 

Klemensker 660 621 608 601 

Nyker 724 730 730 730 

Pedersker 262 247 237 250 

Snogebæk 792 734 698 662 

Svaneke 1.133 1.126 1.066 992 

Tejn 994 957 916 883 

Vestermarie 265 266 277 308 

Østerlars 288 269 267 283 

Østermarie 499 474 454 464 

Boligbyer 

Arnager 154 151 151 151 

Balka 163 150 146 130 

Bølshavn 30 25 24 24 

Listed 227 230 224 223 

Lobbæk 343 324 347 371 

Melsted* 

Knudsker-Møllev. 228 215 217 220 

Nylars 221 208 195 196 

Olsker 67 65 70 71 

Rutsker 73 64 62 62 

Rø 207 186 181 171 

Sandvig* 

Sorthat-Muleby 550 524 534 530 

Vang 75 92 94 89 

Årsballe 82 86 92 97 

Aarsdale 487 474 449 414 

Byer i alt 32.824 32.336 31.633 31.096 

Land 10.849 10.227 10.159 9.839 

Hele Bornholm 43.673 42.563 41.792 40.935 

Figur 1.1.4 Befolkningsprognose 2009-2020. Kilde: Jeppe 

*) Disse byer har ikke selvstændige tal i prognose 

10

Figur 1.1.5 Befolkning 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bosatte pr. marts 2010 

11

1.2 Beskæftigelse 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsens mål for beskæftigelse er: 

• At virksomhederne har adgang til veluddannet arbejdskraft, 

blandt andet ved at flere vælger at tage en 

uddannelse på øen. 

• At arbejdsstyrken øges og opkvalificeres i forhold til 

erhvervslivets behov. 

• At flere virksomheder bliver rustet til at blive større, 

og at flere vil opsøge udenøs markeder. 

• At nye iværksættervirksomheder etableres, og at der 

skabes nye arbejdspladser. 

Der henvises herudover til målsætninger i Beskæftigelsesplanen. 

Redegørelse 

Kommunalbestyrelsens vision for - vækst arbejde og 

uddannelse - er at det bornholmske samfund skal kunne 

uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, 

som efterspørges af de bornholmske virksomheder, 

og som sikrer grundlaget for vækst. Se også 

afsnit om uddannelse. 

Arbejdsløsheden har de seneste 10 år været markant højere 

på Bornholm end i det øvrige land. Mens an tallet 

af beskæftigede i det øvrige land er vokset med ca. 6 

%, er antallet af beskæftigede faldet med ca. 2 % på 

Bornholm. Generelt er arbejdsstyrken i de samme år 

faldet ca. 8 % på Bornholm. Denne udvik ling skyldes 

dels fraflytning og dels tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Erhvervsstrukturen er væsentlig, når Bornholms fremtidige 

udviklingsmuligheder skal bedømmes. Bornholms 

erhvervsstruktur har traditionelt være domineret 

af fiskeri og landbrug samt disse erhvervs følgeindustrier. 

Der har været langt flere beskæfti gede på Bornholm 

inden for landbrug og fiskeri (samt råstofudvinding) 

sammenlignet med det øvrige land. Det betyder, 

at når strukturtilpasningerne fort sætter inden for landbrug 

og fiskeri, vil det rammer ekstra hårdt på Bornholm 

i form af tabte arbejds pladser. I de seneste 10 år 

er antallet af beskæftigede inden for disse erhverv faldet 

med ca. 39 %. 

Ledighedsniveauet ligger generelt på ca. det dobbelte af 

niveauet på landsplan. Dertil kommer et sæsonud sving 

i ledigheden af en ikke uvæsentlig størrelse. 

12 

Ledighedspct. 2006-2009 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Januar 

Februar 

2006 2007 2008 2009 

Hele landet 

Bornholm 

Figur 1.2.1 

12

Det bornholmske arbejdsmarked er sæsonpræget, da 

der traditionelt er god beskæftigelse i turismebran chen. 

Således betyder sæsonudsvinget i turismebran chen, at 

der er 3 gange så mange beskæftigede her i den korte 

højsæson. Der er en forskel på over 500 beskæftigede 

mellem høj- og lavsæson i erhvervet. Udviklingen i ledigheden 

i perioden 2006-2009 illu strerer konsekvenserne 

af de markant anderledes rammevilkår på dette 

område der gør sig gældende på Bornholm i forhold til 

resten af landet. 

Det erhvervsbetingede sæsonudsving i beskæftigel sen 

vil være en årlig tilbagevendende foreteelse, men det 

vil være af afgørende betydning, at det tilrette lægges i 

kombination med, at opkvalificering af de beskæftigede 

finder sted i løbet af lavsæsonen. 

Den største udfordring for beskæftigelsen på det bornholmske 

arbejdsmarked er at sikre et tilstrække ligt udbud 

af kvalificeret arbejdskraft i forhold til den stigende 

efterspørgsel, der vil gøre sig gældende alle rede i den 

nærmeste fremtid. Dette gør at det i sig selv er afgørende 

nødvendigt, at det generelle ud dannelsesniveau hos 

arbejdsstyrken bliver hævet. 

Ungdomsledigheden er stigende, især for mænd. Ungdomsårgangene 

på Bornholm bliver stadig min dre. 

Derfor vil det være af helt nødvendig og afgø rende betydning 

for den fremtidige beskæftigelsessi tuation, at 

målsætningen om at 95 % af en ungdoms årgang gennemfører 

en ungdomsuddannelse i 2015 bliver realiseret. 

Dette vil dog i sig selv formentlig ikke være nok til, 

at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft 

i forhold til den fremtidige efterspørgsel på kvalificeret 

arbejdskraft med en lang række nødvendige specielle 

kompetencer. 

13

2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling 

Redegørelse 

Kommuneplanen 

Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens 

geografiske område og angives i tekst – i form 

af målsætninger og retningslinjer – og på kortbilag. 

Den er en samlet beskrivelse af udvik lingsmål og arealanvendelse 

for boligog erhvervsområder, rekreative 

områder, trafikbetjening samt serviceforsyning af såvel 

offentlig som privat art. 

Kommuneplanens rammedel er afgørende for kommunalbestyrelsens 

lokalplankompetence og fastlægges 

hvor der forventes lokalplanlægning eller hvor der i øvrigt 

er behov for et administrationsgrundlag. Kommunalbestyrelsen 

kan nedlægge forbud mod anvendelse i 

strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. 

Rammedelen må ikke være i strid med kommuneplanens 

hovedstruktur. 

Zoneinddeling 

Hele landet er i henhold til planloven opdelt i tre zoner: 

byzone, sommerhusområder og landzone. 

Byzone er områder, som i en bygningsvedtægt eller en 

byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse, og 

områder, der i lokalplan er overført til byzone. 

Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt 

eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, 

og områder, der i lokalplan er overført 

til sommerhusområde 

Landzone er alle de øvrige områder, der ikke er udlagt 

til byzone eller sommerhusområde. 

Planlovens hensigt med landzonen er at modvirke 

byspredning ved spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg 

i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling 

sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem 

kommune- og lokalplanlægningen. 

Zoneinddelingen gør det dermed muligt at skabe en 

klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved 

blandt andet naturog kulturhistoriske værdier bevares, 

og miljøkonflikter undgås. 

I kommuneplanen er der i landzonen endvidere udlagt: 

Afgrænsede byområder der er betegnelsen for små bysamfund 

i landzone og samlede bebyggelser i landzone i 

tilknytning til byzone. 

Afgrænsede byområder er afgrænset i kommuneplanen 

og er ikke lokalplanlagte. Områderne kan ved lokalplanlægning 

overføres til byzone. Hovedparten af 

områderne er oprindeligt medtaget i Regionplan 1997 

med henblik på overdragelse af landzonekompetencen 

til kommunerne. Afgrænsningens væsentligste funktion 

i denne kommuneplan er at fastholde områderne til 

helårsbeboelse. 

Den endelige afgrænsning af byzoneområderne fastlægges 

i forbindelse med lokalplanlægningen, så der skabes 

en naturlig afgrænsning mellem land og by. 

Interesseområde for byudvikling og ferieformål, der 

er områder udlagt til fremtidig byudvikling i kommuneplanen, 

med fastlagte rammer for lokalplanlægningen. 

Sommerhusaftaleområder, der er samlede sommerhusbebyggelser 

i landzone etableret på grundlag af en 

tilladelse efter by- og landzoneloven, efter den tidligere 

bygge- og byplanlovgivning eller efter fredningsdeklarationer. 

Landsplandirektiv for sommerhusområder, der er 

områder, som staten i 2004 gav særlig tilladelse til at 

udlægge. Områderne er landzone, indtil de ved lokalplan 

overføres til sommerhusområde. 

Kommuneplan betegnelser 

I denne kommuneplan er byzone og afgrænset byområde 

betegnet som byer eller byområder, sommerhusområder 

og sommerhusaftaleområder og landsplandirektiv 

for sommerhusområder som sommerhusområder og 

resten af øen som det åbne land. 

Byer er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken bymæssig 

hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for. 

Sommerhusområder er opdelt i kommuneplanrammer 

efter hvilken ferie- og fritidsmæssig hovedanvendelse, 

der kan lokalplanlægges for. 

Det åbne land er opdelt i særligt landbrugsområde og 

særligt naturområde samt en række andre beskyttelsesområder 

eller konkrete udlæg med tilknyttede retningslinjer. 

Byggeri i landzone er primært forbeholdt 

nødvendige bygninger i tilknytning til landbrugs- og 

skovbrugsdrift samt fiskeri. 

14

Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm 

Byzone 

Sommerhusområde 

Afgrænset byområde 

Sommerhusaftaleområde 

Interesseområde for byudvikling og ferieanlæg 

15

2.2 Centerstruktur og byudvikling 

Målsætning 

Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og 

rejse til – udviklet i harmoni med de smukke bymiljøer 

og landskaber. 

Centerstrukturen skal understøtte byernes stærke sider. 

Rønne skal videreudvikles som kommunecenter, således 

at det er et attraktivt sted at slå sig ned for nye virksomheder 

og institutioner, der kan skabe vækst og være 

med til at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som 

også efterspørges af andre virksomheder. 

Kommunalbestyrelsen vil sætte fokus på byernes roller 

og bykvalitet med henblik på at udarbejde strategier for 

udvikling af de enkelte byer. Kommunalbestyrelsen vil 

styrke de bevaringsværdige bymiljøer og forbedre kvaliteten 

af byernes rekreative områder. 

Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at fremme bæredygtig 

byudvikling i planlægningen og i udformningen 

af projekter. 

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at overflødiggjorte 

bygninger på landet og i de mindre bysamfund, kan 

anvendes til gårdbutikker, ferielejligheder, håndværk og 

serviceerhverv i øvrigt, eller kan nedrives. 

Kommunalbestyrelsen vil fremme borgerinddragelse, 

ved at inddrage borgerne i den lokale udvikling, og herigennem 

frigøre de mange idéer og kræfter, der knytter 

sig til borgernes lokale identitet og entusiasme. 

Retningslinjer 

Centerstruktur 

Kommuneplanens centerstruktur bygger på et firdelt 

princip: 

1 Kommunalt center 

Det kommunale center er Rønne, der som øens største 

byområde skal rumme de fleste overordnede funktioner, 

som betjener hele Bornholm (regionale trafikforbindelser, 

sygehus, uddannelsesinstitutioner, detailhandel m.v.) 

2 Større erhvervs-, handels-, og servicebyer 

De større erhvervs-, handels-, og servicebyer er Nexø, 

Aakirkeby og Allinge. Disse byer skal udgøre centre for 

større oplande ved hver især at rumme et bredt udbud 

af erhvervsmuligheder, detailhandel og offentlig service 

(folkeskoler, idrætsfaciliteter m.v.) 

3 Mindre handels- og servicebyer 

De mindre handels- og servicebyer er Gudhjem, Hasle, 

Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke, 

Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie. De er centre 

for mindre lokalområder og skal bidrage til øget nærhed 

mht. lokale handels- og servicetilbud, herunder offentlige 

servicetilbud. Byerne skal desuden rumme mulighed 

for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder 

og håndværksvirksomheder. 

4 Boligbyer 

Boligbyerne omfatter næsten alle øvrige byområder: 

Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk, Melsted, 

Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker, Rutsker, Rø, 

Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås-Helligpeder, 

Årsballe og Aarsdale. I disse byområder kan der typisk 

kun etableres erhverv, detailhandel og service med tæt 

tilknytning til det lokale by- og boligområde. De skal 

hovedsageligt fungere som attraktive boligområder. 

Enkelte andre samlede bebyggelser i det åbne land er i 

hovedstrukturen defineret som „afgrænsede byområder“. 

Se også beskrivelse af de enkelte byer i kommuneplanens 

del 2. 

Vang 

 

 

 

 

Sandvig 

Allinge 

Tejn/Sandkås 

 

Olsker 

Rutsker 

Hasle 

Klemensker 

 

 

Sorthat/Muleby 

 

Nyker 

RØNNE 

RØNNE 

 

Møllevangen/ 

 

Arnager 

Vestermarie 

Møllevangen/ 

Knudsker 

Nylars 

Lobbæk 

 

 

Figur 2.2.1 centerstruktur 

 

Årsballe 

 

Rø 

Aakirkeby 

 

Gudhjem 

Østerlars 

 

 

Østermarie 

Pedersker 

Pedersker 

 

Bølshavn 

Listed 

Svaneke 

 

Årsdale 

Nexø 

Balka 

 

Snogebæk 

16

Byudvikling 

Der udlægges byudviklingsområder som vist på Figur 

2.2.2. 

Området bebygget med det nedlagte Hasle Klinker, ca. 

20 ha, er fortsat udlagt som byudviklingsområde. Der 

kan planlægges for blandet erhvervsformål eller offentlige 

formål med mulighed for beboelse i til knytning til 

virksomheden. 

Arealudlæg til boliger skal sikre en byudviklingsmulighed 

svarende til det lokale byområdes størrelse og behov. 

Arealudlæggene til andre formål, erhverv, handel og 

service, er afvejet i forhold til de enkelte byers funktioner 

og roller i centerstrukturen, bl.a. byområdets størrelse, 

individuelle styrkeposition og udviklingspotentiale 

inden for erhverv, handel og service. 

I de fire største byer Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge 

er der sikret udlæg af arealer til erhvervsformål. 

Nye arealer til industri, håndværksvirksomhed og anden 

støjende virksomhed er udlagt med hensyntagen til 

det lokale miljø (f.eks. tilstødende boligområder og andre 

følsomme byfunktioner). 

Udviklingen i de fire største byer er understøttet gennem 

arealreservationer, der sikrer et større udbud af arbejdspladser, 

detailhandel, offentlig og privat service 

(herunder butikker til særligt pladskrævende varegrupper), 

inden for rimelig afstand af andre byer og landdistrikter 

på Bornholm. 

Der udlægges butiksområder med mulighed for større 

koncentrationer af butikker i alle de fire største byer. 

Butiksudbygningen i de største byer er afgrænset, så de 

mindre byers detailhandel sikres en overlevelsesmulighed. 

I de mindre handels- og servicebyer skal eksisterende 

handels- og serviceaktiviteter så vidt muligt opretholdes. 

Disse byer er sikret mulighed for handel, privat 

og offentlig service, beregnet til betjening af lokalom- 

rådet og det nærmeste opland ved udlæg af butiksområder. 

Der udlægges kun begrænsede erhvervsarealer i 

disse byer, især beregnet til mindre virksomheder. 

I boligbyer udlægges der ikke nye erhvervsarealer. Mindre, 

lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service 

skal tilpasses byernes boligbebyggelse. 

Andre arealudlæg m.v. 

Rekreative formål: I planperioden sættes fokus på rekreative 

områder i byerne og i landskabet omkring byerne. 

Se afsnit 7.5 om rekreative områder og plandel 2. 

Institutioner: Nye overordnede institutioner, uddannelsescentre 

og museer placeres overvejende i de største 

byer, men skal i øvrigt lokaliseres ud fra vurdering af, 

hvordan lokale udviklingsmuligheder udnyttes og kvalificeres 

bedst muligt. 

Bevaring af bymiljøer og byfornyelse 

Bornholms bevaringsværdige bymiljøer skal sikres gennem 

bevarings- og byfornyelsesindsats. Der skal ske 

kvalitativ byomdannelse af de erhvervs- og havneområder, 

der ikke længere benyttes efter deres formål. 

Se også afsnit 8.5 om kulturmiljøer. 

Forskellighederne i de bornholmske byer og landdistrikter 

skal respekteres. 

Bæredygtig byudvikling 

Der skal sættes fokus på bæredygtig byudvikling gennem 

lokalplanlægningen, arkitekturpolitiske visioner 

og i forbindelse med byfornyelsesprojekter mm. Bæredygtighedsprincippet 

skal udvikles i dialog med borgerne. 

Se også afsnit om energiforsyning og klima. 

Landområder 

Egentligt nybyggeri i landzone kan kun ske i overensstemmelse 

med de retningslinjer der gælder for landzoneadministration 

(se afsnit 4.4 om landzoneadministration). 

17

18 

R 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

RD 

B 

R 

R 

R 

Figur 2.2.2 Byudviklingsområder 

Rønne

19 

Intet vindue 

E 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

B 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

E 

E 

B 

D 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

Byzone 

Afgrænset byområde 

Områder for virksomheder 

med særlig beliggenhedskrav 

Byudviklingsområder 

Boligformål 

Blandet boligog erhvervsformål 

Erhvervsformål 

Rekreative områder 

Offentlige formål 

B 

BL 

E 

R 

D 

B 

R 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Figur 2.2.2 Byudviklingsområder

20 

B 

B 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

R D 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

Bl 

B 

D 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

R 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

B 

E 

B 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL D 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

E 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

B 

E 

Gudhjem 

Hasle 

Klemensker 

Nyker 

Pedersker 

Snogebæk 

Svaneke 

Tejn 

Vestermarie 

B 

B 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

R D 

Pedersker 

D 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

Svaneke

21 

B 

B 

E 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

BL 

B 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

BERD 

B 

B 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Sorthat Muleby 

















































Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsballe 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

Aarsdale 

B 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig

Redegørelse 

De bæredygtige og attraktive byområder skal fastholdes 

og udvikles, f.eks. ved at markedsføre deres potentialer 

og udarbejde profiler for deres fremtidige udvikling. 

Nye strategier skal være med til at vende udviklingen og 

styrke livskvaliteten i småbyerne. De elementer, der udgør 

styrken i den enkelte by, skal danne grundlaget for 

den lokale, relevante strategi. 

Hovedparten af byerne har haft en befolkningstilbagegang 

i de sidste fire år, og ifølge befolkningsprognosen 

(se afsnit 1.1) forventes der en fortsat tilbagegang i de 

fleste byer i planperioden. Det er derfor ikke nødvendigt 

at udlægge yderligere interesseområder for byudvikling 

ud over dem, der allerede er udlagt i Regionkommuneplan 

2005. 

Kommunalt center 

Rønne er øens overordnede center, og byen rummer en 

række regionale servicefunktioner. Rønne er desuden 

øens største handels-, serviceog erhvervsby. Ca. 1/3 

af øens indbyggere (godt 14.000) bor i Rønne, og byen 

har en stor koncentration af offentlig og privat service, 

herunder sygehus, samt uddannelses- og kulturinstitutioner, 

der både henvender sig til lokalområdet og til 

hele øens befolkning. Rønne er øens trafikknudepunkt, 

både for den ø-dækkende kollektive trafik og for skibsog 

flyforbindelser til ind- og udland. 

Større handels-, erhvervs- og servicebyer 

Nexø er med sine knap 3.800 indbyggere Bornholms 

næststørste by. Nexø er også et vigtigt erhvervs- og handelsområde, 

med et stort udbud af dagligvare- og udvalgsvareforretninger, 

som tiltrækker kunder fra hele 

det østlige Bornholm og de store sommerhusområder 

på Sydbornholm. I byen ligger bl.a. en videregående uddannelsesinstitution 

og forskningscentret (CRT). 

Nexø Havn er øens største fiskerihavn og fungerer også 

som trafikhavn. Havneområdet er et stort aktiv for 

Nexø by, og en byomdannelse af en del af området kan 

være med til at løfte byen som helhed. 

Aakirkeby er med sine godt 2.000 indbyggere den 

tredjestørste by på Bornholm og den centrale by på Sydbornholm. 

Byen har et rigt erhvervs- og handelsliv med 

et stort opland. 

I byen findes også et af de bornholmske „fyrtårne“ 

– Natur Bornholm – samt Aakirkeby Hallerne med 

møde- og idrætsfaciliteter. 

Fremtidig planlægning i byområdet skal udføres i respekt 

for det særlige kulturmiljø, der findes i bycentret. 

Allinge har sammen med Sandvig ca. 1.700 indbyggere. 

Byen har som det eneste større byområde på Nordbornholm 

et rigt handelsliv og desuden offentlig og privat 

service. Allinges havneområde er et stort aktiv for 

byen. En del af havnen er udlagt som byomdannelsesområde. 

Mindre handels- og servicebyer 

De mindre handels og servicebyer er Gudhjem, Hasle, 

Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke, 

Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie. 

Koncentrationen af større erhvervsvirksomheder samt 

privat og offentlig service i de større byer gør det vanskelig 

at bevare et selv beskedent serviceniveau i disse 

byer. De fleste pendler på arbejde til de større byer, og 

de daglige indkøb foretages ofte her. 

De kystnære mindre handels- og servicebyer har dog 

stadig et godt udbud af dagligvareforretninger, især på 

grund af en stor omsætning i turistsæsonen som supplement 

til deres naturlige opland. I flere af byerne findes 

mindre erhvervsvirksomheder – som regel håndværkere 

eller turistorienterede virksomheder. 

De kystnære byer har gennem flere årtier på godt og 

ondt været en turistattraktion. Det har skabt liv og omsætning 

i sommerhalvåret, som har dannet grundlag 

for en del forretninger og erhvervsvirksomheder. En del 

boliger er førhen omdannet til ferieboliger (se afsnit 4.1 

om boliger), og ombygninger til turistorienteret erhverv 

har ikke altid taget udgangspunkt i de bevaringsværdige 

bymiljøer. De fleste af kystbyerne har trafikmæssige 

problemer i sommersæsonen, bl.a. fordi de historiske 

bymidter ikke er bygget til at bære den øgede biltrafik 

og parkering. 

De mindre handels- og servicebyer inde i landet er typiske 

gennemfartsbyer uden en klart defineret bymidte 

(Klemensker, Nyker, Pedersker, Vestermarie, Østerlars 

og Østermarie). Byerne er karakteriseret ved at ligge 

omgivet af landbrugsland. 

Boligbyer 

Boligbyerne er Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk, 

Melsted, Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker, 

Rutsker, Rø, Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås, 

Helligpeder, Årsballe og Aarsdale. 

22

En del boligbyerne har ingen dagligvareforretninger eller 

offentlig service. Kun Nylars og Sandvig (sommer) 

har stadig en egentlig dagligvareforretning. Befolkningen 

pendler til arbejde i de større byer, og de daglige 

indkøb foretages også her. 

Byerne er dog stadig attraktive boligbyer bl.a. på grund 

af smuk beliggenhed, nærhed til rekreative områder, lave 

huspriser, gode kollektive trafi kforbindelser og nærhed 

til en større by med et bredere udbud af arbejdspladser 

samt offentlig og privat service. Mange byer er velfungerende 

med aktive beboere og varieret foreningsliv. 

De fleste boligbyer har relativt velbevarede bymiljøer 

omkranset af smuk natur, og udviklingen kan derfor 

bygge på deres potentiale som attraktive bosætningsområder, 

styrket af et stort lokalt engagement. 

Fremtidig byudvikling 

Selvom befolkningstallet falder, er der fortsat en stigende 

efterspørgsel efter boliger, fordi husstandsstørrelsen 

falder endnu hurtigere. Det betyder, at der er behov for 

nye boligområder i de fleste byer, også i de mindre byer 

(se afsnit 4.1 om boliger). 

Omkring to tredjedele af befolkningen bor i byerne, inden 

for den tre km brede kystnærhedszone. Inden for 

denne zone skal ny byudvikling ske, så de ubebyggede 

kystlandskaber friholdes, medmindre der af planmæssige 

og funktionelle årsager ikke kan udpeges andre velplacerede 

områder til byudvikling ved den enkelte by. 

Det er således nødvendigt at reservere arealer til byudvikling 

i kystnærhedszonen, ud fra hensyntagen til 

landskabelige forhold m.v. (der udlægges ikke nye arealer 

i kystzonen til byformål med denne kommuneplan). 

Andre arealudlæg, til f.eks. erhvervsformål, skal koncentreres 

omkring de største byer. 

Forventet boligbyggeri 

Behovet for nyt boligbyggeri i planperioden 2009-2020 

skønnes til ca. 1.000 nye boliger. 

Antallet af boliger er i perioden 1996 – 2008 øget med 

1.147, boliger. Ifølge befolkningsprognosen forventes 

befolkningstallet at falde med ca. 1.500 personer fra 

2009 til 2020. 

Der skønnes at være en restrummelighed på ca. 175 

grunde i byzone, og der udlægges i alt 127 ha interesseområde 

for byudvikling til bolig og blandet bolig og erhverv. 

Byudviklingsområder 

Der er i alt udlagt 215 ha byudviklingsområder. Områderne 

er vist på figur 2.2.3 og størrelsen for den enkelte 

type udlæg er angivet i nedenstående tabel. 

Anvendelse B+BL E D+R BERD 

By 

Boligområder, 

blandet 

bolig og 

erhverv 

Erhvervsområder 

Offentlige 

formål, 

rekreative 

områder 

Bolig-, 

er hvervs-, 

offentlige 

og rekreative 

formål 

Kommunecenter 

Rønne 30,9 14,2 

Større erhvervs-, handels- og servicebyer 

Allinge 9,2 7,4 

Nexø 25,3 11,9 6,0 

Aakirkeby 14,8 4,4 


Gudhjem 0,9 0,9 

Hasle 6,1 

Klemensker 0,0 8,6 

Nyker 1,6 4,9 

Pedersker 4,7 4,2 

Snogebæk 3,6 

Svaneke 2,3 2,0 

Tejn 10,7 1,4 

Vestermarie 4,5 0,7 

Boligbyer 

Listed 1,9 

Lobbæk 2,0 1,4 

Nylars 2,7 0,3 

Rutsker 1,2 

Rø 1,6 

Sorthat 0,9 

Muleby 0,0 19,7 

Årsballe 0,5 

Aarsdale 2,2 

Udlæg i alt 127,6 31,4 36,8 19,7 

Figur 2.2.3 Udlæg af byudviklingsområder 2009 i ha 

Type 2005 2009 Balance 

B+BL 138,3 127,6 -10,7 

E 38,9 31,4 -7,5 

D+R 55,8 36,8 -19,0 

BERD 19,7 19,7 0,0 

I alt 252,7 215,5 -37,2 

Figur 2.2.4 Udlæg sammenholdt med udlæg i Regionkommuneplan 

2005 

23

De eksisterende bymiljøer/byfornyelse 

De oprindelige bymiljøer er som nævnt et væsentligt 

aktiv for Bornholm, både i tilflytnings- og bosætningsøjemed 

og som turistmæssig attraktion. Byomdannelse 

og byudvikling skal derfor ske i respekt for og harmoni 

med de oprindelige bymiljøer. 

På Bornholm er der knyttet regionale og nationale interesser 

til bevaring af en række byer som følge af bymiljøernes 

særlige karakter og historie. 

Der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse i Gudhjem 

og igangsat områdefornyelsesprojekter i Sandvig 

og Hasle, som omfatter sociale og kulturelle aktiviteter, 

trafikforbedringer, funktionsforbedringer og forskønnelse 

af by- og havnerum. I planperioden igangsættes 

en proces for et nyt områdefornyelsesprojekt (se afsnit 

8.5 om kulturmiljø) 

Fremtidige byroller og bykvalitet 

Byernes roller og kvalitet som bo- og levesteder er ikke 

fastlåste begreber, men forhold der hele tiden udvikles 

og forandres. 

Begreber som levevilkår og bykvalitet, udbud af serviceog 

kulturfaciliteter samt borgerengagement betyder i 

dag meget for en bys muligheder for at tiltrække nye beboere, 

service og arbejdspladser. Erhvervsstrukturen inden 

for en kommune spiller således en mindre rolle for 

bosætning, end den har gjort tidligere, når blot arbejdspladserne 

findes inden for pendlingsafstand. 

Byerne har derfor i stigende grad behov for at definere 

deres identitet for at kunne profilere sig, og der vil på 

den baggrund udvikle sig en øget specialisering byerne 

imellem. 

Landområder 

Næsten en fjerdedel af indbyggerne bor i landdistrikterne 

uden for den firdelte centerstruktur, og denne andel 

forventes uændret de kommende mange år. 

Byudvikling skal ske i direkte tilknytning til de eksisterende 

byområder, dels for at undgå byspredning i det 

åbne land som kan være ødelæggende for både landskaber, 

natur og jordbrugserhvervene. Hovedformålet er at 

hindre uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, 

og at egentlig byudvikling skal ske hvor der gennem 

kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor. 

Specielt på Bornholm er den eksisterende bebyggelse 

beliggende spredt i landskabet, og man har ikke haft 

den samling af bebyggelse i landsbyer som man kender 

fra andre steder i Danmark. Kommunalbestyrelsen 

ønsker at understøtte det liv der karakteriserer de bornholmske 

landområder, blandt andet gennem landdistriktspolitik 

(se afsnit 2.3 vedr. landdistriktspolitik) og 

gennem de muligheder der findes i medfør af planloven 

(jf. f.eks. afsnit 4.4 om landzoneadministration) 

Strukturændringerne i landbruget har overflødiggjort 

en lang række bygninger, som med fordel kan bevares 

som en del af den bornholmske kulturhistorie, gerne 

med en ændret anvendelse. 

Borgerinddragelse 

Borgerne skal have indflydelse på, hvordan deres eget 

lokalområde indrettes og anvendes, bl.a. gennem løbende 

kontakt mellem borgerne og regionskommunen og 

gennem forudgående inddragelse i planlægningen. 

Kommunalbestyrelsen ønsker at bygge videre på de individuelle 

potentialer, som hver enkelt af Bornholms 

byer har. Alle byer skal, uanset deres størrelse, sikres en 

rolle i fremtidens Bornholm, til glæde for hele Bornholms 

udvikling. 

24

Vurdering af arealudlæg 

Der har siden Regionplan 1978-90 været bestemmelser 

om at byudvikling kun kan tillades som udvidelse 

af de eksisterende byer og at placering skal foretages under 

hensyn til de øvrige interesser der varetages gennem 

amtslige, kommunale og statslige planer. 

I tillæg til Regionplan 1978-90 fra 1983 er der som følge 

af planlovens krav om retningslinjer udarbejdet en 

analyse af de bynære omgivelser mht. hvor der ikke kan 

ske byudvikling og hvor der skal tages særlige hensyn 

til overordnede interesser. I 1980erne blev der udarbejdet 

en række sektorplaner om forskellige interesser i det 

åbne land som grundlag for Regionplan 1985 og kommende 

planer. 

I del 2 er byudviklingsområderne beskrevet under de 

enkelte byer. Samtlige områder er placeret mest hensigtsmæssigt 

i forhold til de byfunktioner de hænger 

sammen med og således at der er mindst mulig konflikt 

med andre interesser. Herunder er alle områder placeret 

således, at de ikke beslaglægger de mest sårbare dele 

af kystzonen. 

I Regionplan 1997 blev der konkret udlagt 323 ha interesseområder 

for byudvikling ud fra kommunernes ønsker 

og de bestemmelser og vurderinger om hensigtsmæssig 

placering jf. tidligere planer. Herudover blev 

retningslinjer for byudvikling samlet i planen. 

I denne Kommuneplan 2009 er der udlagt 215 ha byudviklingsområder. 

Alle udlæg ligger inden for de 253 

ha der var udlagt i Regionkommuneplan 2005. Der er i 

planforslaget foretaget en reduktion af områderne, som 

følge af at nogle områder er lokalplanlagt og overført til 

byzone og andre områder er reduceret efter en konkret 

behovsvurdering. 

Type 2005 2009 Balance 

B+BL 138,3 127,6 -10,7 

E 38,9 31,4 -7,5 

D+R 55,8 36,8 -19,0 

BERD 19,7 19,7 0,0 

I alt 252,7 215,5 -37,2 

Alle byudviklingsområder er tidligere udlæg, og der er 

vurderet alternative placeringer, i de tidligere grundige 

vurderinger af hvor byudlæg er muligt under hensyn til 

de øvrige overordnede arealinteresser på Bornholm. 

Der er udlagt 127,6 ha. til boliger og blandet bolig og 

erhverv 31,4 ha til erhverv, 36,8 ha til offentlige formål 

og 19,7 ha. til blandet formål og 23,2 ha til ferie-, fritidsanlæg. 

Behovet for boligbyggeri i byerne i perioden 1009-2020 

skønnes at være på 1.000 nye boliger, med en skønnet 

fordeling som i figur 2.2.5 (forventet boligbyggeri fra 

Boligbyggeprogram 2010). 

25

Byer 

Kyst- 

nærheds- 

zone 

Forventet 

boligbyggeri 

2009-2020 

Antal 

Bolig 

Blandet 

Bolig/erhverv 

B+BL ha 

Erhverv 

E ha 

Offentligt 

formål 

Rekreation 

D+R ha 

Ferie 

Fritids 

Anlæg 

R ha 

Senge 

antal 

Rønne/Knudsker x 376 30,9 14,2 6,3 300 

Allinge/Sandvig x 85 9,2 7,4 

Nexø x 120 25,3 11,9 6,0 5,1 350 

Aakirkeby 85 14,8 4,4 

Gudhjem x 18 0,9 0,9 

Hasle x 85 6,1 

Klemensker 20 0,0 8,6 

Nyker 20 1,6 4,9 

Pedersker (x) 10 4,7 4,2 

Snogebæk x 18 3,6 

Svaneke x 30 2,3 2,0 

Tejn x 15 10,7 1,4 

Vestermarie 16 4,5 0,7 

Østerlars 16 7,4 350 

Østermarie 16 

Listed x 10 1,9 

Lobbæk (x) 16 2,0 1,4 

Nylars x 10 2,7 0,3 

Rutsker x 1 1,2 

Rø x 1 1,6 

Sorthat-Muleby x 16 0,9 *19,7 3,2 250 

Vang, x 1 1,2 200 

Årsballe 1 0,5 

Aarsdale x 10 2,2 

Balka, Arnager 

Olsker, Bølshavn 

x 4 

*) BEDR 

I alt 1000 127,6 31,4 56,5 

Figur 2.2.5. 

26

2.3 Landdistriktspolitik 

Målsætning 

I de bornholmske landdistrikter ønsker kommunalbestyrelsen 

at: 

• fremme en bæredygtig, sammenhængende og helhedsorienteret 

udvikling i lokalområderne, så vilkår 

for bosætning, erhvervsudvikling, offentlig service 

og foreningsliv fremmes. 

• styrke livskvaliteten med udgangspunkt i den bornholmske 

natur, kultur, historie og tradition. Det skal 

gøres attraktivt at være ung i de bornholmske landdistrikter, 

med adgang til uddannelse, ungdomsmiljøer 

og væresteder m.v. 

• landbrugserhvervet skal sikres en fremtidig prioritering, 

der ses i forbindelse med naturog miljøinteresser, 

således at landbruget sikres plads som et aktivt 

og såvel økonomisk som miljømæssigt bæredygtigt 

erhverv i landdistrikterne. 

• understøtte forskellige boligformer og mindre erhverv 

i de mindre bysamfund.. 

• understøtte at overflødiggjorte bygninger på landet, 

og i mindre bysamfund, kan anvendes til gårdbutikker, 

ferielejligheder, håndværk og serviceerhverv i øvrigt, 

eller kan nedrives. 

• fremme aktivt inddragelse af borgere i den lokale 

udvikling, og herved frigøre de idéer og kræfter, 

der knytter sig til borgernes lokale identitet og entusiasme, 

samt respektere forskellighederne i de bornholmske 

landdistrikter. 

• sikre borgere, borgerforeninger og andre landdistriktsaktører 

en let indgang til regionskommunens 

virksomheder og stabe, der beskæftiger sig med sager 

i relation til landdistriktsudvikling. 


Bornholm vil fastholde og udvikle landdistrikterne, 

herunder de mindre bysamfund, som attraktive boområder. 

Landdistriktsudviklingen skal fremme muligheder, for 

at udvikle og fastholde erhvervsaktivitet, kulturog fritidsaktivitet 

og rekreative muligheder, inden for de muligheder, 

der beskrives i kommuneplanens rammer for 

byudvikling og i regionskommunens retningslinjer for 

landzoneadministration. 

Redegørelse 

På kommunalt niveau åbner ændringer i planloven fra 

2002 mulighed for en mere fleksibel brug af kommuneplanen 

så den formulerede landdistriktspolitik kan 

knyttes til planen. For at sikre fokus på landdistriktspolitikken, 

og forholdene i og omkring kommunens landdistrikter, 

er landdistriktspolitikken indarbejdet som et 

særligt tema i kommuneplanen. 

Kommunalbestyrelsen vedtog i november 2006 en 

bornholmsk landdistriktspolitik, med ovennævnte målsætninger. 

Nærmere beskrivelse af hvilke områder og 

temaer der omfattes af den vedtagne landdistriktspolitik 

kan ses på regionskommunens hjemmeside. 

Landdistriktspolitikkens mål er fastlagt inden for rammerne 

af den regionale udviklingsplan og den regionale 

erhvervsudviklingsstrategi. 

LAG Bornholm 

Den centrale landdistriktsaktør på Bornholm er den lokale 

aktionsgruppe, LAG Bornholm. 

Grundlaget for LAG Bornholms arbejde er en lokal 

udviklingsstrategi godkendt af kommunalbestyrelsen, 

Bornholms Vækstforum og Fødevareministeriet, der til 

gennemførelse af strategien bevilger årlige støtterammer 

af midler fra både EU’s Landdistriktsprogram og EU’s 

Fiskeriudviklingsprogram. 

LAG Bornholm har udvalgte otte indsatsområder: 

• Kunsthåndværkernes Ø 

• Regionale kvalitetsfødevarer 

• Erhvervshuse – netværk og kreative arbejdsfællesskaber 

• Bornholm som helse-ø 

• Bornholm - selvforsynende med vedvarende energi 

• Naturen som ressource 

• Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling 

• Fisk, hav og havn - fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien 

27

Regionskommunen varetager både de kommunale og 

regionale kompetencer i forhold til landdistriktsudviklingen 

på Bornholm, og har allerede tilpasset sig politisk 

til det nye landdistriktsparadigme med den bornholmske 

landdistriktspolitik, LAG Bornholms lokale 

udviklingsstrategi og dennes sammenhæng med såvel 

den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. 

Under LAG Bornholm er der frem til maj 2009 indstillet 

støtte til følgende projekter: 

• Kunsthåndværk med støtte til en ’fyrbøder’-stilling, 

til et samarbejdsprojekt mellem kunsthåndværkere 

på Bornholm, Gotland og Færøerne (Ø-design), 

samt til afholdelse af en kunst-biennale på Bornholm. 

• Fødevarer støtte til afholdelse af ugen „Mad med oplevelser“, 

projektet „Ny energi i den regionale mad“ 

og til en web-butik med salg af bornholmske lam 

mv. 

• Netværk og kreative arbejdsfællesskaber med støtte 

til kompetenceudvikling. 

• Natur og Helse-ø Bornholm til udvikling af en fælles 

forening til en klynge, til bevarelse af den brune bi 

og til etableringen af en naturlegeplads ved Osandbugten 

i Sandvig. 

• Vedvarende energi med støtte til CO 2 -reducerende 

energitjek. 

• Borgerinddragelse og lokal områdeudvikling med 

støtte til ansættelsen af en landdistriktscoach og til 

projektet „Liv i småbyerne“, et delprojekt under Realdania 

projektet „Mulighedernes Land“. 

• Fisk, hav og havn med støtte til projektet „Bornholms 

Havne – de skjulte skatte“, til økologiske Østersølaks, 

til Allinge og Gudhjem havne, til skibsbygningsprojektet 

„Svanen“, til sportsfiskeri på Bornholm og til 

vedvarende energi på havnene. 

Et nyt program forventes at afløse det nuværende for 

perioden 2014-2020. 

Udfordringerne for det nye program og ligeledes for 

udviklingen af landdistrikterne på Bornholm vil især 

være knyttet til indsatsen i forhold til klimaforandringer, 

herunder målene for EU’s klimapolitik med reduktion 

af CO 2 -udslippet og fremme af vedvarende energi, 

herunder baseret på biomasse. Endvidere fremme af 

biodiversiteten og indsats for at reducere udledningen 

af kvælstoffer og pesticider til Østersøen. 

Særskilt for Bornholm vil udfordringen desuden fortsat 

være at sikre en balanceret udvikling på øen, herunder 

at sikre gode levevilkår, bosætning og erhvervsudvikling 

i de bornholmske landdistrikter. 

Landzoneadministration 

Regionskommunen vil i administrationen af landzonebestemmelserne 

i planloven følge intentionerne i den 

ovennævnte landdistriktspolitik op og styrke de nævnte 

indsatsområder, i det omfang det er muligt (Se afsnit 

4.4 om landzoneadministration) 

Andre projekter til udvikling af landdistrikter 

Levende små samfund på landet har en stor betydning 

for den oplevelsesøkonomi, der også er en vigtig forudsætning 

for den bornholmske turismestrategi. Der findes 

derfor flere grunde til at fastholde og udvikle de 

mindste bysamfund som attraktive bo-områder. 

Regionskommunen har med støtte fra RealDania igangsat 

demonstrationsprojektet „Mulighedernes Land“ 

(hvor også andre kommuner deltager). 

Den bornholmske del af projekt „Mulighedernes Land“ 

skal bl.a. være med til at øge tilgængeligheden til unikke 

bornholmske kulturog naturmiljøer på landet og 

herunder at tilføre nye funktioner og kvaliteter til disse 

miljøer og småbyer. Der arbejdes med følgende delprojekter: 

„Liv i småbyerne - Ud på landet“: 

Rundt om Klemensker og Østerlars etableres stier, der 

skal give borgerne adgang til den omkringliggende natur. 

Projektet skal øge tilgængeligheden til de unikke 

bornholmske kulturog naturmiljøer på landet. 

„Den nye bymidte“: 

I Østermarie skal bymidten styrkes med funktionsforbedring 

og forskønnelse af Østermarie Torv. 

Der arbejdes med yderligere delprojekter til gennemførelse 

inden udgangen af 2011. 

28

3.1 Børnepasning 

Målsætning 

I samarbejde med forældre og børn ønsker kommunalbestyrelsen 

at skabe rammerne for, at børnene oplever 

en tryg, aktiv og udviklende hverdag. Gennem et bredt 

udbud præget af fleksibilitet og kvalitet tilbyder regionskommunen 

pasning til alle med et behov. 

Dagtilbudsområdet er i samarbejde med de øvrige tilbud 

for børn og unge med til at sikre kontinuitet i børnenes 

opvækst. Dagtilbudsområdet indgår som en del 

af det forebyggende arbejde, både sundhedsmæssigt, 

tale- og høremæssigt, indlæringsmæssigt og på det psykologiske 

område. 


Dagtilbudsområdet distriktsinddeles, så det svarer til 

skoledistrikterne, se afsnit 3.3. 

Nye børneinstitutioner kan indpasses i alle byområder, 

der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/ 

offentlige formål, eller i områder udlagt til blandede byformål 

(centerområder og blandede bolig og erhvervsområder) 

I det åbne land/landzone kan nye børneinstitutioner 

(f.eks. døgninstitutioner og skovbørnehaver) desuden 

indpasses i eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte 

landbrugsbygninger, ud fra en hensyntagen til 

miljømæssige forhold, rekreative muligheder m.v. Etablering 

af nye eller udvidelser af eksisterende institutioner 

forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne 

for landzoneadministration. 

Redegørelse 

Kommunalbestyrelsen arbejder med en sammenhængende 

strategi for hele børneområdet. Strategien er udmøntet 

i begreberne 

• rummelighed 

• gensidig inspiration og erfaringsudveksling 

• det forpligtende samarbejde 

Der arbejdes i alle dagtilbud med udmøntning af de politisk 

udvalgte indsatsområder: Sund kost, bevægelse og 

udelæring. Det betyder, at alle kommunale daginstitutioner 

via deres aftaler og i deres virke skal lægge særlig 

vægt på de udvalgte indsatsområder. 

Samtlige dagtilbud arbejder herudover aktivt med pædagogiske 

læreplaner, både i forhold til temaerne samt 

dokumentation og evaluering. 

Regionskommunen har pasningsgaranti for børn fra 

0 år til og med 3. klasse. Pasningsgarantien er ikke en 

pladsgaranti i en bestemt institution, men kun garanti 

for pasning. Pasningstilbuddene omfatter dagpleje, 

vuggestue, børnehave, fritidsordninger og skolefritidsordninger. 

Klubtilbuddene for børn fra 4. klasse og opefter 

er ikke omfattet af pasningsgarantien. 

Bornholms Regionskommune har 25 institutioner inkl. 

Mælkebøtten i Svaneke, som er en specialbør nehave. 

Derudover er der etableret driftsaftale med en privat 

puljeinstitution samt otte private institutioner. Der passes 

i alt 360 børn i dagplejen (1.6.2009). Dagplejetilbud 

findes over hele øen. 

Ny struktur på dagtilbudsområdet: 

1. januar 2009 blev der indført en ny struktur på dagtilbudsområdet. 

Bornholm blev delt i fire distrikter der 

matcher skoledistrikterne med udgangspunkt i centerstrukturen. 

Se figur 3.1.1 

Pengene følger barnet 

I 2005 vedtog Folketinget en lang række ændringer 

på dagpasningsområdet. En af de ændringer med flest 

konsekvenser for den kommunale planlægning er indførelsen 

af princippet om, at pengene følger barnet. Det 

betyder, at regionskommunen kan risikere at skulle indskrænke 

eller udvide antallet af børn og medarbejdere i 

sine egne institutioner med kort varsel, fordi der oprettes 

eller nedlægges private pasningstilbud, og at kommunalbestyrelsen 

ikke længere kan styre institutionsdækningen 

i takt med det faldende børnetal. 

Som figur 3.1.2 viser, forventes antallet af 0-årige at falde 

med næsten 20 pct. frem til 2020, mens antallet af 

1-4-årige forventes at falde med 6-8 pct. (svarende til i 

alt 100 børn). 

Kommunalbestyrelsen har løbende foretaget tilpasninger 

af pasningskapaciteten med det formål at fastholde 

og udvikle kvaliteten i de pædagogiske tilbud. 

29

Figur 3.1.1 Børneinstitutioner 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fritidshjem og SFO 

Børnehaver eller Børnehaver/Vuggestuer 

Specialbørnehave 

30

Småbørn, 2003-2020, indeks: 2009 = 100 

130 

120 

0 år 1-2 år 3-4 år 

110 

100 

90 

80 

2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 

Figur 3.1.2 Prognose for antal børn fra 0 til 4 år 

Kilde: Regionskommunens befolkningsprognose 2009-2020 

31

3.2 Børn og unge med særlige behov 

Målsætning 

I samarbejde med forældre og børn vil kommunalbestyrelsen 

skabe rammer for, at børnene oplever en tryg, 

aktiv og udviklende hverdag under hensyntagen til den 

enkeltes muligheder. 

Handicappolitik er under udarbejdelse. 

Målsætningen er uddybet i Bornholms Regionskommunes 

Børnepolitik og Ungepolitik. 


Nye børne- og ungeinstitutioner kan indpasses i alle byområder, 

der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige 

formål, eller i områder udlagt til 

blandede byformål (centerområder og blandede boligog 

erhvervsområder). 

I det åbne land/landzone kan nye børne- og ungeinstitutioner 

desuden indpasses i eksisterende bygninger, 

herunder i overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud 

fra en hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative 

muligheder m.v. Nye institutioner og udvidelser heraf 

forudsætter landzonetilladelse jf. gældende retningslinjer 


Redegørelse 

Regionskommunen arbejder med en sammenhængende 

strategi for hele børneområdet og en tidlig indsats og 

et forpligtende samarbejde hvor forældre og professionelle 

er aktører. 

I dag modtages en del specialundervisning af elever, 

der er vanskelige at rumme i den almin delige undervisning, 

og selvom der i årtier har været politiske intentioner 

om at mindske behovet for den specielle undervisning 

og højne unges uddannelsesniveau, er den ønskede 

effekt indtil nu udeblevet. Regionskommunen indfører 

LP-modellen, en pædagogisk analysemodel til udvikling 

og forbedring af læringsmiljø, både i dagtilbud og 

skoler. 

Den særlig støtte til børn og unge ydes ud fra princippet 

om rummelighed ved, at regionskommunens tilbud 

er indrettet, så de i videst muligt omfang omfatter såvel 

de børn og unge der klarer sig på almindelige vilkår, 

som de der har særlig behov for hjælp til at deltage i fællesskabet. 

Indsatsområdet med gensidig inspiration og erfaringsudveksling 

er i spil, når de almene tilbud og den specialiserede 

indsats gensidigt inspirerer hinanden og derved 

udvikler best practice. 

Tværfaglige samarbejder samt inddragelse af familien 

er nødvendige forudsætninger for, at indsatsen over 

for udsatte børn og unge bærer frugt. Samarbejdsstrukturen 

er beskrevet i samarbejdsmo dellen fra 2009 for 

dagtilbud, skoler og BørneCenter Bornholm, samt i en 

tværfaglig håndbog 

Det tværfaglige samarbejde er organiseret i en struktur, 

der rækker ud i de decentrale led med etablering af 

tværfaglige grupper forankret på skoler og daginstitutioner. 

Dette skal styrke indsatsen på tværs af faggrupper, 

og skabe bedre muligheder for det opsøgende arbejde 

og den tidlige indsats, der er rettet mod børn og unge 

med særlige behov. 

For de fleste børn koordineres indsatsen af kommunens 

dagtilbud og skoler. Er der brug for ekstra opmærksomhed 

koordineres indsatsen af BørneCenter Bornholm. 

Ved overgangen fra barn til voksen koordineres 

samarbejdet i tværfaglige fora, hvor de relevante uddannelsesinstitutioner 

og virksomheder deltager. 

BørneCenter Bornholm 

I BørneCenter Bornholm er samlet en række fagprofessionelle: 

psykologer, tale/hørepædagoger, specialkonsulenter, 

sagsbehandlere, familiebehandlere, sundhedsplejersker 

og SSP-medarbejdere. Målet er at kunne yde en 

sammenhængende indsats for børn og unge. 

Bifrost, Sirius og Hybelordningen er regionskommunens 

døgntilbud til børn og unge, der anbringes uden 

for hjemmet. Tilbuddene er en del af BørneCenter 

Bornholm. 

Løvstikken er kommunens døgn- og aflastningstilbud 

for børn og unge med handicap. Indsatsen koordineres 

med BørneCenter Bornholm. 

Som del af Region Hovedstaden er Bornholm omfattet 

af de regionale tilbud, herunder institutioner for børn 

og unge med handicap. 

32

Den nationale tilbudsportal og den nationale videns- og 

specialrådgivningsorganisation (VISO) er to nye initiativer, 

som medvirker til at øge kvaliteten i regionskommunens 

indsats over for børn og unge. Netværksstrukturen 

i VISO sikrer, at Bornholm er en del af den faglige 

organisation på nationalt plan, og at vi holdes ajour med 

udviklingen på området. 

33

3.3 Skoler 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen vil, i samarbejde med forældre 

og børn, skabe rammer for, at børnene oplever en tryg 

og udviklende hverdag 

Kommunalbestyrelsen vil skabe grundlag for, at hver af 

kommunens syv folkeskoler giver mulighed for elevernes 

alsidige udvikling. Den faglige og sociale læring er 

grundlæggende forudsætninger for, at eleverne kan gennemføre 

en ungdomsuddannelse. Det er målet, at 95 % 

af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse 

i 2015. 


Bornholms Regionskommunes skolevæsen består totalt 

af otte skoler: Fire almindelige folkeskoler, et 10. klassecenter, 

to specialskoler og en ungdomsskole. 

De fire folkeskoledistrikter rummer hver en hovedafdeling 

og to andre afdelinger. Hovedafde lingerne er placeret 

henholdsvis i det kommunale center, Rønne, og 

i de tre større erhvervs-, handels- og servicebyer, Nexø, 

Aakirkeby og Allinge. Skoledistriktsinddelingen evalueres 

i 2010. 

De øvrige skoler er: 10. KlasseCenter Bornholm, Born- 

holms Heldagsskole (en specialskole for børn med kontakt- 

og adfærdsproblemer), Kildebakken (en specialskole 

for børn med vidtgående handicaps) og 

Bornholms Ungdomsskole (fritidsundervisning og 

klubvirksomhed for unge i alderen 13 til 25 år). De fire 

skoler er ødækkende. 

Der udlægges kun areal til nye skoler i større er hvervs-, 

handels- og servicebyer samt i mindre handels- og servicebyer 

(jf. afsnit 2.2 Centerstruktur og byudvikling), 

og i øvrigt i overensstemmelse med kommuneplanens 

rammer for det enkelte område. 

Redegørelse 

Den nuværende skolestruktur, der blev indført pr. 1. 

august 2008, tager udgangspunkt i regionskommu nens 

centerstruktur. 

Formålet med at ændre skolestrukturen fra 12 til 4 skoler 

er at give skolebestyrelserne mulighed for at optimere 

klassedannelsen og udbyde flere valgfag. Samtidig giver 

den nye struktur mulighed for at kunne fastholde 

et undervisningstilbud for de mindre børn i de mindre 

handels- og servicebyer. 

På figur 3.3.2 er vist antallet af elever i de enkelte skoler 

og afdelinger pr. 5. september 2009. Til alle skoler er 

knyttet et tilbud om pasningsordning for elever til og 

med 3. klasse. 

Der er placeret specialklasserækker på Skole Nords afdeling 

i Klemensker (0.-6. kl.) og på afdelingerne Aaker 

og Østre (0.-9.kl.). 10. KlasseCenteret rummer også 

specialklasser for elever på 10. klassetrin. Modtagelsesklasser 

for elever uden danskkundskaber er placeret på 

Skole Østs afdeling i Nexø. Ca. 20 % af eleverne i regionskommunen 

går i en af de seks private skoler eller, for 

9. og 10. klasses vedkommende, på en efterskole. 

Bornholms Ungdomsskole 

Bornholms Ungdomsskole er opdelt i fire afdelinger, 

Rønne, Nexø, Aakirkeby og afdeling Nord. Ungdomsskolen 

tilbyder undervisning i en lang række fag og emner 

for de 13-25 årige. Ungdomsskolen driver desuden 

syv ungdomsklubber. Herudover tilbyder ungdomsskolen 

heltidsundervisning for skoletrætte unge i 7.-10. 

klasse på Dybdalskolen i Klemensker. 

Transportforhold 

Skolebuskørslen tilrettelægges i et samarbejde mellem 

det lokale trafikselskab og skolerne med udgangspunkt 

i de regionale ruter suppleret med lokale skolebusruter. 

Skolebusruterne tilpasses inden hvert skoleårs begyndelse, 

således at flest muligt får så optimal en trafikbetjening 

som muligt inden for de givne rammer. 

34

Figur 3.3.1 Skoler 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hovedskoler 

Afdelinger 

Ødækkende skoler 

Privat skoler 

Skoledistrikter 

35

Skolestruktur og elevtal pr. 5. september 2009 

Skole Afdeling Klassetrin 

Elever i 

normalklas 

ser 

fritidshjem 

Elever i 

special- og 

modtagelsesklasser 

Skolefritidsordning/ 

Skolefritidsklub 

Skole Nord Kongeskær 0.-9. kl. 378 0.-3. kl. 

Hasle 0.-6. kl. 136 0.-3. kl. 4.-6. kl. 

Klemensker 0.-6. kl. 150 S 28 0.-3. kl. 

Rønneskolen Østre 0.-9. kl. 533 S 64 0.-3. kl. 

Søndermark 0.-9. kl. 380 0.-3. kl. 

Åvang 0.-9. kl. 507 0.-3. kl. 4.-6. kl. 

Hans Rømer Skolen Vestermarie 0.-6. kl. 131 0.-3. kl. 

Åker 0.-9. kl. 399 S 52 0.-3. kl. 4.-6. kl. 

Mosaik ** 0.-9. kl. 265 0.-3. kl. 

Skole Øst Bodilsker 0.-6. kl. 134 0.-3. kl. 

Nexø 0.-9. kl. 499 M 11 0.-3. kl. 4.-6. kl. 

Svaneke 0.-6. kl. 153 0.-3. kl. 4.-6. kl. 

Kildebakken 0.-10. kl. S 63 Ja Ja 

Dybdalskolen (ungdomsskoletilbud) 7.-10. kl. S 10 

Bornholms Heldagsskole 1.-9. kl. S 73 Ja Ja 

10. KlasseCenter Bornholm 10. kl. 196 S 32 

Hele kommunen 3.861 333 

Figur 3.3.2 Skolestruktur og elevtal pr. 5. september 2009 

*) S = specialklasser, M = modtagelsesklasser for elever uden danskkundskaber. **)Lokaliseret i Østerlars og Østermarie. 

Indsatsområder 

Kommunalbestyrelsen arbejder med udgangspunkt i 

en sammenhængende børnepolitik, der omfatter indsatsområderne: 

• Sundhed 

• Helhed og sammenhæng 

• Leg og læring 

• Rummelighed og respekt 

• Udsyn og nærvær 

Sundhed, og en sund opvækst, er et udgangspunkt for 

et godt børneliv. En tidlig og forebyggende indsats gennem 

hele barndommen prioriteres højt, og der er vedtaget 

politikker for sund kost, bevægelse og udelæring. 

Helhed og sammenhæng bygger på samarbejde mellem 

kommune og hjem og på sammenhæng mellem kommunens 

tilbud. Der arbejdes med barnets overgang fra 

en institution til en anden, og der er udarbejdet en tværfaglig 

håndbog for at skabe de bedst mulige betingelser 

for det enkelte barns udvikling. Regionskommunens 

tilbud er baseret på værdierne: Tillid, respekt, åbenhed, 

engagement og ansvarlighed. 

Leg og læring supplerer hinanden og sikrer, at udviklen- 

de læreprocesser er en del af et godt børneliv. Derfor tilrettelægges 

disse processer, så de styrker helhed, alsidighed 

og initiativ, og lærer det enkelte barn at deltage i 

forpligtende fællesskaber. 

Rummelighed og respekt understreger, at Regionskommunen 

er et fællesskab, der skaber rammerne om et 

godt børneliv ved at give plads til alle, vise alle respekt 

og skabe muligheder. Derfor er der udarbejdet mobbepolitikker 

på alle børnerelaterede virksomheder. 

Udsyn og nærvær er to sider af et godt børneliv, hvor udgangspunktet 

er, at der er balance mellem det nære livs 

udfordringer og de udviklingsmuligheder, den store 

verden rummer. 

Status for området pr. 1.1.2009 

Pr. 1.1.2009 er den nye skolestruktur, kaldet „distriktsmodellen“, 

formelt set implementeret. I december 2008 

tiltrådte de nyvalgte bestyrelser for de fire skoler. Afdelingsrådene 

har været aktive siden 1. august 2008. 

Med indførelsen af skolevæsenets kvalitetsrapport kan 

borgerne hvert år få et samlet overblik over skolevæsenets 

stade. Kvalitetsrapporten kan ses på www.brk.dk 

36

Ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og evaluering 

af undervisningen ligger stadig på den enkelte skole. 

Herved sikres optimal indflydelse for elever og forældre 

– bl.a. gennem arbejdet i afdelingsråd og skolebestyrelser. 

Elever og forældre har mulighed for frit at vælge en anden 

skole end distriktsskolen, hvis elevtallet i den ønskede 

klasse er mindre end 25. 

Seneste befolkningsprognose, se afsnit 1.1, figur 1.1.4. 

Udvikling for skoleområdet 

Der forventes et fortsat faldende elevtal i de bornholmske 

folkeskoler i de kommende år. Med den nye skolestruktur 

tilstræbes det, at der indskrives op til 25 elever 

i børnehaveklasserne med henblik på at sikre bæredygtige 

driftsenheder. 

For at sikre en automatisk økonomisk tilpasning til den 

demografiske udvikling indførtes i 2007 en „pengene 

følger barnet“ tildelingsmodel. Modellen kaldes populært 

for taxametermodellen, fordi der, bortset fra et 

mindre grundbeløb pr. skole, er ligefrem proportionalitet 

mellem antallet af elever på skolen og det tildelte 

budget. 

Øgede krav til undervisningen har ført til et behov for 

at tænke anderledes. Derfor er der igangsat et større udviklingsarbejde 

i skolevæsenet, der bygger på en optimering 

af læringsmiljøet m.v. 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at både taxametermodellen 

og distriktsmodellen skal evalueres i løbet 

af 2010. Endvidere evalueres et forsøg med en ændret 

sammensætning af skolebestyrelserne også i 2010. 

Der vil løbende blive foretaget tilpasning af skolestrukturen 

og antallet og omfanget af kommunens skolebygningskomplekser 

i forhold til børnetal mm. 

37

3.4 Uddannelse 

Målsætning 

Uddannelsesområdet er en væsentlig regional vækstfaktor 

og en vigtig del af kommunalbestyrelsens udviklingsstrategi. 

Visionen er, at det bornholmske samfund 

kan uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede 

arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder, 

og som sikrer grundlaget for vækst 

Dette indebærer bl.a. at: 

• Bornholm har et tidssvarende udbud af uddannelser, 

der dækker et bredt fagligt felt, og som strækker 

sig fra grundlæggende uddannelser over videregående 

uddannelser til efteruddannelser. 

• Det er en vigtig målsætning at bornholmske uddannelsessøgende 

i alle henseender stilles lige med uddannelsessøgende 

i resten af Danmark 

• Uddannelserne på alle niveauer til stadighed koordineres, 

fornys og videreudvikles til et samlet bæredygtigt 

udbud. 

• Uddannelsesinstitutionerne udvikler særegne uddannelser 

og efteruddannelsestilbud på Bornholm, som 

også kan tiltrække studerende fra det øvrige Danmark 

og udlandet. 

• Det generelle uddannelsesniveau hæves, bl.a. gennem 

en sikring af adgangen til at forbedre og supplere 

den grundlæggende skolegang via forberedende 

voksenundervisning, almen voksenuddannelse og 

pædagogisk grunduddannelse. 

• 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse 

og at 50 pct. tager en videregående 

uddannelse i 2015 

• Videregående uddannelser og efteruddannelser på 

Bornholm kvalitetsmæssigt er på niveau med de førende 

i resten af landet. 

• Der skabes forståelse for, at de videregående uddannelser 

udgør en betydelig faktor i udviklingen af det 

bornholmske samfund og bidrager til den kulturelle 

og økonomisk udvikling på Bornholm. 

• De uddannelsesmæssige tilbud placeres, hvor de 

bedst gavner udviklingen på Bornholm som helhed 

• Øen har et attraktivt studiemiljø, der kan tiltrække 

studerende og skabe gode studiebetingelser. 


Området ved Bornholms Erhvervsskole udlægges som 

campusområde. 

Nye uddannelsesinstitutioner skal primært lokaliseres i 

dette campusområde. 

Redegørelse 

50% 

40% 

Bornholm 

Befolkningens højeste gennemførte uddannelse 

(15-69-årige), 1998 og 2008 

Hele landet 

30% 

20% 

10% 

0% 

1998 2008 1998 2008 

Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse 

Kort og mellemlang udd. Bachelor, lang og forskerudd. Uoplyst 

Figur 3.4.1 Befolkningens højeste gennemførte uddannelse i 1998 og 2008 

38

Den regionalpolitiske indflydelse på uddannelsesområdet 

blev i nogen grad svækket i forbindelse med strukturreformen, 

idet denne betød, at de uddannelser, der 

var under regionskommunens ansvar, fra og med 2007 

overgik til at være selvejende institutioner under staten. 

Det drejer sig om gymnasiet, VUC, den forberedende 

voksenundervisning, social- og sundhedsuddannelserne 

samt sygeplejerskeuddannelsen. 

Strukturreformen har dog også givet mulighed for, at 

der på Bornholm kan etableres en særlig bornholmsk 

uddannelsessammenslutning, som kan omfatte alle 

Bornholms ungdoms- og voksenuddannelser samt videregående 

uddannelser. Se afsnit om campus nedenfor 

Herudover deltager Regionskommunen i et modelkommuneforsøg 

med henblik på at opfylde målsætningen 

om at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører 

en ungdomsuddannelse. For bl.a. at fastholde de studerende 

i deres uddannelsesforløb deltager sygeplejeskolen 

i et projekt sammen med sygeplejeskoler på Sjælland i et 

mentorforløb for de studerende. 

Selv om der er sket en betydelig højnelse af uddannelsesniveauet 

gennem de seneste ti år, har Bornholm stadig 

kun relativt få personer med videregående uddannelser 

(16 pct. mod 31 pct. i hele landet). 

Voksenuddannelse 

Gennem undersøgelser har det vist sig, at omkring en 

femtedel af den voksne befolkning i Danmark har så 

store vanskeligheder med at læse, skrive og regne, at de 

ikke kan følge en normal faglig efteruddannelse. Og det 

gælder også Bornholm. 

VUC Bornholm udbyder forskellige almene voksenuddannelser: 

FVU (forberedende voksenundervisning) og 

AVU (almen voksenuddannelse). 

Rådgivning og markedsføring 

Efteruddannelse af offentligt og privat ansatte er ved at 

blive systematiseret, således at adgangen til efteruddannelse 

lettes, og udbuddet kan øges. Dette sker bl.a. i regi 

af Bornholms Akademi og Bornholms Regionskommune. 

Der er etableret et projekt Kompetenceforum Bornholm, 

inden for hvis rammer der skal ske en afklaring 

af uddannelsesbehovene i virksomhederne. 

fordring kan håndteres, er at der tiltrækkes studerende 

udefra – dette kan eksempelvis sikres gennem at give 

bornholmske uddannelser særlig prægning kombineret 

med markedsføring, således at de bliver mere attraktive 

og synlige nationalt og internationalt. 

Ungdomsuddannelser 

Bornholm har et bredt udbud af ungdomsuddannelser, 

blandt andet alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser, 

der udbydes af: 

• Bornholms Gymnasium (stx) 

• VUC Bornholm (hf, både toårigt og enkeltfag) 

• Bornholms Erhvervsskole (htx og hhx). 

Endvidere udbyder: 

• Erhvervsskolen en lang række erhvervsuddannelser, 

• Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole grundforløbet 

og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 

• UCC, Højvangseminariet PAU den pædagogiske assistentuddannelse. 

Videregående uddannelser 

På det videregående uddannelsesområde har Bornholms 

Sundheds- og Sygeplejeskole som den ældste videregående 

uddannelsesinstitution uddannet sygeplejersker siden 

1956. Inden for det sidste årti er der endvidere etableret 

en række nye videregående uddannelser, således at 

man i 2009 kan studere ved følgende uddannelser: 

• Serviceøkonomuddannelsen (Bornholms Erhvervsskole). 

Denne uddannelse udbydes ikke p.t., men 

overvejes genstartet som del af en bacheloruddannelse 

på turismeområdet 

• Sygeplejerskeuddannelsen (Bornholms Sundheds- og 

Sygeplejeskole) 

• Kunsthåndværkeruddannelsen (Glas- og Keramikskolen) 

• Læreruddannelsen (Professionshøjskolen UCC (Københavns 

Dag- og Aftenseminarium)) 

• Pædagoguddannelsen (Professionshøjskolen UCC 

(Højvangseminariet)) 

• Socialrådgiveruddannelsen (Professionshøjskolen Metropol 

(Den sociale Højskole, København)) 

Uddannelserne udbydes enten af selvstændige bornholmske 

uddannelsesinstitutioner eller er udlagt fra institutioner 

i det resterende Danmark. 

I en samlet organisering af uddannelserne vil denne opgave 

også være central. De videregående uddannelser 

på Bornholm udfordres af de demografiske ændringer 

øen er præget af, og traditionen for at man som ung rejser 

over for at uddanne sig. En måde hvorpå denne ud- 

39

Efter- og videreuddannelse 

Inden for efter- og videreuddannelse er der en række 

forskellige aktiviteter på øen. Bl.a. udbyder Bornholms 

Erhvervsskole AMU-kurser og tilbyder rådgivning med 

hensyn til kompetenceudvikling i virksomhederne, ligesom 

regionskommunen stiller faciliteter til rådighed 

for en række efteruddannelsestilbud. Herudover tager 

Bornholms Regionskommunes HR-afdeling initiativer 

til efteruddannelse af kommunens medarbejdere. 

Center for Undervisningsmidler (CFU-Bornholm, afdeling 

under CFU UCC) formidler efteruddannelse 

for lærere og pædagoger og tilbyder enkeltstående kurser 

på Uddannelsescenter Snorrebakken. Endvidere udbyder 

Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø 

i samarbejde med RUC, Bornholms Akademi og andre 

et masterforløb i oplevelsesøkonomi („Molly“). 

Endelig ligger der i Rønne Hoffmanns Kollegium og 

Kursuscenter, der giver bedre studiemiljø for kursister. 

Herfra udbydes en kursusrække med afsæt i servicebegrebet. 

Koordinering 

Regionskommunens prioritering af uddannelsesområdet 

har bl.a. ført til etablering af Bornholms Akademi, 

som har til formål at koordinere og facilitere samarbejde 

mellem eksisterende videregående uddannelser, samt 

varetage analyse og formidling af informationer på uddannelsesområdet. 

Akademiet er herudover sekretariat 

for arbejdet med den regionale udvikling i forhold til de 

videregående uddannelser, ungdoms og voksenuddannelserne 

samt efteruddannelse bredt. Akademiet er placeret 

på Uddannelsescenter Snorrebakken, hvor det varetager 

den daglige drift og arbejder med at fastholde 

eksisterende og tiltrække nye videregående uddannelser 

på Bornholm. 

Endelig er der i regi af Bornholms Vækstforum afsat en 

pulje til nye udviklingstiltag på uddannelsesområdet. 

Udvikling af den fremtidige uddannelses- og 

institutionsstruktur på Bornholm: Campus 

På grund af Bornholms særlige geografiske placering og 

demografiske udfordringer i opfyldelsen af 95 pct. og 

50 pct. globaliseringsmålsætningerne på uddannelsesområdet, 

er der behov for at skabe en bæredygtig institutionsstruktur 

på Bornholm. Den skal fremme samarbejdet 

om de eksisterende bornholmske almene og 

erhvervsrettede uddannelser, fremme uddannelseskvaliteten 

og dermed fremover tiltrække interne og eksterne 

studerende til uddannelse på Bornholm. 

Undervisningsministeriet nedsatte derfor i 2006 et 

„Dialogforum“, som havde til formål at diskutere problemer 

og løsningsmodeller for en fremtidig uddannelsesstruktur 

på Bornholm. Dette er blevet fulgt op af en 

politisk aftale om erhvervsakademier i 2007, hvoraf det 

fremgår, at der er behov for særlige løsninger på Bornholm. 

Hensigten med Dialogforums arbejde er at danne en 

uddannelses- og institutionsstruktur, der giver optimale 

udviklings- og uddannelsesmuligheder og skaber synergieffekter 

for alle uddannelser. En ny struktur skal 

endvidere imødekomme bornholmske elever og studerendes 

uddannelsesbehov i et omfang, der svarer til 

uddannelsestilbuddet til andre unge i Danmark, samt 

imødekomme efterspørgslen fra det private og offentlige 

arbejdsmarked. 

Der skal således udarbejdes forslag til en organisatorisk 

model, som er baseret på, at der oprettes en ny statslig 

selvejende uddannelsesinstitution, der varetager følgende 

opgaver: 

• Har alle udbud af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

på Bornholm, evt. i form af udlagt 

undervisning på en eller flere af de eksisterende uddannelsesinstitutioner 

• Søger om akkreditering af nye videregående uddannelser. 

Ansøgning om akkreditering af erhvervsakademi- 

og professionsbacheloruddannelser forudsætter 

partnerskab med et eller flere erhvervsakademier 

og/eller en eller flere professionshøjskoler 

• Varetager andre opgaver, der beskrives nærmere. 

Den nye uddannelsesinstitution vil modtage statslige 

uddannelsestilskud og skal sikre optimal og sammenhængende 

anvendelse heraf. 

Der skal desuden opstilles en eller flere muligheder for 

at skabe bygningsmæssige fællesskaber for ungdoms- og 

videregående uddannelser på Bornholm, herunder at 

det kan ske i form af en campus. Dette skal sikre optimale 

muligheder for et fagligt, pædagogisk, ledelsesmæssigt 

og administrativt samarbejde på tværs af uddannelserne. 

Endvidere skal det undersøges, om der kan skaffes bomuligheder 

i form af kollegier og lejligheder for studerende 

og lærere fra Bornholm og udefra. 

40

3.5 Handicappede 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsens handicappolitik skal implementeres. 

Inden for handicap-, socialpsykiatri- og misbrugsområdet 

vil kommunalbestyrelsen sætte fokus på: 

• at tilbyde en helhedsorienteret indsats 

• at sikre brugernes rettigheder og indflydelse 

• at tilbyde valgmuligheder inden for bo-, dagbeskæftigelses- 

og fritidstilbud 

• at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet 


Nye institutioner inden for området kan indpasses i alle 

byområder, der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige 

formål eller i områder udlagt til 

blandede byformål (centerområder og blandede boligog 


Botilbud, der ikke kan karakteriseres som institutioner, 

kan desuden etableres i områder, der i kommuneplanen 

er udlagt til boligområder. 

I det åbne land kan institutioner og botilbud indpasses i 

eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger, 

ud fra en hensyntagen til miljømæssige 

forhold, rekreative muligheder m.v. Etablering af nye 

eller udvidelse af eksisterende institutioner forudsætter 

landzonetilladelse, jf. retningslinjerne for landzoneadministration. 

Redegørelse 

Regionskommunen har et bredt spekter af tilbud inden 

for handicap-, socialpsykiatri- og misbrugs området.: 

• Psykiatri og Handicap har både visitation til hele 

områdets bo-, dag- og værestedtilbud samt opgaver 

inden for socialpsykiatrien og misbrugsområdet med 

væresteder, arbejdsmarkedsprojektet, bo- og dagtilbud, 

samt pædagogisk og kontaktperson støtte til 

brugerne. 

• Kommunikationscenteret har målrettede tilbud for 

teknologiske løsninger til børn og voksne med høre-, 

syns-, læse- og stavevanskeligheder. Det treårige 

ungdomstilbud til udviklingshæmmede hører også 

hjemme her samt dagtilbud til personer med erhvervet 

hjerneskade. 

• Hjælpemidler og Genoptræning har sagsbehandling, 

klargøring og udlevering af hjælpemidler. Desuden 

er ansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning 

placeret her. 

• Der er fire botilbud for personer med nedsat fysisk 

og psykisk funtionsevne og udviklingshæmmede: 

1 Klintebo ved Aakirkeby, der også har specialpladser 

med dagtilbud. 

2 Rønne Botilbud, der også har støttetilbud for personer 

i eget hjem fordelt over hele øen. 

3 Røbo, med bo- og dagtilbudspladser samt aflastningspladser 

for hjemmeboende borgere. 

4 Nexøhuset, for svært udviklingshæmmede med fysiske 

handicap. 

• Dagtilbuddet SACS har aktivitets- og samværspladser 

for personer med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. 

SACS Strøby ved Aakirkeby har tilbud 

inden for gartneri, keramik og dagcenter. SACS Sandemandsgården 

i Rønne har tilbud inden for kantine, 

montering, træværksted og kommunikation samt 

produktion af radioudsendelser. 

Udvikling/fokuspunkter 

Der er iværksat en kortlægning og analyse af stof- og alkoholmisbrugsområdet 

og af det socialpsykiatriske område. 

Hovedformålet er at skabe et overblik over behovet for 

ydelser samt et redskab til fastlæggelse af serviceniveauet 

og planlægning og organisering af de fremtidige tilbud. 

Det skal blandt andet afklares, om der er behov 

for et misbrugscenter i kombination med mere lokale 

tilbud i stofmisbrugsbehandlingen, samt om der er behov 

for boliger til hjemløse, herunder forsorgshjem. 

Antallet af borgere med psykiske lidelser er stigende, 

hvilket betyder, at det er nødvendigt at udvikle de eksisterende 

tilbud. 

På handicapområdet er der iværksat en specialisering af 

bo- og dagtilbuddene, hvor den nye organisering skal 

implementeres og udvikles, således at den faglige spe- 

41

cialisering kan komme alle tilbud til gode til gavn for 

beboerne. Tilbuddene for udviklingshæmmede er differentieret 

i forhold til brugernes forskellige behov, såsom 

tilbud til ældre og demente og tilbud til unge med særlige 

behov, herunder autisme etc. 

Antallet af anbringelser på børneområdet er stigende, 

hvilket betyder et øget pres på voksenområdet i takt 

med, at de pågældende børn bliver 18 år. De meget dyre 

sager, som er overgået til voksenområdet som enkeltmandsprojekter 

søges samlet i et botilbud med særlige 

rammer i tilknytning til et eksisterende tilbud. 

Der er etableret et koordineringsorgan, som skal sikre, 

at handicappede børn får en god overgang til voksenområdet. 

Antallet af ældre borgere er stigende, og dagtilbud til 

ældre over 65 år i botilbud efterspørges. 

Kommunens socialpsykiatriske botilbud behøver bedre 

rammer, hvorfor et nyt byggeri af 25 boliger iværksættes. 

Det samme er gældende for et af kommunens botilbud 

for svært udviklingshæmmede, som ombygges, så 

beboerne får egne lejligheder. 

42

3.6 Ældre 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsens målsætning er, at ældrepolitikken 

er målrettet alle ældre borgere og tager udgangspunkt 

i den vedtagne økonomiske ramme på ældreområdet. 

Ældrepolitikken bygger på: 

• Værdierne: respekt, værdighed, tryghed, helhedsløsninger 

og dialog. 

• Servicetilbud om visiterede og ikke visiterede ydelser, 

baseret på behov, fleksibilitet, kvalitet og evt. valgfrihed 

til leverandør af ydelserne. 

• Styrkelse af forebyggelse og sundhed. 

• Sikring og prioritering af indsatsen over for de svageste 

ældre. 


Nye plejecentre og udvidelser af eksisterende plejecentre 

kan etableres i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Hasle, i områder 

udlagt til institutionsformål og offentligt formål. 

Redegørelse 

Organisation 

Organisatorisk er ældreområdet opdelt i én central 

myndighedsfunktion Visitation Ældre og 2 udførervirksomheder. 

Døgnplejen Bornholm, som varetager al 

hjemmepleje og Bornholms Plejehjem og -centre, som 

omfatter alle døgnpladser. 

Hertil kommer DeViKa, som er den kommunale leverandør 

af madservice. DeViKa producerer og leverer 

mad til bl.a. plejehjem, plejecentre, dagcentre, børnehaver, 

skoler samt hjemmeboende visiterede borgere. 

Fra 1. maj 2009 er al produktion samlet i ét køkken på 

Nørremøllecenteret i Nexø. Madservice på ældreområdet 

er sendt i udbud juni 2009. 

Visitation Ældre visiterer ældre med behov for f. eks. 

bolig, praktisk hjælp, pleje, nødkald m.m. Hjælpen/ 

ydelsen gives ud fra vedtagne kvalitetsstandarder og ud 

fra en konkret, individuel vurdering af borgerens behov 

med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. 

Ældretilbud 2009 

Bornholms Plejehjem og -centre har 13 døgnbemandede 

plejehjem og -centre. 

Plejehjem: 

Plejehjemmet Sønderbo 

Toftegården 

Hjemmet i Klemensker 

Sandvig Plejehjem 

Østermarie Plejehjem 

I alt 

34 pladser 

35 pladser 

16 pladser 

16 pladser 

17 pladser 

118 pladser 

Plejecentre: 

Plejecenter Aabo 44 boliger 

Aktivitets- og Plejecenter Lunden 84 boliger 

Plejecenter Slottet 44 boliger 

Plejecenter Klippebo 40 boliger 

Svaneke Plejecenter 15 boliger 

Ældrekollektivet i Aarsdale 16 boliger 

Nørremøllecentret 54 boliger 

Nylars Plejecenter 16 boliger 

I alt 313 boliger 

Aflastningspladser: 

Plejehjemmet Sønderbo 16 pladser 

Toftegården 

4 pladser 

Østermarie Plejehjem 2 pladser 

Svaneke Plejecenter 2 pladser 

Ældrekollektivet i Aarsdale 1 plads 

Nørremøllecentret 4 pladser 

Plejecenter Slottet 1 plads 

Nylars Plejecenter 2 pladser 

I alt 32 pladser 

Frit Valg: 

I henhold til loven om frit leverandørvalg, hvor private 

firmaer kan overtage større eller mindre dele af opgaverne 

inden for praktisk hjælp og personlig pleje er der medio 

2009 godkendt tre private leverandører, der tilbyder 

praktisk hjælp. 

Døgnplejen Bornholm og de tre private leverandører 

udfører tilsammen praktisk bistand, pleje og omsorg 

hos ca. 1.650 hjemmeboende borgere. De private leverandørers 

andel af den praktiske hjælp udgør ca. 20 pct. 

43

Plejehjem 2009 

 

Ny plejehjemsstruktur 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 3.6.1 Plejehjem 2009 

Figur 3.6.2 Ny plejehjemsstruktur 

Udvikling/fokuspunkter 

Udgifterne på ældreområdet er stigende, både fordi vi 

lever længere, men især fordi ældrebefolkningen udgør 

en stadig større andel af den samlede befolkning i regionskommunen. 

For at kunne imødekomme de langsigtede behov på 

området har kommunalbestyrelsen på baggrund af en 

kortlægning af de eksisterende plejehjem og -cen tre besluttet 

at ændre plejeboligstrukturen. Antallet af plejeboliger 

bevares, men de placeres i større enheder; dvs. 

ingen plejehjem eller -centre vil i fremtiden have færre 

end 40 boliger. Samtidig forbedres boligstandarden. De 

generelt større enheder vil gøre det muligt at udnytte 

personaleressourcerne bedre, dels genenm øget specialisering 

og større faglig bæredygtighed inden for plejen, 

dels ved en bedre udnyttelse af aften- og natdækningen. 

I forbindelse med vedtagelsen af den nye plejeboligstruktur 

har kommunalbestyrelsen besluttet at bygge 

et nyt plejecenter i Rønne med 60 boliger og herudover 

at udvide Plejecenter Aabo med 10 boliger og Nørremøllecentret 

med 17 boliger. 

I takt med at de nye boliger bliver taget i brug, nedlægges 

pladserne på Østermarie Plejehjem, Sandvig Plejehjem, 

Hjemmet i Klemensker, Svaneke Plejecenter, 

Nylars Plejecenter og Ældrekollektivet i Aarsdale. 

Befolkningsprognose 

Frem til 2020 forventes antallet af 65-74-årige at stige 

med 37 pct. Det er 1940’ernes store årgange, der er vokset 

ind i ældregruppen, og på det område adskiller udviklingen 

på Bornholm sig ikke fra udviklingen i den 

øvrige del af landet. 

Fra omkring 2015 vil de store årgange blive en del af 

gruppen af 75-84-årige, der derfor forventes at vokse 

med næsten 20 pct. på bare fire-fem år. 

For aldersgruppen af over 84-årige ses en begrænset 

vækst frem til 2015, hvorefter også denne gruppe stiger 

kraftigt. 

44

Ældre, 2003-2020, indeks, 2009 = 100 

150 

140 

65-74 år 75-84 år 85+ år 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

Figur 3.6.3 Prognose for ældre. 

Kilde: Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose 2009 

45

3.7 Sundhed og forebyggelse 

Målsætning 

Det overordnede mål med den forebyggende og sundhedsfremmende 

indsats i Regionskommunen er at understøtte 

længere liv og flere gode leveår for alle bornholmere 

samt at mindske den sociale ulighed i sundhed 

– herunder at understøtte bornholmernes sundhed, gøre 

Bornholm til et sted, hvor det er sundt at leve og arbejde 

samt at gøre det sunde valg til det lette valg. 

Kommunalbestyrelsen vil skabe vilkår og rammer, der 

sætter den enkelte i stand til at værne om og styrke egen 

sundhed. 


Nye anlæg eller bygninger til sundhed og forebyggelse 

kan indpasse i alle byområder, der i kommuneplanen 

er udlagt til institutionsformål/offentlige formål, eller i 

områder udlagt til blandede byformål (centerområder 

og blandede boligog erhvervsområder). 

I det åbne land/landzone kan nye sundhedsfremmende 

funktioner desuden indpasses i eksisterende bygninger, 

herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud 

fra en hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative 

muligheder m.v. 

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende funktioner 



For at sikre et stærkt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme 

arbejdes der i regionskommunens egen organisation 

overalt med indsatser i forhold til de såkaldte 

KRAMS-faktorer – forkortelse for kost, rygning, alkohol, 

motion og stress. 

Redegørelse 

Børn, unge og udsatte personer er de primære målgrupper 

for regionskommunens forebyggende og sundhedsfremmende 

indsats. 


Forebyggelse og sundhedsfremme er en tværgående 

kommunal opgave. Hvilket betyder at: 

• alle dele af kommunens organisation mv. skal indtænke 

og integrere det sundhedspolitiske indhold i 

planlægning, drift og udvikling, i relation til borgere, 

brugere og egne medarbejdere 

• forebyggelse og sundhedsfremme skal indgå i de forskellige 

politiske udvalgs og i kommunalbestyrelsens 

beslutninger 

• kommunen sætter fokus på sundhed sammen med 

eksterne parter og organisationer – herunder erhvervslivet 

og fritidsorganisationer 

For at understøtte det tværgående arbejde med forebyggelse 

og sundhedsfremme har kommunalbestyrelsen 

vedtaget en organisering, der understøtter det tværgående 

arbejde, bl.a. i form af ’Samordningsudvalget for 

forebyggelse og sundhedsfremme’. 

Borgerne skal desuden sikres en sammenhængende indsats 

på sundhedsområdet på tværs af sektorer. 

Kommunalbestyrelsen har indgået en sundhedsaftale 

med regionsrådet for Region Hovedstaden vedrørende 

de opgaver og indsatser på sundhedsområdet, som 

går på tværs af regionen og regionskommunen. Sundhedsaftalen 

omfatter samarbejdet mellem sygehuse og 

kommuner samt samarbejdet mellem praksissektor og 

kommuner. Der er fastlagt seks indsatsområder, som regionsrådet 

og kommunalbestyrelsen indgår aftaler om: 

• Indlæggelses- og udskrivningsforløb 

• Træningsområdet 

• Behandlingsredskaber og hjælpemidler 

• Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet 

forebyggelse 

• Indsatsen over for mennesker med sindslidelser 

• Opfølgning på rapportering af utilsigtede hændelser 

Prioriteringerne og strategien på forebyggelses- og sundhedsområdet 

tager udgangspunkt i: 

• Regionskommunens sundhedspolitik 

• Bornholms Sundhedsprofil, jf. Region Hovedstadens 

store sundhedsundersøgelse fra 2008 

• Sundhedsaftalen mellem regionskommunen og 

Region Hovedstaden 

• Sundhedsloven 

Ifølge regionens sundhedsundersøgelse er bornholmerne 

blandt de borgere, som lever mest usundt, og som 

46

har flest kroniske sygdomme, dvs. der er flest borgere, 

der: 

• ryger og dermed udsætter andre – både børn og voksne 

– for passiv rygning 

• har et risikabelt alkoholforbrug 

• spiser usundt 

• drikker sodavand med mm. dagligt 

• er moderat til svært overvægtige 

• har forhøjet blodtryk 

• har tre eller flere kroniske sygdomme 

Sundhedsundersøgelsen viser ligeledes, at længden af 

uddannelse og størrelsen på indkomst spiller en afgørende 

rolle for sundheden. Jo længere uddannelse og 

jo højere indkomst, jo mindre risikabelt lever man, jo 

mindre syg er man, mens man lever, og jo flere år lever 

man. Også her hører bornholmerne til i den lave ende. 

Den forebyggende indsats ydes i forhold til familier 

med småbørn ved besøg i hjemmene, og for børn i skolealderen 

ved rådgivningstilbud for børn og unge med 

særlige behov. 

Samordningsudvalgene omkring 1) Bornholms Hospital, 

2) Psykiatrisk Center og 3) Psykiatrisk Børneog 

ungeambulatorium på Bornholm udgør den organisatoriske 

ramme for det tværsektorielle samarbejde på 

sundhedsområdet. 

Samordningsudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse 

er den organisatoriske ramme for udmøntning 

af kommunalbestyrelsens sundhedspolitik samt 

for sundhedsfremme og forebyggelse som tværgående 

indsats i Bornholms Regionskommune. 

På Bornholm er der en række kommunale sundhedsaktører, 

herunder bl.a.: 

Forebyggelse og Sundhed på Bornholm, der er navnet 

på regionskommunens matrikelløse ’sundhedscenter’, 

der har med fokus på at understøtte tværgående 

samarbejde såvel internt i kommunen som i forhold 

til eksterne samarbejdsparter. Foruden fokus på initiativer, 

der understøtter sunde rammer og samarbejdet 

på tværs, har „Forebyggelse og Sundhed på Bornholm“ 

fokus på formidling i forhold til sund livsstil via bl.a. 

www.brk.dk/sundhedsportalen og sundhedsvejlederen. 

Tandplejevirksomheden, som driver fire klinikker 

og varetager børne- og ungdomstandpleje samt omsorgstandpleje 

for ældre og handicappede. 

Tandreguleringsvirksomheden, der varetager visitation, 

forebyggelse og behandling af tandstillingsfejl for 

børn samt specialtandpleje. 

Træningsområdet løftes af virksomheden Hjælpemidler 

og Genoptræning, der varetager kommunens forpligtelser 

inden for både servicelovens og sundhedslovens 

område. 

Misbrugsområdet er forankret i virksomheden Psykiatri 

og Handicap, der har ansvaret for forebyggelse og 

behandling på misbrugsområdet. 

Sundhedsplejen er forankret i Børnecenter Bornholm. 

Den tværfaglige indsats over for børn og unge med særlige 

behov er organiseret gennem deltagelse i tværfaglige 

grupper, hvor den sundhedsfaglige viden varetages 

ved sundhedsplejerskernes forpligtende medvirken. 

47

3.8 Kultur 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsens overordnede vision er at „det 

bornholmske kunst- og kulturliv skal være en integreret 

og aktiv del af udviklingen af samfundet med vægt på 

kvalitet og kreativitet“ 

Kommunalbestyrelsen vil støtte og videreudvikle de 

kulturelle tilbud samt medvirke til at skabe de bedst 

mulige rammer for alsidige og kvalitetsbetonede kulturelle 

tilbud på Bornholm, således at: 

• Bornholm kan tilbyde såvel fastboende som tilrejsende 

et rigt, kvalitetsbaseret og synligt kunst- og kulturliv 

– hele året. 

• Kunst og kultur ikke begrænses til blot en enkelt dimension 

af menneskelivet. I menneskets hverdagsog 

fritidsliv skal der være et kvalitetsudbud af kunst 

og kulturaktiviteter – både i by- og nærmiljøet. 

• Det professionelle kunst- og kulturliv er naturligt integreret 

i den offentlige service på dagspasnings- og 

fritidsområdet, på skoleområdet og på uddannelsesområdet. 

• Kunst og kultur understøtter de bornholmske byers 

profiler, både i forhold til konkrete aktiviteter og i 

selve byrummet. 


Nye kulturanlæg/-bygninger kan indpasse i alle byområder, 

der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige 

formål, eller i områder udlagt til blandede 

byformål (centerområder og blandede boligog 


I det åbne land/landzone kan nye kulturanlæg/-bygninger 

desuden indpasses i eksisterende bygninger, her- 

under overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud fra en 

hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative muligheder 

m.v. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende 

anlæg forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne 


Se endvidere afsnit 7.4 om kulturog fritidsanlæg og afsnit 

4.4 om landzoneadministration. 

Redegørelse 

I forbindelse med projekt Kulturvækst Bornholm vil 

der blive udarbejdet et oplæg til en overordnet kulturstrategi 

for Bornholm. 

Politik 

Det bornholmske fritidsog kulturliv har et både omfattende 

og varieret udbud af aktiviteter, som støttes af 

kommunalbestyrelsen. 

Regionskommune yder driftsstøtte til de professionelt 

drevne kulturinstitutioner og ønsker derigennem at sikre 

et fagligt funderet kvalitetsniveau på internationalt 

plan. 

Der ydes også driftsstøtte til udvalgte foreninger og 

mindre institutioner rundt på øen, og kommunalbestyrelsen 

ønsker derigennem at sikre, at kulturen formidles 

bredt til gavn for lokalsamfundenes trivsel. 

Endelig yder regionskommune driftsstøtte til en kulturbusordning, 

der i form af gratis transport inden for en 

vis ramme sikrer elever i folkeskolen mulighed for at benytte 

sig af udvalgte kulturinstitutioners tilbud. 

Indsatsområder: 

Kulturvækst Bornholm. Projekt Kulturvækst Bornholms 

overordnede formål er – via en strategisk og samlet 

indsats – dels at understøtte en udviklingsproces i de 

bornholmske kulturinstitutioner og attraktioner og dels 

at koble disse tættere på vækststrategien for Bornholm, 

således at de i højere grad får mulighed for at bidrage til 

væksten på Bornholm – på et ressourcemæssigt menneskeligt 

såvel som på et kommercielt niveau – og indbyrdes 

opnå et styrket netværk. 

Kulturaksen i Rønne. Projektet Kulturaksen er et 

strategisk udviklingsprojekt under projekt Kulturvækst 

Bornholm. Formålet med projektet er at binde forskellige 

kulturtilbud tættere sammen, så der skabes en rute 

med aktiv kultur, rekreation og historiske spor med 

henblik på flere oplevelser og mere kvalitet i byrummet. 

Projektet skal forbedre tilgængeligheden til kulturinstitutionerne 

og åbne byens rum til aktiviteter samt formelle 

og uformelle mødesteder. 

Aksen tager udgangspunkt i kulturinstitutionernes beliggenhed 

og går fra Biblioteket over Store Torv til Nørrekås 

havn. Projektet er nærmere beskrevet i kommuneplanens 

byafsnit om Rønne. 

48

Indsatser på kulturområdet planlægges og gennemføres 

i samarbejde med foreninger, institutioner og personer, 

som er særligt engagerede på kulturområdet. 

Kulturelle råd 

Kommunalbestyrelsen har nedsat en række råd til at 

udmønte kulturpolitikken: Musikrådet, Teaterrådet, 

Kunstrådet, Kulturhistorisk Råd og Børne- og Ungekulturrådet. 

Rådene har udarbejdet forslag til en politik inden for 

hver sit område, og forslagene er samlet til en kulturpolitik, 

der er godkendt af Fritids- og Kulturudvalget den 4. 

juni 2009, og som efter en eventuel tilpasning efter en offentlig 

høring vil blive fremsendt til godkendelse i kommunalbestyrelsen. 

Rådene vil herefter udarbejde handlingsplaner 

inden for deres respektive enkelte områder. 

Kulturaktiviteter: 

Museer. Der findes museer spredt ud over hele øen, 

hvoraf de to største er statsanerkendte. Det er Bornholms 

Kunstmuseum i Rø og Bornholms Museum i 

Rønne, herunder landbrugsmuseet i Melsted, bymuseet 

Erichsens Gård og det arbejdende keramikmuseum 

Hjorths Fabrik i Rønne. For sidstnævntes vedkommende 

arbejdes der på at skaffe midler til at restaurere den 

store brænderilænge med indretning af værksteder og 

udstillingslokaler. Ud over de statsanerkendte museer 

findes føl gende museer/samlinger: Oluf Høst Museet, 

Forsvarsmuseet, Gudhjem Museum, Nexø Mu seum, 

Stenbrudsmuseet Moseløkken, Martin Andersen Nexøs 

Mindestuer, Bornholms Tekniske Samling og Bornholms 

Automobilmuseum, hvoraf alle, på nær sidstnævnte, 

modtager kommu nal støtte. 

Teater. Rønne Theater er Danmarks ældste fungerende 

teaterbygning og lægger hus til Bornholms Teater (egnsteater), 

som producerer professionelle forestillinger på teatret. 

Bornholms Teater har indgået en fireårig aftale som 

egnsteater med stat og kommune for perioden 2009-12. 

Musik. Musikhuzet Bornholm er et regionalt spillested 

med her af følgende statsstøtte og kvalitetsrepertoire. Der 

er indgået en fireårig aftale med stat og kommune for 

perioden 2009-12. I aftalen ligger også, at Musikhuzet 

lægger koncerter ude på øen, bl.a. i Scala Gudhjem og 

Frem i Svaneke. Bornholms Musik- og Billedskole ligger 

ved siden af Musikhuzet i Rønne og rummer desuden 

Musikalsk Grundkursus. Musikskolen har decentral 

undervisning på enkelte skoler ude på øen. Billedskoleafdelingen 

har lokaler på det gamle elværk i Rønne. 

Kunstrådet forudsættes brugt som sparringspartner og 

høringspart for på denne måde at få en kunstfaglig vurdering. 

Kunstrådet opkøber kunst til udlån til institutioner 

samt støtter kunstaktiviteter efter ansøgning. 

Kunsthåndværk. Kunsthåndværket er en vigtig del af 

den bornholmske identitet og har sit største udstillingssted 

på Grønbechs Gård i Hasle. 

Biblioteker. Bornholms Biblioteker har afdelinger i 

alle købstæder med hovedbiblioteket i Rønne. Fremtidens 

biblioteker på Bornholm vil i større omfang forsøges 

baseret på selvbetjening – både i og uden for åbningstiderne. 

Fritids- og kulturhuse. I de fleste bornholmske bysamfund 

findes der et lokalt samlingssted i form af et 

fritids- eller kulturhus, jf. oversigtskortet. For at bidrage 

til mulighederne for at fastholde og udvikle livsbetingelserne 

overalt på øen understøtter kommunalbestyrelsen 

disse fritidsog kulturhuse, der danner ramme om 

en mængde lokale kulturaktiviteter. Målsætningen er, 

at alle nærmere definerede lokalområder har et hus som 

samlings- og mødested. 

Her skal Svanekegaarden fremhæves som et egent ligt 

kulturhus, idet huset er arrangør inden for alle kunstarter 

og desuden også modtager statstil skud. 

Oplevelsescentre. De to oplevelsescentre NaturBornholm 

og Bornholms Middelaldercenter, beliggende i 

henholdsvis Aakirkeby og Østerlars, er begge forankrede 

i oplevelsesøkonomien og med børn og unge som høj 

prioritet. Begge centre har status som videnpædagogiske 

aktivitetscentre. 

Middelaldercentret arbejder sammen med VisitDenmark 

på at udbygge centret og gøre det til en superhelårsdestination 

som et Middelalderunivers i form af et 

„Historama“. 

Film. Der er tre moderne biografer i henholdsvis Rønne, 

Gudhjem og Svaneke. 

Bornholms Kulturuge. Bornholms Kulturuge afvikles 

årligt den 3. uge i september. Kulturugen er organiseret 

som en forening, hvor regionskommunen er repræsenteret 

i bestyrelsen. 

Frie midler. Størstedelen af de frie midler på kulturområdet 

fordeles af de tidligere nævnte råd, som er nedsat 

af kommunalbestyrelsen. 

49

Puljerne skal ses som igangsættere, hvor initiativtagere 

på kulturområdet som et engangstilskud eller over en 

kortere årrække skal kunne få hjælp til at afprøve nye 

initiativers bæredygtighed. Der vil også være rum for 

tværgående kulturinitiativer. 

Elværket. Det gamle elværk i Rønne er blevet et populært 

sted for afvikling af kulturelle og andre arrangementer. 

Kommunen vil derfor foretage en beregning 

over de udgifter, der skal til for at lovliggøre en permanent 

anvendelse af elværket som alternativt kulturhus. 

Der vil derefter blive taget politisk stilling til elværkets 

fremtid. 

50

3.9 Idræt og fritid 

Målsætning 

De overordnede mål med kommunalbestyrelsens fritids- 

og idrætspolitik er at: 

• alle borgere i Regionskommunen gennem hele livet 

skal have adgang til alsidige og gode idræts- og fritidstilbud. 

• foreningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og 

foreningernes egenart og selvforvaltning skal respekteres. 

• idræts- og fritidslivet skal understøtte en positiv 

udvikling af det bornholmske samfund og også bidrage 

til virkeliggørelse af tankerne om oplevelses- 

økonomi som et fundament for den bornholmske 

fremtid. 

• bredde- og eliteidrætten skal styrke hinanden og give 

borgerne gode oplevelser i hverdagen. 

Herudover er det et væsentligt mål, at der skal være 

gode fritidstilbud til alle uanset køn, alder, social status, 

kulturel baggrund eller handicap. Det er derfor målet 

at arbejde for at udbygge mangfoldigheden i de nuværende 

fritidstilbud og samtidig understøtte og bevare de 

eksisterende aktiviteter 


Nye idræts- og fritidsanlæg kan indpasses i alle byområder 

og landzonearealer, der i kommuneplanen er udlagt 

til fritidsformål. 

I det åbne land/landzone kan nye idrætsfaciliteter desuden 

indpasses i eksisterende bygninger, herunder i 

overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud fra en hensyntagen 

til miljømæssige forhold, rekreative muligheder 

m.v. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende anlæg 



Se endvidere afsnit 7.4 om kulturog fritidsanlæg, afsnit 

4.4 om landzoneadministration og afsnit 7.5 om rekreative 

områder og friluftsliv. 

Redegørelse 

Fritids- og idrætslivet har stor betydning for det bornholmske 

samfund. Ud over borgernes glæde ved aktivt 

at deltage i aktiviteter i fællesskab med andre, har fritidsog 

idrætslivet en lang række positive samfundsmæssige 

aspekter, som kommunalbestyrelsen aktivt vil støtte. 

Blandt andet spiller fritidsog idrætslivet en væsentlig 

rolle i forhold til folkesundheden, det forebyggende og 

sociale arbejde samt turismen og bosætningspolitikken. 

Bornholm har et rigt fritidsog idrætsliv med mere end 

250 foreninger, som tilbyder en lang række vidt forskellige 

aktiviteter. Foreningerne og det frivillige arbejde 

udgør et væsentligt og værdifuldt grundelement i 

det bornholmske fritidsliv, og denne frivillighed ønsker 

kommunalbestyrelsen at styrke. Kommunale tilskud 

og beslutninger sætter de overordnede rammer for foreningslivet, 

men det er foreningerne og de frivillige, som 

selv udfylder rammerne, ligesom foreningerne og borgerne 

i meget høj grad har indflydelse på den overordnede 

udvikling via Folkeoplysningsudvalget og Bornholms 

Idrætsråd. 

Bornholm har en lang række faciliteter til fritidsog 

idrætsaktiviteter spredt over hele øen. I de kommende 

år skal der udarbejdes en mere langsigtet planlægning 

af drift, vedligeholdelse og udbygning af faciliteterne. 

Denne planlægning skal ske i konstruktiv dialog med 

brugerne. 

Fritidslivets positive effekt i forhold til folkesundheden 

og det forebyggende og præventive sociale arbejde er væsentlig 

og skal styrkes. I den forbindelse skal dialogen og 

samarbejdet mellem regionskommunen, foreningerne og 

organisationerne styrkes yderligere i de kommende år. 

I kraft af sin varierede natur har Bornholm mange gode 

muligheder for at dyrke selvorganiserede idræts-, fritidsog 

friluftsinteresser. Disse muligheder skal yderligere 

udbygges via planlægning, samarbejde mellem myndigheder 

og organisationer samt bedre formidling af mulighederne 

for brug af naturen. 


Faciliteter. Det er kommunalbestyrelsens mål, at der 

er tilstrækkelige og velegnede faciliteter til rådighed for 

både idrætsforeningerne og den selvorganiserede idræt. 

Det betyder at: 

• regionskommunen arbejder ud fra en langsigtet planlægning, 

så det bliver synligt, hvilke faciliteter der ønskes 

på Bornholm i fremtiden, 

51

• der så vidt muligt skabes ligestilling mellem brugere af 

offentlige og private faciliteter, 

• der er adgang til de nødvendige faciliteter i alle lokalområder, 

• faciliteterne i videst muligt omfang administreres lokalt, 

• aktiviteter for børn og unge prioriteres i forhold til fordeling 

af og adgang til faciliteter og 

• faciliteter også stilles til rådighed til overnatning ved 

stævner og idrætsbegivenheder. 

Børn og unge. Børn og unge er den væsentligste målgruppe 

for idrætspolitikken. Kommunen skal sætte børn 

og unges idrætsdeltagelse på dagsordenen gennem egne 

initiativer og initiativer, der støtter op om foreningernes 

arbejde. Det betyder at: 

• der skal være idrætsfaciliteter i en overkommelig afstand 

fra skoler, børnehaver og fritidsordninger, 

• det er en væsentlig kommunal opgave at medvirke til 

at igangsætte og motivere børn og unge til bevægelse 

og fysisk aktivitet samarbejdet mellem idrætsforeningerne 

og kommunale institutioner bør intensiveres, 

• fysiske aktiviteter bør indgå som en naturlig del af 

skolens hverdag og 

• uddannelse af kompetente ledere og trænere prioriteres 

højt. 

Økonomi og tilskud. Regionskommunen støtter som 

minimum det frivillige foreningsliv i henhold til folkeoplysningslovens 

bestemmelser om økonomiske tilskud. 

Derudover støtter regionskommunen idrætten på følgende 

områder ved at: 

• udforme tilskudsregler med stabilitet i tilskuddet og 

ligestilling mellem tilskud til haller, klubhus, grønne 

områder m.m, 

• sikre midler til renovering, udbygning og vedligeholdelse 

af eksisterende faciliteter og anlæg, gennem årlige 

budgettildelinger, 

• yde støtte til etablering af nye faciliteter sker efter princippet 

„hjælp til selvhjælp“, 

• bidrage til, at bornholmske idrætsudøvere får mulighed 

for at dyrke idræt uden for øen og 

• idrætten tilføres midler for at udføre forebyggende arbejde. 

Eliteidræt. Det skal være både muligt og attraktivt at 

dyrke eliteidræt på Bornholm, ligesom det skal være muligt 

for den bornholmske elite at deltage i idrætsaktiviteter 

uden for øen. Kommunalbestyrelsen vil derfor arbejde 

for at: 

• mulighederne for at kombinere uddannelse og idræt 

styrkes, 

• der søges etableret en række støttefunktioner for eliteidræt 

– såsom fysioterapeuter, specialtrænere, moderne 

træningsfaciliteter, styrketræningsmuligheder, boliger, 

sponsorgruppe og fleksible rejsemuligheder, 

• mulighederne for at etablere idrætsuddannelser på 

Bornholm undersøges – f.eks. i form af en idrætslinje 

på gymnasiet og seminariet, idrætscollege, mulighed 

for faglig uddannelse, jobmuligheder, stipendier 

og sponsorater og 

• eliteidrætten understøttes gennem partneraftaler mellem 

regionskommunen, erhvervslivet, idrætten og øvrige 

interessenter. 

Forebyggelse og sundhed. Idrætspolitikken skal medvirke 

til, at alle borgere – uanset handicap eller alder – 

tilskyndes til at deltage i idrætsaktiviteter med det formål 

at styrke borgernes generelle sundhedstilstand. Derudover 

kan der iværksættes særlige initiativer i forhold til at 

motivere særligt udsatte grupper til at dyrke idræt. Det 

betyder at: 

• foreningslivet spiller en aktiv rolle i forhold til det forebyggende 

og sundhedsfremmende arbejde, og at arbejdet 

sker i samarbejde med regionskommunens børnehaver, 

skoler og andre institutioner, 

• ældre skal have mulighed for at dyrke idræt i dagtimerne 

– gerne i lokalområdet, 

• regionskommunen undersøger mulighederne for at 

etablere en kørselsordning, som sikrer, at socialt udsatte 

grupper og ældre kan deltage i foreningsaktiviteter, 

• tilskudsreglerne skal justeres i forhold til, at antallet af 

ældre i det bornholmske samfund er stigende og, 

• tilskudsreglerne justeres i forhold til at styrke de handicappedes 

muligheder for at deltage i idrætsforeningernes 

aktiviteter. 

Oplevelsesøkonomi og idrætsturisme. Kultur- og oplevelsesøkonomi 

er den økonomiske gren med størst vækst 

i den globale økonomi. Kom munalbestyrelsen vil afdække 

mulighederne for at udnytte denne vækst i forhold til 

at styrke tilflytningen og den erhvervsmæssige vækst. 

Bornholm har et stort potentiale i forhold i udvikling af 

idrætsturisme i form af naturen og en række faciliteter og 

eksisterende begivenheder at bygge videre på. Og idrætsturisme 

kan medvirke til både at udvide turistsæsonen 

og at brande Bornholm. Derfor vil kommunalbestyrelsen 

arbejde for at: 

• udvikle og understøtte eksisterende idrætsbegivenheder, 

så de fremmer turismen uden for sæsonen og 

medvirker til at brande Bornholm. 

• idrætsfaciliteter og -aktiviteter udvikles på en måde 

og i en form, så de understøtter tilflytningen til Bornholm. 

52

Figur 3.9.1 Idrætsanlæg 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Idrætsanlæg 

 

 

 

 

Idrætshaller 

Svømmehaller 

Skyde- og motorbaner 

legepladser 

53

4.1 Boliger 

Målsætning 

Byerne skal fungere som helårsbyer med levende bycentre 

og attraktive boligområder, som kan tiltrække tilflyttere, 

og som understøtter udviklingen af bæredygtige 

byer og bymiljøer på hele Bornholm 

De eksisterende byområder skal sikres passende muligheder 

for boligudbygning, så befolkningstallet og 

grundlaget for det lokale fritids-, kulturog erhvervsliv 

så vidt muligt kan fastholdes. 

Byernes boligområder skal som udgangspunkt sikres 

anvendt til helårsformål. Samtidig skal der i landområderne 

og i særlige byområder sikres muligheder for etablering 

af fritidsboliger eller bolig nr. to. 

Der skal planlægges for nyt støttet boligbyggeri, især i 

de største byer og især beregnet for unge og ældre. 


Arealudlæg til boligformål: 

Byområderne og nye arealudlæg til helårsboliger i det 

enkelte byområde er vist på figur 2.2.2 og defineret i 

kommuneplanens, del 2. 

Nyt boligbyggeri skal tilpasses handicappede og ældres 

behov, samt andre krav der fremgår af afsnit 4.2 om 

byggeri og anlæg. 

Boliger i byerne: 

Boliger i byområderne skal, under anvendelse af planloven 

og boligreguleringsloven, sikres anvendt til helårsbeboelse, 

med følgende undtagelser: 

• Der kan planlægges for boliger, med henblik på opførelse 

og anvendelse som helårsboliger uden bopælspligt 

(eller ferieboliger), i særligt afgrænsede områder 

på Allinge-, Nexø-, Tejn- og Hasle Havn (se del 2). 

• Der kan derudover lokalplanlægges for flexbolig 

anvendelse i afgrænsede områder, når der er en særlig 

begrundelse for det (jf. landsplanredegørelse 

2010). 

• Der kan planlægges for husbåde uden bopælspligt i 

særligt afgrænsede områder på Hasle Havn (se del 2). 

• I Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge kan kommunalbestyrelsen, 

efter individuel vurdering, beslutte 

at der, ved lokalplanlægning, skal muliggøres etablering 

af ferieboliger på øverste etage af bygninger med 

mere end 2 etager. 

• I mindre byområder tillades etablering af en enkelt 

feriebolig i direkte forbindelse med egen helårsbolig. 

Ferieboligen må ikke andrage mere end 50 % af det 

samlede boligareal på ejendommen, og den tilbageværende 

helårsbolig skal være mindst 75 m 2 . Ferieboligen 

må ikke efterfølgende udstykkes fra helårsboligen. 

De største byområder (Rønne, Nexø, Aakirkeby 

og Allinge), samt alle bymidter udlagt til centerformål, 

er ikke omfattet af denne mulighed, se planens 

rammer i del 2. 

• Eksisterende lovlige ferieboliger i byerne tillades kun 

udvidet, svarende til helårsboliger i det pågældende 

område. 

• Ferieboliger i byerne der tages i brug som helårsbolig 

mister retten til ferieboliganvendelse (jf. boligreguleringsloven), 

og der dispenseres ikke til otiumsophold 

eller lignende. 

Boliger i landzone: 

Etablering og anvendelse af nye boliger i landzone kræver 

tilladelse efter reglerne i planlovens kapitel 7 vedr. 

landzoneadministration. Der tillades kun nye boliger 

som erstatning for eksisterende, og i de afgrænsede byområder 

tillades nye boliger kun som helårsboliger ved 

„huludfyldning“ langs eksisterende adgangsvej. Yderligere 

bebyggelse forudsætter lokalplanlægning, hvorved 

et afgrænset byområde kan overføres til byzone. 

Eksisterende helårsboliger i landzone, der ligger udenfor 

kommuneplanens afgrænsede byområder (se del 2) 

kan anvendes til feriebolig (eller 2. bolig uden bopælspligt) 

jf. planlovens § 36 stk. 1 nr. 10. Dette gælder dog 

ikke i følgende tilfælde: 

• Landområder hvor en lokalplan fastlægger krav om 

helårsbeboelse (herunder lokalplan 029 vedr. helårsboligformål) 

• Helårsboliger på landbrugsejendomme der skal opretholdes 

som helårsboliger. 

Boliger i sommerhusområder: 

Boliger i sommerhusområder skal anvendes til sommerhusformål, 

jf. planlovens § 40 og sommerhuslovens bestemmelser. 

Ny helårsanvendelse tillades kun i overensstemmelse 

med planlovens § 41, vedr. pensionisters ret 

til, på visse vilkår, at benytte boliger i sommerhusområder 

til otiumsophold. 

Eksisterende lovlige helårsboliger i sommerhusområder 

der tages i brug som feriebolig/som merhus mister retten 

til helårsanvendelse efter 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 2. 

54

Støttede boliger: 

Regionskommunens støttede boligbyggeri, herunder 

almennyttige boliger, skal især imødekomme behovet 

for boliger til unge og ældre, og de skal indrettes handicapvenligt. 

Behovet for nye almene boliger vurderes 

løbende, i samråd med øens boligselskaber. Der afholdes 

årlige kontaktmøder med boligorganisationerne om 

fremtidige boligbehov. 

Nyt alment boligbyggeri skal så vidt muligt lokaliseres 

i de større byer, med god adgang til offentlig og privat 

service. Nye almene boliger kan dog også opføres i de 

mindre byområder, når særlige behov taler for det 

Nye private andelsboliger kan principielt opføres i alle 

byområder, afhængig af boligbehovet. 

Bevaring og kulturmiljø: 

Bevaringsværdige boligmiljøer sikres primært gennem 

bevarende lokalplanlægning. 

Byggeri af nye boliger: 

Ved nyt byggeri af boliger henvises generelt til de krav 

der fremgår af afsnit 4.2 om byggeri og anlæg. 

Redegørelse 

Boligudbud og boligbehov 

Selv om Bornholms indbyggertal har været faldende siden 

1980 (hvor Bornholms havde 47.780 indbyggere), 

er der stadig behov for nye boliger. I nedenstående diagram 

er vist både antallet af indbyggere (mørkeblå) og 

antallet af beboede boliger (lyseblå) gennem de sidste 

28 år; dvs. at tomme boliger ikke indgår i statistikken. 

Diagrammet i figur 4.1.1 viser, at mens indbyggertallet 

faldt med ca. 4.570, steg antallet af beboede boliger 

med ca. 2.650. 

Antal boliger 

24.000 

22.000 

20.000 

18.000 

Indbyggertal og antal beboede boliger, 

Bornholm, 1981-2008 

Beboede boliger Indbyggere 

16.000 

32.000 

1981 1986 1991 1996 2001 2006 

Figur 4.1.1. Den faldende husstandsstørrelse 


48.000 

44.000 

40.000 

36.000 

Boligforbruget pr. indbygger er således steget væsentligt, 

især på grund af ændringerne i befolknin gens alderssammensætning, 

hvor der på Bornholm er mange 

enlige ældre, men også ændringer i familiemønstret 

mere generelt spiller ind. 

Udviklingen er ikke entydig. Mens antallet af helårs beboede 

stuehuse på landet faldet med 23 % pga. strukturændringer 

i landbruget, er der især sket en kraftig 

stigning i antallet af enfamilieboliger i byerne. 

Inden for fritidshuse er stigningen endnu mere markant. 

Antallet af fritidsboliger er de sidste 30 år øget 

med ca. 37 %, så vi i dag har over 4.000 fritidshuse. 

Ændrede boligbehov er generelt udslagsgivende for hvor 

der bygges nye boliger, og hvilke boligtyper der bygges. 

På Bornholm præges de fleste boligområder af åben lav 

bebyggelse, og der er i højere grad end i det øvrige land 

tendens til at folk bor i egen bolig. 

De ændrede boligbehov udspringer ikke mindst af demografiske 

ændringer, med flere ældre og færre børnefamilier. 

Langt hovedparten af de nye almene boliger er 

af den grund opført i de større byområder, og mange af 

dem er søgt indrettet ud fra ældres behov mht. størrelse 

og tilgængelighed. 

Andelen af lejerboliger øges generelt på Bornholm. I 

1987 var 19,2 % af de beboede boliger lejeboliger, mens 

andelen i 2007 var øget til 28,6 % (På landsplan er lejeboligandelen 

ca. 46 %). I 2007 er der 5.845 beboede lejeboliger 

på Bornholm. En stor andel af lejeboligerne er 

almene boliger – der var 2095 almene boliger i 2007. 

Beboelse af helårsboliger 

Ca. 3 ud af 4 personer bor i byerne mens 4 ud af 5 boliger 

ligger i byområderne. 

Landområdernes relativt billigere boliger tiltrækker 

f.eks. en del børnefamilier, men udgør også en fleksibel 

del af den eksisterende boligmasse, idet de typisk kan 

anvendes til helårsbeboelse uden bopælspligt fordi boligreguleringsloven 

ikke gælder i landområder, eller de 

tages i brug til ferieboligformål jf. planlovens § 36 stk. 

1 nr. 10. 

55

Fra 1997 til 2007 er der en stigning i antallet af ubeboede 

boliger – fra 1227 (5,8 % af boligmassen) til 1763 

(7,9 % af boligmassen). En del af de ubeboede boliger 

står til salg, de er dødsboer, er under ombygning, eller 

de er af anden lovlig grund ubeboet. En stor del af boligmassen 

vil dermed stå ledig på grund af sådanne forhold. 

Hertil kommer, at en del boliger på landet står registreret 

som ubeboet, fordi man der ikke kan kræve 

boliger helårsbeboet. 

Der har de sidste år været en øget interesse for at sælge 

og erhverve helårsboliger til fritidsformål, især i de 

mindre kystbyer. Bornholms Regionskommune har i 

den sammenhæng søgt at sikre at byområder bevares 

som helårsområder, dels gennem håndhævelse af bopælspligt 

i overensstemmelse med boligreguleringsloven, 

dels gennem kommune- og lokalplanlægningen, 

der i dag indeholder krav om at alle nye og eksisterende 

boliger skal anvendes til helårsbeboelse, med undtagelse 

af de særlige situationer der fremgår af retningslinjerne 

ovenfor. 

I de særlige byområder eller byejendomme hvor kommunalbestyrelsen 

har besluttet at tillade boliger anvendt 

til feriebolig, uden pligt til fast beboelse, kan boligerne 

også anvendes som supplerende helårsbolig/bolig nr. 2 

uden at skulle tilmelde sig til folkeregistret. Dette defineres 

normalt i gældende lokalplaner for de berørte områder 

eller ejendomme. 

Arealudlæg til boligformål 

1996-2008 blev antallet af helårsboliger på Bornholm 

øget med 1.147 (fra 21.079 – 22.226 boliger). Antallet 

af parcelhuse blev øget med 554, række-dobbelt huse 

med 396 og etageboliger med 525. 

Boligmassen forventes de kommende 12 år forøget med 

1000-1200 nye boliger (netto). 

Der er mulighed for by- og boligudvikling, som kan 

understøtte et eksisterende befolkningstal og serviceudbud. 

Der er især udlagt nye boligområder i alle større 

byer. 

Kommuneplanens arealreservationer til nye boliger er 

fastlagt inden for rammerne af de statslige udmeldinger 

på området, der blandt andet indebærer at byer skal udvikles 

„inde fra og ud“, og bagved eksisterende bebyggelse 

set i forhold til kysten, idet man så vidt muligt skal 

undgå at inddrage nye arealer i kystzonen til byudviklingsformål. 

En del ældre arealreservationer fastholdes dog i indeværende 

plan, dels fordi det af andre årsager er vanskeligt 

at anvise egnede arealer andre steder (trafik, naturinteresser, 

m.v.), dels fordi det vurderes at disse arealudlæg 

kan bebygges uden væsentlig gene for kystlandskabet. 

Dette drejer sig primært om arealer syd for Rønne og 

arealer nord for Nexø. 

Samtlige boliger på Bornholm 1987 1997 2007 

Helårsboliger 

Stuehuse til landbrugsejendomme 2643 2.412 2.088 

Parcelhuse 10.958 11.143 11.652 

Række-, kæde- og dobbelthuse 4.651 5.173 5.539 

Etageboligbebyggelse 1.693 1.871 2.302 

Kollegier 57 178 221 

Anden helårsbeboelse 337 356 389 

Helårsboliger i alt 20.339 21.133 22.191 

Beboede boliger heraf 18.920 19.906 20.428 

Lejerandel af samtlige beboede boliger 3.645 5.027 5.845 

Ubeboede boliger 1.419 1.227 1.763 

Samtlige helårsboliger - ejerform 

Privatpersoner 17.153 16.933 17.198 

Almene boliger 1.608 1.894 2.095 

A/S, ApS og andre selskaber 359 731 840 

Private andelsboliger 123 391 597 

Off. myndighed (inkl. kommunalt ejede) 642 542 472 

Ejerlejligheder 252 386 644 

Uoplyst 202 256 345 

Fritidshuse/sommerhuse i alt 3.290 3.742 3.898 

Figur 4.1.2 

56

Arealreservationer til boligudvikling fremgår af figur 

2.2.2 i afsnit om centerstruktur. Det skønnes at arealerne 

svarer til det behov der forventes at være for boligudbygning 

de næste 12 år.: 


Den fremtidige befolkningsudvikling indebærer at især 

behovet for ældrevenlige helårsboliger i byområderne 

må forventes øget i de kommende år. 

Der skal fokuseres på de muligheder der opstår for at 

omdanne gamle erhvervsområder til boligformål. Dette 

er muligt i enkelte havne, hvor den oprindelige erhvervsaktivitet 

er ophørt (se afsnit om havne). 

I mange byområder er mulighederne for „huludfyldning“ 

og byomdannelse ved at være udtømt. En del centrale 

byområder skal forbeholdes detailhandel og andre 

centerfunktioner, og de eksisterende ubebyggede grønne 

områder ønskes i reglen bevaret. 

Der ses en stigende efterspørgsel efter attraktive byggegrunde, 

større byggegrunde og byggegrunde der giver 

mulighed for andre former for byggeri end traditionelle 

parcelhuse. Der ses også et voksende behov for handicapvenlige 

boliger, mere energiøkonomiske boliger og 

nye boligområder præget af en nutidig arkitektur. Disse 

ønsker er ofte vanskelige at imødekomme i ældre lokalplanlagte 

områder, hvor kravene er fastlagt ud fra en 

anden tids tankegang og idealer. I fremtidige lokalplaner 

skal det derfor løbende overvejes, hvordan nye boligområder 

skal indrettes, så de ændrede behov og ønsker 

imødekommes bedre. (Se afsnit 4.2 om byggeri og 

anlæg). 

En af forudsætningerne for at fastholde befolkningen, 

og samtidig sikre at der sker tilflytning udefra, er at 

man bevarer de attraktive boliger og bymiljøer der allerede 

findes. Her har den hidtidige bevarings og byfornyelsesindsats 

været af afgørende betydning, dels i form 

at lokalplanlagte bevaringsområder, dels i form af større 

områdefornyelsesprojekter, hvor indsatsen er rettet mod 

mere omfattende bydelsforbedringer. Se afsnit om kulturmiljøer. 

En anden forudsætning for at fastholde attraktive bymiljøer 

og befolkning er at eksisterende helårsboliger 

fastholdes til helårsformål, så byerne ikke ligger døde 

hen om vinteren, når turisterne er væk fra øen. Det er 

derfor fortsat vigtigt at fastholde helårsbeboelse for at 

opretholde et socialt liv i byerne og for at understøtte 

forretningslivet, men det er samtidig også vigtigt for 

at understøtte turismen. Kommunens hidtidige administration 

af helårsbeboelse vil derfor fortsætte konsekvent, 

med uformindsket styrke. 

Det offentligt støttede boligbyggeri findes overvejende 

koncentreret i de større byområder, især som huludfyldninger 

eller som byomdannelse, hvor gamle 

erhvervsejendomme m.v. er bygget om til især ældrevenlige 

helårsboliger. For de ældre er der ofte klare fordele 

forbundet med nærhed til det centrale byområdes 

udbud af offentlig og privat service og gode offentlige 

transportmuligheder. Disse muligheder nær bycentrene 

er i dag begrænsede. 

I de kommende år skal der de næste år foretages store 

investeringer i nye, større og mere tidssvarende plejecentre 

for ældre. Der skal etableres nye plejeboliger for 

ældre i byområderne Rønne (60 nye boliger), Nexø (17 

nye boliger), samt et antal i Aakirkeby og Hasle. En del 

ældre plejehjem nedlægges i den forbindelse og ombygges 

til andre formål. 

57

4.2 Byggeri og anlæg 

Målsætning 

Bornholmsk byggeri skal være kendetegnet ved høj arkitektonisk 

og håndværksmæssig standard, tilpasset de 

bymiljøer og de landskaber det indgår i. 

Nyt byggeri og nye anlæg udformes med fokus på arkitektur, 

miljø og energihensyn samt tilgængelighed. 


Arkitektur: 

Der skal udformes en særlig arkitekturpolitik som fastlægger 

mål, indsatsområder og metoder til fremme af 

bedre arkitektur på Bornholm. 

Tilgængelighed 

Nyt byggeri, og tilhørende udenomsarealer, skal udformes 

med særlig hensyntagen til gangbesværede og handicappede. 

Parkering, herunder handicapparkering, skal etableres i 

overensstemmelse med „Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer 

på Bornholm“. 

Miljø 

Spildevandanlæg skal udformes i overensstemmelse 

med spildevandsplanen. 

Afledning af vand fra tage og andre overflader skal så 

vidt muligt føres til faskiner eller naturlige recipienter. 

Ved samlet bebyggelse, herunder lokalplanlægning af 

sådanne, bør det overvejes at etablere „vådområder“ der 

bidrager til områdets rekreative kvaliteter. 

I planlægningen for lavtliggende havneområder og andre 

oversvømmelsestruede områder fastlægges sokkelkote 

på minimum 1,8 m(DV90). 

Energi 

Alt nybyggeri samt planlægning for sådant, skal som udgangspunkt 

udføres som lavenergihuse. Dog fraviges kravet 

når der foreligger særlige bevaringsmæssige hensyn. 

Lavenergibyggeri tillades udført med alternative opvarmningsformer, 

og skal ikke nødvendigvis tilsluttes 

fjernvarmeforsyning. 

Redegørelse 

Arkitektur 

I foråret 2007 blev regeringens arkitekturpolitik offentliggjort 

under overskriften: „Arkitekturnation Danmark, 

rammer for liv - rammer for vækst.“ Samtidig 

blev kommunerne opfordret til at udarbejde kommunale 

arkitekturpolitikker. Med vedtagelse af den Regionale 

udviklingsplan 2008 „Visioner om det gode liv på 

Bornholm“ ønsker kommunalbestyrelsen, at øen skal 

tilføres nye boligformer og ny arkitektur gennem arkitekturpolitik. 

Arkitekturen er udtryk for skiftende tiders livsmåder 

og holdninger. Den er med til at give vort samfund 

identitet, og den udgør samtidig en væsentlig del af den 

kulturarv, som vi overlader til de kommende generationer. 

Arkitektur er de fysiske omgivelser som danner rammerne 

om vore liv, herunder bygninger, bebyggelser, 

byer, haver, havne, parker, landskaber og infrastruktur. 

Arkitektur kan tilføre værdi både for den enkelte og 

for samfundet, og giver nye muligheder for udfoldelse, 

deltagelse og debat. Men arkitekturpolitikken kan også 

være en aktiv strategi der kan bidrage til øget vækst og 

velfærd, på lige fod med andre politikker i regionskommunen. 

Indsatsområde: 

Regionskommunen vil i den kommende periode arbejde 

med en kommunal arkitekturpolitik, der skal indeholde 

visioner og mål for området. 

En ny arkitekturpolitik skal sikres et bred opbakning 

blandt borgere og erhvervsliv på Bornholm. I arbejdet 

hermed inddrages repræsentanter fra forskellige foreninger 

og organisationer på Bornholm i et projektarbejde, 

der skal sætte fokus på arkitektur i byer og på 

landet på Bornholm. 

Der skal arbejdes bredt med videreudvikling af nybyggeri 

samtidig med at man sikrer bevaringsværdige 

by- og kulturmiljøer på Bornholm, og der skal arbejdes 

med at formidle viden og nye metoder og med at 

engagere øens borgere i den faglige debat om arkitektur. 

Det ventes, at en ny arkitekturpolitik følges op med aktiviteter, 

der kan inspirere til arkitektonisk kvalitet på 

58

Bornholm – f.eks. workshops, udstillinger, foredrag, 

udgivelser m.v. 


Tilgængelighedskrav administreres generelt i overensstemmelse 

med Bygningsreglementets krav. Disse 

tilgængeligheds krav skal overholdes ved opførelse og 

indretning af ny bebyggelse samt ved væsentlige ombygninger 

eller anvendelsesændringer. 

Der stilles f.eks. krav om: 

• Niveaufri adgang ved alle yderdøre og til elevator i 

bygningens adgangsetage. 

• Handicaptoilet i offentligt tilgængelige bygninger. 

• Elevator i etagebygninger over 2 etager. 

• Ledelinjer for svagtseende, publikumspladser for kørestolsbrugere 

i offentligt tilgængelige lokaler. 

Indsatsområde: 

I forbindelse med ny lokalplanlægning skal det sikres, 

at tilgængelighedskrav indarbejdes i den samlede planlægning 

for nye områder, herunder at områdernes vej og 

stianlæg m.v. kan benyttes af gangbesværede og handicappede 

personer. 

Parkering 

Kommunalbestyrelsen har fra 2009 nedlagt 3 tidligere 

p-fonde og de dertil knyttede vedtægter, for nogle af de 

større byområder. De oprindelige vedtægter var utidssvarende 

med forskellige regler for p-anlæg som ikke 

kunne løse de aktuelle p-problemer.. 

Kommunalbestyrelsen har 2009 vedtaget nye retningslinjer 

for parkeringsanlæg der skal anvendes i byggesagsbehandling 

og i lokalplanlægningen. Parkeringsreglerne 

fastlægger normer for hvor og hvor mange p-pladser 

der skal etableres (biler, handicapparkering og cykler 

m.m.). Retningslinjerne gælder for hele Bornholm, men 

kravene afhænger af lokalisering og funktion. 

For de tætteste byområder gælder der lempede krav til 

etablering af p-pladser (zone 1). Alle andre områder 

omfattes af de normale krav til parkeringsanlæg, herunder 

at parkering normalt skal kunne etableres på egen 

grund (zone 2). 

Reglerne vedrører kun nye anlæg af parkeringspladser, 

hvorimod brugen af p-anlæg mht. tidsbegrænsninger 

og lign. fastlægges i den kommunale „Parkeringsordning“. 

I kommuneplans generelle rammedel er det fastlagt 

hvilke rammeområder der omfattes af parkeringszone 1 

(Se i øvrigt retningslinjer for parkeringsanlæg på regionskommunens 

hjemmeside). 

Indsatsområde 

Parkeringsreglerne forventes evalueret hvert 4 år, i forbindelse 

med kommuneplanrevisioner. Her skal det 

vurderes om retningslinjerne fortsat fungerer efter hensigten, 

eller om de skal justeres mht. zone-afgrænsninger 

eller andre forhold. 

Spildevand/overfladevand 

Håndteringen af spildevand reguleres i henhold til regionskommunens 

Spildevandsplan 2005-2012 med 

tillæg. Det overordnede mål i planen er at bortskaffe 

spildevand og overfladevand fra bebyggelser på en miljømæssigt 

forsvarlig og effektiv måde. 

Ifølge planen skal overfladevand i videst muligt omfang 

holdes adskilt fra spildevandet for at reducere behandlingsomkostningerne 

og forbedre effektiviteten på renseanlæggene. 

Ved nybyggeri, stilles der derfor krav om 

lokal, privat håndtering af overfladevandet hvor det er 

praktisk gennemførligt. Overfladevand kan afledes til 

nedsivning eller til en nærliggende naturligt eller kunstigt 

vådområde. Tilsvarende krav vil kunne stilles til 

eksisterende bebyggelser ved tillæg til spildevandsplanen 

i forbindelse med renovering af ældre enstrengede 

kloaksystemer. 

I planlægningen for lavtliggende havne- og byområder 

(f.eks. Rønne og Nexø havne) stilles krav om en mindste 

Sokkelkote på 1,8 m DV90 (DV90=Dansk vertikal 

reference 1990 udgør et beregnet gennemsnitligt havvandstandsniveau, 

der varierer i forhold til lokalområde). 

Kravet skal tage højde for den vandstandsstigning der 

forventes, herunder stormflodssituationer. Kystdirektoratet 

regner med at en fremtidig vandstandsstigning på 

mellem 18 og 59 cm frem til år 2100. Kystdirektoratets 

nugældende krav til sokkelhøjde er 1,17 m DV90, og 

kommuneplanens retningslinje for sokkelkotehøjde er 

derfor fastlagt ud fra den værst tænkte prognose. Vandstandsstigning 

skønnes at få en begrænset betydning på 

Bornholm, da meget få by- og havneområder ligger under 

2m højdekurven. 


Planlægning der omfatter afledning af overfladevand til 

recipienter og etablering af kunstige recipienter, herunder 

nye sø-anlæg m.v., foretages ud fra en vurdering af 

de naturlige afløbsmuligheder i et område, og sammenholdes 

med de evt. rekreative muligheder dette giver. 

59

I planlægningen for andre byområder kan der, udover 

krav til bortledning af overfladevand, tilsvarende stilles 

krav om sokkelhøjder, eller om at der ikke kan etableres 

kælder, vurderet i forhold til en evt. risiko for oversvømmelse. 

Da der forventes en øget nedbørsmængde i fremtiden, 

vil der i den fremtidige lokalplanlægning for nye 

boligområder skulle tages særlig højde herfor, baseret på 

konkrete risikovurderinger af det enkelte område. 

Energi 

Kommunen vil i fremtidige lokalplaner indføre krav 

om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse 

(jf. Planloven § 21 a). Desuden fastlægges generelle 

rammebestemmelser i kommuneplanen der kan 

håndhæves med bygningsreglementet, i områder som 

ikke omfattes af lokalplaner. 

Vi skal reducere vores forbrug af energi, og en stor del 

heraf kommer fra opvarmning af boliger og andre bygninger. 

Der skal derfor tages hensyn til energiforbrug 

når vi bygger nyt og bygger om. 

En kommunal satsning på lavenergihuse vil både give 

udfordring, udvikling og muligheder for byggebranchen 

og for uddannelsen af håndværkerne. 

Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der opfylder 

bygningsreglementets til enhver tid gældende energirammer 

for lavenergibygninger. Frem til 2015 findes 

„lavenergibygning klasse 2015“ (som derefter vil være 

den almindelige standard), og fra 2015 ventes en ny lavenergi 

klasse 2020. 

Der tages dog særlige hensyn til ombygningsprojekter 

for bevaringsværdige bygninger, hvor alle krav om lavenergi 

ikke altid skal opfyldes. 

Efter varmeforsyningsloven kan huse udført som lavenergihuse 

ikke kræves tilsluttet fjernvarmeanlæg. 

Lavenergihuse har en anden arkitektur end de traditionelle 

bornholmske huse. Der kan derfor være en konflikt 

i at tilpasse lavenergihuse i byområder med bevarende 

lokalplaner. Krav om lavenergibyggeri kan derfor 

fraviges, når der foreligger særlige bevaringsmæssige 

hensyn. 


Krav om lavenergibyggeri skal følges op med information 

og vejledning til de, der skal bygge og bo i de nye boligområder. 

Forsøg flere steder i landet har vist, at det er muligt at 

skabe god arkitektur med øget komfort og samtidig tilgodese 

de energimæssige sparehensyn. Det forudsætter, 

at de projekterende tidligt inddrager de aspekter, der 

har konsekvenser for energiforbruget i nybyggeriet. Arkitekturpolitik 

vil derfor også omhandle energi- og miljøaspekter. 

Det at energikravene og lavenergiklasserne skærpes i 

etaper skal sikre, at bygherrer, rådgivere, entreprenører 

og håndværkere får en mulighed for at følge med udviklingen. 

60

4.3 Kommunale bygninger 

Målsætning 

Det er Kommunalbestyrelsens mål at sikre: 

• Energi- og miljørigtigt kommunalt byggeri, som forbillede 

for andet byggeri på Bornholm. 

• En god og professionel drift og vedligeholdelse af 

kommunens bygninger til gavn for brugerne. 

• At energiaftaler respekteres og at der opnås en reduktion 

af energiforbrug og CO2-udledning i de kommunale 

bygninger. 


Der iværksættes energibesparende foranstaltninger og 

driftsoptimering, f.eks. etablering af fjernvarme og styringer 

i kommunale bygninger, finansieret af eksisterende 

energipuljer i 2009-2010. 

Der gennemføres lovpligtig Energimærkning, EMO, 

af alle kommunale bygninger over 60 m 2 i 2009-2010. 

Rentable energibesparende foranstaltninger, som fore- 

slås i Energimærkningsrapporterne, indskrives prioriteret 

i 10-årige vedligeholdelsesplaner. 

Der udarbejdes en handlingsplan der skal afdække og 

beskrive det potentiale, der ligger i fremtidige investeringer 

for energibesparende foranstaltninger og CO2 

neutrale løsninger i de kommunale bygninger. 

Redegørelse 

Regionskommunes bygningsmasse omfatter 365 ejendomme 

med et samlet etageareal på ca. 250.000 m 2 og 

udgør ca. 4 % af øens totale bygningsmasse. 


Professionel Ejendomsdrift 

Der er udarbejdet strategi for indførelse af Professionel 

Ejendomsdrift, som værktøj til at optimere overtagelse 

af udvendige drift og vedligeholdelse af de kommunale 

bygninger. 

Teknik og Miljø vil, gennem frivillige aftaler med de 

øvrige kommunale virksomheder, løbende overtage 

drift og den udvendige vedligeholdelse af den kommunale 

bygningsmasse i perioden frem til udgangen af 

2011. Ultimo 2009 har Teknik og Miljø overtaget ca. 

15% af de kommunale ejede bygninger. 

Bæredygtigt byggeri 

Nyt byggeri skal udføres i overensstemmelse med retningslinjerne 

i afsnit 4.2. Byggeri og Anlæg. 

Der skal desuden, for at sikre bæredygtighed i kommunalt 

nybyggeri, fastlægges niveau for bæredygtig projektering 

for følgende parametre: 

• Bygningsform og -geometri 

• Sol orientering 

• Vindretning og læforhold 

• Klimazoneopdelt bygning 

• Åbenhed og lukkethed ift. optimering af solens lys 

og varme 

• Energieffektiv samt miljøvenlig konstruktion 

• Grønne tage 

• Regnvand 

• Indeklima 

• Miljørigtige materialer 

• Dagslys/kunstlys 

• Teknik, automatik og styring. 

• CO2 neutral varmeforsyning/varmekilde 

• Vedligeholdelsesvenlige grønne arealer 

Der skal arbejdes for, at disse parametre bliver til konkrete 

bestemmelser for kommende kommunalt byggeri. 

Teknik & Miljø skal inddrages i alle nye kommunale 

bygningsprojekter fra program/projekteringsfase for at 

sikre dette. 

Energibesparelser 

Regionskommunen arbejder i overensstemmelse med 

følgende aftaler: 

• „Klimakommuneaftale“ med Danmarks Naturfredningsforening, 

hvor Regionskommunen forpligter 

sig til at reducere kommunens C02 udledning med 3 

% pr. år frem til 2025. 

• Aftale mellem KL og Energiministeriet om realisering 

af energibesparelser i kommunerne, hvor arbejdsindsats 

evalueres i forhold til adfærd, drift og 

bygningsmæssige energibesparelser. Dette skal udføres 

igennem energiledelse og udarbejdelse af Energimærkninger 

inden 2012. 

• „Kurveknækkeraftale“ med EL-Sparefonden som 

indebærer at der skal spares 10% på elforbruget i 

de kommunale bygninger i forhold til forbruget fra 

2006. Dette skal opnås inden december 2010. 

61

Der er afsat en energipulje på 1 million kr. pr. år i 2009 

og 2010. Øvrige større tiltag skal vurderes i sammenhæng 

med den kommende handlingsplan. 

I september 2009 var ca. 80 % af de kommunale virksomheders 

energiforbrug registreret. 

Der arbejdes løbende på at registrere det samlede energiforbrug 

i de kommunale virksomheder, for at styrke 

den løbende driftsstyring og kvalitetssikre energiledelsen. 

Det forventes at en ny strategi for energiledelsen implementeres. 

Ud fra de månedlige indberetninger af energiforbruget 

i de kommunale virksomheder, skal der 

foretages en årlig opgørelse over Regionskommunens 

samlede energiforbrug og CO2-udledning. Denne indsats 

vil desuden være et stort bidrag til den adfærdsændring 

som der lægges op til i Agenda 21. 

62

4.4 Landzoneadministration 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsens mål for landzoneadministration 

samt for lokalplanlægning af afgrænsede byområder 

i landzone er: 

• At understøtte visionen om en afbalanceret udvikling, 

der sker med respekt for Bornholms særegne natur, 

for øens befolkning og dens levende by- og landmiljøer. 

• At skabe en positiv udvikling i landdistrikterne ved 

at medvirke til at skabe gode rammer for bosætning, 

erhvervsliv og friluftsliv i landområderne og samtidig 

sikre landbrugets produktionsvilkår. 

• At Bornholms attraktive naturog landskabsområder 

skal kunne benyttes samtidig med at der værnes 

om naturog landskabsinteresser. 

• At hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i 

det åbne land. 

• At sikre kvalitet og udvikling i de mindre bysamfund 

i landzone gennem lokalplanlægning, herunder fastlægge 

en klar afgrænsning mellem by- og landzone. 

Retningslinje 

Der er udarbejdet særlige retningslinjer for landzoneadministrationen 

for at sikre at hovedformålet med zoneinddelingen 

og landzonebestemmelserne og ovenstående 

mål opfyldes. 

Retningslinjerne beskriver, hvad der normalt kan forventes 

tilladelse til i landzone, og hvad der normalt kan 

forventes afslag på i landzone, opdelt i følgende emner: 

1. Udstykning 

2. Helårsboliger 

3. Ferie- og fritidsboliger 

4. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende 

5. Erhverv 

6. Butikker 

7. Institutioner og lignende 

8. Tekniske anlæg 

9. Ændret anvendelse af ubebyggede arealer 

10. Camping- og lejrpladser 

11. Kultur- og fritidsanlæg 

12. Friluftsliv 

Der henvises til disse retningslinjer. 

Afgrænsede byområder 

De afgrænsede byområder i landzone kan ved lokalplanlægning 

overføres til byzone idet den endelige afgrænsning 

af byzoneområderne fastlægges i forbindelse 

med lokalplanlægningen. 


Sommerhusaftaleområderne og landsplandirektivsområder 

for sommerhuse i landzone kan ved lokalplanlægning 

overføres til sommerhusområde. 

Redegørelse 

Retningslinjer for landzoneadministration 

Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af Miljøministeriets 

vejledning om landzoneadministration 

fra 2002 se www.brk.dk/landzoneadministration, præcedens 

fra domstolene og Naturklagenævnet, hidtidig 

praksis i kommunen, målsætningerne i kommuneplanen, 

samt visionerne i den regionale udviklingsplan 

2008 og kommuneplanstrategien 2008. 

Landzoneadministration generelt 

Landzonebestemmelserne findes i §§ 34 - 38 i lov om 

planlægning. Ifølge bestemmelserne opdeles hele landet 

i byzone, sommerhusområde og landzone, se afsnit 2.1. 

I landzone kræves der med visse undtagelser landzonetilladelse 

til: 

• Udstykning 

• Ny bebyggelse 

• Ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede 

arealer 

Landzonebestemmelserne er ikke et egentligt planlægningsværktøj, 

men bestemmelserne skal modvirke 

byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse 

og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at 

egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed 

for det gennem kommune- og lokalplanlægningen. 

Zoneinddelingen skaber derved en klar og værdifuld 

grænse mellem by og land, hvorved blandt andet naturog 

kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonfl ikter 

undgås. 

63

Landzonen skal primært friholdes for anden (uplanlagt) 

bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af 

landbrug, skovbrug og fiskeri. 

Landzonebestemmelserne er således af central betydning 

for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative 

interesser og beskyttelse af areal og naturressourcer og 

et vigtigt virkemiddel til sikring af gennemførelsen af 

den sammenfattende fysiske planlægning. 

Som det fremgår, skal man ved landzoneadministrationen 

varetage nogle meget brede (og ofte modsatrettede) 

hensyn. 

Disse hensyn kan opdeles i almene samfundsmæssige 

hensyn (planlægningsmæssige hensyn) og konkrete forhold 

Almene samfundsmæssige hensyn 

Disse hensyn, som er helt grundlæggende for de intentioner, 

der ligger bag planloven, er temmelig abstrakte og 

har ikke nødvendigvis direkte relation til de konkrete 

forhold i marken i den enkelte sag. 

Da de almene samfundsmæssige hensyn i deres natur 

ikke konstateres på „stedet“, er det ofte svært for en ansøger 

at forstå baggrunden for et eventuelt afslag, der 

er begrundet i disse forhold. Det er således karakteristisk 

for sager af denne art, at den enkelte sag ikke er ret 

stor og ikke i sig selv volder særlig stor skade. Men hvis 

der er mange sager, og hvis alle ansøgninger blev gennemført, 

ville det være ødelæggende for de almene samfundsmæssige 

hensyn. 

Hensigten er således, at kommuneplanlægningen ikke 

efterhånden gennemhulles ved enkeltstående tilladelser, 

der måske hver især kan synes rimelige og forsvarlige, 

men som samlet set kan være i strid med intentionerne i 

den sammenfattende fysiske planlægning. 

De almene samfundsmæssige hensyn kommer blandt 

andet til udtryk via kommuneplanen. Det er således 

vigtigt, at administrationen af konkrete sager følger den 

fysiske planlægning op og ikke medvirker til en svækkelse 

heraf. Det gælder såvel hensynet til de offentlige 

og private investeringer som til selve planlægningens 

troværdighed. 

Konkrete forhold 

Ud over at tage almene samfundsmæssige hensyn i afgørelser 

efter planlovens § 35 skal der også tages udgangspunkt 

i en konkret vurdering af de faktiske forhold 

i marken. 

Denne konkrete vurdering baseres blandt andet på 

kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for 

det pågældende område (f.eks. særligt landbrugsområde, 

særligt naturområde eller interesseområde for naturbeskyttelse) 

sammenholdt med de konkrete forhold i 

den pågældende sag. 

Blandt de konkrete forhold kan nævnes: 

• hensyn til jordbrugserhvervet 

• landskabelige hensyn 

• naturbeskyttelsesmæssige hensyn 

• rekreative hensyn 

• miljøbeskyttelsesmæssige hensyn 

• hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne 

• trafikale hensyn 

• kulturhistoriske hensyn 

• bevaringshensyn 

• eventuelle individuelle hensyn og hensyn til naboer 

Tilladelse - eventuelt på vilkår - skal meddeles, når det 

ansøgte efter en konkret vurdering af de stedlige forhold 

findes foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne 

skal varetage. 

Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen af de enkelte 

ansøgninger om landzonetilladelse udøve et konkret 

skøn inden for de rammer som findes i lovgivningen og 

i planlægningen. Kommunalbestyrelsen får med den 

konkrete vurdering lejlighed til i hvert enkelt tilfælde at 

vurdere det ansøgte, dels i relation til de stedlige forhold 

og dels i relation til de forskellige samfundsmæssige interesser 

i arealanvendelsen som myndighederne inddrager 

i planlægningen. 

Afgrænsede byområder i landzone 

I landzone findes små bysamfund, eller samlede bebyggelser 

der ikke er lokalplanlagte, enkelte ligger i direkte 

tilknytning til byzone. Disse er i kommuneplanen defineret 

som „afgrænset byområde“. (jf. kommuneplanens 

rammedel) 

Bebyggelse i et afgrænset byområde skal normalt ske 

som udfyldende bebyggelse inden for det pågældende 

byområdes grænser, medmindre byområdet i kommuneplanen 

er udpeget til at modtage en vis begrænset 

vækst. 

På Bornholm findes der afgrænsede byområder beliggende 

i landzone ved følgende byområder: Allinge, 

Arnager, Bakkerne Bådehavn, Balka, Bodilsker Skole, 

Grisby, Hasle, Kanegårdsvej, Kannikegærdet, Klemensker, 

Knudsker, Nexø, Olsker, Pedersker, Poulsker, 

Rutsker, Rø, Rønne, Sahara, Sigtemøllevej, Skagelfal- 

64

det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Vestermarie, Østermarie, 

Aakirkeby, Årsballe. 

De afgrænsede byområder i landzone kan ved lokalplanlægning 

overføres til byzone. Den endelige afgrænsning 

af byzoneområderne fastlægges i forbindelse 

med lokalplanlægningen så der skabes en naturlig afgrænsning 

mellem land og by. 

Lokalplanlægningen kan evt. erstatte enkeltsagsbehandlingen 

efter landzonebestemmelserne, hvis lokalplanerne 

udformes med en tilstrækkelig detaljeringsgrad. 

Sommerhusaftaleområder 

Sommerhusaftaleområder, er samlet sommerhusbebyggelser, 

der er etableret på grundlag af en tilladelse efter 

by- og landzoneloven, efter den tidligere bygge- og byplanlovgivning 

eller efter fredningsdeklarationer. 

Der findes i alt 9 sommerhusaftaleområder ved: Sorthat, 

Arnager, Boderne, Sømarken på Sydbornholm og 

Listed. Disse områder er omfattet af deklarationer der 

regulerer byggeriet. Sommerhusaftaleområderne ønskes 

overført til sommerhusområde ved lokalplanlægning, 

blandt andet for at lette landzoneadministrationen for 

områderne. Det skal drøftes med de statslige myndigheder, 

om en lokalplanlægning kan komme i strid med 

planlovens § 5b hvorefter nye sommerhusområder ikke 

må udlægges i kystnærhedszonen. 

Herudover er der et område ved Bølshavn, der er udlagt 

ved landsplandirektiv, som endnu ikke er lokalplanlagt. 

65

5.1 Veje 

Målsætning 

Den trafikale infrastruktur skal sikre gode og trafiksikre 

vejforbindelser mellem de bornholmske byer og trafikale 

knudepunkter. 

Vejnettet skal vedligeholdes og udbygges under hensyntagen 

til økonomi, miljø, trafiksikkerhed, bæredygtighed, 

landskab, æstetik fremkommelighed og nye trafikformer, 

f.eks. herunder el-biler og andre energivenlige 

køretøjer 

Indsatsen for trafiksikkerheden skal afpasses efter de 

vedtagne målsætninger i Trafiksikkerhedsplan 2008 for 

årene indtil 2013. 

Ved ændret anvendelse af havnearealer og/eller af arealer 

i bycentrum, der medfører nedlæggelse af parkeringspladser, 

skal der som minimum etableres et tilsvarende 

antal et andet sted i tilknytning til bycentrum. 

Det regionale cykelvejnet skal fortsat udbygges med sikkerhed 

for øje, og som en understøttelse af turisterhvervet 

på Bornholm. 

Bornholm gøres til et af de overordnede større mål i 

Europa for cykelturister. 


Vejnettet 

Vedligeholdelse og udvikling af det bornholmske vejnet 

prioriteres i henhold til gældende klassificering af vejnettet 

i overordnede veje og lokale veje. 

159 

159 

Statsvej 

Overordnet vej 

Lokal vej 

158 

158 

• Smedegårdsvejen der udvides til at være en forbindelsesvej 

mellem Ibskervej - Aarsdalevej. 

Miljø 

Ved anlæg, drift og vedligeholdelse af veje og stier skal 

der i vid udstrækning tages hensyn til miljøet. Det gælder 

bl.a. i forhold til støj, grundvand, fauna og flora. 

Ved valg af materialer til vejbygning og vejvedligeholdelse 

skal der tages hensyn til både økonomi, miljø og 

bæredygtighed. 

Støj. Ved planlægning og udlæg af arealer til boligformål 

og andre støjfølsomme formål og ved planlægning 

af nye vejanlæg nær eksisterende støjfølsomme områder 

skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj 

normalt respekteres. 

38 

38 

Grundvand. Regionskommunen benytter ikke pesticider 

til ukrudtsbekæmpelse langs kommunens veje, stier 

og pladser. 

Ved vintervedligeholdelse (saltning) vil det blive tilstræbt 

ved hjælp af ny teknologi og materiel at benytte 

så lidt salt som muligt under hensyntagen til trafiksikkerheden. 

Figur 5.1.1. Veje 

Nye veje. Se kortbilag 2 

Der planlægges anlæg af nye omfartsveje/fordelings veje 

ved: 

• Rønne omfartsvej (reserveret areal), 

• Rønne havn (ved Bornholmstrafikken), 

• Nexø (reserveret areal) og 

Fauna og flora. Græsmejning og øvrig vedligeholdelse 

af de grønne arealer langs veje og stier vil blive foretaget 

ud fra en samlet vurdering af de økonomiske, 

sikkerhedsmæs sige og miljømæssige forhold. 

66

Cykelvej 

Cykelveje 

Det bornholmske cykelvejnet skal fortsat udbygges, og 

linjeføringen gennem byerne skal forbedres. Cykelvejnettet 

skal på sigt udbygges med mindre lokalruter. 

Strækningerne mellem Gudhjem og Helligdommen og 

mellem Nexø og Aarsdale færdiggøres. 

Trafiksikkerhed 

Trafiksikkerhedsplan 2008 ligger til grund for målsætningen 

og indsatsen for trafiksikkerhedsarbejdet på 

Bornholm frem til 2013. 

Figur 5.1.2. Cykelveje 

Redegørelse 

Vejnettet 

Det bornholmske vejnet udgør i alt 1.099 km. Vejstrækningen 

fra Rønne til Nexø (del af rute 38) er overgået 

til staten ved kommunalreformen i 2007. 

Statsvejene uden for bymæssig bebyggelse er adgangsbegrænsede 

og der skal søges om en dispensa tion ved 

en ændret eller udvidet anvendelse af byudviklingsområderne 

i hvert enkelt tilfælde. 

Der er udarbejdet en klassificering af hele det bornholmske 

vejnet i overordnede veje og lokale veje, se nedenstående 

kort eller kortbilag 1. Klassificeringen skal danne 

grundlag for en mere specifik prioritering inden for en 

række vejtekniske emner, såsom belægninger, skiltning 

og vejvisning, trafiksikkerhed, fremkommelighed, æstetik, 

vintertjeneste, rastepladser, adgangsforhold, faste 

genstande, belysning, særlig servicevejvisning mv. 

Prioriteringen er foretaget for vintertjeneste, asfaltbelægning 

og særlig servicevejvisning. 

Der er udarbejdet en samlet bruttoliste over anlægsønsker 

på vejnettet, indeholdende ønsker om vejudvidelser, 

krydsreguleringer, anlæg af rundkørsler mv. 

Prioriteringen af ønskerne er foretaget i forbindelse med 

udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplan 2008 og i forbindelse 

med den årlige budgetlægning. 

Miljø 

Som udgangspunkt skal Miljøstyrelsens vejledende 

grænser for støj overholdes når der planlægges for nye 

boligområder og lignende støjfølsomme formål. 

Overholdelse af de anførte støjgrænser bør principielt 

ske ved afstandsdæmpning eller afskærmning. I særlige 

tilfælde, f.eks. ved sanering i eksisterende byområder, 

kan de foran anførte støjgrænser fraviges under forudsætning 

af, at der ved bygningsisolering sikres indendørs 

støjniveau på maksimalt 30 dB(A). 

Arealanvendelse 

Rekreative områder i åbent land, 

sommerhusområder mv. 

Boligområder og rekreative områder i 

byområde 

Offentlige formål 

(hospitaler, skoler m.v.) 

Liberale erhverv 

(hoteller, kontorer m.v.) 

Maks. 

dB(A) 

Figur 5.1.3. Grænser for støj fra veje. Miljøstyrelsens vejledning nr. 

4/2007, „Trafikstøj i boligområder“. 

53 

58 

58 

63 

67

Nye veje 

De i retningslinjerne nævnte planlagte veje anlægges 

som følge af følgende forhold: 

• Omfartsvej ved Rønne: For at aflaste den stigende 

trafik i Rønne by, anlægges en omfartsvej/fordelingsvej 

omkring Rønne, der kan fordele trafikken 

fra de sydlige, østlige og nordlige indfaldsveje fra 

hele øen. Omfartsvejen er en vejforbindelse mellem 

Nordre Ringvej og Østre Ringvej over Rabækken og 

langs DGI-anlægget. 

• Vejforhold til og fra Rønne Havn: Færgeforliget 

som træder i kraft i 2011 vil medføre en øget trafikbelastning 

til og fra Rønne Havn. Dette vil bevirke 

en ændring i ud- og indkørselsforholdene fra havnearealerne 

og øge kravene til vejforbindelserne mellem 

havnen og omfartsvejen. 

• Omfartsvej ved Nexø: For at aflaste den stigende 

trafik i Nexø by og skabe bedre og mere trafiksikre 

vejforbindelser til skolen og idrætsanlægget, anlægges 

en omfartsvej/fordelingsvej omkring Nexø. Vejen 

anlægges umiddelbart uden for byen og fordeler 

trafikken fra sydlige, vestlige og nordlige indfaldsveje 

fra hele øen. 

• Udvidelse af forbindelsesvej mellem Ibskervej og 

Aarsdalevej: For at færdiggøre omfartsvejen omkring 

Nexø by udvides Smedegårdsvejen så den indgår 

i en samlet omfartsvej omkring Nexø. 

Vejnettet i og gennem de større byer hænger nøje sammen 

med den fremtidige bystruktur og trafiksaneringer 

og skal her indgå som en helhed, bl.a. i forbindelse med 

helhedsorienterede byfornyelser. 

Cykelveje 

Cykelstier anlægges for at sikre de bløde trafikanter og 

vil løbende blive udbygget og forbedret indenfor de 

økonomiske rammer der bliver stillet til rådighed. 

Cykelvejnettet skal være med til at understøtte det bornholmske 

turisterhverv og Bornholms Regionskommune 

har derfor besluttet at lave en udviklingsplan for Bornholms 

Cykelveje og produkterne omkring dem. 

Udviklingsplanen skal medvirke til at fastholde og udbygge 

Bornholms førerposition som cykelø. Dette skal 

ske igennem en bred vifte af initiativer, der giver såvel 

bornholmere som turister en forbedret oplevelse af øens 

mangeartede byer og specielle natur. 

regional vækst i et udkastområde, der har behov for 

økonomisk vækst. 

Trafikplan for Rønne 

Rønne by vil i de nærmeste år blive berørt at større trafikale 

ændringer som følge af blandt andet det nye Færgeforlig 

2011 og den nye Ringvej ved Rønne. 

Bornholms Regionskommune har derfor udarbejdet et 

forslag til en samlet Trafikplan for Rønne der beskriver 

trafikarbejdet over de næste 10 år. 

Formålet med trafikplan for Rønne er at skabe en målrettet 

og fremtidssikret strategi for Rønnes overordnede 

vejnet, der sikrer sammenhæng mellem den fremtidige 

trafikintensitet, vejnettets belastning og kommunens 

byudviklingsinteresser. 

Planens formål er ligeledes at lette trafikafviklingen til 

og fra Rønne, øge tilgængeligheden og forstærke sammenhængen 

mellem byens institutioner og handelsområder. 

Trafiksikkerhed 

Der er udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan 2008, der 

ligger til grund for målsætningen og indsatsen for trafiksikkerhedsarbejdet 

på Bornholm frem til 2013. 

For at forbedre ulykkesstatistikkens anvendelse til en 

systematisk sortpletudpegning på de overordnede veje 

ønsker kommunalbestyrelsen at inddrage uheldsregistreringen 

på Bornholms Hospital. 

Der foregår løbende en overvågning af vejnettet med 

hensyn til særlig uheldsbelastede strækninger eller 

kryds. Samtlige politianmeldte trafikuheld registreres 

løbende i en ulykkesstatistik, og der gennemføres systematiske 

trafiktællinger på det overordnede vejnet. 

Derudover opsættes der fartvisere („du kører nu“) på 

strækninger hvor regionskommunen, politiet eller trafikanter 

og beboere registrerer særlige hastighedsproblemer. 

Der er et tæt samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed 

og andre vejbestyrelser med hensyn til landsdækkende 

kampagner (skoleveje, hastighed mv.). Der 

foregår et løbende samarbejde med politiet om trafiksikkerhed, 

afmærkning og skiltning. 

Planen vil bruge cyklen som værktøj til at skabe en øget 

68

5.2 Havne 

Målsætning 

Der skal skabes rammer for at fastholde og udvikle det 

store aktiv, de bornholmske havne er for Born holm, 

bornholmere og turister. 

Projekter til udvidelse, udvikling samt større renoveringsopgaver 

skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning. 


Der tillades ikke etablering af nye havne eller mari naer 

ud over de, der indgår i denne plan. 

De største erhvervshavne, Rønne Havn og Nexø 

Havn 

Rønne Havn er et delvist kommunalt ejet aktieselskab. 

Havnen skal varetage den altovervejende del af 

trafikhavnsopgaverne med gods-, krydstogt- og passagertrafik, 

og havnen skal kunne udvikles i overensstemmelse 

med de trafikale behov. Der skal skabes bedre 

forhold for krydstogtsturisme, og ad gangsfor holdene 

til færgerne skal forbedres. Et rekreativt miljø omkring 

og syd for Sdr. Bådehavn skal udbyg ges. 

Der skal planlægges for en ændring af de trafikale forhold 

omkring trafikhavnen og for de havnearealer der i 

kommuneplanen er udlagt til an dre byformål. 

Nexø Havn skal varetage de opgaver, der er forbun det 

med fiskerierhvervets behov. Der muliggøres en gradvis 

ændring af erhvervsarealer til andre erhvervs formål eller 

evt. helårs-boligformål i det omfang, de erhvervsmæssige 

funktioner ophører eller ændres. To områder er defineret 

som byomdannelsesområde (se rammer for lokalplanlægning 

- 202.BL.03 og 202.BL.04). 

De mindre erhvervshavne, Hasle Havn (inkl. Vang 

Pier), Tejn Havn, Allinge Havn, Gudhjem Havn, Listed 

Havn, Svaneke Havn, Aarsdale Havn, Snogebæk 

Havn, Bakkerne Havn og Arnager Havn. 

I alle havne kan der foregå erhvervsmæssig aktivitet, 

herunder fiskerirelaterede aktiviteter, ligesom de også 

kan anvendes som fritidshavne, til lystbåde og joller. 

Der kan desuden tillades mindre serviceog fritidsformål, 

der naturligt kan indpasses i havnene. 

I nogle af havnene kan der foregå passager- og godstransport 

i mindre omfang (herunder passager færger til 

Sverige og Christiansø samt lokale tur både). 

I Hasle er der udlagt område til husbåde. 

I nogle af havnene kan det ved lokalplanlægning tillades, 

at en del af havnenes erhvervsområder anven des 

til helårs-boligformål i det omfang erhvervsakti viteten 

ophører, evt. at der alternativt etableres et fritids-boligområde. 

Enkelte af disse havneområder er defineret 

som byomdannelsesområder (se rammer for lokalplanlægning 

for Hasle, Tejn og Al linge). 

I de ældre havneområder skal der generelt tages hen syn 

til de eksisterende kulturmiljøer, når der indpas ses nye 

aktiviteter og bygninger. 

Ved arealplanlægning skal der tages højde for vinteropbevaring 

af både. Dette kan mange steder ske på parkeringspladser, 

da sæsonerne ikke er sammenfal dende. 

Der skal ved udlæg af arealer til ny anvendelse være opmærksomhed 

på risikoen for „privatisering“ af havnearealer. 

Der skal således fortsat gives mulighed for offentlig 

færdsel langs grænserne mellem hav og land og 

bagved liggende arealer, således at der skabes velindrettede 

offentlige rum til rekreative formål i alle havne. 

Småbåds- og fritidshavne, Nørrekås Havn, Nørresand, 

Sandvig Havn, Teglkås Havn, Helligpeder Havn, 

Vang Havn, Hammer Havn, Kampeløkke Havn, Melsted 

Havn, Bølshavn Havn, Vigehavn, Sdr. Hammer 

Jollehavn, Balka Havn og Boderne Havn. 

Havnene kan kun anvendes til fritidsformål, herun der 

lystbåde- og jollehavne, og til erhvervsfiskeri i meget begrænset 

omfang. Der skal kunne opføres servicefaciliteter, 

herunder klubhuse mv. 

Et område syd for Nørrekås kan bl.a. anvendes til formål 

som turist- eller kulturcenter. I de øvrige havne kan 

der kun etableres nye aktiviteter eller ud vides eksisterende 

aktiviteter, hvis de har direkte til knytning til havnenes 

brug som fritidshavne eller re kreative områder. 

Anløbssteder 

Anløbssteder tillades kun anvendt som hidtil, og der 

kan ikke etableres nye anløbssteder med faste anlæg eller 

nye bygninger. 

69

Figur 5.2.1 Havne 

Hammer Havn 

 

Sandvig Havn 

 

 

Kampeløkke Havn 

Allinge Havn 

Vang Havn 

Vangpieren 

 

 

 

 

Teglkås Havn 

 

Helligpeder Havn 

Hasle Havn 

Tejn Havn 

 

Nørresand Havn 

 

 

Gudhjem Havn 

Melsted Havn 

Bølshavn 

 

Listed Havn 

 

Vigehavn 

 

Svaneke Havn 

Nørrekås Havn 

 

Rønne Havn 

 

Aarsdale Havn 

Nexø Havn 

 

Arnager Havn 

 

Boderne Havn 

 

 

 

Sdr. Hammer Jollehavn 

Balka Havn 

Snogebæk Havn 

 

Bakkerne Bådehavn 

 

 

 

Større erhvervshavne 

Mindre erhvershavne 

Småbåds- og fritidshavne 

70

Redegørelse 

Der er i alt 27 havne på Bornholm, som kategorise res 

som havne i planlægningen. Derudover findes en lang 

række mindre anløbssteder. 

Bornholm har som ø-samfund altid været afhængig af 

søfart og fiskeri, og øen har siden oldtiden været præget 

heraf. De fleste ældre byområder er anlagt ved kysten, 

med let adgang til havet og egnede lan dingspladser. De 

fleste egentlige havneværker blev dog først etableret mod 

slutningen af det 19. århund rede, hvor både fiskeriet og 

søtransporten ændrede karakter. Havnene blev anlagt i 

takt med lokale be hov og muligheder og var i de mindre 

byer primært fiskerihavne og i købstæderne primært trafikhavne 

til betjening af handelsflåden. 

I dag er vilkårene ændret. Gods- og færgetransport i høj 

grad koncentreret i Rønne Havn. Men fiskeriet er også 

ændret, og mange mindre havne har i dag mistet hele eller 

en stor del af deres oprindelige fiskeri. Mange gamle 

havneområder fungerer i dag mere som turisthavne end 

som fiskerihavne. 

De strukturelle ændringer indebærer også, at man planlægningsmæssigt 

må sondre mellem forskellige kategorier 

af havne, alt efter deres udviklingsmæssige muligheder. 

I 2005 blev der vedtaget et tillæg nr. 7 til regionplan 

2001, hvor der blev redegjort for de en kelte havne og deres 

udviklingsmuligheder. Disse muligheder er indarbejdet 

i kommuneplanens ram mer for lokalplanlægning. 

De største erhvervshavne 

Udviklingsbetingelserne for de største havne er forskellige. 

Rønne Havn har en styrke som regionalt trafikhavn, 

Nexø er øens største fiskerihavn. Der er fortsat god mulighed 

for erhvervsmæssig ud vikling i disse havne. 

De mindre erhvervshavne 

De mindre erhvervshavne kan karakteriseres ved, at de 

har mistet en stor del af deres oprindelige funkti oner. 

Kommuneplanen gør det muligt at erstatte en del af de 

oprindelige fiskeriaktiviteter med andre formål, herunder 

formål med tilknytning til fritid og turisme. 

Småbåds- og fritidshavne 

Småbåds- og fritidshavne er egentlige lystbådehavne eller 

havne, der helt har mistet deres betydning som fiskerihavne. 

Selvom de afgrænses som havneområ der i 

planlægningen, kan de som regel kun anvendes til fritidsaktiviteter, 

og mange af dem er underlagt krav i forbindelse 

med bevarende lokalplaner og fredninger eller 

strandbeskyttelse. 

Anløbssteder 

Anløbssteder omfatter små private moleværker og slæbesteder, 

som ikke defineres som egentlige havne, og som 

heller ikke afgrænses som havneanlæg i planlægningen. 

Anløbsstederne kan kun anvendes og vedligeholdes som 

fritidsanlæg i det åbne land. 

Strandbeskyttelse 

Enkelte mindre erhvervshavne og flere småbåds- og fritidshavne 

er omfattet af strandbeskyttelse. Ifølge naturbeskyttelsesloven 

må der ikke foretages ændring af de 

bestående forhold inden for et strand beskyttet område, 

herunder ændring af bebyggelse, beplantning, skel eller 

benyttelse. Der er dog, jf. § 15, mulighed for at fravige et 

egentligt forbud mod be byggelse, hvis der er tale om havneanlæg 

og tilhø rende landarealer, som ved lokalplan er 

udlagt til havneformål. 


I forbindelse med at Bornholmstrafikkens færgeka pacitet 

øges skal der etableres nye opmarchfelter og forbindelsesvej 

til færgehavnsområdet. 

Den trafikale betjening af hele havneområdet skal ses 

og planlægges i sammenhæng med den fremtidige planlægning 

for et areal syd for Nørrekås lystbåde havn (101. 

E.07), samt den del af det tidligere hav neområdet ved 

Ndr. Kystvej, der er udlagt til center formål (101.C.08). 

Det skal overvejes, om der kan gives tilladelse til autocampere 

på udvalgte havne, da en sådan tilla delse vil give 

en ny kundegruppe som på Øland 

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2009 „Udviklings plan 

for Nexø havn og by“. Indsatsplanen skal danne grundlag 

for den videre planlægning i området, ikke mindst 

vedrørende havnens byomdannelsesområder. 

I 2008 udskrev regionskommunen med støtte fra Real- 

Dania en åben idékonkurrence for Allinge, Hasle, Nørrekås 

og Aarsdale havne. Der skal, bl.a. med udgangspunkt 

i havnekonkurrencen, arbejdes med udvikling og 

planlægning for havneområder i Nørrekås, Allinge og 

Hasle, og arbejdes videre med udvikling af havneområder 

i Tejn og evt. andre havneområder med potentielle 

udviklingsmuligheder. 

Det overvejes at etablere et udviklingsselskab til at forestå 

udviklingsarbejdet for udvalgte havneområ der. 

71

5.3 Kollektiv trafik 

Målsætning 

Den kollektive trafikplanlægning skal baseres på og understøtte 

Bornholms Regionskommunes centerstruktur 

og være et godt alternativ til den individuelle trafik. 

Mellem Rønne og øens største byer (handels-, serviceog 

erhvervsbyerne) skal der være direkte og hurtige forbindelser, 

der i videst muligt omfang er koordineret 

med færge og flyforbindelser. 


I den fysiske planlægning og anden planlægning der vedrører 

bymæssige ændringer og vejanlæg, skal der tages 

hensyn til alle trafikarter, herunder den kollektive trafik. 

Mellem Rønne og øens største byer baseres forbindelserne 

i videst muligt omfang på timedrift. Mellem de største 

byer indbyrdes tilstræbes også direkte forbindelse, men 

omstigning (med beskeden ventetid) kan dog accepteres. 

Mellem Bornholms Lufthavn og adresser på Bornholm 

tilstræbes en teletaxibetjening tilpasset aktuelle rutefly 

suppleret med kollektiv trafikforbindelse på udvalgte 

tidspunkter. 

Kørslens fordeling over dagene skal tilgodese bolig-arbejdssted-trafik, 

bolig-skoletrafik og trafik til/fra færgeforbindelserne 

i videst muligt omfang. 

Redegørelse 

Trafikselskabet BAT har administreret den kollektive 

trafik på Bornholm siden 1982. Trafikselskabet er en 

virksomhed i Bornholms Regionskommune med ansvar 

for den almindelige rutekørsel og andre trafi kopgaver, 

der er henlagt til virksomheden. 

Den kollektive trafikbetjening omfatter dels en busbaseret 

betjening på ruter (BAT), dels en bilbaseret betjening 

fra dør til dør (HandyBAT) samt endelig en betjening 

af regionskommunens institutioner i et lukket 

trafiksystem. 

Den busbaserede betjening skal sikre et velfungerende 

rutebusnet for de borgere og gæster på øen, som dagligt 

eller lejlighedsvis har behov for et alternativ til den individuelle 

transport. 

Den bilbaserede betjening er først og fremmest et tilbud 

til dem, der ikke er i stand til at bruge den almindelige 

kollektive busbetjening, enten fordi de lider af fysiske 

handicaps eller bor uhensigtsmæssigt i forhold til 

busruterne. 

Lufthavnsbetjeningen, der drives af Bornholms Taxa på 

telebusvilkår uden tilskud, tilbyder transport mellem 

adresser på Bornholm og Bornholms Lufthavn i forbindelse 

med indenrigsflyenes ankomst og afgang. Derudover 

betjener rutebusser udvalgte tidspunkter. 

Øresundsforbindelsen og DSB Intercitytog imellem 

København og Ystad parallelt med Bornholmerbussen 

har sammen med hurtigfærgen skabt et såkaldt trafikspring 

– dvs. en væsentlig stigning i trafikken – siden 

sommeren 2000. Det er trafikselskabets håb, at denne 

trafikforøgelse kan bibringe til fastholde og udbygge 

det hidtidige serviceniveau. 

BAT’s regionale køreplanlægning koordineres med 

Bornholmstrafikken for at sikre optimal udnyttelse buspark 

og for at tilvejebringe højest mulige serviceniveau 

for øens mange tilrejsende, så denne gruppe ikke anser 

det som en nødvendighed at medbringe eget transportmiddel 

under deres ophold. 

Fremtidig udvikling 

Et fortsat fald i indbyggertallet, herunder skole- og uddannelsessøgende, 

kan berøre trafikselskabets indtjening 

og i sidste ende den service, selskabet kan tilbyde. 

En fortsat centralisering af bl.a. uddannelsesinstitutioner 

vil som en afledt konsekvens betyde øget transport, 

hvoraf en væsentlig del skal afvikles af den kollektive 

trafik. 


Kommunalbestyrelsen ønsker at: 

• Reducere energiforbrug i den offentlige transport. 

• Mulighederne for kollektiv transport og etablering af 

parkering i randzonen af bycentre, undersøges med 

henblik på at mindske trafikbelastning. 

Alle nyinvesteringer i rullende materiel skal forbedre 

energiudnyttelse og forbrug. Derudover skal adgangsforhold 

i nyindkøbte busser tilgodese at alle brugergrupper 

kan få let adgang. 

72

6.0 Erhverv 

Målsætning 

Det er kommunalbestyrelsens målsætning at tilbyde 

optimale rammebetingelser for at drive og etablere virksomhed 

på Bornholm. 

I kommuneplanlægningen skal det sikres at der skabes 

fysisk mulighed for etablering og udvikling af erhvervsvirksomheder 

på Bornholm. 


Infrastruktur og arealudlæg 

Bornholms infrastruktur skal understøtte udviklingen 

af færgebetjeningen til og fra Bornholm, gennem etablering 

og udbygning af veje, havneanlæg m.v. der sikrer 

effektive muligheder for transport af varer og mennesker. 

Der skal i princippet være arealer til rådighed for alle 

virksomhedstyper, vurderet i forhold til en realistisk 

forventning om behovet. 

Beliggenhed af arealer og virksomheder 

Større erhvervsvirksomheder, herunder virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav, skal primært etableres 

i de største byer (primært Rønne, men også Nexø, 

Aakirkeby og Allinge), i områder der er udlagt til erhvervsformål. 

Erhvervsområder udlægges i tilslutning 

til eksisterende hovedadgangsveje, med god trafikale 

tilgængelighed og med god offentlig trafikbetjening. 

Der skal altid sikres en afklaring af miljøhensyn ved 

planlægningen, herunder lokalplanlægningen, af erhvervsarealer 

– såvel af hensyn til virksomhedernes investeringssikkerhed 

som af hensyn til brugen af arealer 

der grænser op til erhvervsarealerne. 

Ved udlæg af arealer til andre byformål eller virksomheder, 

skal der sikres en sådan afstand til forurenende 

virksomheder eller risikovirksomheder, at der ikke op- 

står støj, lugt og andre forureningsgener, og desuden 

sådan så der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige 

forhold (se desuden afsnit 9.4 om miljøtekniske og støjende 

anlæg og afsnit 9.5 om særlige virksomheder). 

I ældre udbyggede erhvervsområder, som fastholdes til 

erhverv, skal det i tilfælde af ændret anvendelse så vidt 

muligt sikres, at der ikke opstår forringede vilkår for 

drift og videreudvikling af områdets øvrige virksomheder. 

Mindre erhvervsvirksomhed der kan etableres uden væsentlig 

gene for omgivelserne, herunder service og videnserhverv, 

kan lokaliseres i byområder udlagt til 

blandede boligog erhvervsformål eller i centerområder, 

hvor de f.eks. kan bidrage til den generelle udvikling af 

byliv og turisme. Vedrørende detailhandel, se afsnit 6.2. 

Vedrørende erhvervslokalisering i havneområder , se afsnit 

5.2 om havne. 

Erhvervsvirksomheder kan desuden tillades indrettet i 

nedlagte landbrugsejendomme jf. planlovens § 37 (se 

afsnit 4.4 om landzoneadministration) 

Eksisterende hoteller og andre overnatningsfaciliteter i 

byerne og i det åbne land skal så vidt muligt fastholdes 

og understøttes (se afsnit 7.1 om hoteller, 7.2 om sommerhuse 

og 7.3 om campingpladser). 

Redegørelse 

I kommunalbestyrelsens vision er det understreget, at 

det bornholmske samfund skal kunne uddanne, tiltrække 

og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, der 

efterspørges af øens eksisterende og nye virksomheder 

og som dermed sikres grundlag for økonomisk vækst. 

I dialog med de relevante myndigheder vil kommunalbestyrelsen 

arbejde for: 

• At Bornholm i lighed med de øvrige landsdele kan 

løse sine regionale opgaver 

• At tilbyde gode vilkår for uddannelse og kompetenceudvikling 

gennem hele livet 

• At færgebetjeningen til og fra Bornholm sker til fordel 

for fastboende, gods og turister 

• At tidssvarende it-forbindelser sikrer forbindelse med 

omverdenen 

Bornholm er formelt en del af Region Hovedstaden, 

men har gennem erhvervsfremmeloven fået særstatus, 

som giver mulighed for at etablere eget vækstforum. 

Bornholms Vækstforum består af repræsentanter 

fra kommunalbestyrelsen samt både lokale og udenøs 

repræsentanter fra erhvervslivet og fra uddannelses- og 

forsknings institutioner. Vækstforum vedtog i 2007 en 

samlet erhvervsudviklingsstrategi: 

73

Det unikke Bornholm 

– vækst via kreativitet og kvalitet 

En analyse af øens udviklingsmuligheder har været et 

vigtigt grundlag for udvælgelse af strategiens 11 indsatsområder, 

der fokuserer på rammebetingelser, vækstkilder 

og på overordnede/tværgående temaer: 

De tre rammebetingelser: 

• Trafikal tilgængelighed 

• En koordineret erhvervsfremmeindsats 

• Markedsføring af Bornholm 

De fire vækstkilder: 

• Menneskelige ressourcer - uddannelse og kompetence 

• Innovation, videndeling og videnopbygning 

• Anvendelse af ny teknologi 

• Iværksætteri/en styrket iværksætterindsats 

Fire overordnede/tværgående områder, der giver særlige 

muligheder for vækst på Bornholm: 

• Bornholm – åbent hele året 

• Landdistriktsudvikling 

• Bornholm i et globalt perspektiv 

• Grøn energi 

Som følge af den overordnede erhvervsudviklingsstrategi, 

har vækstforum efterfølgende udarbejdet en turismeudviklingsstrategi 

„Bornholm I/S“, en brandingstrategi 

„MERE Bornholm“ samt en energistrategi for grøn 

energi „Bright Green Island“, som hænger snævert sammen 

med brandingstrategien. 

Denne erhvervsudviklingsstrategi, gælder for 2007- 

2010. Arbejdet med formuleringen af en ny erhvervsudviklingsstrategi 

for 2011-2014 er indledt i foråret 

2010 på baggrund det tidligere vækstforums anbefaling 

om at fokusere indsatsen og kommunalbestyrelsens 

reviderede visio ner. 

I det foreløbige oplæg til Vækstforums nye erhvervsudviklingsstrategi 

indgår følgende fire indsatsområder: 

• Bornholm som erhvervsø 

• Bornholm som uddannelsesø 

• Bornholm som grøn testø 

• Bornholm som oplevelsesø 

Der var pr. 1. april 2010 indstillet midler for i alt 88,5 

mio. kr. til 67 projekter inden for disse indsatsområder. 

Antal firmaer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 780 774 751 721 670 648 614 565 530 

Industri 177 168 174 154 157 166 152 147 148 

Energi- og vandforsyning 21 22 20 19 19 19 20 20 21 

Bygge og anlæg 201 204 209 216 224 222 230 246 255 

Handel, hotel og restauration 554 559 552 552 532 534 539 528 516 

Transport, post og tele 105 103 101 94 90 89 85 76 76 

Finansiering og forretningsservice 297 319 312 323 324 338 345 368 362 

Offentlige og personlige tjenester 290 288 295 302 265 297 304 302 316 

Uoplyst aktivitet 2 0 0 2 1 2 1 4 4 

I alt, antal firmaer 2.427 2.437 2.414 2.383 2.282 2.315 2.290 2.256 2.228 

Figur 6.0.1 

Antal fuldtidsansatte 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 512 506 463 457 417 421 388 374 367 

Industri 1.821 1.931 1.922 1.778 1.689 1.596 1.291 1.436 1.519 

Energi- og vandforsyning 100 98 115 117 116 101 115 114 116 

Bygge og anlæg 989 1.077 989 1.007 1.015 1.044 1.094 1.172 1.231 

Handel, hotel og restauration 1.850 1.845 1.867 1.873 1.697 1.737 1.933 1.776 1.846 

Transport, post og tele 491 544 560 539 558 585 835 966 974 

Finansiering og forretningsservice 447 423 408 381 386 404 425 431 453 

Offentlige og personlige tjenester 5.724 5.783 5.865 6.078 6.025 5.688 6.205 6.221 5.343 

Uoplyst aktivitet 5 0 0 2 1 2 1 3 4 

I alt, antal fuldtidsansatte 11.939 12.207 12.189 12.232 11.904 11.578 12.287 12.493 11.853 

Figur 6.0.2 Kilde: Statistikbanken, GF4 

74

Erhvervsstrukturen på Bornholm 

Bornholms erhvervsstruktur har traditionelt være domineret 

af råstofindvinding, fiskeri og landbrug samt følgeindustrier 

inden for disse erhverv – herunder en større 

eller mindre grad af forarbejdning. 

Selv om der i forhold til tidligere er beskæftiget væsentligt 

færre inden for disse brancher, er der i forhold til det 

øvrige land langt flere beskæftigede inden for disse erhverv. 

De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af strukturtilpasningerne 

inden for landbrug og fiskeri er derfor 

store på Bornholm. 

Som det fremgår af tabellen nedenfor, har både antallet 

af virksomheder og antallet af jobs i netop disse brancher 

været dalende i en årrække. 

Den økonomiske højkonjunktur har haft en positiv påvirkning 

på bygge- og anlægsbranchen, både målt i antallet 

af virksomheder og antallet af jobs. Med enkelte 

undtagelser har de øvrige brancher oplevet en større eller 

mindre nedgang i antallet af virksomheder og antallet 

af medarbejdere. 

Udviklingen tyder på at virksomheder der forarbejder 

og eksporterer bornholmske landbrugsråvarer og fisk, er 

i pæn vækst. 

Desuden ses en udviklingsmulighed for virksomheder, 

der udvikler produkter inden for grøn energi, herunder 

et planlagt demonstrationsanlæg der skal producere 

bioethanol af biomasse ved Aakirkeby. 

På turismeområdet er hoteller og feriecentre præget af 

strukturændringer. En del hoteller i sommerhusområder 

er nedlagt og mange hoteller er omdannet med individuelt 

ejede hotellejligheder der ikke nødvendigvis 

udlejes i samme omfang som tidligere. Samtidig er rejsemønstret 

ændret, således at gæstens ophold på Bornholm 

er blevet kortere end tidligere. Generelt holdes der 

flere, men kortere ferier i dag end tidligere. 

Fremtidige udviklingsmuligheder 

Fremtidens vækst i arbejdspladser forventes på landsplan 

at ske inden for virksomheder i tilknytning til uddannelse 

og kompetenceudvikling, innovation og IT 

samt iværksætteri og virksomhedsudvikling. 

Det bornholmske erhvervsudviklingspotentiale tager 

primært afsæt i de unikke muligheder der i forvejen findes 

her, ikke mindst i form af natur og kulturmiljøer. 

Det ventes at der også i fremtiden vil ske en vækst i antallet 

af små virksomheder, f.eks. virksomheder der forarbejder 

fødevarer til specialprodukter. Også turisme 

forventes at udvikle sig i takt med at der skabes flere temabaserede 

oplevelser og events og bedre og mere effektiv 

færgebetjening af Bornholm. 

Der er sjældent efterspørgsel på nye erhvervsarealer uden 

for de største byer. I de største byer er erhvervsarealerne 

dog fortsat nødvendige, for at sikre en tilpas adskillelse 

mellem transportkrævende eller andre mere miljøbelastende 

virksomheder og f.eks. boligområder. Nye større 

virksomheder ønskes derfor fortrinsvis lokaliseret i de 

største byer, hvor man har de rette og tilstrækkeligt attraktive 

betingelser til dem. 

På grund af den ændrede erhvervsstruktur er enkelte 

tidligere arealreservationer til erhverv i mindre byer 

udtaget, eller de er omdannet til blandede bolig og erhvervsområder, 

som bedre imødekommer de behov der 

findes for mindre virksomheder (f.eks. områder i Klemensker, 

Vestermarie og Lobbæk). 

Når det handler om at indpasse mindre virksomheder er 

der mange muligheder i de fleste byer, når virksomhederne 

ikke medfører gener for byområdets øvrige funktioner. 

Dette udgør sjældent noget problem – tværtimod 

kan mange mindre virksomheder ofte bidrage til 

at der skabes liv og vækst i et byområde, med nye oplevelser, 

ny bosætning og øget turisme til følge. 

Samlet er der ikke færre turister på Bornholm. Det ses 

bl.a. af at antallet af rejsende til og fra Bornholm – især i 

sommermånederne – er steget år for år. 

Turistbranchen oplever enorme udsving mellem højsæsonen, 

skuldersæsonen og lavsæsonen. For en bedre udnyttelse 

af kapaciteten til gavn for indtjening og beskæftigelse 

er der de senere år satset på sæsonudvidelse. 

75

6.1 Turisme 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen overordnede turismepolitiske 

målsætning er at fremme de bornholmske turisme-interesser, 

ved at sikre udviklingsmuligheder som understøtter 

vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet ved at: 

• øge og forbedre overnatningskapaciteten med nye, 

tematiserede og kvalitetsprægede muligheder, som 

imødekommer en vok sende turisme og nye krav om 

individuel behovsopfyldelse, 

• fremme turistorienterede oplevelses- og ak tivitetsmuligheder 

med kvalitet, og 

• forbedre og udvikle rekreative og fritids mæssige muligheder 

Redegørelse – Turistpolitiske indsatsområder 

Regionskommunens turismepolitik tager afsæt i Bornholms 

Vækstforum’s erhvervsudviklings og turismestrategi, 

hvor det bl.a. tilstræbes at turismeprodukter baseres 

på et bæredygtigt grundlag og positive og autentiske 

oplevelser, og at Bornholm er kendt for kreativitet og 

kvalitet. 

Bornholm et stærkt og velkendt brand, idet de bornholmske 

turismeaktører er gode til at samarbejde, organisere 

pakkerejser og events og forstår at udnytte informations 

og kommunikationsteknologi. Alligevel er der 

behov for øget markedsføring, bedre overnatningsfaciliteter, 

og bedre uddannelsesniveau for at opnå højere 

værdiskabelse i sektoren. Der peges i turismestrategien 

på 4 særlige indsatsområder som kan fremme udviklingen: 

1. Synlighed. Bornholm skal brandes med en unik og 

synlig profil, for at opnå potentielle gæsters opmærksomhed, 

mht. ferie- og erhvervsturisme. 

2. Tilgængelighed. Bornholm skal i lyset af den internationale 

konkurrence sikres bedre transport-kapacitet, 

virtuel information og „bookbarhed“ der effektivt imødekommer 

nutidige behov for ferieophold og ferieoplevelser. 

3. Oplevelsesværdi. Oplevelsesøkonomien skal baseres 

på stedbundne og karakteristiske ressourcer, som natur, 

landskab, kulturarv, kunst og kunsthåndværk, regionale 

fødevarer, formidling m.v. Overnatnings kapaciteten 

skal være kvalitetspræget, tidssvarende og varierende 

svarende til turisternes behov og bør kunne udvides. 

Øget oplevelsesværdi kombineret med øget tilgængelighed 

kan forlænge sæsonen og på sigt skabe helårsturisme 

på Bornholm, og dermed øge merværdi, døgnforbrug 

og indtjening. 

• Naturområder med henblik på særlige na tur- og friluftsoplevelser 

• Oplevelser og faciliteter i havne og arkitek toniske 

vartegn. 

• Områder for attraktive overnatningssteder knyttet til 

besøgsområder, (fri benyttelse). 

• Infrastruktur og byforskønnelse, herunder „porten 

til Bornholm“. 

4. Virksomheder og mennesker. For at fastholde turismens 

økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning 

er det nødvendigt at øge værditilvækst gennem 

produktudvikling, kvalitetsforbedringer og kompetencer 

i turisterhvervet, bl.a. ved at: 

• der i rammer for turistvirksomheder er plads til den 

udvikling der efterspørges un der hensyntagen til natur, 

kulturarv m.v. 

• Støtte iværksættere og erhvervsinitiativer der fremmer 

visionen om Bornholm som det kreative alternativ 

med oplevelse i fo kus. 

Turismeudvikling på Bornholm 

Antallet af rejsende (tur-retur) er øget med 20 % på 7 

år, fra 1.519.000 pers. i 2000 til 1.820.000 pers. i 2007 

(ekskl. krydstogtskibe og lystsejlere). Dette skyldes i 

høj grad hurtigere transportforbindelser Rønne-Ystad. 

På trods heraf er der dog flaskehalse i turisthøjsæsonen. 

Med Større transportkapaciteten fra 2011, forventes en 

yderligere stigning i antallet af rejsende, og der forventes 

et stigende behov for overnatningskapacitet, især inden 

for ferieboliger. 

Ud af de 910.000 personer der i 2007 ankom til Bornholm 

var 650.000 = 70 % turister/ikke fastboende. Ca. 

71 % ankom med færge via Ystad, ca. 13 % ankom med 

fly, og resten ankom med skib fra andre destinationer i 

Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. 

I fysisk planlægning skal der arbejdes med sammenhæng 

mellem oplevelser, faciliteter og kundesegmenter 

inden for turismeudvikling f.eks. udvikling af: 

76

Turistovernatninger i antal og % 

År 2000 % År 2007 % 

Danmark 637.408 39 865.455 56 

Tyskland 715.786 44 478.249 31 

Sverige 148.571 9 79.073 5 

Norge 76.040 5 55.449 4 

Polen 20.247 1 23.141 2 

Øvrige 22.710 1 36.471 2 

I alt 1.620.762 100 1.537.838 100 

Turistovernatninger i antal og % 

År 2000 % År 2007 % 

Hotel 338.609 21 295.460 19 

Feriecenter 234.034 14 189.586 12 

Feriehus 639.000 39 674.461 44 

Camping 297.948 18 283.296 18 

Vandrerhjem 54.103 3 47.674 3 

Lystbåd 57.068 4 47.361 3 

I alt 1.620.762 100 1.537.838 100 

Overnatningskapasitet 

Antal bemærk senge år 

Hotel/centre 33 >40 5.656 2008 

Feriehus udleje 1.958 ialt 3.999 9.790 2008 

Camping 16 >75 enh 9.504 2006 

Vandrerhjem 6 789 2006 

Lystbådehavne 18 1.078 3.234 2006 

I alt 28.973 

Fra 2000-2007 faldt andelen af udenlandske gæster fra 

60 % til 44 % (især færre tyske turister). 

Den gennemsnitlige opholdslængde er faldet fra 7,3 i år 

2000 til 5,7 dage i 2007. Antal overnatninger i betalt 

opholdsform faldt fra 1,620 mio. i 2000 til 1,538 mio. 

i 2007. Kun betalte overnatninger i feriehuse/sommerhuse 

er steget i perioden (far 639.000 til 674.000 registrerede 

betalte overnatninger). Nær 75 % af alle overnatninger 

finder sted i juni, juli og august. 

Hotelkapaciteten fra 2000-2008 er faldet med 1416 

sengepladser. En del hoteller/feriecentre er overgået til 

ferieboligformål. 

Attraktioner / besøgsmål på Bornholm 

Turisternes foretrukne udflugtsmål er vist i nedenstående 

tabel. Der er ikke vist alle udflugtsmål, men det indikerer 

alligevel at, forskellige turistsegmenter søger forskellige 

oplevelser. 

For Bornholm er det derfor vigtigt at der findes et varieret 

udbud af oplevelser og at der skabes nye muligheder, 

som dels imødekommer behovet og tiltrækker nye turister, 

dels sikrer en spredning af turiststrømmen så belastningen 

af det enkelte område/anlæg mindskes. 

Besøgende på turistattraktioner 

2009 

Attraktioner hvor der er målt 

Historiske attraktioner: 

- Hammershus Slotsruin 

- Østerlars Rundkirke 

- Christiansø 

Naturoplevelser: 

- Almindingen 

(med Lilleborg, Ekkodalen) 

- Helligdomsklipperne 

- Paradisbakkerne 

- Rytterknægten 

Museer/udstillinger: 

- Natur Bornholm 

- Bornholms Kunstmuseum 

- Oluf Høst Museet 

- Landbrugsmuseet Melstedgård 

- Hjorths Fabrik 

- Bornholms Museum, Rønne 

- Bornholms Tekniske Samling 

- Grønbechs Gård 

- Svanekegården 

Andre turistattraktioner: 

- Røgerier 

- Glaspustere 

- Kunstgalleri/kunsthåndværk 

- Joboland/Brændesgårdshaven 

- Bornholms Middelaldercenter 

- Bornholms Sommerfuglepark 

- Bornholms Rovfugleshow 

Ca. antal 

325.000 

175.000 

70.200 

216.500 

191.400 

157.000 

108.000 

60.150 

40.198 

38.350 

15.550 

12.700 

11.700 

8.800 

7.700 

5.900 

317.700 

252.200 

131.900 

91.900 

58.000 

31.000 

19.800 

Data fra CRT - projekt ”Turismebarometer for Bornholm” - 2010. 

Turistpolitiske overvejelser 

Turismen på Bornholm rummer i dag det væsentligste 

udviklingspotentiale for en erhvervsmæssig og beskæftigelsesmæssig 

udvikling således at Bornholm bevares 

som et levedygtigt ø-samfund.. Det er derfor afgørende 

at turismen sikres muligheder for udvikling, under hensyntagen 

til natur og kulturmiljøinteresser. 

Øget turisme vil give mulighed for erhvervs- og befolkningsudvikling, 

og dette understøttes af, at hurtigfærgetransporten 

til og fra øen, fra 2011 forstærkes med flere 

77

afgange og øget færgekapacitet, for at imødekommer et 

øget behov fra især turister. Der må tilsvarende imødeses 

et øget behov for overnatningskapacitet og andre turistrelaterede 

faciliteter, dvs udbygning eller modernisering 

af eksisterende anlæg og nye anlæg. 

Turismestrategi indeholder indsatsområder og handlingsforslag, 

der understøtter en sammenhængende turistpolitik. 

I kommuneplanen lægges turistpolitikken 

til grund for den fysiske udvikling af turismens rammevilkår 

på hele Bornholm, men den er specielt vigtigt i 

Kystnærhedszonen, hvor politikken udgør en betingelse 

for lokalisering af anlæg. (Se afsnit 8.3 vedr. Kystnærhedszonen). 

Lokaliseringsprincipper for nye 

turisme-aktiviteter/anlæg 

På baggrund af de indsatsområder som der peges på i 

turismestrategien skal der sikres muligheder for udvikling 

inden for overnatningsfaciliteter, oplevelses- og rekreative 

muligheder. 

Ny turisme-udvikling skal som udgangspunkt tilføre 

merværdi, imødekomme krav om kvalitet og individuelle 

behov. 

Overnatningsfaciliteter 

Der skabes rammer for at overnatningskapaciteten kan 

øges og forbedres med nye, tematiserede og kvalitetsprægede 

muligheder, som imødekommer en voksende 

turisme og nye krav om individuel behovsopfyldelse. 

Der er udlagt interesseområder til ferie og fritidsanlæg i 

tilknytning til de større besøgsområder og byer. Der er 

søgt om flere nyudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen 

og arbejdes på udlæg uden for kystnærhedszonen 

i tilknytning til besøgsområder og givet mulighed for 

„bolig nr. 2“ på landet og i byer på særlige betingelser. 

Der er sikret mulighed for anlæg af yderligere 1 campingplads 

på sydkysten og husbåde i flere havne lystbådehavne 

er opprioriteret. 

Besøgs- og oplevelsesområder/anlæg 

For at fremme turistorienterede oplevelses- og aktivitetsmuligheder 

med kvalitet, og forbedre og udvikle rekreative 

og fritidsmæssige muligheder, fokuseres der i 

den kommende planperiode på at udvikle de større besøgsområder, 

at forbedre tilgængelighed ved forbedring 

af cykelvejsnet og gangsstinet, ligesom der samarbejdes 

om at forbedre og udvikle informationsindsatsen. 

Disse tiltag er beskrevet under i enkelte emneafsnit i 

planen. Dette afsnit suppleres med A4 kort over besøgsområder 

og Turistfaciliteter og nyudlæg. 

Nye aktiviteter bør f.eks. udnytte de muligheder der 

findes for at knytte an til eksisterende. ressourcer, f.eks. 

eksisterende besøgsområder, turistaktiviteter, attraktioner 

og andre områder eller anlæg der kan understøtte 

turismeudviklingen 

Disse områder/anlæg er ofte placeret i det åbne land, 

hvor det er et krav at nye aktiviteter/anlæg skal indpasses 

uden væsentlige landskabelige eller infrastrukturelle 

gener. Nye turistmæssige anlæg i det åbne land kan derudover 

kun etableres, når de er afhængige af en given 

landskabelig lokalisering og når de f.eks. tilfører nye 

målrettede muligheder for at udvikle en hidtil uudnyttet 

naturressource. 

I byområder, herunder i havneområder, kan der planlægges 

for turistorienterede aktiviteter, jf. afsnit 5.2 

vedr. Havne. Vedrørende byområder og andre rammeområder 

henvises i øvrigt til kommuneplanens rammebestemmelser 

for det enkelte område. 

I kommuneplanen fokuseres der således på følgende turistmæssige 

fokusområder: 

78

Figur 6.1 Turisme 


Hammerhavn 

Allinge Havn 

Madsebakke 

Fokusprojekt 

Forbedring af faciliteter 

Hele Øen: 

Fokus på 3 regionale besøgsområder 

Flersidig anvendelse af rekreative områder 

Udvikling af information og oplevelser 

Skiltning 

Bedre tilgængelighed 

Masterplan for stinet 

Ridestier 

Mulighedernes land 

Primitive campingpladser 

Ferie- fritidsanlæg 

Udviklingsprojekt 

Cykelvejsprojekt 


Blandet område 

2 Sommerhusområder 

Udvikling af Hasle Havn 

Udvikling af Hasle Fælled 


Mulighedernes land 



Porten til Almindingen 

Fokusprojekt 

Færgehavn 

Trafikplan 

Nyt konferencecenter 




Udvidelse af campingplads 

Ny Campingplads 



Fokusområde 

Besøgs og oplevelsesområder 

Interesseområde for ferie- fritidsanlæg 

Landsplandirektiv for nye sommerhusomtåder 

79

6.2 Detailhandel 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker en god og dækkende forsyning 

med detailhandel på hele øen, med en alsidig 

forsyning med såvel dagligvarer som udvalgsvarer. 

Planlægningen for den fremtidige detailhandelsudbygning 

skal fremme en decentral udvikling, i overens- 

stemmelse med principperne i den valgte centerstruktur, 

og i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. 

Der skal sikres god tilgængelighed til butikker og butiksområder 

for alle trafik arter. 


Butiksområder og butiksstørrelser er fastlagt i overensstemmelse 

med planlovens § 5. Der er taget hensyn til 

forskellige byområders behov og muligheder, i overensstemmelse 

med den fastlagte centerstruktur. 

Butiksområder A 

Der er udlagt butiksområde A, med mulighed for etablering 

af store butikker, i de 4 største byer, Rønne, 

Nexø, Aakirkeby og Allinge (fig. 6.2.2) og der er fastlagte 

rammer for butiksudbygning (fig. 6.2.1). 

Inden for butiksområde A tillades dagligvarebutikker 

med på op til 3500 m 2 samt udvalgsvarebutikker på op 

til 2000 m 2 . (Arealer kan tillægges areal til personalefaciliteter 

iht. planlovens bestemmelser). 

Lokalcentre 

Der er udlagt lokalcentre i Rønne og Nexø og fastlagt 

rammer for butiksudbygning (fig. 6.2.1 og 6.2.2). 

Der udlægges ikke yderligere lokalcentre jf. planlovens 

§ 5m stk. 1 

Butiksareal Ramme for arealudvidelse 

til nye 

Butiksområder A 

medio 2001 

Lokalcentre 

(afrundet) butikker 2009-2012 

Rønne 

Rønne bycenter 27110 5.000 

Vibegårds Runddel 2800 200 

Nexø 

Nexø bycenter 12480 2000 

Søbækken 800 1200 

Åkirkeby 

Åkirkeby bycenter 11620 1000 

Allinge 

Allinge bycenter 5770 1000 

I alt 10400 

Figur 6.2.1. Rammer for udvidelser i butiksområder A og lokalcentre. 

Butiksområder B 

Der er udlagt butiksområder B i de større byer og i de 

mindre handels- og servicebyer. Se fig. 6.2.2. 

I butiksområder B kan der etableres mindre udvalgsvarebutikker 

på op til 350 m 2 og dagligvarebutikker på 

op til 1000 m 2 (jf. planlovens § 5q, stk. 3) 

Butiksområder for særligt pladskrævende 

varegrupper 

Der er udlagt butiksområder for særligt pladskrævende 

varegrupper, som ikke kan indpasses i de centrale byområder, 

i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge jf. fig. 

6.2.2. Områderne udlægges i erhvervsområder med 

særligt vægt på adgangs- og tilkørselsforhold. 

Butiksstørrelse for særligt pladskrævende varegrupper 

kan maks. være 5000 m 2 . 

I mindre byer kan der ikke planlægges for nye butikker 

for særligt pladskrævende varegrupper. Eksisterende butikker 

med særligt pladskrævende varegrupper kan dog 

udvides op til 2000 m 2 . 

Andre områder 

I øvrig byzone og afgrænsede byområder med rammer 

for blandet bolig og erhvervsformål, kan der etableres 

mindre detailhandelsforretninger på op til 350 m 2 , 

medmindre andet er nævnt i rammerne for det enkelte 

område. 

I tilknytning til tankstationer, lufthavn, stadion, fritliggende 

turistattraktion og lignende (også selvom de 

ligger uden for de centrale byområder), kan der etableres 

butikker på op til 350 m 2 , til brug for de kunder 

der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære 

funktion (jf. planlovens § 5o) 

Der kan etableres mindre butikker på op til 350 m 2 til 

salg af egne produkter placeret i tilknytning til en virksomheds 

produktionslokaler (jf. planlovens 5n) 

I landzone, uden for de afgrænsede byområder, kan 

der i overflødiggjorte landbrugsbygninger og lignende, 

etableres butikker, på op til 250 m 2 , i overensstemmelse 

med gældende regler for landzoneadministration. 

80

Figur 6.2.2 Butiksområder 

Butiksområde A 

Lokalcenter 

Butiksområde B 

Område Intet til særligt vindue 

pladskrævende varegrupper 

Mål 1:25.000 

Aakirkeby 

Allinge 

Nexø 

Rønne 

81

Butiksområde B 

Mål 1:25.000 

Snogebæk 

Gudhjem 

Svaneke 

Hasle 

Tejn 

Klemensker 

Vestermarie 

Nyker 

Østerlars 

Pedersker 

Østermarie 

82

Redegørelse 

Udviklingen i detailhandlen går i retning af stadig færre 

og større butikker. Som følge af denne udvikling vedtog 

Folketinget i 1997 nogle væsentlige ændringer i Planloven 

med henblik på en styring af udviklingen for detailhandel, 

som senest er revideret og strammet op med 

ændringer i 2007. 

Planlovens bestemmelser om detailhandel 

Planlovens kap. 2d og kap. 4, fastsætter regler for hvordan 

kommunerne skal planlægge mht. detailhandel. 

I kommuneplanlægningen skal planlægges for: 

• at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore 

byer samt i de enkelte bydele i de større byer 

• at sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der 

er god tilgængelighed for alle trafikarter samt 

• at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, 

hvor transportafstandene i forbindelse 

med indkøb er begrænsede. 

Arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af 

byen. Nye udlæg og ændring af eksisterende udlæg kan 

kun afgrænses efter en statistisk metode, fastlagt af ministeriet, 

der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og 

koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, 

kulturtilbud og privat og offentlig service. Afgrænsningsmodellens 

anvendelse gælder dog kun for 

byer med mere end 5000 m 2 butiksareal (Rønne, Nexø, 

Aakirkeby og Allinge). 

Tidligere kommuneplanlagte butiksområder kan dog 

opretholdes. 

Uden for de centrale bydele kan der kun udlægges: 

• arealer til butiksformål, der alene skal betjene en begrænset 

del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde 

eller lignende 

• placeres enkeltstående butikker der alene tjener til lokalområdets 

daglige forsyning 

• arealer til butikker, som alene forhandler særligt 

pladskrævende varegrupper 

• arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i 

tilknytning til en virksomheds produktionslokaler og 

• arealer i tilknytning til tankstationer, togstationer, 

lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og 

lign. 

Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, 

omfatter kun følgende varegrupper: Biler, lystbåde, 

campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, 

byggematerialer, grus, sten, og betonvarer, samt møbler. I 

butikker der forhandler tømmer og byggematerialer, kan 

der etableres et særligt afsnit med varer som ikke er særligt 

pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med 

tømmer og byggematerialer. Butiksarealet til dette formål 

må maksimalt være 2000 m 2 (jf. planlovens § 5n). 

Loven indeholder også bestemmelser vedr. butikkers 

maksimale størrelse (dagligvareforretninger maks. 3500 

m 2 og udvalgsvareforretninger maks. 2000 m 2 , og butikker 

til et lokalområdes forsyning maks. 1000 m 2 ). 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for arealudlæg 

til butiksformål i overensstemmelse med de 

nævnte bestemmelser. 

Detailhandelssituationen på Bornholm 

Gennem de seneste årtier er der sket en gradvis centralisering 

inden for detailhandlen. 

Der er især kommet større dagligvarebutikker i de største 

byer, mens mindre butikker er lukket, især i de mindre 

byer. Denne udvikling udgør en generel tendens og 

vedrører både dagligvare og udvalgsvarebutikker. 

Af figur 6.2.5 fremgår de detailhandelsoplande der findes 

i dag hvoraf det fremgår hvilke oplande de enkelte 

byområder normalt betjener (der er tale om principper, 

idet arbejdsstedpendling, ændrede transportmuligheder 

og ændrede indkøbsvaner i dag har ændret betydningen 

af de fysiske afstande der er mellem hjem og butikslokalisering). 

Trods opstramningen i planloven forventes centraliseringen 

at fortsætte i et vist omfang. Opretholdelse af detailhandelsbutikker 

i mindre lokalsamfund forudsætter 

først og fremmest, at borgerne benytter de lokale butikker. 

Men tendensen er at forbrugerne primært handler 

de steder hvor udbuddet er størst og priserne billigst. 

Til gengæld har lovgivningen sikret at nye butikker primært 

koncentreres i byernes centre. 

På Bornholm er denne tendensen lige så åbenbar som 

andre steder, selvom virkningen kan siges at være relativt 

begrænset, fordi der sjældent er særlig langt til et 

større byområde på Bornholm. 

Omvendt findes der ikke et vareudbud eller en varekoncentration 

som man f.eks. kender det i hovedstadsområdet. 

Det sidste øger presset for, at der fortsat kan ske 

en vis udbygning med butikker som kan sikre et bedre 

vareudbud. 

83

I de mindre byer, især de mere turismeprægede byer, ses 

dog en tendens til at der etableres flere små butikker og 

specialforretninger tilpasset det turismemæssige behov. 

Bornholms Regionkommunes retningslinjer for detailhandel 

er udformet ud fra en balance mellem en tilpas 

spredning af indkøbsmuligheder og et tilpas varieret 

udbud af varer koncentreret i de største byer, primært 

i Rønne. 

Der forventes et fortsat behov for udbygning af såvel 

dagligvare som udvalgsvareforretninger i de største 

byer. 

Af fig. 6.2.1 fremgår en opgørelse over butiksarealer i de 

4 største byer, hvor der udlægges detailhandelsområder. 

Bornholm har kun få dagligvareforretninger over 3500 

m 2 samt enkelte udvalgsvareforretninger over 2000 m 2 , 

jf. skemaet herunder. Blandt store udvalgsvarebutikker 

indgår butikker for særligt pladskrævende varegrupper. 

Detailhandel på Bornholm 

efter branche 

1996 2006 

Detailhandel med fødevarer 73 57 

Varehuse og stormagasiner 2 2 

Apoteker, parfumerier og 

materialister mv. 

12 8 

Detailh. m. beklædning, fodtøj 55 53 

Detailh. I øvrigt, 

reparationsvirksomhed 

143 137 

Ialt 285 257 

Figur 6.2.3 Antal virksomheder 

Store butikker 2005 

Byområde 

Antal 

dagligvarebutikker 

over 3000 m 2 

Rønne 1 4 

Nexø 1 2 

Aakirkeby 1 

Allinge 1 

Klemensker 1 

Tejn 1 

Figur 6.2.4 Antal store butikker 

Antal 

udvalgsvarebutik 

over 1500 m 2 

Redegørelse for den fremtidige 

detailhandelsudbygning 

Kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammer for detailhandelsudbygningen 

på Bornholm, og vurderer i den 

sammenhæng, at der bør fastlægge en ramme for detailhandelsudbygningen 

i 2009-2012 på i alt 10.400 m 2 inden 

for de udpegede områder (se fig. 6.2.1). 

Dette skønnes nødvendigt for at give den fornødne fleksibilitet, 

så detailhandelen i detailhandelsområderne gives 

muligheder for ændringer i overensstemmelse med 

nye krav og behov. 

Der kan efter planloven ikke udlægges arealer til nye 

dagligvartebutikker over 3500 m 2 eller udvalgsvarebutikker 

over 2000 m 2 . 

I Butiksområder A kan der etableres store butikker, i 

område B kun mindre butikker (jf. retningslinjerne). 

Butikker i butiksområde A kan også betjene et større 

detailhandelsopland. I Gudhjem, Hasle, Klemensker, 

Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie, 

Østerlars og Østermarie kan dagligvareforretninger 

også betjene et lokalt detailhandelsopland. 

Der kan etableres nye butikker til særligt pladskrævende 

varegrupper med butiksarealer på op til 5000 m 2 i 

områder, der er specifikt udlagt til dette formål i de 4 

største byområder. 

Der er udlagt lokalcentre i Rønne og Nexø. 

Der er udlagt detailhandelsområde A i de 4 største byer 

på Bornholm, i overensstemmelse med den valgte centerstruktur. 

Rønne: 

I Rønne er butiksområde A udvidet med inddragelse af 

et tidligere havneområde, vest for Ndr. Kystvej, i centerområdet 

(i alt 1 ha). Udvidelsen er foretaget med baggrund 

i en statistisk metode, jf. planlovens § 5m. 

Udvidelsen af butiksområde A vil gøre det muligt at udbygge 

detailhandelskapaciteten i byen, med op til 5.000 

m 2 , i den kommende planperiode. 

Det tidligere aflastningsområde ved Vibegård er ændret 

til lokalcenter med mulighed for butiksareal på 3000 

m 2 , Denne ændring giver mulighed for at udvide tidligere 

butiksareal på 2800 m 2 med 200 m 2 . Se lokalplan 

056. 

Det er udlagte nyt butiksområde vest for Ndr. Kystvej, 

som kan benyttes til blandede butiksformål og erhvervsformål, 

men ikke til beboelse pga. tilstødende 

erhvervsområder. Der findes gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder 

i området. Områdets trafikale infrastruktur 

forventes yderligere udviklet og bearbejdet 

i sammenhæng med planlægningen for det tilstødende 

trafikhavnsområde, så der sikres gode adgangsfor- 

84

hold for både køretøjer og andre trafi kanter i området. 

Ved etablering af nye, meget store butikker på op til 

3500 m 2 , i området, forudsættes dels at der udarbejdes 

lokalplan, dels udarbejdes miljømæssig vurdering (evt. 

VVM redegørelse) der redegør for detailhandelsmæssige 

og miljømæssige konsekvenser af butikken. 

Ud over dettte nyudlæg er der foretaget mindre justeringer 

i butiksområde A og B i Rønne. Disse justeringer 

er foretaget i overensstemmelse den statistiske model. 

Nexø: 

I Nexø er udlagt et butiksområde A i bymidten og et aflastningsområde 

ved Søbækken. 

Nexø’s butiksområde A er i den forløbne planperiode 

udbygget med inddragelse af et tidligere havneområde 

til butiksformål. 

Nexø har kun begrænsede muligheder for at tilføre 

nye butiksarealer eller tilhørende parkeringsarealer inden 

for det eksisterende centerområde. Det skønnes dog 

med den seneste udvidelse af butiksområdet ved havnen, 

at der i dag findes en uudnyttet restkapacitet til 

nye butiksformål, på ca. 2.000 m 2 . 

Butiksområde B er uændret i Nexø. 

Lokalcentret ved Søbækken er i dag udnyttet med en 

800 m 2 stor dagligvareforretning, men kan fortsat suppleres 

med et butiksareal på samlet 1000 m 2 . 

Aakirkeby: 

I Aakirkeby er der sket den ændring at en del af butiksområde 

A er overført til butiksområde B. 

Det skønnes fortsat, at der i Aakirkebys centerområde 

vil være mulighed for en kapacitetsudvidelse på ca. 

1.200 m 2 til nye butiksformål. 

Den ændrede afgrænsning skyldes, at det i forbindelse 

med bevaringsplanlægningen for området (lokalplan 

026) er vurderet at byens centerområde skal afgrænses 

mere snævert end tidligere, og enkelte mere boligprægede 

områder er dermed overført til blandet bolig og erhvervsområde, 

udlagt som butiksområde B, hvor der 

kun tillades mindre butikker. 

Da det berørte område kun ændrer status fra et butiksområde 

til et andet, fordres der ikke dokumentation for 

ændringen i form af en opgørelse efter den statistiske 

model. 

Allinge: 

I Allinge er butiksområder A og B afgrænset som tidligere. 

Bycentret er stort og med mange små butikker, 

ikke mindst turistbutikker. Området omfattes samtidig 

af bevaringsinteresser, der begrænser mulighederne for 

at etablere nye store butikker. 

Der fastlægges mulighed for samlet kapacitetsudvidelse 

på op til 1.000 m 2 i den kommende planperiode. 

Et tidligere udlagt (men ubebygget) område til særligt 

pladskrævende varegrupper udgår i forbindelse med at 

området ændrer status fra erhvervsområde til blandet 

bolig og erhvervsområde. 

Andre byområder m.v. 

Der skønnes ikke behov for udvidelsesrammer for den 

samlede detailhandelskapacitet i andre butiksområder, 

herunder butiksområder B, hvor der i forvejen kun kan 

etableres lokalt orienterede butikker, med en begrænset 

størrelse og et begrænset detailhandelsopland. 

Tilsvarende skønnes der ikke behov for rammer til nye 

butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der i 

forvejen henvises til etablering i særligt afgrænsede områder 

i de fire største byer. 

Eksisterende butikker 

Uanset ovenstående er det generelt muligt at tillade nye 

butikker i eksisterende butikslokaler, når lokalerne fortsat 

anvendes til lignende varegrupper. En eksisterende 

udvalgsvarebutik kan f.eks. genanvendes til udvalgsvareformål, 

selvom butikken ikke ligger i et område der i 

kommuneplanen er udlagt til butiksområde. Det forudsættes 

dog at ejendommen har været benyttet til formålet 

inden for de sidste 3 år (jf. planlovens § 56 stk. 2). 

Gældende lokalplaner der muliggør butikker 

Tilsvarende kan gældende lokalplaner, tilvejebragt før 

detailhandelsreglerne blev tilføjet i planloven, udnyttes 

til etablering af nye butiksformål, når det af lokalplanen 

klart fremgår hvilke butikker og butiksstørrelser der tillades. 


Der forventes at etableringen af én større forretning 

med over 3.500 m 2 i Rønne indebærer udarbejdelse af 

lokalplan m.v. 

85

86 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Gudhjem 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Svaneke 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Listed 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

Bølshavn 

 

 

 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

Østermarie 

 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Årsdale 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Snogebæk 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Nexø 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

Balka 

 

 

 

 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Aakirkeby 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

Pedersker 

 

 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Rø 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

Østerlars 

 

 

 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Allinge 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

Tejn/Sandkås 

 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Årsballe 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Olsker 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Sandvig 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

Vang 

 

 

 

 

 


















































Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Rutsker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

Klemensker 

 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

Nyker 

 

 

 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Hasle 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Arnager 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

Vestermarie 

 

 

 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Lobbæk 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Nylars 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Møllevangen/ 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

Knudsker 

 

 

 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

RØNNE 

Figur 6.2.5 Detailhandelsoplande 

 

Centeroplande 


Større erhvervs-, handels- og servicebyer 

Regionalt center 

Dagligvareoplande 

 

Boligbyer

6.3 Landbrug 

Målsætning 

Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, der skal beskyttes, 

ved at permanent anvendelse af dyrkningsjord 

til ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest mu- 

ligt, og ved at hensigtsmæssige produktionsvilkår sikres, 

såle des at det er muligt at planlægge produktionen 

på langt sigt med respekt for naturog miljøinteres ser. 


Særligt landbrugsområde Se kortbilag 3. 

Hovedanvendelsen af særligt land brugsområde er landbrugsproduktion. 

Almindelig landbrugsdrift kan normalt 

ske uden rådighedsind skrænkninger med respekt 

for de miljømæssige regler for landbrugsdrift, husdyrhold 

m.m. 

Kommunalbestyrelsen vil gennem sin planlægning og 

admini stration tilstræbe, at forbrug af dyrkningsjord til 

ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest muligt. 

Ved byudvikling, fredninger, større ikke-jordbrugsmæssige 

anlæg m.v., skal der tages størst muligt hensyn 

til de landbrugsmæssige interesser. 

Kommunalbestyrelsen vil gennem samarbejde, planlægning 

og administration medvirke til at sikre en alsidig 

og miljø venlig landbrugsproduktion, der tager 

hensyn til natur og miljø, herunder grundvand, overfladevand 

og den biologiske mangfoldighed. 

Vanding 

Mulighederne for markvanding er begrænset, men tilladelser 

vil kunne opnås, især hvor vandingen er ba seret 

på grundvand og på særlige reservoirer nær vandløb, se 

afsnit om vandforsyning. 

VVM 

For 7 ejendomme er der i 2001 udarbejdet VVM med 

retningslinjer for størrelse i dyreenheder og med 300 m 

beskyttelseszone, se fig. 6.3.5. 

Landzoneadministration 

I afsnit 4.4 om landzoneadministration, er der en række 

mål og retningslinjer af væsentlig betydning for landbruget. 

Redegørelse 

Staten skal i hver valgperiode i samarbejde med kommunen 

udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, 

som skal sikre, at de jordbrugsmæssige 

interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner 

og lokalplaner. Denne er p.t. under udarbejdelse. 

Planlægning af konkrete tiltag i det åbne land sker i plan 

perioden på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse. 

Landbrugets udvikling 

Det dyrkede areal på Bornholm udgør 33.275 ha fordelt 

på 516 bedrifter (2008). Af det samlede antal bedrifter 

var der 353 be drifter med husdyr (2007). 

Under 

10 ha 

10–100 

ha 

Over 

100 ha 

I alt 

1998 177 529 77 783 

2004 154 313 118 585 

2006 119 334 111 564 

2007 93 313 116 529 

2008 96 301 116 516 

Figur 6.3.1 Landbrugsbedrifter på Bornholm. Kilde Dst. 

Der var i 2007 beskæftiget 982 personer i det pri mære 

jordbrug. Den samlede beskæftigelse inklusive den afledte 

be skæftigelse skønnes at være på ca. 2300 personer. 

Ifølge Bornholms Landbrug er der nu 48 mæl keproducenter, 

160 svineproducenter, 7 fjerkræpro ducenter 

og ca. 20 planteavlere m.v (alle fuldtidsproducenter). 

Bornholms Landbrug skønner, at der i 2010 vil være ca. 

30-40 mælkeproducenter og ca. 110 svinepro ducenter, 

herunder ca. 50 aktive sohold. Den aktuelle produktion 

udgør årligt ca. 44 mio. kg mælk og 410.000 slagtesvin. 

Antallet af bedrifter er fra 1998 til 2008 faldet fra 783 

til 516. Faldet dækker over et fald i størrelsen under 10 

ha, et stort fald i gruppen fra 10 – 100 ha, og en stigning 

i gruppen over 100 ha, jf. Fig. 6.3.1. 

Den samlede husdyrproduktion på Bornholm er ikke 

blevet udvidet væsentligt over de seneste 5 år, men husdyrproduktionen 

er blevet koncentreret på færre bedrifter, 

og der er et fald i antallet af leverandør til slagteriet. 

Ifølge leverandørnumre er der 160 producenter, hvoraf 

57 har aktive sohold. Der er flere leverandørnumre end 

producenter, fordi nogle producenter har flere leveran- 

87

dørnumre. Antal leveringssteder er faldet med cirka 25 

pr. år de seneste år, og antal aktive so- og smågriseproducenter 

og mælkeproducenter er reduceret kraftigt de 

seneste år. Denne udvikling forventes at forsætte. 

Antal 2006/05 2007/06 2007/08 

Leverandørnumre til 

DC med søer 

Leverandørnumre til 

DC med slagtesvin 

252 225 203 

185 208 235 

Producenter 192 177 160 

Aktive sohold 88 73 57 

Mælkproducenter 86 73 43 

Figur. 6.3.2 Leverandør til Danish Crown. Leverandørnumre = 

leverandør som levere henholdsvis én eller flere søer eller ét eller flere 

slagtesvin. 

Varetagelse af de jordbrugsmæssige 

interesser 

En grundlæggende forudsætning for at fastholde landbruget 

som et betydningsfuldt erhverv på Bornholm 

er at beskytte dets arealer mod anden, ikke jordbrugsmæssig, 

anvendelse og medvirke til en bæredygtig drift, 

så produktionsgrundlaget beskyttes. Ved inddragelse af 

arealer til ikke jord brugsmæssige formål som for eksempel 

byvækst, tekniske anlæg eller ferie- og fritidsformål, 

må forbru get af landbrugsjord således ikke blive større 

end højst nødvendigt. 

Særligt landbrugsområde 

Al sammenhængende landbrugsjord i landzone, der 

ikke er udlagt til andre formål som råstofindvinding, 

byudviklingsområder, lokalplanlagt landzone og særlige 

naturområder, er i denne plan udlagt som særligt 

landbrugsområder. 

Områderne, der er vist på kortbilag 3, er udpeget på 

grundlag af kommunalbestyrelsens målsætning om, at 

mest muligt af det nuværende dyrkede areal på 33.275 

ha (ca. 57 pct. af Bornholms areal) fortsat skal være til 

rådighed for landbrugsproduktion. Dette betyder, at 

hovedhensynet i disse områ der er at sikre dyrkningsmuligheder, 

landbrugets inve steringer i produktionsapparat 

og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. 

Det betyder dog ikke, at der ikke er an dre interesser, der 

skal tilgodeses, f.eks. miljø, natur, kulturhistoriske interesser 

og mange mindre levesteder for dyreog planteliv, 

som ikke må forringes af landbrugsdrif ten. 

Dette hensyn varetages især i forbindelse ved miljøgod- 

kendelse af husdyrbrug, hvor udvidelser af husdyrproduktionen 

på den enkelte landbrugsbedrift reguleres 

konkret, og ved regionkommunens løbende miljøtilsyn 

på de enkelte bedrifter. 

Regionskommunen udarbejder også indsatsplaner 

for beskyttelsen af grundvandet i områ der med særlige 

drikkevandsinteresser. I disse områ der vil der kunne 

indføres begrænsninger for anven delsen af gødning 

m.v., hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det. 

Naturhensyn i lov om drift af 

landbrugsjorder 

Lov om drift af landbrugsjorder bidrager til bevaring af 

de lysåbne naturområder som heder, enge, overdrev og 

moser. Ejerne har pligt til at rydde jorden for vildtvoksende 

træer og buske mindst hvert femte år, så naturområderne 

ikke gror til. Desuden kan regionskommunen 

lave indsatsplaner til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, 

se afsnit 8.1 om naturbeskyttelse. 

Miljøgodkendelser til husdyrbrug m.v. 

Alle husdyrbrug, der etableres, udvides eller ændres er 

omfattet af lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug. 

Loven fastsætter en tilladelses- og godkendelsesordning 

for alle husdyrbrug på mere end 15 dyreenheder 

(DE), som gælder ved etablering, udvidelse eller 

ændring af husdyrbruget. 

Husdyrbrug på 15-75 dyreenheder 

Husdyrbrug op til 75 DE skal alene foretage en anmeldelse 

ved etablering, udvidelse eller ændring af produktionen. 

Pelsdyrproduktioner er omfattet af reglerne allerede 

fra 3 dyreenheder, når bruget ligger i eller mindre 

end 300 meter fra de beskyttede naturområder: 

Husdyrbrug på 75-250 dyreenheder 

Husdyrbrug på 75-250 dyreenheder er omfattet af krav 

om miljøgodkendelse ved etablering, udvidelse eller ændring 

af produktionen. Miljøgodkendelsen indeholder 

krav til reduktion af belastningen som standardvilkår 

i overensstemmelse med vejledning. Miljøgodkendelsen 

har en retsbeskyttelsesperiode på 8 år, hvor der ikke kan 

stilles yderligere krav til produktionen. 

Husdyrbrug større end 250 dyreenheder 

Disse husdyrbrug skal opfyldes særlige krav til bl.a. omfanget 

af miljøredegørelse og -vurdering. Miljøgodkendelsen 

indeholder krav til reduktion af belastningen 

som standardvilkår i overensstemmelse med vejledning. 

Miljøgodkendelsen vil blive omfattet af en retsbeskyttelsesperiode 

på 8 år, hvor der ikke kan stilles yderligere 

krav til produktionen. 

88

Bufferzoner Nitratklasse 1 

Nitratfølsomme 

indvindingsområder 

Figur 6.3.3 

Bufferzoner omkring beskyttede naturområder er fastlagt som beskyttelse 

mod ammoniak. Ved etablering, udvidelse eller ændring 

af husdyrbrug, hvor hele eller dele af stald- eller opbevaringsanlæg 

er placeret inden for 0-300 meter af de beskyttede naturtyper må 

ammoniakafsætningen ikke øges, og inden for 300-1000 meter af 

de beskyttede naturtyper, må ammoniakafsætningen ikke overstige 

fastsatte grænser. 

Figur 6.3.4 

Inden for områder omfattet af nitratklasse 1 må der som udgangspunkt 

maksimalt tildeles 85 pct. af den husdyrgødningsmængde, 

som er gældende i forhold til de generelle harmoniregler. Inden for 

nitratfølsomme grundvandsområder, er der skærpede krav til nitratudvaskningen 

fra rodzonen. Såfremt der er udarbejdet indsatsplan 

for området vil det være retningslinjerne i den, som skal overholdes 

angående nitrat. 

Todelt godkendelse 

Godkendelse vil bestå af to dele, dels en godkendelse af 

produktionsanlægget på ejendomsniveau, dels en godkendelse 

af udspredningsarealer på bedriftsniveau. Udspredningsarealer 

på andre bedrifter kan indgå i godkendelsen, 

hvis disse arealer ikke er omfattet af vilkår. 

Godkendelse af tredjemands arealer 

Tredjemandsarealer er arealer, der ejes eller drives af en 

anden end husdyrbrugeren, og hvor der er indgået en 

aftale om at udsprede husdyrgødning fra det tilladelseskrævende 

eller godkendelsespligtige husdyrbrug. 

Tredjemands arealer indgår ved vurderingen af en etablering, 

udvidelse eller ændring af et husdyrbrug. 

Miljøgodkendelsesordningen for mere end 75 DE 

indeholder i korte træk standardvilkår om ammoniak, 

nitrat, fosfor og lugt 

Bedst anvendelige teknik (BAT) 

Driften af husdyrbrug skal baseres på den bedst tilgængelige 

teknik, hvilket indebærer, at der inden for en given 

sektor skal anvendes de miljømæssige set mest effektive 

og avancerede teknologi i produktionen. 

Lokale afvejninger ved sagsbehandlingen 

Lokale faktorer kan spille ind på afgørelsen om miljøgodkendelse 

og vilkår i denne. Dette er beskrevet nærmere 

i lov om miljøgodkendelse mv. til husdyrbrug og 

vejledning til denne. 

Ekstra vilkår i miljøgodkendelsen: Regionskommunen 

kan stille individuelle konkrete vilkår til husdyrbrugets 

drift og indretning, hvis husdyrbruget uden 

vilkår vil medføre en overskridelse af det udmeldte beskyttelsesniveau 

eller være i strid med den generelle beskyttelse 

af bilag IV-arter efter habitatdirektivet samt 

hensynet til naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 

regler om fredning og generel naturbeskyttelse 

i § 3 samt forekomsten af sjældne fredede eller rødlistede 

arter. Det skal understreges, at ekstra vilkår kun 

kan stilles, hvis der er en konkret begrundelse herfor. 

VVM for godkendte husdyrbrug 

Før loven om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug blev 

vedtaget, regulerede planlovens regler om VVM (vurdering 

af virkninger på miljøet) udvidelser af husdyrbrug. 

På Bornholms er der udarbejdet Regionkommunenplantillæg 

med tilhørende VVM-redegørelse til 7 

husdyrbrug. 

89

Figur 6.3.5 VVM Landbrug 

300 m zone omkring VVM landbrug 

90

6.4 Skovdrift 

Målsætning 

Driften i de kommunale skove skal være naturnær, således 

at de kan fungere som gode levesteder for dyr og 

planter. 

I de kommunale skove skal der arbejdes aktivt med naturgenopretning, 

især med henblik på at øge arealerne 

med vandhuller og vådområder og enge. 

Kommunen skal sikre at publikums adgang til skovene 

ikke forringes. 

Gennem skovtilplantning søges skovprocenten øget fra 

23 pct. (ca. 13.500 ha) til 25 pct. (ca. 15.000 ha). 


Kommunalbestyrelsen vil tilstræbe, at driften af regionskommunens 

skove overgår til naturnær drift, og at 

skovene bliver certificerede. 

Der udpeges skovtilplantningsområder og områder, 

hvor skovtilplantning er uønsket, se kortbilag 2. 

Skovtilplantningsområder 

Statslig skovtilplantning kan gennemføres i områder, 

der er udpeget til skovrejsning og i neutralområder. Der 

ydes størst tilskud i områder, der er udpeget som skovrejsningsområder. 

Ansøgning om tilplantning skal konsekvensvurderes af 

regionskommunen i forhold til beskyttede naturtyper, 

stendiger, fortidsminder og internationale beskyttelsesområder. 

Inden for skovplantningsområderne skal der ved planlovsadmini 

strationen tages hensyn til skovtilplantningsinteressen. 

Kommunalbestyrelsen vil undersøge muligheder for 

bynær skovrejsning. 

Råstofindvindingsområder overgår til skovtilplantningsområde, 

når ressourcerne er udnyttet, såfremt områderne 

ikke er bundet til anden anvendelse, eller væsentlige geologiske 

interesser taler for, at gravene friholdes for træer. 

Områder hvor skovtilplantning er uønsket 

Områder, hvor skovplantning er uønsket, er områder, 

der rummer naturværdier, landskabelige værdier, geologiske 

værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er 

forenelige med skovrejsning. Inden for disse områder 

kan der ikke etableres skov. 

Redegørelse 

Bornholm er Danmarks skovrigeste region med godt 

23 pct. skov (13.390 ha), hvor gennemsnittet for Danmark 

er ca. 13 pct. 

De større sammenhængende skove udgør 60 pct. af 

skovarealet, mens resten er småskove. Skovene er ejermæssigt 

fordelt, således at ca. 50 pct. er offentligt ejet, 

og ca. 50 pct. er privat ejet. De offentlige skove er hovedsagelig 

større sammenhængende driftsenheder, mens 

de private hovedsagelig er mindre skove under 20 ha. 

Skovarealerne er for størstedelens vedkommende placeret 

på de mest kuperede og højest beliggende områder 

på øen med forholdsvis tyndt jordlag, hovedsagelig bestående 

af morænesand, dvs. på den jord, der er mindst 

egnet til landbrugsdrift. Mange steder stikker grundfjeldet 

frem. Størstedelen af skovene og plantagerne er 

tilplantet midt i 1800-tallet. 

Hugsten på Bornholm varierer fra ca. 30.000 m 3 /år til 

næsten 50.000 m 3 /år. Hugsten er afhængig af afsætningsforhold, 

priser og evt. stormfald. I 2007 var hugsten 

ifølge Danmarks Statistik på 35.000 m 3 , heraf løvtræ 

11.000 m 3 . 

Skovtilplantningsområder 

Der er udpeget 6.012 ha skovtilplantningsområder. Ved 

udpegning af skovtilplantningsområderne er der lagt 

særlig vægt på beskyttelsen af grundvands- og drikkevandsressourcer, 

fremme af de bynære friluftsinteresser 

og fremme af de økologiske korridorer i landskabet. 

Områderne er placeret på sandet jord i tilknytning til 

eksisterende småskove for at forbedre levevilkårene for 

dyr og planter, i grundvandsbeskyttelsesområder for at 

forbedre grundvandskvaliteten, og i områder, hvor det 

er ønskeligt at forbedre de rekreative kvaliteter. 

91

Der vil i forbindelse med den løbende indsatsplanlægning 

for grundvandsbeskyttelse blive foretaget en detaljeret 

landskabelig vurdering af de enkelte områder, 

og der kan blive behov for yderligere revision af skovtilplantningsområder. 

Siden vedtagelsen af skovtilplantningsplanen i 1991, er 

der rejst ca. 65 ha statsskov og ca. 100 ha privat skov. 

Regionskommunen udpeger arealer til skovtilplantning, 

så der kan opnås tilskud til plantningen. Den private 

tilplantning søges fremmet ved statslige tilskudsordninger, 

der administreres af Skov- og Naturstyrelsen. 

Områder hvor skovtilplantning er uønsket 

Der er udpeget 7.681 ha områder, hvor skovtilplantning 

er uønsket. Der er ved udpegningen lagt vægt på at friholde 

områder med ledningsnet, lufthavnen, råstofindvinding, 

værdifulde lysåbne naturtyper og landskaber, 

kystzone, fredninger, kirkeomgivelser, Særligt Følsomme 

Landbrugsområder, hegnede løkker m.v. 

der. De bynære småskove kan dog ikke plantes i områder, 

hvor skovtilplantning er uønsket. 

Friluftsliv 

Skovene har i stigende grad status af fristed for natur og 

mennesker. Skovenes naturværdier og lokalbefolkningens 

og turisternes oplevelser heraf får stadig større betydning. 

Regionkommunens skove vil derfor fremover 

i langt højere grad blive indrettet, så de giver publikum 

gode muligheder for at dyrke friluftsliv og få gode naturoplevelser. 

Dette kan f.eks. ske ved: 

• flere publikumsfaciliteter i skoven 

• øget formidling (afmærkede stier, foldere, web-info, 

naturvejledning) 

• flere skovhuse til udlån. 

Kommunalbestyrelsen vil bl.a. gøre tilgængeligheden 

til naturområder lettere for alle ved hjælp af forbedring 

og udbygning af adgangsforholdene. Se også afsnit 7.5 

om rekreative områder og friluftsliv. 

Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering 

dispensere til skovrejsning i mindre områder, ligesom 

der er en speciel retningslinje for råstofindvindingsområder. 

Naturnær drift 

Staten har udarbejdet en handlingsplan for naturnær 

skovdrift i statsskovene. Ideen bag naturnær skovdrift 

er at skabe mere variation i skoven og lade naturen gøre 

en større del af arbejdet selv, f.eks. ved at: 

• udnytte det naturlige frøfald 

• anvende en større andel af oprindelige, danske træarter 

• skabe mere vand i skovene 

• lade flere træer blive stående til naturligt henfald 

Det forventes, at naturnær skovdrift vil betyde skove, 

der er mere robuste og stabile over for både stormfald og 

klimaændringer, samtidig med at de rekreative muligheder 

for publikum, den biologiske mangfoldighed og 

driftsøkonomien forbedres. 

Regionskommunens skove 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at regionskommunens 

skove skal drives efter principperne for naturnær 

skovdrift, samt at skovene skal miljøcertificeres. Regionskommunen 

overvejer at plante småskove på egne 

arealer nær byerne, så mulighederne for friluftsliv og rekreation 

i nærmiljøet øges. De konkrete arealer hertil er 

ikke udpeget, men nærmere placering vil blive fastlagt i 

forbindelse med planlægningen af de enkelte byområ- 

92

6.5 Råstofindvinding 

I 2007 overgik råstofkortlægning og -planlægning på 

landjorden til regionsrådene, dog er det på Bornholm 

kommunalbestyrelsen, der har dette ansvar. 

Råstofplan for Bornholm 2008-2020 er en overordnet 

sektorplan, som kommunalbestyrelsen godkendte i 

juni 2008. 

For at få sammenhæng i afvejning af arealudlæg i kommuneplanen 

redegøres i dette afsnit for råstofplanens 

mål og retningslinjer, og arealudlæg medtages på kortbilag 

som orientering. 

Formål med Råstofplan 2008-2020 

Råstofplanen skal, ud over at fastlægge de over ord nede 

retningslinjer for indvinding af og for syning med råstoffer 

på Bornholm, specielt sikre: 

• At råstofinteresseom råder ikke anvendes til formål, 

der vil kunne forhindre eller be sværliggøre senere råstofindvinding. 

• At råstofindvinding altovervejende finder sted inden 

for de udlagte råstofindvindingsområder. 

• At råstofgrave efter endt gravning efterbe hand les i 

overensstemmelse med en forud gående efterbehandlingsplan, 

og at efterbe handlingen sker under hensyn 

til natur, landskab og miljø 

Redegørelse for Råstofplan for Bornholm 2008-2020 

Målsætning i Råstofplan 2008-2020 

Udnyttelsen af råstoffer på landjorden skal ske ef ter en 

samlet interesseafvejning og vurde ring af de samfundsmæssige 

hensyn. 

Råstofressourcerne i råstofindvindingsområ derne og råstofinteresseområderne 

skal beskyttes i forhold til andre 

arealinteresser. 

Råstofferne skal anvendes i forhold til deres kvalitet, 

med højest mulig forædlingsgrad, og ved at der økonomiseres 

med ressour cerne. 

Genbrugsmaterialer skal udnyttes i størst muligt omfang 

frem for nye råstoffer. 

I råstofindvindingstilladelser skal andre areal- og miljøinteresser 

tilgodeses ved særlige krav til indvin dingsmåde 

og efterbehandling. 

Retningslinjer i Råstofplan 2008-2020 

Råstofinteresseområder udlægges som vist på modstående 

side og kortbilag 2 med henblik på sikring af 

væsentlige råstof ressourcer til fremtidig indvinding. 

Byudvikling eller anden arealbindende disposition 

kan nor malt kun ske i interesseområderne, såfremt råstofressourcer 

udnyttes i videst muligt omfang først. 

Der er her ingen ændringer i arealudlæg i for hold til Regionkommuneplan 

2005, bortset fra at mindre dele er 

overgået til råstofindvindingsområde. 

Råstofindvindingsområder udlægges som vist på 

modstående side og kortbilag 2 til råstofindvinding 

samt til oplagring og oparbejdningsanlæg i tilknytning 

til indvindin gen. 

Inden for råstofindvindingsområderne må der ikke udlægges 

arealer til byudvikling, etableres ny bebyggelse 

(bortset fra erhvervsmæssigt nødvendig jordbrugsbebyggelse), 

anlægges nye veje eller andre tekniske anlæg 

eller på anden måde disponeres sådan, at råstofindvinding 

udeluk kes. 

Råstofindvinding inden for indvindingsområderne 

kræver tilladelse efter råstofloven. 

Råstofindvinding kan undtagelsesvis tillades uden for 

råstofindvindingsområder, når indvindingen kun beslaglægger 

beskedne arealer og samfundsmæssige interesser 

taler for det, f.eks. i situationer hvor der er tale 

om særligt værdifulde råstoffer; det forudsættes at væsentlige 

hensyn til andre beskyttelsesinteresser ikke taler 

imod. 

Indvindingsvilkår 

Ved større indvindinger vil der blive stillet krav om, at 

råstofindvinder skal udarbejde en særlig plan for indvindingens 

til rettelæggelse, og for hvordan indvindingsområdet 

skal efterbehandles. Planen godkendes af kommunalbestyrelsen. 

Ved mindre indvindin ger indbygges 

sådanne planer i selve indvindingstilla delsen. 

93

Ved indvinding i områder med særlige drikke vandsinteresser, 

samt i vandindvindingsoplande til vandværker 

uden for disse, vil kommunalbe styrelsen lægge 

afgørende vægt på, at grundvandsinteresser og drikkevandsinteresser 

ikke bliver truet. Der vil derfor ved nye 

tilladelser kunne blive stillet vilkår, der begrænser gravedybde 

i forhold til grundvandsspejlet; normalt gives tilladelse 

til indvinding indtil 5 m under grund vandsspejl, 

men her kan hensynet til grundvandsmagasinernes sårbarhed 

medføre indskrænkninger. 

Tilsvarende kan stilles krav om at grundvandsspejlet 

ikke må sænkes i for hold til det naturlige grundvandsspejl. 

For hold omkring årstidsvariationer af grundvandsspejlet 

og den afsænkning, selve rå stofgravningen 

vil afstedkomme, vil blive vurderet konkret i de enkelte 

tilfælde. 

En tilladelse til indvinding af råstoffer kan ænd res eller 

trækkes tilbage, hvis råstofindvindingen skulle vise sig 

at have negativ virkning på grundvandskvaliteten. 

Resume af redegørelse Råstofplan 

for Bornholm 2008-2020 

Råstofindvindingsområder 

Regionskommunen vil i første del af planperioden 

(2008-2012) arbejde på at få revideret udpeg ningen af 

råstofindvindingsområder. Dette vil f.eks. ske på baggrund 

af en detailkortlægning af udvalgte områder, 

bl.a. for et område til indvinding af sandsten. 

Råstofkvaliteter 

Der indvindes granit af forskellig kvalitet, der anvendes 

til formål som: 

• bygnings sten, brosten, gravsten, fliser mm 

• fyldsten til anlægs projekter, og 

• granit til ned knusning til højkvalitetsprodukter som 

tilslags materiale til asfalt og beton. 

Kvaliteten af de færdigbrudte materialer afhænger af 

brydningsmåden, og det tilstræbes så vidt muligt at anvende 

så stor en andel af det brudte materiale som muligt. 

Der indvindes sand og grus i forskellige kvaliteter. 

Kvartssandsaflejringer på land ud gør væsentlige grundvands 

magasiner med til knyttede vandindvindingsinteresser, 

hvorfor det er vanskeligt at udnytte denne ressource. 

Størstedelen af sand- og grusindvindingen på/ved Bornholm 

sker i dag på søterritoriet på Rønne Banke. Staten 

er råstofmyndighed på havområdet. 

Der indvindes mindre mængder sandsten, der anvendes 

til produktion af knækfliser og haveinventar og til 

nedknust materiale til brug i f.eks. indkørsler og havegange. 

Der er for tiden ikke mulighed for at indvinde Nexøsandsten 

af en kvalitet, der er egnet til bygningssten. 

Regionskommunen har bedt Geologisk Museum ved 

Københavns Univer sitet om at udarbejde et notat om 

mulighederne for at finde den egnede kvalitet. 

Der indvindes p.t. ikke ler og kun skifer i mindre 

mængder. 

Råstofforbrug 

På land er granitindvindingen uden sammenlig ning 

den største med omkring 190.000 m 3 pr år. Indvindingen 

af sand, grus og sten på land lig ger i mængde 

på omkring 50.000 m 3 i de sidste par år. Fra Østersøen 

omkring Bornholm ligger ind vindingen af sand/grus 

på omkring 300.000 m 3 pr år. 

Der indvindes i alt ca. 540.000 m 3 råstof pr. år på og 

ved Bornholm, svarende til en årlig indvin ding på 12,5 

m 3 /indbygger. På landsplan regnes der med et forbrug 

på ca. 6 m 3 pr. indbygger. Der er således en overproduktion 

på Bornholm på ca. 100 pct., og disse råstoffer 

sæl ges til aftagere i landets andre regioner, især råstoffer 

til asfalt og betonproduk tion. 

Råstofbehov 

Udviklingen i råstofproduktionen på Bornholm har i 

de sidste 20 år været præget af, at indvin dingen af granit 

er faldet fra et maksimum på ca. 1 mio. m 3 /år i perioden 

1990-1996 til en no genlunde konstant indvinding 

på 190.000 m 3 /år de sidste 10 år. Indvindingen af sand, 

grus, sten og sandsten er steget en smule De ad spurgte 

aktører har ikke forventning om, at den nuværende produktion 

vil ændre sig markant. 

Den store produktion af granit skyldes de store broforbindelser, 

der har aftaget vandbygningssten. Der kan 

opstå et be hov for en stor produktion af vandbygningssten, 

hvis Fehmernforbindelsen vælger at aftage sten fra 

Bornholm. Det er usikkert, om de nu værende aktive 

brud har kapacitet til at opfylde dette behov. 

94

Sand, grus og sten afsættes typisk internt på øen til bygge- 

og anlægsbranchen. Der afsættes om kring 50.000 

m 3 /år. Afsætningen er bl.a. afhæn gig af aktiviteten i 

bygge- og anlægssektoren. 

Produktionen af sand, grus og sten har været stigende, 

svarende til udviklingen i bygge- og anlægsbran chen. 

At dømme ud fra opgørelsen af råstofre server skulle der 

være råstoffer nok til hele planperioden. 

Råstofreserver 

Nedenstående tabel viser en opgørelse af de skønnede 

behov for råstoffer samt den skøn nede ressource i de 

udlagte råstofindvindings områder. 

Anmeldte rettigheder 

I den første råstoflov fra 1972 blev det bestemt, at fortsættelse 

af eksisterende indvinding ikke skulle have særlig 

tilladelse, hvis de blev an meldt til og godkendt af 

amtsrådet. Senere lovændringer har fastlagt, at de anmeldte 

rettigheder for grus, sand og sten udløb 1. juli 

1988, og for ler kao lin, granit, sandsten mm. udløb 1. 

juli 2003. For de sidstnævnte råstoffer har der været 

mulighed for at søge om 25 års forlængelse. Ti anmeldte 

rettigheder er i denne anledning blevet forlæn get til 

1. juli 2028. Indvinding inden for disse arealer vil dog 

kræve sædvanlig tilladelse efter råstofloven. 

Selv om der er råstoffer nok inden for de næste to planperioder, 

kan der være problemer med særlige kvaliteter. 

Råstofkortlægningen vil kunne danne grundlag for en 

nærmere vurde ring af disse råstoffer: 

• Nexø sandsten af bygningsegnet kvalitet, 

• Stabilgrus i rette sortering, 

• Kulfrit kvartssand til betonstøb ning, og 

• Årsdalegrus. 

Råstoffer 

på land 

(2006) 

Skønnet 

behov 

(m 3 /år) 

Behov i to 

planperioder 

(24 år) (m 3 ) 

Skønnet 

ressource. 

(m 3 ) 

Granit 200.000 4.800.000 28,5 mio. 

Grus 50.000 1.200.000 6,2 mio. 

Sand 50 1.200 2 mio. 

Sandsten 2.500 60.000 305.000 

Fig. 6.5.1 Råstofmængder. 

Forventet netto-flow af råstoffer 

Fra Rønne Havn, der er den dominerende industrihavn 

på Bornholm, eksporteres der p.t. årligt omkring 

350.000 tons sten, sand og grus. 

Der importeres årligt ca. 5.000 tons råstoffer. Der er således 

en stor netto-eksport af råstoffer fra øen, svarende 

råstof produktion pr. indbygger, der er ca. 100 pct. større 

end landsgennemsnittet. Det må forventes, at eksporten 

af råstoffer fra øen vil stige i de kommende år. 

VVM 

Alle nye råstofindvindingstilladelser og fornyel ser skal 

principvurderes/screenes efter regler om VVM (vurdering 

af virkninger på miljøet). Ved visse større eller længerevarende 

tilladelser kræves en egentlig VVM konsekvensvurdering, 

og eventuelt et plantillæg og/eller en 

VVM-tilladelse, med særlige vilkår eller be grænsninger 

for råstofindvindingen. 

95

Råstofindvindingsområde 

Interesseområde for råstofindvinding 

96

7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen vil støtte en udvikling af overnatningssektoren, 

hvor kvalitet og bæredygtighed styrkes, 

bl.a. ved at udviklingen sker under hensyntagen til 

de naturog kulturkvaliteter, som Bornholms turisme 

bygger på. 

Målet er at: 

• udnytte kapacitet og rummelighed i de eksisterende 

overnatningsenheder bedst muligt, 

• bibeholde en bred vifte af overnatningstilbud til turister, 

bl.a. gennem at opretholde hotelpligt i byerne og 

give mulighed for at opføre ny hoteller, 

• fremme en modernisering, udbygning og fornyelse 

af den eksisterende kapacitet med fokus på arkitektur, 

miljø, energi samt tilgængelighed 

• sikre arealer til udbygning af ny ferie- og fritidsanlæg 

i kystnærhedszonen ved at opretholde de gældende 

arealreservationer. 


Områder for ferie- og fritidsanlæg 

Der er udlagt fem områder til ferie- og fritidsanlæg som 

vist på fig. 7.1.2. I disse områder kan der efter lokalplanlægning 

opføres hoteller inden for den i nedenstående 

skema angivne maksimale kapacitet. 

Areal 

Ca. maks. 

Område 

ha 

sengepladser 

Muleby/Tofte 3,2 250 

Vang 1,2 200* 

Nexø 5,1 350 

Rønne 6,3 300 

Østerlars 7,4 350* 

I alt ca. 23,2 1.450 

Fig 7.1.1. Areal og maksimal kapacitet i ferie- og fritidsområder. 

*) inklusive byzone eller lokalplanlagt område. 

Byzone 

Etablering af nye hoteller, udvidelse eller ændret anvendelse 

af eksisterende hoteller m.m. kan tillades i overensstemmelse 

med gældende planlægning (lokalplaner 

eller kommuneplanrammer). 

Sommerhusområder 

Etablering af nye hoteller, udvidelse eller ændret anvendelse 

af eksisterende hoteller m.m. kan tillades i over- 

ensstemmelse med gældende planlægning (lokalplaner 

eller kommuneplanrammer). 

Hoteller tillades normalt udstykket i individuelle ferieboliger, 

når det ikke er i strid med en gældende lokalplan. 

Landzone 

Ud over interesseområder for ferie- og fritidsanlæg udlægges 

der ikke nye arealer til hotelformål inden for 3 

km kystnærhedszonen. 

Planlægning for nye ferie- og fritidsformål inden for 

kystzonen kan derudover kun tillades i overensstemmelse 

med planlovens bestemmelser om at ferie- og 

fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende 

turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende 

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. 

(§ 5b, 4). Se desuden afsnit 8.3 Kystzone. 

Udlæg af nye arealer til hotelformål uden for kystnærhedszonen 

kan gennemføres, under forudsætning af en 

planlægningsmæssig begrundelse. 

Etablering af nye hoteller, bed & breakfast o. lign. i ledige 

bygninger, samt mindre udvidelser af eksisterende 

hoteller i landzone kan evt. tillades efter en konkret 

vurdering (jf. afsnit 4.4, vedr. landzoneadministration). 

97

Figur 7.1.2 Områder for ferie- fritidsanlæg 

Middelaldercentret 

Muleby 

Vang 

Nexø 

Rønne 

98

Redegørelse 

Ifølge Danmarks Statistik havde Bornholm 33 hoteller 

og feriecentre (med mindst 40 sengepladser) i 2008 mod 

51 i 1995. De fleste har en beliggenhed blot få hundrede 

meter fra kysten. Tilsammen udbyder de 1.056 sengepladser 

mod 2.130 i 1995. 

Tilbagegangen skyldes hovedsagelig, at det i en periode 

præget af stigende efterspørgsel på privatejede ferieboliger 

tæt ved kysten, har været økonomisk attraktivt at 

ombygge og udstykke egentlige hoteller til private hotellejligheder, 

der forsat drives efter bestemmelserne i 

lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. 

Øens syv vandrerhjem ligger alle inden for kystnærhedszonen 

og har en samlet kapacitet på ca. 870 sengepladser. 

En hensigtsmæssig spredning gør, at de samlet 

set udgør en attraktiv overnatningsform for bl.a. vandrere 

og cyklister, der ønsker at opleve hele eller dele af 

den bornholmske kyststrækning. 

Hoteludlæg ved Middelaldercentret: 

Ved middelaldercentret nær Østerlars udlægges et nyt 

hotelområde med sengekapacitet på op til 350. Middelaldercentret 

er i dag etableret inden for rammerne af en 

gældende lokalplan. 

Middelaldercentret udgør i dag en af de mest besøgte 

turistattraktioner på Bornholm, og der er derved opstået 

behov for en udvidelse af centret, og de anlæg det 

omfatter, herunder mulighed for overnatning så centret 

kan tilbyde kursusophold og overnatningsmulighed for 

de mange der efterhånden medvirker i centrets aktiviteter. 

Området ved Middelaldercentret ligger uden for kystzonen, 

men der skal i realiseringen af et evt. hotelprojekt 

tages særligt hensyn til områdets landskabelige 

og kulturhistoriske interesser, herunder især Østerlars 

Rundkirke. 

Definitioner: 

Hotel: 

Et hotel, herunder pensionat, kro, bed & breakfast 

m.fl., er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager 

overnattende gæster, og som har mulighed for servering 

(minimum morgenmadsservering). Den, der 

driver erhvervet, skal have et næringsbrev (jf. lov om restaurations- 

og hotelvirksomhed mv.) 

Erhvervsmæssig drift kræves ikke ved: 

• Overnatningssteder indrettet i tidligere landbrugsbygninger 

med op til 10 enheder 

• Overnatningssteder med maks. 3 værelser med tilsammen 

højst 8 sengepladser 

Hotellejligheder/ejerform 

En hotellejlighed er en del af et hotelkompleks, der er 

omfattet af bestemmelserne i lov om restaurations- og 

hotelvirksomhed mv. Der findes ikke hjemmel til at forhindre, 

at hoteller udstykkes i ejerlejligheder, forudsat 

de fortsat drives som hoteller. 

Ferielejligheder 

Ferielejligheder i sommerhusområder kan benyttes på 

samme vilkår som sommerhuse. 

Feriecenter 

Et feriecenter er en koncentreret ferieboligbebyggelse 

med tilhørende fællesfaciliteter opført på en samlet parcel. 

Bebyggelsen består typisk af rækkehuse eller lejligheder, 

og udlejning sker normalt på ugebasis. De enkelte 

enheder har ofte eget køkken, badeværelse og terrasse. 

Udlejning i perioder på mere end 5 døgn reguleres efter 

reglerne i lov om sommerhuse og campering, mens kortere 

ophold følger bestemmelserne for hoteldrift. 

Vandrerhjem 

Et vandrerhjem er et erhvervsmæssigt drevet overnatningssted, 

der tilbyder overnatning på værelser eller sovesale. 

Der er mulighed for selvhushold og aktiviteter, 

men begrænsninger i forhold til bl.a. konferencer og restaurationsdrift. 

Landbrugsejendomme 

Der kan jf. planloven, gives tilladelse til op til 10 ferielejligheder 

eller -værelser i overflødiggjorte driftsbygninger, 

herunder også stuehuse uden krav om bopælspligt, 

på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom. 

Det er en forudsætning, at der er indhentet 

en (personlig) udlejningstilladelse efter sommerhusloven 

fra Naturstyrelsen, og det er en betingelse, at ferielejlighederne 

eller -værelserne ikke anvendes som helårsbolig. 

99

7.2 Sommerhuse og fritidshuse 

Målsætning 

Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til 

sommerhusformål, og kapacitet og rummelighed skal 

sikres udnyttet bedst muligt. 

Der skal sikres mulighed for nybyggeri af sommerhuse i 

eksisterende sommerhusområder og i evt. nye sommerhusområder, 

under hensyn til områdernes naturmæssige 

og kulturhistoriske værdier. 


Udlæg af sommerhusområder er vist på kortbilag 1 og i 

kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. 

Sommerhusområder skal fastholdes til sommerhusanvendelse. 

Større sammenhængende og ubebyggede dele 

af sommerhusområder kan overgå til andre ferie- og fritidsformål 

som feriehotel eller feriecentre under forudsætning 

af, at dette sker gennem en samlet planlægning 

for det enkelte område. 

Inden for 3 km kystnærhedszonen kan der ifølge planloven 

ikke udlægges nye sommerhusområder. 

Foranlediget af muligheden for udlæg af sommerhusgrunde 

ved landsplandirektiv, har regionskommunen i 

2008 ansøgt om 7 nye områder, med en samlet kapaci- 

tet på op til 132 sommerhuse. Hvis udlæg af nye sommerhusområder 

på den måde muliggøres, skal dette følges 

op med lokalplaner for det enkelte område. 

Der er udlagt sommerhusaftaleområder i planens rammedel. 

Ved lokalplanlægning af aftaleområderne søges 

bestemmelser moderniseret, og områdernes status ændret 

til sommerhusområder. 

Fritidshusstatus for boliger i landzone og indretning af 

ferieboliger i nedlagte landbrugsejendomme – se afsnit 

4.4 vedr. landzoneadministration. 

Fritidshusstatus for boliger uden for sommerhusområder 

– se afsnit 4.1 om boliger. 

Redegørelse 

Sommerhusområder 

På Bornholm var der i 2008 ca. 4.200 sommerhuse, 

hvoraf ca. 2.500 ligger i sommerhusområder (inkl. aftaleområder). 

Næsten alle sommerhusområder ligger 

tæt ved den bornholmske kyst, inden for en afstand af 

maksimalt 1 km fra vandlinjen. 

I alt er der 748 ha sommerhusområde, hvoraf hovedparten, 

ca. 500 ha, ligger på Sydbornholm fra Sømarken til 

Balka. De resterende områder ligger hovedsagelig ved 

Tejn, Sandvig, Vang, Hasle, Listed og Bølshavn. Hovedparten 

af områderne er udlagt før 1980. 

Sommerhusområderne på Sydbornholm er placeret med 

direkte adgang til nogle af Danmarks bedste badestrande 

i et gammelt sandflugtområde med plantagekarakter, 

uden direkte nærhed til byer. De store områder blev 

planlagt i 1960erne, og udlagt med fredningsdeklarationer, 

under stort hensyn til områdets landskabsværdier. 

1965-90 blev områderne bebygget med ca. 1.700 nye 

sommerhuse. 

Der er i perioden 2005-2009 opført ca. 150 nye sommerhuse. 

Sommerhusområderne på Nord- og Østbornholm er i 

højere grad knyttet til byerne, hvor turismen startede 

allerede i 1800-tallet med byggeri af hoteller, pensionater 

og ferieboliger. Områderne ved Rønne og Boderne 

er tilsvarende ældre områder knyttet til disse byer. 

Sommerhusene i sommerhusområderne fra Sømarken 

til Dueodde og ved Vang og Arnager er hovedsagelig 

opført efter 1965, mens de øvrige sommerhusområder 

har overvægt af sommerhuse fra før 1965. 

Rummelighed 

Inden for de 748 ha sommerhusområde er ca. 52 ha 

(svarende til ca. 243 grunde) registeret som ubebygget. 

De ubebyggede grunde, svarende til ca. 6 % af sommerhusarealerne, 

består dels af spredte enkeltparceller, dels 

af 11 samlede, endnu uudstykkede arealer. 

100

På arealerne ved Madsebakke i Allinge har Danmarks 

Naturfredninforening rejst fredningssag omhandlende 

områdets broncealderlandskab, dette omfatter bl.a. et 

ubebygget sommerhusområde. Sommerhusområdet er 

i denne plans rammer ændret til rekreativt område, da 

fredningen forventes gennemført. Såfremt fredningssagen 

ikke gennemføres fastholdes sommerhusområdet 

med rammebestemmelser svarende til områdets mulige 

udnyttelse. 

Offentlighedens adgang 

Offentligheden har ret til at benytte strande og klippekyster 

på hele Bornholm. Der er de fleste steder anlagt 

offentlige adgangsveje til kysten og parkeringspladser 

gennem de rekreative arealer, der afgrænser sommerhusområderne. 

Der er anlagt offentlig kyststi langs hele 

kysten, og desuden cykelstinet på hele øen. Der er offentlig 

adgang ad de fleste veje og stier i sommerhusområderne. 


34 ha af de ovenfor nævnte sommerhusområder er sommerhusaftaleområder 

spredt på 9 lokaliteter. I de fleste 

tilfælde er områderne udlagt ved fredningskendelser, 

men de ligger fortsat i landzone. Kommunalbestyrelsen 

ønsker at ændre disse områders status til „formelle“ 

sommerhusområder, ved udarbejdelse af lokalplaner. 

Fritidshuse uden for sommerhusområde 

Der er en del fritidshuse uden for sommerhusområderne. 

Disse ligger spredt på landet og langs kysterne samt i 

de nordlige kystbyer fra Vang til Svaneke. I byområderne 

gives der ikke længere tilladelse til at nedlægge helårsboliger 

til fritidsboligformål. 

Uden for byområderne er det muligt at nedlægge helårsboliger 

og benytte ejendommen uden helårsbopælspligt 

(se afsnit 4.1 boliger). 

I et forsøg på at aflaste kystnærhedszonen indkaldte 

kommunalbestyrelsen i 2007 ideer og forslag til udlæg 

af nye sommerhusområder uden for denne zone. 

Kommunalbestyrelse besluttede med baggrund i idéfasen 

bl.a., at der kan iværksættes udarbejdelse af et lokalplanforslag 

for et sommerhusområde på den tidligere 

savværksgrund i Ekkodalen. 

Landsplandirektiv om nye 

sommerhusområder i kystzonen 

Folketinget besluttede i 2007, at udvalgte udkantskommuner 

ekstraordinært, efter ansøgning og efter fastsatte 

kriterier, evt. kan få tilladelse til udlæg af nye sommerhusområder 

i kystnærhedszonen. Bornholm er i den 

forbindelse lovet mulighed for mindst 100 nye sommerhusgrunde 

i kystzonen. 

Kommunalbestyrelsen har konkret ansøgt om udlæg 

af 7 nye sommerhusområder til op til 132 sommerhusgrunde 

i kystnærhedszonen. 

Områderne er valgt under hensyn til eksisterende sommerhusområder, 

afgrænsning i forhold til det omgivende 

miljø, erhverv og landskab, mulighed for etablering 

af grønne naturog friarealer samt stiforbindelser til 

omkringliggende naturområder – og under hensyn til 

lokale grundejerinteresser. 

I ansøgningen til landsplandirektiv for nye sommerhusområder 

er der nærmere redegjort for udvidelsesbehovet 

og den forventede lokaløkonomiske effekt heraf. 

Miljøministeriet udstedte i oktober 2010 landsplandirektiv 

for de ansøgte områder. Områderne er medtaget 

på kortbilag 1 under sommerhusområder. 

Behov for sommerhuse 

Sommerhuse på Bornholm anvendes dels til privat ferieophold 

dels til udlejning. Der er jævnt hen efterspørgsel 

efter individuelle sommerhusgrunde på Bornholm, og 

kommunalbestyrelsen skønner, at øen naturog miljømæssigt 

godt kan bære den mindre kapacitetsudvidelse 

af sommerhusgrunde, der er ansøgt om, og at denne 

vil have en positiv effekt på erhvervslivet. Kommunalbestyrelsen 

har valgt at sprede den ansøgte udvidelse 

på mindre lokaliteter for at undgå for stor dominans af 

sommerhuse ved de små byer. 

101

7.3 Campingpladser 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at medvirke til, at kapaciteten 

på de eksisterende campingpladser kan ud- 

nyttes bedst muligt, og at standarden løbende kan højnes. 


Alle campingpladser er udlagt i planens rammedel. 

Som supplement til de eksisterende campingpladser kan 

udlægges én campingplads nær sydkysten på strækningen 

mellem Arnager og Dueodde i tilknytning til eksisterende 

ferie- og fritidsbebyggelse. 

Derudover kan udlæg af ny arealer til camping kun ske 

som erstatning for nedlagt campingkapacitet. Dog er 

der i rammedelen givet mulighed for at udvide Aakirkeby 

camping med 0,8 ha. 

Ny arealer skal lokaliseres i tilknytning til de regionale 

cykel- eller vandreruter og under hensyntagen til jordbrugs- 

og fredningsinteresser foruden almene rekreative 

interesser. 

Generelt kan 20 % af campingenhederne (*se redegørelse) 

erstattes af campinghytter og udlejning af campingvogne 

og telte på de campingpladser, hvor der ikke 

er fredninger, der hindrer dette. Derudover er der på 

Hasle Camping og på Aakirkeby Camping mulighed 

for at opnå tilladelse til op til 30 % af campingenhederne 

kan erstattes af hytter og/eller udlejning af telte 

og campingvogne, hvis det kan ske under hensyntagen 

til almene naturog landskabsinteresser. Udvidelse af 

plads og hytteprocent på Aakirkeby Camping er omfattet 

af lokalplanpligt, og såvel placering som opførelse af 

hytter på begge pladser skal godkendes. 

Afgrænsning og hegning af campingarealer skal udføres 

på måde, så oplevelsen af det omkringliggende landskab 

er bedst mulig. 

Vintercamping og vinteropbevaring af campingvogne 

må kun finde sted på begrænsede arealer og efter nærmere 

aftale. Ved udpegning af arealer lægges vægt på, at 

der er mulighed for at placere campingenhederne, så de 

syner mindst muligt primært set fra offentligt tilgængelige 

arealer. 

Redegørelse 

Campingpladser 

Retningslinjerne omfatter arealer, der udlejes erhvervsmæssigt 

eller for en længere periode end 6 uger om året 

til ophold i campingenheder (telte, campingvogne, hytter 

m.fl.). 

 

 

 


Bestemmelserne for camping omfatter derfor ikke: 

• arealer der kun benyttes af spejdere eller anden organisation, 

• mindre arealer, der kun benyttes til primitiv overnatning 

i telt, 

• arealer, der benyttes til maks. to campingenheder i 

tilknytning til beboelse, 

• arealer, der alene benyttes til campering i forbindelse 

med dyrskuer, festivals, cirkus, sports- eller kulturarrangementer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pr. august 2009 er registreret i alt 18 campingpladser 

med tilsammen 2.530 godkendte enheder. 

 

 

Figur 7.3.1 Campingpladser 

102


Godkendt 

pr. august 2009 

Campingårbog 2009 

Udlejning af 

Enheder Hytter Værelser Vogne Telte 

Aakirkeby Camping 75 9 x x 

Bådsted Camping 47 0 x 

Bornholms Familiecamping Dueodde 150 0 x x 

Dueodde Vandrehjem og Camping 120 0 x x 

Balka Strand Familiecamping 140 15 x 

Galløkken Camping 125 19 x x 

Hasle Familiecamping 165 18 x x 

Hullehavn Camping 100 * x x 

Lyngholt Camping 198 30 x 

Svaneke Familiecamping 50 8 x 

Møllers Dueodde Camping 200 30 

Nexø Familiecamping 200 19 x 

Rønne Nordskov Camping 190 27 x 

Sandkaas Familiecamping 145 24 x x 

Sandvig Familiecamping 240 30 x x 

Sannes Familiecamping 80 18 x x 

Sletten Camping & vandrerhjem 115 * x x x 

Strandlunden Familie-og Naturcampingplads 190 6 x 

Figur 7.3.2 *) Omfattet af fredning, hvor hytter ikke kan opføres. 

Campingkapacitet 

Målet er primært, at der inden for den eksisterende 

campingkapacitet gives mulighed for udvikling så denne 

kan udnyttes bedst muligt. 

Det samlede udbud af campingpladser skønnes med 

fordel at kunne udvides med én ny plads nær den sydlige 

kyst i tilknytning til cykel- og vandreruter, da der her 

er forholdsvis langt mellem campingenhederne. Ifølge 

lovgivningen skal en ny enhed, hvis den ligger inden for 

kystnærhedszonen placeres i tilknytning til eksisterende 

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. 

Ved konkret placering af ny campingplads, skal dette 

kunne begrundes i henhold til beskyttelses bestemmelser 

for 3 km kystnærhedszone. 

Landskabelig indpasning 

En indpasning af campingpladserne i det omkringliggende 

landskab skal bl.a. ske gemmen krav til kvaliteten 

af hegning og en præcisering af arealer til servicebygninger, 

vintercamping og vinteropbevaring. 

Krav til vintercamping og vinteropbevaring skal bl.a. 

sikre, at en campingplads ikke udvikler sig i retning af 

sommerhus- eller kolonihaveområde. Jf. cirkulære om 

campingpladser er der forbud mod opstilling af permanente 

og store campingvogne på campingplaser. 

Hytter og campingvogne 

Hytter og campingvogne sidestilles med sommerhuse, i 

det omfang de udlejes efter sommerhusloven. 

Femten procent af det tilladte antal campingenheder 

kan erstattes af hytter (eller af campingvogne og telte, 

der i størrelse og udstyr minder om hytter) på de campingpladser, 

som ikke er omfattet af fredningsbestemmelser, 

der udelukker dette. 

Derudover er der mulighed for, på baggrund af konkrete 

vurderinger, at få tilladelse til et større antal hytter 

mm, (maksimalt 30 %) på de nævnte pladser i Hasle og 

Aakirkeby. Der skal foretages en konkret vurdering af, 

hvorvidt hytterne kan indpasses hensigtsmæssig i forhold 

til den samlede indretning og udnyttelse af campingarealet. 

Nyt campingsreglement 

Der er i juli 2010 vedtaget nyt campingreglement der 

ændrer den maksimale størrelse på campinghytter fra 

25 m² til 35 m² (30 m 2 inden for strandbeskyttelseslinjen), 

med max. 60 hytter pr. plads og den generelle 

grænse for hytter mm fra 15% til 20%. Tilladelse til 

etablering af hytter administreret via planloven og campingreglementet. 

Lejrpladser, shelters mm 

Se afsnit 7,5 om rekreative områder. 

103

7.4 Kultur- og fritidsanlæg 

Målsætning 

Fastboende og turister skal sikres gode fritidsfaciliteter, 

for at gøre det attraktivt at bo og holde ferie på Bornholm. 

Fritidsaktiviteter og fritidsanlæg, der baseres på de kvaliteter 

og den tiltrækningskraft, som Bornholm har i 

kraft af sit særlige naturog kulturmiljø skal fremmes. 

Kvalitetsturisme skal fremmes frem for masseturisme, 

og målet er at øge beskæftigelsen og værditilvæksten i 

turismen, samtidig med at naturen ikke nedslides eller 

ødelægges. 

Udvikling og bevaring af oplevelsessteder og kulturelle 

arrangementer og aktiviteter skal sikres ikke blot fysisk, 

men også gennem kommunalbestyrelsens kulturpolitik, 

se afsnit 3.8 og 3.9 om kultur henholdsvis idræt og fritid. 


Der udlægges arealer til nye og udvidelse af eksisterende 

anlæg til kulturog fritidsformål, som vist på kort over 

interesseområder for byudvikling og ferie- og fritidsanlæg, 

side 91. 

Der udlægges i øvrigt ikke særlige områder til større 

kulturog fritidsanlæg, fordi placeringen vil afhænge af 

de forskellige anlægs særlige behov. 

Eksisterende kulturog fritidsanlæg kan tilla des moderni 

seret og udvidet i begrænset om fang efter ansøgning. 

Anlæg af nye større anlæg eller støjende anlæg som f.eks. 

skydebaner og crossbaner forud sætter godken delse efter 

miljøbeskyttelsesloven og eventuelt VVM-tillæg. 

Der gælder særlige regler for udlæg til ferie- og fritidsanlæg 

i 3 km kystnærhedszonen, se afsnit 7.1 om hoteller 

og feriecentre og afsnit 8.3 om kystzone. 

Se også afsnit 7.5 om rekreative områder og friluftsliv. 

Redegørelse 

I regionkommuneplanen blev der redegjort for at kommunen, 

som opfølgning på en samlet turistpolitik for 

Bornholm, vil vurdere behovet for udlæg af arealer til 

f.eks. golf, sejlsport, ridning, cykling, „natursport“, badning, 

aktivitets- og besøgscentre, ferieparker, museer og 

udstillinger, idrætsarrangementer. 

Bornholms Vækstforum har i 2006 udarbejdet en turismestrategi 

for Bornholm, og vækstforum har i 2009 

indstillet en række projekter til støtte, herunder Konferencecenter, 

Bornholms Middelalderunivers og Rønne 

Elværk. 

Turismestrategien er efterfølgende vedtaget af kommunalbestyrelsen 

som Bornholms overordnede turismepolitik. 

Der er som opfølgning på denne strategi foretaget en 

vurdering af fremtidige arealudlæg, bl.a. udvidelse af 

Middelaldercenteret (se desuden afsnit 7.1 om hoteller, 

feriecentre og vandrerhjem) 

Bornholm er præget af en sæsonbetonet turisme i nogle 

få måneder om året. Det vurderes, at en sæsonforlængelse 

og en ændring i rejsemønsteret med flere og 

kortere rejser og de nye transportmuligheder vil få en 

afgørende indflydelse på den fremtidige turismeudvikling. 

Det forventes herudover, at turisterne fremover vil 

være mere kvalitetsbevidste i deres krav til ferieopholdssted. 

Kvalitet er vigtigere end kvantitet, og velfunderede og 

velfungerende ferie- og fritidsanlæg er med til at fastholde 

turister og gavne den lokale økonomi. 

Kombination af faciliteter til fastboende og turister kan 

have den kvalitet, at det skaber flere muligheder for begge 

parter. 

Gennem arealplanlægningen er det hen sigten, på den 

ene side at støtte tu risterhvervets mulighed for økonomisk 

vækst, og på den anden side at sikre, at nye turistvirksomheders 

placering er i overensstemmelse med de 

øvrige interes seområder. 

104

7.5 Rekreative områder og friluftsliv 

Målsætning 

Det er kommunalbestyrelsens mål, at naturog kulturværdier 

i det åbne land danner ramme om friluftsliv og 

et bredt spekter af aktiviteter, der kan medvirke til trivsel, 

sundhed og livskvalitet. Dette skal sikres ved at fastholde 

og forbedre adgang til: 

• naturog kulturområder, 

• bynære rekreative områder, 

• friluftsliv, sportsaktiviteter og en sund livsstil, 

• læring i det fri, 

• ruter og faciliteter for flest muligt og 

• information om natur og rekreative muligheder. 


Der skal tilstræbes en flersidig anvendelse af rekreative 

områder. Aktiviteter, der kræver særlige forhold, eller som 

er vanskellige at samordne med andre aktiviteter, skal lokaliseres 

på egnede og nærmere afgrænsede arealer. 

Udvikling af områder, informationer og oplevelser, skal 

ske med sigte på at tilgodese både lokalbefolkningen og 

besøgende. 

Der fokuseres på tre større regionale indsatsområder 

ved Hammeren, Almindingen og Dueodde, hvis potentialer 

mht. udbygning af faciliteter og tilbud har særlig 

bevågenhed i relation til at styrke Bornholms tiltrækningskraft. 


Hel eller delvis adgang for alle, herunder bl.a. for handicappede, 

ældre og yngre borgere, skal i videst muligt 

omfang indgå i planlægningen af nye tiltag, således at 

der sikres et kvalificeret udbud af rekreative muligheder 

for udsatte grupper. 

Der skal sikres mulighed for adgang til natur eller rekreative 

områder fra alle byer og sommerhusområder. 

Tålegrænse 

Ved planlægning af nye rekreative stier, områder og anlæg 

skal konkret vurderes om det pågældende område 

kan tåle det slid og de gener som anlægget eller aktiviteten 

medfører. 

Se også afsnit 9.4 om miljøtekniske anlæg. 

Information og samarbejde 

Skiltning og information skal ske i henhold til den gældende 

skiltepolitik og koordineres med bl.a. Skov- og 

Naturstyrelsens koncept. 

Planlægning af nye tiltag skal i videst muligt omfang 

ske i samarbejde med relevante aktører, og ejerskab til 

nærrekreative tiltag skal søges forankret lokalt. 

Redegørelse 

Planlægning og hensyn generelt 

Planlægning af rekreative anlæg og aktiviteter i det åbne 

land sker ud fra en afvejning af forskellige interesser. 

Det gælder bl.a. hensyn til naturog kulturinteresser, 

landskabs- og landbrugsinteresser, fredningsinteresser, 

frilufts- og turismeinteresser og sundhedsinteresser. 

Målet med planlægningen er at opretholde en god balance 

mellem beskyttelse af værdifulde kvaliteter i landskabet 

og benyttelse af det åbne land. 

Rekreative områder 

Et rigt og varieret friluftsliv regnes i dag for et velfærdsgode 

af de fleste. Konkret betyder det, at stadigt flere 

arealer på øen inddrages til rekreative friluftsaktiviteter 

og rekreation. Bornholm er her i særklasse, i og med 

at øen har et stort antal rekreative tilbud, der tilsammen 

fortæller om øens mangfoldige natur, kulturspor og 

geologi. 

For at gøre det muligt overordnet at prioritere kommunens 

indsat i forhold til ønsker til anlæg, pleje og information, 

vil øens rekreative områder i den kommende 

planperiode blive struktureret og prioriteret. 

Blandt de kategorier der vil blive arbejdet med er: 

• Regionale rekreative områder, der er større, velbesøgte 

udflugtsmål med mulighed for mange forskellige 

former for rekreativ udfoldelse. Her tilbydes et 

varieret udbud af servicefaciliteter som aktivitets- og 

informationscenter, overnatningsfaciliteter, kiosk/ 

spisested, større tilgængelige parkeringsarealer, toiletfaciliteter 

mm. De udgør centrale udgangspunkter 

for besøg i de større regionale rekreative områder. 

Servicefaciliteternes placering og udformning skal 

underbygge den samlede naturoplevelse på stedet. 

105

• Bynære rekreative områder, der er områder i tilknytning 

til byerne og primært (men ikke kun) dækker 

lokale rekreative behov. 

• Enkellokaliteter, der er mindre besøgslokaliteter af 

kulturhistorisk, geologisk eller naturmæssig interesse, 

hvortil der er knyttet information. 

Udpegningen af områder vil ske i samarbejde med især 

Skov- og Naturstyrelsen Bornholm, men også øvrige 

aktører på øen. 

Støttepunkter til de rekreative lokaliteter 

Til hvert af de udpegede områder fastlægges overordnede 

retningslinjer. Planlægningen skal danne grundlag 

for, at koordinering og samarbejde kan styrkes bl.a. 

om indsatser som øget kvalitet og tilgængelighed. 

Friluftsliv 

Friluftsliv er et bredt begreb, der her dækker almene aktiviteter, 

der finder sted i det åbne land, i skoven, ved 

havet eller på særlige udendørs sportsanlæg uden for byerne. 

For byer, se afsnit 3.9 om idræt og fritid samt bybeskrivelser. 

Gode rammer for friluftsaktiviteter medvirker bl.a. 

til at øge folkesundheden og give livskvalitet i en tid, 

hvor flere og flere er beskæftiget med indendørs arbejde. 

Det bevirker, at vi i stigende grad har behov for fysiske 

udfoldelsesmuligheder i nærheden af, hvor vi færdes 

til dagligt, og for større naturområder og specialanlæg, 

som kan tilfredsstille vores specifikke interesser og behov 

for fysisk aktivitet. At færdes i naturen og i det åbne 

land er samtidig for mange et tilbud om fred og ro midt 

i en travl hverdag. 

Naturen som ramme om friluftsliv er derfor generelt en 

vigtig ressource i forhold til at skabe øget sundhed, trivsel 

og livskvalitet. 

Et rigt og varieret friluftsliv kræver tilgængelige naturarealer, 

der kan tåle det slid, som aktiviteterne medfører. 

Planlægning og regulering af forskellige interesser 

og aktiviteter må derfor balancere mellem hensynet til 

naturen og hensynet til det stigende ønske om tilgængelighed 

til udfoldelse, refleksion og oplevelser. Idealet og 

målet er en flersidig anvendelse af arealer, uden eksklusiv- 

eller eneret til anvendelse. 


Naturbeskyttelsesloven sikrer alle ret til at færdes i offentlige 

og større private skove, på strande, klippekyster, 

udyrkede arealer og ad eksisterende markveje. Udfoldelsesmulighederne 

på private arealer skal ses i forhold til 

den private ejendomsret og er ifølge lovgivningen mere 

begrænsede. Samlet set er op mod 1/3 af Bornholm offentlig 

tilgængelig som følge af disse bestemmelser. 

En stor del af de fredede områder, skove, strande og 

udyrkede arealer er ifølge bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven 

alment tilgængelige i forskelligt omfang 

samt de veje og stier, der er knyttet hertil. 

Gode cykelveje, gangstier og motionsruter er med til at 

styrke øens tiltrækningskraft i forhold til bl.a. bosætning, 

serviceerhverv og turisme. Bornholm har et veludbygget 

net af cykelveje og en cykelguide med cykelruter 

og seværdigheder. 

I de kommende år sættes der fokus på at planlægge en 

tilsvarende udbygning af vandremuligheder og motionsspor. 

Kyststien, der strækker sig rundt langs det meste 

af kysten, er rammen om et stinet, der også vil inkludere 

eksisterende ruter i de større naturområder, mindre 

stier og cykelveje, småveje og markveje. Målene er bl.a. 

at øge anvendelse, fleksibilitet og variation af det eksisterende 

stinet. 

De enkelte byers rekreative ruter og områder vil også 

indgå. Det gælder bl.a. havne og torvedannelser, grønne 

åndehuller, bynære strande og skove, kolonihaver og legearealer. 

Disse arealer er nærmere beskrevet i kommuneplanens 

bybeskrivelser. 

Adgang for alle 

Bornholms natur er mange steder ret „uvejsom“, og det 

er netop en del af dens egenart og kvalitet. Det betyder 

samtidigt, at der en del steder må tænkes i specialløsninger, 

så flere kan få adgang til, om ikke hele så dele af, 

de særlige naturoplevelser, vi har på øen. Det kan være i 

form af specialbelægninger, trapper og ramper, udsigtspunkter, 

badebroer suppleret med informationer. Faciliteterne 

gør det muligt for mennesker med f.eks. handicap 

eller mennesker, der af aldersmæssige grunde har 

behov for korte afstande, at få adgang til en friluftsoplevelse. 

Generelt er der behov for flere tiltag og mere information 

om, hvor og på hvilken måde regionskommunen 

søger at underbygge princippet om „adgang for alle“. 

Information 

Mere information har til hensigt at give øget viden om 

natur, kultur og de landskaber, så flere finder glæde ved 

at færdes der. Formidlingen i naturen sker foreløbig i 

form af informationsskilte, kortborde og orienterende 

vej- og stiskiltning. På enkelte lokaliteter forventes digital 

information desuden at kunne blive aktuel. 

106

Der er udarbejdet skiltekoncept for byer, naturområder 

og enkelt lokaliteter. Denne skal i den kommende planperiode 

omsættes til handling. 

Den elektroniske adgang til informationer om oplevelsesmuligheder 

på øen bliver udbygget i de kommende år. 

Ansvar, koordinering og samarbejde 

Ansvaret for vedligeholdelse af anlæg og af rekreative 

områder og faciliteter i det åbne land er delt mellem 

staten, kommunen, friluftsorganisationer, private og en 

række formidlingscentre og turistorganisationer. Stat og 

kommune varetager både de rekreative interesser og interesser 

knyttet til beskyttelse af naturog kulturværdier. 

Der arbejdes på at styrke samarbejde og koordinering på 

øen for at optimere ressourcerne og opnå synergi mellem 

de tiltag og forbedringer der sættes i værk i forskellige 

regi. Afhængig af den konkrete opgave kan samarbejdet 

involvere et bredt spekter af aktører der arbejder 

med kultur, friluftsliv, landskabs- og naturforvaltning 

og -formidling. 

De rekreative områder ventes i stigende grad at indgå 

som en ressource i planlægningen - ikke kun fritidsaktiviteter, 

idræt og naturog kulturformidling men også 

sundhedstiltag af forebyggende karakter, udvikling af 

oplevelser for turister m.fl.. 

Projekter og særlige indsatsområder 

Regionskommunen har i perioden 2005-2009 påbegyndt 

og/eller afsluttet følgende projekter: 

• Under projekttitlen „Mulighedernes Land“ - et projektsamarbejde 

med Realdania og lokale aktører. På 

Bornholm er bl.a. igangsat to projekter med henblik 

på at forbedre de bynære rekreative muligheder omkring 

Klemensker og Østerlars. Projekterne forløber 

frem til 2012. 

• Der er etableret ridestier i Paradisbakkerne og Stavsdal 

plantage i samarbejde med rideklubberne 

• Der er genetableret en sti ved Svartingedalen. 

• Der er etableret 4 kystnære primitive overnatningslejrpladser. 

• Der er åbnet for fri fiskeret i kommunens søer. 

• Et samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og Natur 

Bornholm om internetbaseret information om natur 

og friluftsliv er påbegyndt. 

• Der er etableret praksis for præparering af skispor i 

Almindingen og Rø Plantage. 

I planperioden 2010-2015 vil være særligt 

fokus på følgende: 

Projekter 

• Projekt „Mulighedernes land“ med Realdania om 

Ringebakkerne og Hammeren samt implementering 

af bynære rekreative stier omkring Klemensker og 

Østerlars. 

• Projekt til forbedring af de rekreative muligheder i 

Hasle og Nexø. 

Planlægning 

• I samarbejde med berørte parter skal udarbejdes en 

masterplan for et sammenhængende stinet på Bornholm. 

Grundlaget vil være en kortlægning af de eksisterende 

rekreative områders lokalisering, adgangsforhold 

og faciliteter. Overgange mellem byer og 

det åbne land og forbindelser imellem byer vil indgå. 

Planlægningen skal danne grundlag for lokalisering 

af nye anlæg og faciliteter og for videreudvikling 

af og synergi mellem eksisterende rekreative områder 

og anlæg. 

• Vurdering af potentialer for skovrejsning nær byområder. 

Ønsket er at skabe klare afgrænsninger til det 

åbne land og samtidigt flere nærrekreative muligheder 

og mere attraktive boligområder. 

• Videreudvikling af udvalgte rekreative arealer på øen 

i samarbejde med især Skov- og Naturstyrelsen Bornholm, 

men også andre aktører. 

Pleje og anlæg 

• Vedligeholdelse af Kyststien hvor slid og erosion har 

gjort den ufremkommelig. 

• Der skal laves en samlet opgørelse over plejeindsatsen 

på Bornholm. 

Information 

• Videreudvikling af skiltekoncept for de rekreative 

arealer på øen og implementering. 

• Fortsat samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og 

Natur Bornholm om internetbaseret information om 

natur og friluftsliv 

• Digitalisering af flere informationer om rekreative 

muligheder og om naturog kulturlokaliteter på 

kommunens egen hjemmeside. 

• Flere informationer om hvilke områder og ruter hvor 

der er „adgang for alle“ og hvor der punktvis er etableret 

særlige faciliteter for at imødekomme princippet 

om „adgang for alle“. 

Samarbejde 

• Øget tværfagligt samarbejde med henblik på at styrke 

synergien mellem tiltag relateret til sundhed, idræt 

og planlægning af rekreative områder og anlæg. 

107

8.1 Naturbeskyttelse 

Målsætning 

Bornholms landskab og natur skal beskyttes og bevares. 

Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske 

dannelser og naturtyper ikke forringes, at den biologiske 

mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes 

sammenhæng mellem naturområder. Dette gøres ved 

at: 

• Beskytte og pleje den enestående, uerstattelige og sårbare 

natur. 

• Bevare og styrke økologiske forbindelser 

• Sikre den biologiske mangfoldighed ved at opretholde 

et varieret, levedygtigt og autentisk naturgrundlag, 

hvor dy namikken i dyreog planteliv respekteres 

• Pleje og beskytte værdifulde kulturskabte naturtyper 

og landskaber. 

• Revidere plangrundlaget løbende med henblik på vurdering 

af naturbeskyttelsesstrategier og plejeindsats. 

Se også afsnit 8.4 om geologisk bevaring. 


Særlige naturområder. Se kortbilag 3. 

Der udlægges særlige naturområder. Inden for disse områder 

skal naturbeskyttelsesinte resserne varetages ved en 

stram administration af lovbestemmelser og ved naturpleje, 

naturgenop retning, fredning og information. 

Fortsættelse af lovlig, eksisterende almindelig landbrugs- 

og skovdrift kan normalt ske i disse om råder. 

Landbrugs- og skovdrift kan dog indskrænkes, hvis aktiviteterne 

skader leve-, yngle- eller rastesteder for dyreog 

plantearter, der er beskyttet efter dansk lovgivning 

eller EF-habitatdi rektivets artikel 12. 

I de særlige naturområder kan der ikke etableres: 

• Ny større råstofindvinding. 

• Nye tekniske anlæg. 

• Affaldsdeponering. 

• Ny byudvidelse. 

• Støjende rekreative anlæg. 

Der kan, under størst mulig hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne, 

etableres: 

• Mindre udvidelser af eksisterende råstofindvinding. 

• Vejanlæg. 

• Anlæg til alment rekreative formål. 

• Anlæg, der er nødvendige for skovbrug, landbrug og 

fiskeri. 

Natura 2000-områder. Se kortbilag 3. 

I Natura 2000-områder må der ikke: 

• Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde. 

• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form 

af servicestationer, materialepladser o. lign. 

• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af an dre 

trafikanlæg og tekniske anlæg og lign, f.eks. lufthavne, 

flyvepladser, jernbaner, havne, op fyldninger på 

søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og 

-parker, lossepladser og anlæg for deponering. 

• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land. 

Ved administrationen af plan- og miljølovene, må der 

ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til 

aktiviteter, der kan forringe et Natura 2000-områdes 

naturtyper og levesteder for arterne eller kan med føre 

forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, 

området er udpeget for. Der kan dog planlægges for 

foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene 

i områderne. 

Interesseområder for naturbeskyttelse 

Se kortbilag 3. 

Der udlægges interesseområder for naturbeskyttelse. 

Almindelig landbrugs- og skovdrift kan normalt 

ske uden rådighedsindskrænkninger. Landbrugs- og 

skovdrift kan dog indskrænkes, hvis aktiviteterne skader 

leve-, yngle- eller rastesteder for arter, der er truede, 

sjældne eller fredede efter dansk lovgivning eller beskyttet 

i henhold til EF-habitat direktivets ar tikel 12. 

I områderne skal det gennem lovadministration sø ges 

sikret, at der ikke placeres ny bebyggelse, tekni ske anlæg, 

ferie- og fritidsanlæg og lignende, eller fo retages 

terrænændringer f.eks. ved jorddeponering samt andre 

indgreb, som kan forringe levevilkårene for plante- og 

dyrelivet, de rekreative oplevelsesmulig heder og/eller 

områdets særlige landskabelige værdi. 

De økologiske forbindelser søges styrket ved natur pleje, 

naturgenopretning, braklægningsordninger, skovrejsning, 

og pleje af vejrabatter og grøfter. 

108

Sikring af biologisk mangfoldighed 

Den biologiske mangfoldighed sikres ved at: 

• bremse tilbagegangen af arter og na turområ der, 

• mindske konkurrencen fra invasive arter, 

• genoprette værdifulde naturtyper, og 

• vurdere konsekvenserne før evt. tilladelser til udsætning 

af fremmede arter gives, 

• registrering af § 3 områder. 

Arter på EU’s naturbeskyttelsesdirektiver 

Regionskommunen skal administrere således, at ansøgte 

aktiviteter/ændringer ikke beskadiger eller ødelægger 

yngle-, raste- og levesteder for dyreog plantearter, opført 

på EF-habitatdirektivets bilag II og bilag IV samt 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bi lag I. 

Arter på rød- og gullister 

Regionskommunen skal i sin administration tage hen syn 

til arter opført på de såkaldte rød- og gul lister, således at 

arterne bevares eller får mulighed for at genetablere sig. 

Biotopbeskyttelse 

Ved administration af planloven skal det tilstræbes, at 

større byggerier og tekniske anlæg placeres således, at 

de ikke forringer de økologiske forbindelser mellem de 

større naturområder. 

Levende hegn, småbiotoper o. lign., der ikke allerede er 

beskyttet mod tilstandsændringer i henhold naturbeskyttelsesloven 

og museumsloven, skal så vidt muligt 

beskyttes og bevares. 

Redegørelse 

Bornholms natur er enestående. På øens 588 km² er de 

fleste af Skandinaviens naturtyper repræsenteret, bl.a. 

klipper, klinter, skærgård, sandstrand, klitter, naturskove, 

løv- og nåleskov, enge, overdrev, søer, damme og 

moser m.m. 

Der er 344 fredede områder på i alt 4.334 ha (heraf 154 

ha på havet). Hovedparten af fredningernes formål er 

naturbeskyttelse. 

De større sammenhængende naturområder er rester af 

det gamle højlyngsområde, der ligger i en bræmme fra 

nord til sydøst på øen, og omfatter Hammerknuden, 

Rutsker og Rø Plantage, Almindingen, Bodilsker- og 

Poulsker plantage, Ølene og Paradisbakkerne, og kystlandskabet 

der afbrydes af byer, sommerhusområder og 

havne. 

Naturområderne midt på øen og kystområderne „bindes 

sammen“ af mange småskove og mindre halvkulturarealer 

som enge og klippeløkker, levende hegn, diger, 

damme, søer og vandløb. 

Vandløbene på Nordbornholm ligger i sprækkedalene 

og nogle af disse er det mest uberørte og oprindelige 

natur, der findes på øen. Vandløbene på Sydbornholm 

snor sig gennem landbrugslandskab og blotter værdifulde 

geologiske lag. 

Særlige naturområder 

De særlige naturområder består af Natura 2000-områder, 

fredskovsarealer, fredede områder, vildtreservater, 

beskyttede § 3-naturtyper som overdrev, heder, ferske 

enge, strandenge, moser og søer samt strandbeskyttelseszonen. 

Herudover rummer de særlige naturområder 

også geologiske interesser, se fig. 8.4.1. Alle disse områder 

er beskyttet efter skovloven og naturbeskyttelsesloven. 

I 1995 blev der gennemført en vejledende registrering 

af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Der er igangsat en løbende revision af § 3-registreringen 

som en del af projektet „Naturplanlægning på 

Bornholm“. 

Natura 2000-områder 

I EU er der på grundlag af EU’s naturdirektiver udpeget 

internationale naturbeskyttelsesområder – Natura 

2000-områder. De danner tilsammen et europæisk 

økologisk netværk af beskyttede naturområder. På 

Bornholm omfatter Natura 2000-områderne 8.390 ha 

på land og 1.979 ha marine områder. 

Der findes to typer Natura 2000-områder på øen: 

• EF-fuglebeskyttelsesområderne, der indeholder ynglefugle, 

som er sjældne, truede eller følsomme over 

for ændringer i levesteder og/eller trækfugle, der opholder 

sig i området i internationalt betydende antal. 

• EF-habitatområderne, der er udlagt for at beskytte 

naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning 

inden for EU. 

Der er stort sammenfald mellem de to typer Natura 

2000-områder. 

Den overordnede målsætning for Natura 2000-områderne 

er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus 

for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne 

er udpeget for, og dermed leve op til Danmarks 

forpligtelser efter EF-fuglebeskyttelses direktivet og EFhabitatdirektivet. 

109

Det betyder i praksis, at udbredelsesområder og bestandsstørrelser 

skal være stabile eller i fremgang. Dette 

sikres gennem kommunale handleplaner for Natura 

2000-områder på land. Handleplanerne udarbejdes 

på baggrund af statens mål for naturtilstanden i Natura 

2000-områderne i de statslige naturplaner. 

Indtil de endelige handleplaner for Natura 2000-områderne 

er udarbejdet, sker administrationen efter den 

eksisterende lovgivning og efter retningslinjer i „bekendtgørelse 

om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af 

visse arter“. 

De arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget 

for Natura 2000-områderne, beskyttes ved, at der 

ikke gives tilladelser, dispensationer og godkendelser til 

aktiviteter, der kan forringe deres bevaringstilstand. En 

række af arterne overvåges i forbindelse med naturovervågningsprogrammet 

NOVANA. Regionskommunens 

naturdatabase bruges til håndtering af data om arterne. 

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en 

streng beskyttelse af en række dyreog plantearter, som 

omfattes af direktivets bilag IV. Eksempelvis er der forbud 

mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og 

rasteområder. Se retningslinje. 

For aktiviteter, der ikke kræver de i retningslinjerne 

nævnte tilladelser mm, skal der ske en forudgående 

anmeldelse til regionskommunen eller Skov- og Naturstyrelsen, 

så disse kan vurdere, om det anmeldte har 

negative konsekvenser for Natura 2000-området. 

Økologiske forbindelser 

I takt med intensiveringen af landbruget er der i stort 

omfang nedlagt øko logiske forbindelser som levende 

hegn, diger, søer og småbevoksninger. 

De økologiske forbindelser er af essentiel betydning for 

planter og dyrs spredning i landskabet. Gode spredningsmuligheder 

er således en forudsætning for mange 

arters overle velse. På den baggrund er der et stort behov 

for at mindske og afhjælpe eksisterende barrierer, modvirke 

dannelsen af nye barrierer og be vare de økolo giske 

forbindelser, der er tilbage. 

Regionskommunen vurderer eksempelvis i forbindelse 

med nye vejeanlæg behovet for etablering af faunapassager 

for at sikre dyrelivets frie færden. 

Levende hegn er ikke beskyttet mod ændringer i tilstanden 

på linje med sten- og jorddiger og be skyttede 

naturtyper. De skal dog så vidt muligt beva res pga. deres 

værdi som økologisk forbindelse og levested for små 

pattedyr, fugle og insekter. 

Sten- og jorddiger har en samlet længde på ca. 590 km 

og udgør sammen med søer og andre beskyttede naturtyper 

en betragtelig del af de økologiske forbindelser. 

Den vejledende registrering af sten- og jorddigerne revideres 

løbende i planperioden. 

Vej- og grøftekanter, med et samlet areal på ca. 500 

ha har en stor betydning som økologiske forbindelser. I 

regionskommunen er der vedtaget en plan for bevarelse 

og pleje af vej- og grøftekanter. I planen søges de trafikale 

sikkerhedshensyn forenet med hensynet til insekter, 

fugle, padder og planter i forbindelse med slåning af 

vej- og grøftekanter. 

Regeringen har afsat tilskudsmidler til at indgå aftaler 

om braklagte randzoner omkring beskyttede vandløb 

og søer, for at mindske udledning af stoffer til 

vand miljøet og styrke de økologiske forbindelser. Regionskommunen 

vil udbrede kendskabet til denne ordning, 

for at styrke de økologiske forbindelser. Direktoratet 

for FødevareErhverv administrerer ordningen. 

Interesseområder for naturbeskyttelse 

Interesseområder for Naturbeskyttelse består af sammenhængende 

værdifulde naturområder, geologiske 

interesser og økologiske forbindelser, inden for hvilke 

der er registreret værdifulde landskabelige og geologiske, 

naturbeskyttelsesmæssige interesser, samt de særlige 

kystområder. 

I det bornholmske landskab findes mange naturgivne 

forbindelser mellem de større naturområder, så som 

småskove, vådområder, enge, klippeløkker, skrænter, 

lunde, krat og levende hegn. Bornholm er karakteriseret 

ved de nordøst-sydvest orienterede sprækkedale og 

de mange vandløb, der er knyttet til disse dale. 

Områderne har stor betydning for opretholdelsen af et 

rigt og varieret dyreog planteliv, således at arterne kan 

spredes og leve her, og har desuden betydning for de rekreative 

interesser, ved at de danner grønne rekreative 

bælter ved byerne, og kan anvendes til rekreative stier 

mellem de større naturområder og mellem by og land. 

De økologiske forbindelser søges styrket ved en samlet 

prioritering af projekter, som medvirker til at udbygge 

nettet, dvs. naturpleje- og naturgenop retningsprojekter 

samt støtte til miljøvenlig jord brugsforanstaltninger. 

Herudover udpeges og kortlægges poten tielle naturom- 

110

å der og økologiske forbindelser, hvor der kan genskabes 

værdifulde leveste der for vilde planter og dyr, og 

retableres natur for at skabe større sam menhæng i naturområder. 

Naturpleje 

Naturpleje og naturgenopretning er blandt de vigtigste 

midler til at nå de opstillede målsætninger. 

Regionskommunen fører tilsyn med og plejer ca. 3.500 

ha fredede områder, der er kommunalt eller privatejede, 

og plejer derudover arealer, som har en særlig naturhistorisk 

værdi. Plejen består oftest i nedskæring af vækster 

og evt. hegning med efterfølgende afgræsning med 

kreaturer eller får. 

Regionskommunen prioriterer sin plejeindsats på baggrund 

af eksisterende nationale og internationale krav, 

således at der opnås størst muligt udbytte af naturplejemidlerne. 

Der lægges særlig vægt på pleje og genopretning af 

kvælstoffølsomme naturområder under tilgroning, som 

f.eks. klitheder, og gamle græsningsarealer. Desuden vil 

de enestående bornholmske botaniske lokaliteter blive 

plejet, så naturkvaliteten ikke forringes. 

Regionskommunen har lavet indsatsplan til bekæmpelse 

af kæmpe-bjørneklo inden for et afgrænset indsatsområde. 

På baggrund af erfaringer fra dette projekt, 

kan der i fremtiden laves lignende indsatsplaner 

andre steder på øen. Der er desuden via foldere, udstilling 

mm. informeret om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo 

på hele øen. 

Regionskommunen har påbegyndt arbejdet med at registrere 

udbredelsen af andre invasive plantearter med 

henblik på at kunne effektivisere bekæmpelsesindsatsen. 

I første omgang gælder det arterne rynket rose og 

japansk pileurt på kommunens arealer langs kysterne. 

Særligt Følsomme Landbrugsområder 

Regionskommunen står for udpegningen af Særligt Følsomme 

Landbrugsområder (SFL-områder). Lods ejere, 

der bor inden for disse områder, kan søge om tilskud til 

pleje af græs- og naturarealer hos Direktoratet for FødevareErhverv. 

Natura 2000-områderne har i de senere år haft førsteprioritet 

i forhold til tilskud. På den baggrund støtter 

regionskommunen privat kvægafgræsning på et antal af 

de særlige naturarealer, der ikke ligger inden for Natura 

2000-områderne. 

Beredskab 

Der er udarbejdet kortmateriale om naturgrundlag og 

sårbarhed ved skibskatastrofer til de øvrige myndigheder, 

og der foretages løbende registrering og vurdering af naturgrundlaget, 

som kan hentes frem ved krisesituationer. 

Plangrundlag 

Regionskommunen har igangsat projektet „Natur planlægning 

på Bornholm – et forbedret administrationsgrundlag 

for forvaltningen af særlige arter samt nationale 

og internationale naturområder“. Formålet er at sikre 

det bedst mulige overblik over de arter og naturtyper, 

der er beskyttet af såvel national som EU-lovgivning. 

Der er i den forbindelse oprettet en naturdatabase til 

håndtering og opbevaring af registreringsdata. Disse 

data er grundlaget for naturkvalitetsplanlægningen, for 

værdisætning, vurdering af naturtilstanden og opstilling 

af politiske målsætninger for naturplejen. 

På baggrund af en vurdering af de aktuelle trusler mod 

naturen fokuserer regionskommunen indsatsen på at 

indsamle botaniske data fra de beskyttede naturområder, 

der er mest kvælstoffølsomme, dvs. heder og overdrev. 

De arealer, der prioriteres højest, er arealer af international, 

national eller regional betydning, som ligger i 

de områder af Bornholm, hvor der er den største kvælstofbelastning. 

Regionskommunen har pligt til at vedligeholde den vejledende 

registrering af de beskyttede naturtyper og skal 

derudover opdatere den vejledende registrering i Danmarks 

Miljøportal, hvor den vil være tilgængelig for alle 

interesserede. 

Beskyttede naturtyper Antal Størrelse 

Overdrev 309 682 ha 

Heder 105 594 ha 

Ferske enge 222 400 ha 

Strandenge 45 28 ha 

Moser 56 91 ha 

Søer 2.321 287 ha 

Vandløb 88 273 km 

Sten- og jorddiger 2.081 590 km 

Fredninger 344 4.334 ha 

Vildtreservater 2 224 ha 

Fortidsminder 797 - 

Fig 8.1.1. Data for naturtyperne overdrev, hede, ferske enge, strandenge, 

moser, søer samt sten- og jorddiger bygger på vejledende registreringer. 

Et areals faktiske beskyttelsesstatus afgøres ved besigtigelse, 

hvor det undersøges om et areal opfylder de biologiske 

kriterier for at være en beskyttet naturtype. 

111

8.2 Lavbundsområder 

Målsætning 

Ved at etablere nye vådområder kan kvælstofbelastningen 

fra jordbruget til vandmiljøet reduceres, sådan at de 

naturmæssige forhold forbedres. 

Det er kommunalbestyrelsens mål at udpege 95 ha som 

mulige nye vådområder. 

På landsplan er det målet, at der genoprettes 8.000- 

12.500 ha vådområder, så vidt muligt på grundlag af 

frivillige aftaler med lodsejerne. 

Det skal sikres, at lavbundsområder genskabes, hvor 

der kan opnås oplagte fordele for både natur, bykvalitet, 

landbrug og for afvanding. 


Mulige vådområder. Se fig. 8.2.1. 

De udpegede områder skal sikres mod indgreb, der gør 

det svært at genoprette dem som vådområder. F.eks. må 

der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg m.v., 

som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau 

kan genskabes i de udpegede områder. 

Lavbundsområder 

Der udpeges værdifulde potentielle lavbundsområder i 

planperioden. 

Redegørelse 

Mulige vådområder 

Et af initiativerne fra Vandmiljøplan II, som Folketinget 

vedtog i 1998, var at genoprette lavbundsarealer til 

vådområder. De potentielle vådområder blev udpeget i 

Regionplan 2001. 

Mulige vådområder 

På Bornholm er udpeget 5 områder med et samlet areal 

på 95 ha. Næsten alle udpegede arealer og deres oplande 

dyrkes. Der er kun udpeget arealer, der tidligere har 

været sø, eng, mose eller tilsvarende. 

Hvis vådområderne etableres, skal de permanent henligge 

som vådområder og må ikke senere omlægges. De 

må ikke tilføres gødning, pesticider m.m., og der må 

ikke plantes energipil eller andre afgrøder på arealerne. 

Derimod må arealerne gerne afgræsses eller anvendes til 

høslæt. 

Arealerne indgår samtidig i udpegningen af ’særligt følsomme 

landbrugsområder’, de såkaldte SFL-områder. 

Inden for SFL-områderne kan der søges om et særligt 

tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift. 

Med vedtagelsen af Vandmiljø III blev der mulighed 

for at etablere vådområder under de ’miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger’ 

(MVJ). 

Figur 8.2.1 

Ingen af de udpegede områder på Bornholm er blevet 

genoprettet til vådområder, da der ikke har været interesse 

fra lodsejernes side til større vådområdeprojekter. 

Der er dog etableret mindre vådområder i et af områderne 

og tegnet kontrakter om miljøvenlig jordbrugsdrift 

inden for to af områderne. 

112

Lavbundsområder 

Lavbundsområder udgør et vigtigt potentiale for udvikling 

af områder med stor naturværdi. Og lavbundsområder 

vil i særlig grad blive udsat for oversvømmelser 

som følge klimaændringerne. 

Da lavbundsområder både kan udvikles til områder 

med stor naturværdi samt medvirke til at tilbageholde 

overfladevand efter kraftige regnskyl udgør lavbundsområder 

et vigtigt element i dels at hindre tilbagegangen 

i biologisk mangfoldighed, ved at sikre gode rekreative 

muligheder omkring byerne samt ved at forbedre 

kommunens muligheder i at afbøde nogle af de negative 

effekter af klimaforandringerne på en økonomisk 

fordelagtig måde. 

Fremtidig påvirkning af Bornholm er i 2009 anskueliggjort 

på Bluespotkort, se fig. 8.2.2. 


I 2010-2012 vil kommunen udpege de lavbundsarealer 

der er mest værdifulde ud fra naturmæssige, rekreative 

og oversvømmelsesformål. 

I dialog med involverede parter vælges virkemidler samt 

udfærdiges indsatsplaner. 

113

Søer og moser (§ 3 udpegede - 2009) 

Lavbundsarealer ( på baggrund af GI kort fra umiddelbart efter 1900 - Statens Planteavlsforsøg) 

Bluespot arealer (2009) 

114

8.3 Kystnærhedszone 

Målsætning 

Kystområderne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet, 

befolkningen og turisterne. Det gøres blandt andet ved 

at fastholde og forbedre vilkårene for de naturmæssige, 

landskabelige og rekreative værdier. 


Kystnærhedszonen. Se kortbilag 7. 

Ved placering af nye bebyggelser og større tekniske anlæg 

i kystnærhedszonen skal alternative, ikke kystnære 

lokaliseringsmuligheder være vurderet og fundet uegnede, 

så kun nødvendige arealer til særlig begrundet byvækst, 

tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål lokaliseres 

i kystnærhedszonen. 

Nye arealudlæg kan kun ske efter fornyet kommuneplanlægning, 

der sikrer og udbygger offentlighedens 

adgang til og langs kysten, samt at placering og udformning 

af bebyggelser og anlæg foretages under størst 

mulig hensyntagen til kystinteresser. 

Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende 

turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse 

med eksisterende bysamfund eller større ferie- og 

fritidsbebyggelser. 

Særlige kystområder 

I den særlige kystområder/landskabskiler og de kystnære 

kulturmiljøer kan der ikke placeres ny bebyggelse eller 

anlæg som vil forringe områdets særlige landskabelige 

værdi, de kulturmiljømæssige kvaliteter de rekreative 

oplevelsesmuligheder samt offentlighedens adgang til 

kysten. Offentlighedens adgang til kysten og oplevel- 

sesmuligheder skal sikres og udbygges inden for de særlige 

kystområder. 

Lokalplanlægning og sagsbehandling 

Ved konkret lokalplanlægning eller sagsbehandling 

skal det vurderes om arealet har kystsammenhæng. I de 

kystnære dele af byzonerne skal ny bebyggelse indpasses 

i den kystlandskabelige helhed, de bevaringsværdige 

helheder i bystrukturen og til naturinteresser på omgivende 

arealer. 

Ved lokalplanlægning skal der redegøres for den visuelle 

påvirkning af den planlagte bebyggelse, såfremt det fraviger 

væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende 

bebyggelse i området. 

Kystsikring 

Der må ikke opføres bebyggelse og anlæg på land, som 

forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller 

særlig kystbeskyttelse. Undtaget herfra er trafikhavne 

og andre overordnede trafik- og forsyningsanlæg 

samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssige 

retningslinjer. Kystsikring skal kunne foretages efter 

en særlig planlægning med vidtgående hensyntagen til 

kystmiljøet og adgangsmulighederne. 

Redegørelse 

Kystnærhedszonen 

Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i Planloven og 

omfatter landzone og sommerhusområder i kystområderne. 

Ifølge loven skal kystnærhedszonen friholdes for 

uplanlagt bebyggelse og tekniske anlæg, som ikke er afhængig 

af kystnærhed. (bortset fra landbrugsbyggeri 

og mindre tilbygninger), og der kan ikke udlægges nye 

arealer til sommerhusområder. 

I planlovens §5b, gælder der følgende for planlægning i 

kystnærhedszonen: 

• at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges 

for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig 

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for 

kystnær lokalisering, 

• at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede 

infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfæl- 

de kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, 

som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet 

eller særlig kystbeskyttelse, 

• at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at 

eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til 

ferieformål, jf. dog stk. 2, 

• at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende 

turistpolitiske overvejelser og kun i 

forbindelse med eksisterende bysamfund eller større 

ferie- og fritidsbebyggelser, og 

• at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og 

udbygges 

Retningslinjer og rammer i kommuneplanen skal begrænse 

arealudlæg og sikre, at de nødvendige arealudlæg 

ikke bliver større end det forventede behov i kommuneplanperioden. 

115

Beskyttelsesbehovet og anvendelsesmulighederne i kystnærhedszonen 

er forskellige, da kystlandskabet har varieret 

indhold af strandarealer, landbrugsarealer, skovområder, 

byer og sommerhusområder. 

Kystnærhedszonen dækker på Bornholm ca. 280 km 2 , 

der svarer til ca. 48% af Bornholm. De fleste større 

byer ligger i kystnærhedszonen, og der kan derfor ikke 

foretages byudvikling uden at de kystnær områder berøres 

heraf. Der udlægges ikke nye arealer til byformål i 

kystzonen med denne kommuneplan, men eksisterende 

arealudlæg opretholdes, idet det vurderes at de kan udnyttes 

uden væsentlige gener for kystlandskabet. 

I forbindelse med konkret planlægning for det enkelte 

område, forudsættes det at der, om nødvendigt, udføres 

visualisering og miljøvurdering der belyser den landskabelige 

påvirkning. 

Hovedparten af arealreservationerne til ferie- og fritidsanlæg 

ligger også i kystnærhedszonen. Arealreservationerne 

er videreført fra tidligere planer. 

Særlige kystområder 

Særlige kystområder indgår i særlige naturområder og 

interesseområder for naturbeskyttelse, se afsnit 8.1 om 

naturbeskyttelse. 

Strandbeskyttelseszonen 

Strandbeskyttelseszonen på 300 m er den mest sårbare 

del af kystnærhedszonen og samtidig et af de mest værdifulde 

for offentligheden, hvorfor det er det mest restriktive 

beskyttelsesområde. Byggeri, anlæg og andre 

indgreb i zonen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser. 

Offentlig adgang 

Der er generelt god adgang til kysten, men kommunalbestyrelsen 

ønsker at forbedre adgangsmulighederne 

enkelte steder, ligesom friluftslivets muligheder ønskes 

forbedret, samtidig med at der skal tages hensyn til 

både landskabelige, naturog kulturmiljømæssige interesser. 

Se afsnit 7.5 om rekreative områder og friluftsliv. 

Kystsikring 

Kystsikringssager behandles af Kystinspektoratet. 

Regionskommunen høres i sagsbehandlingen og anbefaler 

generelt ikke kystsikringsanlæg på uberørte kyster 

med mindre væsentlige samfundsmæssige interesser taler 

herfor. Kystinspektoratet udgav i 1998-99 en kortlægning 

af alle kystkonstruktioner på Bornholm. 

116

8.4 Geologiske interesser 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre områder af særlig 

videnskabelig og undervisningsmæssig geologisk værdi. 


Der udpeges geologiske værdifulde områder, se fig. 8.4.1 

og kortbilag 3, inden for hvilke det skal sikres: 

• At større formationer bevares synlige uden skæmmende 

eller tilslørende bebyggelse, beplantning eller 

opfyldning. 

• At eksisterende profiler i råstofgrave og kyster mm 

bevares og friholdes for tilgroning. Således bør der 

ved råstofindvinding tages hensyn til geologiske værdier 

med, således at særlige profiler mm sikres ved en 

hensigtsmæssig brydning/gravning og efterbehandling. 

• At der ikke kystsikres på en sådan måde at vigtige 

geologiske profiler/dannelser går tabt/sløres da der 

typisk geologisk set er en interesse i en jævn kysterosion. 

• At et udvalg af lokaliteter plejes, således at geologien 

er synlig. 

Redegørelse 

Tidligere planlægning 

På Bornholm har de geologiske interesser været behandlet 

i den overordnede planlægning i: 

• Geologiske interesseområder 1983 

• Fredningsplan 1990 

I regionplanerne fra 1985, 1997 og 2001 er de væsentligste 

geologiske interesser indeholdt i henholdsvis særlige 

beskyttelsesområder og interesseområder for naturbeskyttelse 

med retningslinjer om, at der skal tages 

særlig hensyn til disse områder ved arealbindende dispositioner. 

De geologiske interesser er dog ikke behandlet 

selvstændigt i regionplanerne. 

I Regionkommuneplan 2005 er nogle geologiske interesser 

indeholdt i interesseområder for naturbeskyttelse, 

men interesseområderne er sløjfet i særlige naturområder. 

Der er et fremtidigt behov for en vurdering af hvorledes 

de geologiske interesser indgår i kommunes øvrige 

beskyttelsesområder, for at sikre en beskyttelse af de geologiske 

interesser. 

Særlige geologiske lokaliteter indgår i kommunens plejeplaner 

og i diverse af kommunens informationsmateriale. 

Grundlag for geologiske interesser 

Geologiske interesser på Bornholm har altid haft stor 

bevågenhed og er omtalt i et utal af geologiske og kulturhistoriske 

værker. 

Planlægningsmæssigt tages der udgangspunkt i de tidligere 

nævnte rapporter og i: 

• Nationale geologiske interesseområder 

• Geologiske interesser fra Fredningsplan 1990 

• Geologisk set Bornholm 1996 

• GeoSites 

• Kystlandskabet. Danmarks nationale interesseområder 

2004 

• Nationale Industriminder 2007 

• Råstofplan for Bornholm 2008-2020 

• Værdifulde geologiske områder 2009 (Statens bidrag 

til kommunernes planlægning) 

• 2 fredede kystlokaliteter med kalkboller 

Værdifulde geologiske områder beskrives på: 

http://www.blst.dk/Landskab/GeologiskeInteresser/ 

RegionHovedstadenBornholm 

Fra Fredningsplan 1990 er der medtaget geologiske interesser 

af enestående- og særlig betydning, der mange 

steder er sammenfaldende med de nationale interesser. 

De geologiske interesser fra 1990 indgår interesseområder 

for Naturbeskyttelse og særlige naturområder. 

Geologiske værdier 

Bornholm rummer mange geologiske værdier, idet øen 

med sin placering langs randen af en markant brudzone 

i jordskorpen rummer vigtige videnskabelige oplysninger 

om den geologiske udvikling i Nordeuropa gennem 

mere end 1800 millioner år, samtidig med at den geologiske 

lagsøjle og landskabsmæssige karakter på Bornholm 

er helt enestående i relation til det øvrige land. 

117

Bornholm kan i grove træk opdeles i 3 områder: 

1. Et lavtliggende, jævnt bølget område med undergrund 

af sandsten, skifer og et par områder med 

gnejs/granit, dækket af istidsdannelser, med markante 

ådale der skærer sig ned gennem de geologiske 

lag samt med klint og klitkyster, bag hvilke landskabet 

er præget af hav- og vindaflejringer. 

2. Et højtliggende, bølget landskab med undergrund 

af granit og gnejs, dækket af morænedannelser, gennemskåret 

af enkelte sprækkedale, og med forholdsvis 

lav klippekyst 

3. Et højtliggende, bakket landskab med undergrund 

af granit og gnejs, dækket af morænedannelser undertiden 

i meget tynde lag, gennemskåret af mange 

sprækkedale, og med dels lav dels høj og stejl klippekyst 

Sårbarhed 

Geologiske værdier er sårbare over for terrænændringer 

ved råstofindvinding, bebyggelse, opfyldning, erosion 

og sløring med beplantning og andet. Samtidig kan råstofindvinding 

og erosion også medvirke til at gøre tidligere 

skjulte geologiske dannelser synlige. 

Råstofindvinding. Ved råstofindvinding blotlægges geologiske 

lag og der kan fremkomme fremragende geologiske 

studielokaliteter. Det kan således geologisk set være 

hensigtsmæssigt med råstofindvinding, hvis der, når der 

tages hul på landskabet, graves/brydes så dybt, så der 

skabes gode profiler, og således at gener minimeres ved 

at der tages hul på i mindst muligt areal i forhold til råstofmængde. 

Da råstofindvinding omvendt også kan 

skade geologiske dannelser, er der en konflikt indbygget 

i råstofindvinding og beskyttelse af geologien. 

Bebyggelse/terrænændringer. Bebyggelse med omfattede 

terrænregulering ændrer landskabets form, og bebyggelse 

kan medvirke til at sløre landskabet. Omvendt 

kan bebyggelse også medvirke til at fremhæve landskabsformer. 

Erosion. Erosion som følge af vejr, vind og vand er en 

naturlig geologisk proces der især er med til at friholde 

kystprofiler og skabe klitter samt blotlægge geologiske 

profiler i ådale mm. 

Værdisætning 

Statens kort over værdifulde geologiske områder er kategoriseret 

som: 

• Nationale geologiske interesseområder 

• Nationale kyster 

• GeoSite 

• Regionale interesse 

De geologiske værdifulde lokaliteter har både en forskningsmæssig, 

undervisningsmæssig og almen interesse 

og det er vigtigt at sikre et repræsentativt udvalg af lokaliteter 

fra de forskellige tidsaldre og dannelsesprocesser. 

De geologiske interesser går ikke på landskabelig skønhed, 

men på at landskabsformen viser spor efter de processer 

hvorunder landskabet opstod 

En del råstofindvindingsområder indgår i planen som 

kulturmiljøområder da de er udpeget som nationale industriminder. 

Se afsnit 8.5 om kulturmiljøer. 

Indsats 

Der er behov for opdatering og yderligere prioritering 

af de geologiske områder, især i relation til kommunens 

indsats mht. pleje, information og genopretning. Dette 

skal ske i tilknytning til Natur Bornholms informations- 

og formidlingsindsats og i relation til Bornholm 

som en unik geologisk national- og international studielokalitet. 

Opfyldning. Markante profiler mm kan ødelægges som 

studielokaliteter ved at råstofgrave fyldes op. Ved hensigtsmæssig 

efterbehandling kan dette undgås og råstofgravning 

kan bidrage til at skabe nye studielokaliteter. 

Sløring. Bevoksning kan sløre geologiske lokaliteter. Sløring 

kan minimeres ved at undlade at tilføre „voksemedium“ 

eller tilplantning og/eller ved aktiv pleje af lokaliteterne. 

118

8.4.1 Geologiske interesser 

3 

2 

1 

Nationale geologisk værdifulde områder 

Amtslig udpegning af geologiske interesser fra 1990 

3 deling af Bornholm 

119

8.5 Kulturmiljøer og kulturlevn 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at sikre. 

• At særlig værdifulde kulturmiljøer registreres, afgrænses, 

og at der fastlægges bevaringstiltag. 

• At kulturarvsarealer beskyttes og plejes. 

• At fredede fortidsminder beskyttes og plejes. 

• At arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige 

værdier i de fredede bygninger og bevaringsværdige 

bygninger ikke forringes, men om muligt forbedres. 

• At nybyggeri tilpasses lokal byggeskik, miljø og landskab. 

• At kirkernes omgivelser beskyttes. 

• At kulturhistorisk værdifulde havnemiljøer ikke forringes. 

• At der informeres om bevaringshensyn til administrativt 

personale og lodsejer. 

• Et bredt samarbejde om bevaring af kulturarven. 

Retningslinjer Se kortbilag 4 

Der udlægges særlige kulturmiljøer. Inden for disse 

skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. 

Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig 

grad vil forringe kvaliteten af de kulturhistoriske 

værdier, skal forhindres i det omfang, der er lovhjemmel 

herfor. 

Regionskommunen sikrer de fredede fortidsminder 

gennem pleje og administration af beskyttelseszoner. 

Bevaringsværdige- og fredede bygninger 

Det skal sikres at ombygning af og tilbygning til bevaringsværdige 

bygninger udformes i respekt for bygningens 

arkitektur samt den helhed, den indgår i. 

Som princip skal kulturhistorisk værdifulde samlede 

bebyggelser omfattes af bevarende lokalplan 

Der udlægges historiske bymiljøer inden for hvilke 

kommunalbestyrelsen løbende reviderer og/eller udarbejde 

lokalplaner der sikrer de bevaringsværdige bygningers 

ydre og de bevaringsværdige gaderum, pladser 

mm under hensyn til de sammenhænge, de indgår i. Se 

figur 8.5.2 

De bevaringsværdige dele af de bornholmske havne 

skal medtages i de bevarende lokalplaner. 

Som en overgangsordning er der fastlagt ensartede retningslinjer 

for byggeadministration i områder med bevarende 

lokalplaner. 

Inden for kirkebeskyttelsesområde skal byggeri, anlæg, 

vindmøller, master og beplantning, der visuelt slører 

eller forringer kirkernes nærmeste omgivelser eller 

oplevelsen af kirkerne fra det åbne land hindres. Om 

nødvendigt skal der rejses fredningssag til hindring af 

uønskede anlæg. 

Inden for kulturarvsarealer skal der ved nybyggeri og 

nyanlæg sikres en placering, der ikke skader de arkæologisk 

følsomme levn fra forhistorisk tid og middelalder. 

(Kulturarvsområder udpeges af staten). 

Information om kulturhistoriske værdier skal forsat indgå 

som en integreret del at regionskommunens bestræbelser 

på at sikre de kulturhistoriske værdier på Bornholm. 

Regionskommunen skal tilbyde et bredt samarbejde 

med lokale bevarings- og borgerforeninger, museer og 

andre, der ønsker at arbejdet for at sikre, kortlægge, beskrive 

og udpege kulturmiljøværdierne. 

Kommunalbestyrelsen har nedsat et Kulturmiljøråd 

som faglig rådgiver i kulturmiljøsager. 

Redegørelse 

Mennesket har gennem årtusinder foretaget ændringer 

af landskabet, dyrket jorden, udnyttet ressourcer i jorden, 

bygget og anlagt. Spor af dette fortæller om det liv, 

der gennem tiderne er foregået i et område, og er således 

en del af vores fælles identitet. 

Det skal sikres, at udviklingen sker under hensyntagen 

til kulturhistoriske værdier, så værdifulde anlæg m.v. 

bevares, og at nye anlæg indpasses eller underlægges de 

kvaliteter, der allerede findes i området. 

Historiske værdier kan ikke genskabes, men vi kan pleje 

og vedligeholde dem. I særlige tilfælde kan der genskabes 

noget der ligner. 

Grundlag for udpegning af kulturmiljøer 

Kommunens grundlag for at planlægge for kulturmiljøer, 

er følgende rapporter: 

• Kulturhistoriske interesseområder 

• Sten- og jorddiger på Bornholm 

• De bornholmske landkirkers omgivelser 

120

• Havneundersøgelse 

• Fortidsminder på Bornholm 

• Forhistoriske interesser (revisionsrapport) 

• Middelalderens Bornholm (revisionsrapport) 

• Andet registreringsmateriale til arbejdsbrug 

• Kommuneatlas for Bornholm. 

Kulturmiljøatlas for Bornholm 

Der er udgivet to atlas for Bornholm: „Kommuneatlas 

Rønne“ og „Bornholm, Atlas over byer, bygninger og 

miljøer“. Disse indeholder en oversigtlig kortlægning, 

registrering og formidling af bevaringsværdige bygninger 

og bebyggelsesstrukturer. 

Atlassene giver det offentlige bedre planlægnings- og administrationsgrundlag 

og borgere, investorer og politikere 

en fælles reference for de vanskelige spørgsmål, der 

knytter sig til, hvad der skal bevares, og hvad der skal 

fornys. Herved kan der på Bornholm bevares et attraktivt 

miljø, et godt sted at bo og et attraktivt turistmål. 

Nationale industriminder 

Kulturarvsstyrelsen har udpeget nationale industriminder 

i Danmark. På Bornholm er der lagt særlig vægt på 

råstofindustrien. 

Bornholms råstofindustrier er udpeget, fordi de har haft 

stor betydning for den samlede danske industrihistorie. 

Særligt for Bornholm er udvinding og bearbejdning af 

granit, sandsten, kul og kaolin. De bornholmske råstoffer 

blev afsat til det øvrige Danmark i både ubearbejdet 

og bearbejdet form. Det er især det kystnære område 

fra Rønne til Hammeren der kan betegnes som et 

sammenhængende råstofindustrilandskab. 

Værdifulde kulturmiljøer 

Kulturmiljøområder fra Regionkommuneplan 2005 er i 

denne plan suppleret med de Nationale industriminder. 

Regionskommunen vil løbende forbedre grundlaget for 

udpegning og vurdering af kulturmiljøer, samt præcisere 

afgrænsning af kulturmiljøer og de bevaringshensyn, 

der bør sikres. 

Kulturarvsområder 

Kulturarvsområder er udpeget af kulturarvsstyrelsen, 

hvor der er sandsynlighed for, at der gemmer sig værdifulde 

fund af national betydning i det åbne land. Kortlægningen 

er sket i samarbejde med landets arkæologiske 

museer. 

Kortlægningen skal hjælpe bygherrer og myndigheder, 

så de allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig 

arkæologisk betydning eller ej. Dermed gives mulig- 

hed for at placere byggeriet, så det ikke generer det arkæologisk 

følsomme område. 

Fredede fortidsminder 

Det er statens opgave at tage sig af de fredede fortidsminder, 

men regionskommunen administrerer, plejer 

og informerer om fortidsminderne ( naturbeskyttelsesloven 

og museumsloven). 

Fredede bygninger 

Det er statens opgave at tage sig af administration af de 

fredede bygninger 

Bevaringsværdige bygninger 

Det er regionskommunens opgave at sikre de bevaringsværdige 

bygninger, jf. bygningsfrednings- og bevaringsloven. 

De bygninger, der i Kommuneatlassene er registreret 

som fredede bygninger, og bygninger med høj 

bevaringsværdi optages i denne plan og er dermed omfattet 

af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger 

og bymiljøer.. 

I forbindelse med atlasprojektet blev der på Bornholm 

registreret ca. 20.000 bygninger fra før 1940 og for 

Rønne og Nexø fra før 1950. Disse bygninger er klassificeret 

i høj-, middel- og lav bevaringsværdi. 

Bevaringsværdige bygninger i landzone og sommerhusområde 

er vist på kortbilag 4. Der er fejl i databasen, 

kortet er således midlertidigt. 

Der forestår stadig et arbejde med at finde en form til 

vedligeholdelse og opdatering af bygningsregistreringen, 

og en strategi for sikring af bevaringsværdigt byggeri 

i landzone og sommerhusområder. 

Fredede bygninger sikres gennem Kulturarvsstyrelsens 

administration og bevaringsarbejde. 

Bevaring af bymiljøer og byfornyelse 

På Bornholm er der knyttet regionale og nationale interesser 

til bevaring af en række byer som følge af bymiljøernes 

særlige karakter og historie. Rønne og Svaneke 

har hidtil været påpeget som særlige eksempler herpå. 

Bornholmske byer har bymiljøer af høj kvalitet, begunstiget 

af beliggenhed ved vandet og specielle terrænforhold. 

Af Kulturmiljøatlassene fremgår det, at store dele 

af de bornholmske byområder er af høj bevaringsværdi. 

En bevidst planlægning for at bevare bymiljøer og den 

oprindelige byggeskik er et uvurderligt aktiv, som sikrer 

kvalitet og egenart. 

121

Bevarende lokalplaner for Gudhjem-Melsted og Aakirkeby 

blev i den foregående planperiode udarbejdet i dialog 

med borgerne og vedtaget af kommunalbestyrelsen 

i 2008. Mange af de andre byer er omfattet af en ældre 

generation af bevarende lokalplaner. Planerne vil i planperioden 

blive gennemgået og der vil blive foretaget en 

prioritering for revision/udarbejdelse af nye bevarende 

lokalplaner for disse byer. 

Der er udarbejdet nye retningslinjer for administration 

af ejendomme i områder omfattet af en bevarende 

lokalplan. Formålet med retningslinjerne er at sikre en 

bedre vejledning af borgerne, håndværkerne og de projekterende, 

herunder beskrive, hvad der kan forventes 

tilladelse til i kommunens ældre bevaringsområder. 

Havne 

Dele af de bornholmske havne er værdifulde kulturmiljøer 

med kulturhistoriske værdier. Disse områder bør 

sikres gennem lokalplanlægning. En del af havneværdierne 

er beskrevet i særskilte rapporter og atlas. 

Skiltning i byer 

På Bornholm er det en særlig udfordring at få de ældre 

bymiljøer og bevaringsarbejdet til at passe sammen med 

ønsket om et aktivt handelsliv i bycentrene. For at understøtte, 

at det ny og det gamle kan forenes på en smuk 

måde, hvor designet er tilpasset både bygning og byrum, 

og materiale og bearbejdning valgt med omhu, er der 

udarbejdet retningslinjer for skiltning i byområder. 

Beskyttelse af kirker og kirkeomgivelser 

De bornholmske landkirker blev opført i midten af sognene 

og har gennem århundreder ligget markant og frit, 

idet den bornholmske bebyggelsesstruktur på landet i 

en lang periode op til 1900 bestod i fritliggende gårde i 

rækker eller strøg. Der fandtes købstæder og små fiskerlejer, 

men egentlige landsbyer fandtes ikke. 

Det er først i de sidste 100 år, at der er ændret væsentligt 

i kirkernes omgivelser ved anlæg af veje, stationsbyer, 

vindmøller, siloer og sportsanlæg m.v. 

Omkring 1955 blev der gennemført mindre arealfredninger 

(Exner-fredninger) ved alle de bornholmske 

landkirker, til sikring mod ud- og indsigtsødelæggende 

bygninger og beplantninger. 

For at vurdere behovet for sikring af landkirkernes omgivelser, 

registrerede amtet i 1982 beskyttelsesinteresserne, 

med forslag til hvilke områder omkring kirkerne, 

der bør sikres mod skæmmende anlæg. Der er siden 

gennemført fredning af 2 kirkers omgivelser for at for- 

hindre konkrete anlæg. Herudover søger regionskommune 

gennem sin administration og planlægning at 

bevare gamle spor og kvaliteter, der ligger i miljøet omkring 

kirkerne. 

Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke opføres bebyggelse 

over 8,5 m inden for 300 m fra kirker, bortset fra 

hvor kirken er omgivet af bynær bebyggelse i hele zonen. 

Sikring af kirkebygninger sker gennem lov om folkekirkens 

kirkebygninger og kirkegårde ved kirkeministeriet. 

Støtte og pleje 

Bornholms amt og kommunerne har i flere omgange 

støttet vedligeholdelse af en række små havne. 

Der er samarbejdet med Bornholms Museum, Kulturmiljørådet 

og Skov- og Naturstyrelsen om større plejeprojekter 

til beskyttelse og formidling af værdifulde 

kulturhistoriske områder. 

Regionskommunen foretager pleje af kulturlevn og kulturskabte 

naturområder, opsætter information på en 

lang række lokaliteter og udgiver rapporter om den viden, 

der indsamles om kulturmiljøet. 

Kulturmiljøråd 

Kommunalbestyrelsen har nedsat et Kulturmiljøråd for 

Bornholm for en periode svarende til kommunalbestyrelses 

funktionsperiode. Rådet yder faglig rådgivning til 

regionskommunen om kulturmiljøspørgsmål, herunder 

spørgsmål der angår fredede og bevaringsværdige bygninger 

og bymiljøer, bygningshistorie, kulturhistoriske 

elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge 

og helheder. 

Rådet består af op til 10 medlemmer. Medlemmer der 

skal have faglig indsigt i bevaring af bygninger og/eller 

kulturmiljøer udpeges af følgende parter: 

• Bornholms Museum 

• Lokale bevaringsforeninger i fællesskab 

• Rådgivende arkitekter lokalt 

• Dansk Byggeri Lokalt 

• Bornholms Regionskommune 

Samarbejde 

Hvis kulturmiljøer skal leve, forudsætter det lokalt engagement 

og forståelse, og ikke mindst at den lokale viden 

og kompetence inddrages. 

Udpegning af kulturmiljøværdier bør ske i samarbejde 

med interesserede lodsejere, lokale museer, kommuner, 

lokale bevaringsforeninger og lignende. 

122

Figur 8.5.1 Kulturmiljøer 

Kulturmiljø 

Nationalt industriminde 

123

Figur 8.5.2 Historiske byområder Intet vindue 

De historiske bymiljøer er afgrænset på baggrund af 

bygningsregistreringer, Plan & Bygs kendskab til byen 

og konsulentbistand fra kulturmiljørådet. Se iøvrigt afsnit 

om retningslinjer og redegørelse. Mål 1:5000. 

Allinge - Sandvig 

Nexø 

Hasle 

Købstæder 

Allinge 

Hasle 

Nexø 

Rønne 

Svaneke 

Aakirkeby 

Østermarie 

Østerlars 

Stationsbyer 

Klemensker 

Lobbæk 

Nyker 

Nylars 

Pedersker 

Rø 

Fiskerlejer 

Arnager 

Bølshavn 

Gudhjem 

Melsted 

Listed 

Sandvig 

Snogebæk 

Balka 

Tejn / Sandkås 

Vang 

Teglkås / Helligpeder 

Aarsdale 

Andre bytyper 

Knudsker 

Olsker 

Rutsker 

Sorthat / Muleby 

Vestermarie 

Årsballe 

Ypnasted 

Rønne Svaneke Aakirkeby 

124

Intet vindue 

Arnager Bølshavn - Ypnasted Klemensker Nyker 

Gudhjem - Melsted Listed Nylars - Lobbæk 

Vang 

Pedersker 

Rø 

Balka - Snogebæk 

Østerlars 

Østermarie 

Tejn 

Helligpeder - Teglkås 

Aarsdale 

Aarsballe Olsker Vestermarie 

125

9.1 Grundvandsbeskyttelse 

Målsætning 

Beskyttelse af grundvandet har høj prioritet 

• i områder med særlige drikkevandsinteresser 

• i områder med drikkevandsinteresser 

• og særligt i de centrale dele af de grundvandsdannende 

oplande til vandværkernes indvindingsboringer 

(nærområder), som løbende udpeges i den igangværende 

grundvandskortlægning. 


Gennem regionskommunens planlægning og administration 

skal det tilstræbes at forebygge grundvandsforurening. 

Med udgangspunkt i grundvandskortlægningen udarbejdes 

der i samarbejde med øens almene vandværker, 

landbruget og andre grundejere indsatsplaner med konkrete 

tiltag for at forebygge forurening af grundvandet 

og sikre drikkevandsressourcens kvalitet også på længere 

sigt. 

Områder med særlige drikkevandinteresser 

I områder med særlige drikkevandsinteresser må ændringer 

i arealanvendelsen, fastlagt gennem regionkommunes 

planer, ikke medføre øgede trusler mod grundvandskvaliteten. 

Områder med særlige drikkevandsinteresser 

og områder med drikkevandsinteresser 

Regionskommunen giver som hovedregel ikke tilladelse 

til bjergvarmeboringer i områder med grundvandsmagasiner 

i Nexø og Balka Sandsten, evt. overlejret af skifre, 

og sammenfaldende med områder med drikkevandsinteresser 

eller særlige drikkevandsinteresser. 

Generelle indsatsområder 

Ved stillingtagen til ansøgning om tilladelse eller godkendelse 

efter miljøbeskyttelsesloven og råstofloven, vil 

kommunalbestyrelsen lægge afgørende vægt på at aktiviteten 

ikke udgør en betydende risiko for grundvandet. 

Ved regionskommunens miljøtilsyn med virksomheder 

og anlæg vil der blive lagt særlig vægt på tilsyn og rådgivning 

om grundvandstruende aktiviteter. 

Særlige drikkevandsinteresser 

Drikkevandsinteresser 

Generelt indsatsområde 

Tidsfølge 

3 - 2006-2009 

1 - 2001-2004 

4 - 2010-2013 

2 - 2004-2006 

Figur 9.1.1. Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder 

med drikkevandsinteresser. 

Figur 9.1.2. Generelle indsatsområder for grundvandsbeskyttelse 

og tidsfølge for indsats. 

126

Nærområder 

Ud over ovenstående retningslinjer gælder følgende: 

• Tilladelse til nedsivning af mekanisk renset husspildevand 

til grundvandet tillades normalt ikke. 

• Det skal sikres, at vandværkerne ved udnyttelse af 

grundvandsressourcen ikke skader grundvandsmagasinerne, 

f.eks. ved dårlig boringsopbygning, uhensigtsmæssig 

pumpestrategi eller generel sænkning af 

grundvandsspejlet. 

• Det skal for hvert nærområde vurderes om ubenyttede 

brønde og boringer skal sløjfes. 

• I nitratfølsomt nærområde må udvaskning af nitrat 

ikke øges, og bør som udgangspunkt nedbringes til 

en udvaskning på højest 37,5 mg NO 3 

/l. Dette kan 

bl.a. sikres gennem regionskommunens planlægning 

og administration og ved udnyttelse af statslige støtteordninger 

om skovrejsning og miljøvenlig landbrugsdrift. 

Endvidere er der, som led i indsatsplanlægningen, 

mulighed for at et alment vandværk og 

en landmand kan indgå aftale om reduktion af nitratudbringning 

mod erstatning. 

• I pesticidfølsomt nærområde skal det tilstræbes at 

brugen af pesticider minimeres mest muligt. Pesticidforurening 

kan opstå som følge af spild i forbindelse 

med vask og påfylding af sprøjter, i særlige tilfælde 

ved brug på mark, og ved uhensigtsmæssig 

håndtering af sprøjtning af f. eks. gårdspladser og haver. 

• Regionskommunen sikrer gennem aftaler om slamudbringning 

at der ikke udbringes slam fra renseanlæg. 

• Regionskommunen fører skærpet miljøtilsyn med 

virksomheder der håndterer stoffer som kan true 

grundvandet. 

Figur 9.1.3. Nærområder 

Nærområde med plan 

Nærområde 

• Regionskommunens indsats for oprydning af jordforurening 

der kan true grundvandet, prioriteres højest 

i nærområder. 

• Regionskommunen giver normalt ikke tilladelse til 

udlægning af slagge fra f.eks. kul- og affaldsforbrænding. 

• Regionskommunen giver normalt ikke tilladelse til 

bjergvarmeboringer. 

Redegørelse 

Grundvandskvalitet 

Kvaliteten af det grundvand der indvindes på Bornholm 

er generelt god. Men grundvandskvaliteten er truet, 

især af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer 

samt af pesticider, som typisk er spildt eller tabt 

i forbindelse med vask og fyldning af sprøjter eller ved 

uhensigtsmæssig sprøjtning af gårdspladser og haver. 

Desuden kan for kraftig vandindvinding i et grundvandsmagasin 

medføre forringelse af vandkvaliteten på 

grund af kemiske ændringer i jordlagene og grundvandet 

som følge af sænkning af grundvandsspejlet. 

Overvågningen af grundvandet på Bornholm viser et 

faldende indhold af nitrat i vandværksboringerne. Det 

skal bemærkes at de mest nitratbelastede boringer efterhånden 

er taget ud af produktion, og præger ikke længere 

de generelle opgørelser. 

Grundvandskortlægningen har vist at det unge, terrænnære 

grundvand generelt er nitratbelastet. Der findes 

dog ikke længerevarende tidsserier fra det terrænnære 

grundvand der kan fortælle om op- eller nedadgående 

tendenser. I forbindelse med den igangværende grundvandskortlægning 

bliver det vurderet hvorvidt de enkelte 

indvindingsområder er nitratfølsomme. 

Det fremgår af vandrammedirektivet at der bør skrides 

ind såfremt koncentrationen af et stof i et grundvandsmagasin 

er over 75 % af grænseværdien og viser stigende 

tendens. For nitrats vedkommende er grænseværdien 

50 mg/l; 75 % af 50 mg/l er 37,5 mg/l. 

Pesticider konstateres efterhånden kun i nogle få af 

vandværkernes boringer, og kun i små mængder. Nogle 

pesticidforurenede boringer er taget ud af drift. På 

127

Bornholm er hidtil især fundet stoffer, som stammer fra 

punktkilder (vaskepladser, gårdspladser mm). 

Bæredygtig grundvandsressource og 

udvikling i indvinding 

Vandværkernes årlige indvinding er på i alt ca. 4,0 mio. 

m³. I forhold til den bæredygtige ressource på 5,5 mio. 

m³ er der en reserve på ca. 1,5 mio. m³. Den bæredygtige 

ressource inden for områder med særlige drikkevandsinteresser 

må således anses for tilstrækkelig. 

Områder med drikkevandinteresser 

I henhold til Vandforsyningsloven er der, som vist på 

fig. 9.1.1 og på kortbilag 6, udpeget følgende drikkevandsområder: 

• områder med særlige drikkevandsinteresser, 

• områder med drikkevandsinteresser. 

Generelle indsatsområder 

I henhold til Miljøstyrelsen vejledning i zonering (Vejledning 

nr. 3, 2000) skal der udpeges „generelle indsatsområder“, 

der er defineret som områder, hvor der er 

behov for en supplerende indsats ud over den generelle 

grundvandsbeskyttelse. 

Disse generelle indsatsområder udgøres på Bornholm 

af samtlige områder med særlige drikkevandsinteresser 

samt oplande til almene vandværker uden for disse områder. 

De generelle indsatsområder er vist på fig. 9.1.2. 

Hydrogeologisk grundvandskortlægning 

Inden for de generelle indsatsområder blev der i 2000 

igangsat en detaljeret kortlægning af de bornholmske 

grundvandsmagasiner og deres følsomhed over for 

forurening. Kortlægningen er afsluttet for de generelle 

indsatsområder, bortset fra et mindre område sydøst for 

Rønne, der forventes kortlagt fra 2010-2013. 

Ved strukturreformen i 2007 er grundvandskortlægningen 

overgået til statens Miljøcenter Roskilde. Kortlægningen 

danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner 

for de enkelte vandværkers indvindingsområder. 

Der er nedsat en „Grundvandsgruppen for Bornholm“ 

med repræsentanter for regionskommunen, vandværker, 

landbrug m.fl., der følger arbejdet med kortlægning 

og indsatsplanlægning. 

Nærområder 

Som et resultat af grundvandskortlægningen i de generelle 

indsatsområder bliver der udpeget nærområder (figur 

9.1.3 og kortbilag 6). Et nærområde er den centrale 

del af det område hvor grundvandet, der indvindes i en 

almen indvindingsboring, dannes. 

Pga. af store forskelle i hydrogeologien på Vest-og Sydbornholm 

og Nord- og Østbornholm, har Regionskommunen 

valgt forskellige nærområde-definitioner for boringerne 

i disse områder. 

På Vest- og Sydbornholm indvindes grundvandet fra 

veldefinerede lagserier og nærområdet er defineret som 

boringens 30-års opland, dvs. den del af oplandet hvor 

grundvandet er mindre end 30 år undervejs til boringen. 

På Nord- og Østbornholm indvindes grundvandet fra 

istidsaflejringer i sprækkedale eller direkte fra sprækker 

i grundfjeldet, hvor regnvandets vej til boringerne 

ikke kan fastlægges helt nøjagtig. Ud fra forsigtighedsprincippet 

er nærområdet definere som hele det grundvandsdannende 

opland til boringer. 

I grundvandskortlægningen kan nærområder være udpeget 

som følsomme over for specifikke stoffer. 

Der udpeges nitratfølsomme nærområder som vist på 

kortbilag 6. Kriteriet for nitratfølsomhed er her, at jordlagene 

ikke indeholder stoffer, der kan nedbryde nitrat 

på dets vej til de dybere grundvandsmagasiner hvorfra 

der indvindes drikkevand. 

Ved grundvandskortlægningen foretages en vurdering 

af kilder til pesticidforurening. Gennem indsatsplanlægningen 

søges trusler mod grundvandet imødegået, 

bl.a. ved oplysningskampagner eller ved at sikre pesticidfri 

dyrkning af jord tæt på indvindingsboringerne fx 

ved opkøb eller aftaler. Regionskommunen lægger i forbindelse 

med landbrugstilsyn særlig vægt på at vaskeog 

fyldpladser er indrettet forskriftsmæssigt korrekt. 

Løbende indsatsplanlægning 

Regionskommunen udarbejder løbende konkrete indsatsplaner 

i et samarbejde mellem kommunen, vandværker, 

landbrug og andre interesserede grundejere i 

områderne. Indsatsplaner for de sidste vandværker ventes 

udarbejdet inden 2012. 

Undersøgelse af forureningskilder 

Områder med særlige drikkevandsinteresser samt oplande 

til vandværker uden for disse områder er prioriteret 

højest i regionskommunens indsats for at fjerne 

gammel jordforurening, der kan true grundvandet. 

Tidligere kortlægning af gamle virksomheder m.m. har 

afgrænset de relativt få grunde, hvor oprensning er nødvendig 

for at beskytte grundvandsinteresser. Oprensning 

er gennemført på de fleste af disse grunde, ligesom 

Oliebranchens Miljøpulje allerede har foretaget en to- 

128

taloprensning på Bornholm af samtlige tidligere benzinsalgssteder 

med forurening. 

Områdeklassificering 

Som et led i grundvandskortlægningen gennemføres 

en samlet kortlægning af andre mulige forureningskilder 

inden for de i grundvandskortlægningen udpegede 

nærområder. 

Jordflytning 

For at undgå ukontrolleret spredning af forurenet jord 

vedtog Folketinget i 2008 en række skærpede krav omkring 

deponering af jord. Det medfører at regionskommunen 

fører en indgående kontrol med flytning af jord 

fra offentlig vej, forureningskortlagte grunde og områdeklassificerede 

arealer, hvor jorden ofte er forurenet. 

Inden flytning foretages, skal der ske anmeldelse til 

kommunen, som skal godkende stedet for endelig deponi, 

og sikre at jorden er analyseret for miljøskadelige 

stoffer. Ren jord kan genanvendes på fx landbrugsarealer, 

mens lettere forurenet jord bliver deponeret på 

pladser der er godkendt til formålet, eller til godkendt 

genanvendelse, fx til indbygning i støjvolde. Stærkt forurenet 

jord skal altid afleveres til affaldsselskabet Bofa. 

Se afsnit 9.6 om affaldsanlæg. 

Udgiften til administration af jordflytningsordningen 

opkræves sammen med ejendomsskatten. 

Områdeklassificering 

Samtidig med opstramningerne på jordflytningsområdet 

indførtes begrebet „områdeklassificering som lettere 

forurenet“. Det vil sige at en række områder der gennem 

årtier har været udsat for diffus forurening, som 

udgangspunkt betragtes som forurenede. 

Når jord fra disse områder skal flyttes eller deponeres, 

skal der indgives anmeldelse til kommunen, og jorden 

skal analyseres. Ved indførelse af loven var alle byzoneområder 

pr. definition områdeklassificerede, men på 

basis af konkrete vurderinger kan kommunerne udtage 

dele af klassificeringen. 

På Bornholm er de fleste nybyggede arealer taget ud, og 

det, der resterer, er især de gamle købstadsområder. Her 

viser erfaringen, at jorden ofte er lettere forurenet, især 

med bly, cadmium og forskellige organiske stoffer. 

Slam 

Regionskommunens rensningsanlæg producerer slam 

med et højt indhold af bl.a. næringsstoffer. Slammet 

er generelt gunstigt for landbrugsjorder, men slammet 

kan, ud over nyttige stoffer, indeholde spor af miljø- 

Figur 9.1.4 Områdeklassificering 

fremmede stoffer, fx i form af tungmetaller, plasticblødgørere 

og medicinrester. Udbringning af slam på landbrugsjord 

reguleres generelt af slambekendtgørelsen. 

Desværre kendes den risiko slamudbringningen udgør 

overfor grundvandet ikke, hvilket taler for at forsigtighedsprincippet 

tages i anvendelse. Derfor gives der ikke 

tilladelse til udspredning af slam inden for nærområder. 

Slagge 

Slagge fra bl.a. kul- og affaldsforbrænding kan indeholde 

miljøfremmende stoffer som fx tungmetaller. Også 

her bringes forsigtighedsprincippet i anvendelse. Regionskommunen 

vil derfor ikke tillade udlægning af slagge 

indenfor nærområderne. 

Bjergvarmeboringer 

Bjergvarmeanlæg består af et varmeoptagersystem som 

optager varmeenergi fra undergrunden gennem en boring 

ned i klippen, og et varmepumpeanlæg indendørs 

som omsætter varmeenergien til et højere temperaturniveau. 

Bjergvarmeboringer er typisk 120-200 m dybe 

og udføres på Bornholm i overensstemmelse med den 

svenske typegodkendelse, dvs. som åbne boringer med 

et forerør drevet mindst 1 meter ned i klippen og afsluttet 

med vandtæt prop for at hindre nedsivning af overfladevand. 

129

Regionskommunen vurderer at det udenfor nærområderne 

og 300 meter-zonen omkring vandindvindingsboringer 

ikke er betænkelig at udføre bjergvarmeboringer 

i grundfjeldsområdet, idet den vertikale vandtransport 

her er helt uden betydning. I Nexø og Balka Sandsten 

er vandcirkulationen meget større. Her vil der gennem 

bjergvarmeboringen kunne ske en uheldig opblanding 

af forskellige grundvandsmagasiner. Derfor tillader regionskommunen 

som hovedregel ikke at bjergvarmeboringer 

i sandstensområdet. 

130

9.2 Vandløb, søer og kystvande 

Ved strukturreformen i 2007 overgik overvågningsopgaverne 

for vandmiljøet til staten. Der forventes nye 

planer for vandområdet i 2010. Det statslige Roskilde 

Miljø center skal med afsæt i to EU-direkti ver udarbejde 

naturog vandplaner for alle vandløb, søer og kystvande. 

Efterfølgende skal Regionskommunen udarbejde handleplaner 

for de mange forskellige ind satser, der er nødvendige 

for at den gode miljøkvali tet i vandområderne 

fastholdes og udbygges. Handleplanerne kan først udarbejdes, 

når statens nye naturog vandplaner er gældende. 

Kommuneplanens administrationsgrundlag for vandløb, 

søer og kystvande er indtil videre som be skrevet i 

Regionkommuneplan 2005 og medtaget i nedenstående 

redegørelse. Dette gælder dog ikke for spildevandsdelen, 

som ses i et selvstændigt afsnit. 

Målsætning 

Anvendelsen af vandområderne skal ske på en sådan 

måde, at målene for de enkelte vandområder ikke tilsidesættes. 

Målene for kvaliteten af de bornholmske vandløb, søer 

og kystvande er beskrevet i redegørelse og områder er 

vist på kortbilag 6. 

Redegørelse 

Vandløb 

I Regionplan 2001 revurderede amtsrådet kvali tetsmålene 

for de enkelte vandløb med udgangs punkt i de 

nyeste undersøgelser af vandløbenes til stand og anvendelse 

af et nyt landsdækkende indeks for vandkvaliteten 

(Dansk Fauna Indeks). 

Der er målsat 986 km vandløb, hvoraf 15 km ikke overholder 

målsætningen, som det fremgår af tabel len. De 

15 km fordeler sig således: 

• Ca. 8,5 km vandløb, der tørlægges i tørre somre på 

grund af dræning af moser og enge. En gen skabelse 

af disse vådområder vil blive aktuel, se nest når jordbundssænkning 

og nedslidning af dræn gør fortsat 

dyrkning af disse arealer uren tabel. 

• Ca. 5 km er påvirket af vandindvinding, men rummer 

alligevel i våde somre en ørredbestand. Målene 

ventes nået ved mindsket vandindvin ding i forbindelse 

med fortsat faldende vandfor brug. 

• Ca. 1,4 km er påvirket af spildevand og okker. Spildevandspåvirkningen 

vedrører de førnævnte to mindre 

vandløb ved Lobbæk. Okkerpåvirk ningen i et 

enkelt vandløb kan fjernes ved at hæve vandstanden 

i afdrænede engarealer eller ved etablering af okkerrenseanlæg. 

Vandløb km Mål ikke overholdt 

A - Skærpet mål 3 0 

B - Basis mål 223 14 

C1 - Lempet mål 57 0 



I alt 986 15 

Figur 9.2.1 Oversigt over målsatte vandløb. 

A: Skærpet målsætning 

• naturligt, upåvirket vandløb 

• sjælden vandløbstype 

• en rig forekomst af smådyr med mange sjældne og 

forureningsfølsomme arter 

• DVFI bør ikke være mindre end 6, men 5 kan dog 

accepteres 

B: Basis målsætning 

• naturligt, upåvirket vandløb 

• kulturspor af tidligere regulering accepteres, såfremt 

den fysiske variation i selve vandløbet er stor 

• gyde- og opvækstområder for ørreder eller alsidigt 

og naturligt dyreog planteliv 


accepteres 

C1: Lempet målsætning. Vandløb påvirket af 

mindsket vandføring og udtørring 

• mindsket vandføring på grund af vandindvinding 

eller dræning 

• upåvirkede fysiske forhold (når vandløbet ikke 

samtidig er målsat med lempet målsætning C2) 

• upåvirket af spildevand 


accepteres 

C2: Lempet målsætning. Vandløb påvirket af regulering 

• hårdhændet vedligeholdelse, hvor den naturlige fysiske 

variation er tydeligt nedsat, f.eks. ved fjernelse 

af sten 

• udretning og rørlægning 

• ørredbestand normalt ikke til stede 

• upåvirket af spildevand 


accepteres 

C3: Lempet målsætning. Vandløb, der alene anvendes 

til afledning af vand* 

• DVFI må ikke være mindre end 3 

*) Omfatter mindre vandløb og grøfter, der normalt 

ikke er undersøgt. 

Figur 9.2.2 Kriterier for de forskellige målsætninger for vandkvalitet. 

131

Søer 

Antallet af målsatte søer er 18, hvoraf 6 søer over 3 ha 

er råstofgrave, hvor indvindingen er ophørt. 14 af søerne 

er målsat med basismål og de resterende 4 med lempet 

mål. Ingen søer har A målsætning. 

Søer Areal (ha) Antal 

B – Basis målsætning 71,39 14 

B – Basismålsætning 

ikke opfyldt 

3,62 1 

C – Lempet målsætning 21,64 4 

C – Lempet målsætning 11,46 1 

ikke opfyldt 

Figur 9.3.3 Oversigt over målsatte søer. 

Basismålsætningen er generelt ikke opfyldt, og det skyldes 

unaturligt stor tilførsel af kvælstof, både fra Bornholm 

og udefra, som påvirker kystvandenes bi ologi betydeligt 

med stor algevækst til følge. 

Der arbejdes fortsat både nationalt og internationalt på 

at nedbringe tilførslen af kvælstof til Østersøen. 

Dette må forudses at være en langvarig proces, og der er 

ikke udsigt til, at den de første mange år vil have mærkbar, 

varig effekt på tilstanden i de born holmske kystvande. 

Kommunalbestyrelsen har alli gevel valgt at opretholde 

basismålsætningen som et langsigtet mål. 

Kravene til god badevandskvalitet er opfyldt i samtlige 

bornholmske kystvande med ba sismålsætning. 

B: Basis målsætning 

Søer med basismålsætning skal have naturligt og alsidigt 

dyreog planteliv. Generelt gælder det, at udledning 

af forurenende stoffer ikke må medføre ændringer 

af de fysiske, kemiske og bi ologiske forhold. 

Dyre- og planteliv skal således være upåvirket eller 

kun svagt påvirket af ændringerne. 

De målsatte søer vil normalt opfylde målsætningen 

hvis neden stående krav er opfyldt. 

• Naturligt og alsidigt dyre og planteliv 

• Total fosfor koncentration < 85 mikrogram per liter 

(sigtdybde 1-3 m) 

• Total nitrat koncentration < 1,5 mg per liter 

• Dybdeudbredelse af undervandsplanterne >1 m 

C: Lempet målsætning 

Målsætninger med lempede krav bruges for søer, 

hvor der tilla des en væsentlig påvirkning fra 

spildevandstil førsel eller dyrk ning. Som følge heraf 

kan søerne ofte fremstå „grønne“ af al ger, og med lav 

gennemsigtbar hed (sigtdybde). Normalt vil en sø med 

en sigtdybde over 0,5 meter opfylde målsætningen. 

Figur 9.3.4 Kriterier for B og C målsætninger for vand kvalitet i søer. 

Havet 

De bornholmske kystvande er målsat med basismålsætning, 

bortset fra 10 mindre områder, der har lempet 

målsætning på grund af spildevandsudled ning og 

havneaktiviteter. 4 af disse overgår i 2012 til basismålsætning. 

Basismålsætningen kræver et alsidigt, naturligt dyreog 

planteliv, der ikke eller kun i mindre omfang må være 

påvirket af udledninger fra spildevandsanlæg, landbrugsdrift 

m.v. Endvidere skal de æstetiske og hygiejniske 

krav til badevandskvalitet være opfyldt. 

Lempet målsætning accepterer en vis, begrænset påvirkning. 

Bundvegetationen i de bornholmske kystvande er 

præget af store forekomster af énårige trådalger, 

„ukrudtsalger“. Ud fra oplysninger om vegetationen i 

ældre tider og udviklingen i an dre dele af Østersøen 

må denne situation anses for unaturlig og betinget 

af forøget tilledning igennem de senere årtier af næringsstoffer 

til Østersøen fra land og fra atmosfæren. 

Kystvandene forsynes med næringsstoffer dels fra 

land (vandløb + spildevand), dels fra det omgivende 

hav og fra atmosfæren. Kommunalbestyrelsen beregner 

hvert år udled ningen fra land. De øvrige bidrag 

har man ikke tal for. Men det er sikkert, at den 

lokale udledning af f.eks. kvælstof er be tydelig i forhold 

til den kvælstofmængde, der er nødvendig for at 

opbygge algevegetationen i kystvandene. 

Kvælstofudledningen i april kvartal, der er det tidsrum, 

hvor de væsentlige dele af algemasserne opbygges, 

har en størrelse, der svarer til kvælstofindholdet 

i skønsmæssigt halvdelen af den samlede algemængde 

i kystvandene. Endvidere har over vågningen 

vist, at lokale kilder medfører en overkoncentration 

af kvælstof og fosfor i kystvandene og 

dermed potentielt ud øver en betydelig påvirkning af 

kystvandenes biologi. 

Udledningen af kvælstof via spildevand er i 

perioden 1990-2004 reduceret med ca. 90% efter 

etableringen af nye rens ningsanlæg i de større 

bysamfund. Men da størstedelen af kvælstofbidraget 

fra land kommer via vandløbene, især som 

udvaskning fra markerne, kan der kun konstateres 

en mindre, og ikke statistisk sikker, reduktion af den 

samlede kvælstof udledning i algernes vækstsæson. 

Gennemførelsen af kommunalbestyrelsens seneste 

spilde vandsplan vil reducere udledningen af næringsstoffer 

yderli gere, ligesom Statens regulering af 

landbruget må påregnes at få effekt i de kommende 

år i form af mindsket udledning via vandløb. 

Figur 9.3.5 Baggrunden for vandkvaliteten i de born holmske kystvande. 

132

9.3 Klima 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker: 

• at sikre at byudvikling sker med hensyntagen til en 

øget nedbørsintensitet, 

• at sikre eksisterende byggeri og tekniske anlæg mod 

oversvømmelser forårsaget af de øgede regnmængder, 

• at sikre at fremtidigt nybyggeri ikke sker på arealer, 

hvor der kan imødeses oversvømmelser, 

• at der udpeges områder, der på sigt kan fungere som 

transportveje for vand ved ekstrem regn. 


Der skal ske en afklaring af hvilke steder landskabets 

muligheder for at tilbageholde vand kan anvendes og 

hvilke steder man må forudse at skulle anvende andre 

tekniske løsninger. 

I planlægningen af nye bygninger og tekniske anlæg 

skal der tages hensyn til problemerne omkring oversvømmelse. 

Redegørelse 

Klimaforandringerne forventes at ændre nedbørsmønstret, 

således at der bliver flere kraftige eller ekstreme 

regnskyl henover året. Det vil sige flere byger med høj 

intensitet. Det betyder at sårbare områder bliver oversvømmet, 

også områder som ikke oversvømmes i dag. 

For at undgå oversvømmelser kræves der en forebyggende 

indsats, fx at der tages hensyn til dette i forbindelse 

med arealudlæg til byformål, udpegning af lavninger 

til vandbassiner eller vådområder ved byudvikling, eller 

etablering af egnede transportveje for vand. 

For den kommunale planlægning skaber klimaforandringerne 

nye udfordringer, ikke mindst i forhold til 

kommende arealudlæg, men også i forhold til sikring af 

allerede bebyggede områder. 

Mange steder på Bornholm ses der allerede nu store udfordringer 

i forbindelse med kraftige eller ekstrem regnskyl, 

hvor vandet kommer i større pulser end tidligere 

og hvor overfladevandet ikke under nuværende forhold 

kan afledes i det ønskede tempo. 

Byggeri 

Eksisterende og nyt byggeri mv. skal sikres mod oversvømmelser 

på den økonomisk mest fordelagtige 

måde. Landskabets evne til at tilbageholde vand 

kan forbedres ved at lave vådområder som samtidig kan 

fungere som gode rekreative bynære arealer samt opfylde 

miljømål (se afsnit 4.2 om byggeri og anlæg) 

Kortlægning 

Fremtidig påvirkning af Bornholm som følge af øget 

nedbørsmængde er i 2009 anskueliggjort på Bluespot 

kort. Disse kort er en risikoscreening for, hvor der er 

størst risiko for våde eller oversvømmede områder i for- 

bindelse med kraftig regn, beregnet på baggrund af 

kommunens digitale terrænmodel (DTM). Se 8.2 om 

lavbundsområder. 

Angivelsen af risikoområderne betyder ikke nødvendigvis, 

at der er problemer nu eller i fremtiden. Dette afhænger 

af afvandingskapaciteten i jorden, dræn og kloakeringen 

og der bør i forbindelse med en konkret sag 

tages hensyn til dette. 

Risikoscreeningen af oversvømmelserne er ikke kvantitativ 

og kan derfor ikke anvendes til bestemmelse af 

oversvømmelsers udbredelse eller dimensionering af afvanding. 

Bluespot kortet kan anvendes til udpegning af: 

• Byområder, hvor der bør tages særligt hensyn til bortledning 

af overfladevand i fremtiden. 

• Vejstrækninger med vandproblemer. 

• Vandløbsnære oplande med risiko for oversvømmelser 

fra vandløb. 

• Arealer, hvor dræning vil være nødvendig for at undgå 

beskadigelser af afgrøder gennem længere oversvømmelsesperioder. 

• Arealer hvor landbrugsdrift kan blive særlig problematisk. 

For en kvantitativ bestemmelse af oversvømmelserne 

bør der udføres nærmere analyser f.eks. med hydrodynamiske 

kloak- og vandløbsmodeller koblet med overflademodeller. 

Disse modeller kan efterfølgende anvendes 

til udarbejdelse af løsningsforslag. 

Der henvisning i øvrigt til afsnit 4.2 om byggeri og anlæg 

og 8.2 om lavbundsområder. 

133

9.4 Miljøtekniske- og støjende anlæg 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at begrænse miljøgener 

fra miljøtekniske anlæg og minimere konflikter mellem 

miljøtekniske anlæg og miljøfølsomme områder. 


Miljøtekniske- og støjende anlæg og tilknyttede beskyttelsesområder 

er vist på fig. 9.4.2 og kortbilag 2. 

Affaldsbehandling Se afsnit 9.6. 

Biogasanlæg og Bioethanolanlæg 

Der udlægges arealer til biogas- og bioethanolanlæg. 

Anlæggene er miljøgodkendt efter Miljøbeskyttelsesloven 

og skal indrettes og drives i overensstemmelse med 

vilkår i disse godkendelser, og adgangsforhold og afskærmning 

mm reguleres i lokalplan. 

Der udlægges miljøbeskyttelsesområde på 500 m omkring 

disse anlæg. Inden for området må der ikke lokalplanlægges 

for ny miljøfølsom arealanvendelse. 

I det omfang det bliver aktuelt at etablere nye biogasanlæg 

bør det, under hensyntagen til eksisterende anlæg, 

vurderes om der er mulighed for at etablere mindre lokale 

biogasanlæg i områder hvor store producenter ligger 

tæt placeret så rå-gylle evt. kan blive transporteret 

fra stald til reaktor og fra reaktor til oplagringsplads for 

afgasset biomassse i pipelines. 

Risikovirksomheder 

Der udlægges miljøbeskyttelsesområde på 200 m omkring 

4 risikovirksomheder. Inden for området må der 

ikke lokalplanlægges for ny miljøfølsom arealanvendelse. 

Forsvarets øvelsesarealer 

Områderne Almegårds Øvelsesplads og Raghammer 

Skydeterræn kan anvendes til militære øvelsesformål og 

herudover i et vist omfang til civile formål som skydning 

mm. 

Der kan fastlægges bestemmelser, der begrænser almenhedens 

færdsel på og omkring øvelsesarealerne. 

Lufthavn 

Bornholms Lufthavn skal fortsat være eneste flyveplads 

for større fly på Bornholm. Der kan af hensyn til byudviklingen 

og de miljømæssige forhold ikke anlægges 

tværgående landingsbaner til store flytyper. 

Omkring lufthavnens arealer udlægges et støjbeskyttelsesområde 

bestemt ved 55 dB(A)-kurven ud fra lufthavnens 

seneste miljøgodkendelse fra 2002. Inden for 

dette område må der ikke lokalplanlægges for ny støjfølsom 

arealanvendelse. 

Kommunalbestyrelsen vil se positivt på en evt. ansøgning 

om en privat flyveplads på Bornholm til privatog 

sportsflyvning med mindre fly, forudsat placering 

kan ske under hensyn til landbrugs-, natur og miljøinteresser. 

Gennemførelse vil kræve kommuneplantillæg, 

VVM-redegørelse, lokalplan og godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. 

Helikopterflyveplads 

Der udlægges areal til helikopterflyveplads, jf. ramme 

nr. 101.D.22. Pladsen må udelukkende anvendes til 

ambulanceflyvning 

Omkring helikopterflyvepladsen udlægges der to støjbeskyttelsesområder: 

• Støjbeskyttelsesområde A indenfor hvilket, der ikke 

må lokalplanlægges for støjfølsom anvendelse med 

mindre planen indeholder bestemmelser, der kan 

sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener over 

70 dBA max . 

• Støjbeskyttelsesområde B indenfor hvilket, der ikke 

må lokalplanlægges for støjfølsom anvendelse med 

mindre planen indeholder bestemmelser, der kan 

sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener over 

45 dBL DEN . 

Der udlægges støjbeskyttelsesområde omkring Almegårds 

Øvelsesplads og Raghammer Skydeterræn bestemt 

ved 55 dB(C)-kurven. Inden for disse områder 

må der ikke lokalplanlægges for ny støjfølsom arealanvendelse. 

Se kortbilag 2. 

134

B 

A 

Andre støjende anlæg 

Der fastlægges støjbeskyttelsesområde omkring 4 større 

råstofbehandlingsanlæg samt omkring Aakirkeby 

Motocrossbane. Inden for disse områder må der kun lokalplanlægges 

for ny støjfølsom anvendelse, såfremt det 

kan dokumenteres, at støjniveauet overholder Miljøstyrelsens 

vejledende grænseværdier for støj af den pågældende 

type. 

Omkring samtlige skydebaner fastlægges et støjbeskyttelsesområde. 

Inden for området må der ikke lokalplanlægges 

for ny støjfølsom arealanvendelse. 

Figur 9.4.1 Helikopterflyveplads 

Redegørelse 

Industrivirksomheder 

Det er Regionskommunens opgave at føre tilsyn med 

miljøforholdene på de bornholmske virksomheder. For 

få større virksomheder som f.eks. Danish Crown, Østkraft 

og Daka er staten tilsynsmyndighed. 

Virksomheder kan deles op i 3 kategorier: 

• Miljøgodkendte virksomheder, hvor der gennemføres 

periodiske miljøtilsyn. 

• Virksomheder uden miljøgodkendelse, hvor der gennemføres 

periodiske miljøtilsyn. 

• Virksomheder hvor der kun føres tilsyn ved klager. 

De virksomheder som i henhold til bestemmelserne i 

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal miljøgodkendes 

er virksomheder der må betragtes som særligt forurenende. 

Disse virksomheder vil i en miljøgodkendelse 

få stillet særlige vilkår for drift af virksomheden. Eksisterende 

miljøgodkendte virksomheder må ikke udvides 

eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, eller med 

hensyn til affaldsfrembringelse, på en måde, der indebærer 

forøget forurening, uden at der kan opnås en ny 

miljøgodkendelse til dette. 

Der er 65 miljøgodkendte virksomheder pr. juni 2009, 

som Bornholms Regionskommune fører tilsyn med. 

Bofas affaldsbehandlingscenter 

Se afsnit 9.6. 

Bioethanolanlæg 

Der er udarbejdet det nødvendige plangrundlag for 

etablering af et bioethanolanlæg umiddelbart vest for 

Aakirkeby. Anlægget forventes opstartet i 2010-2012. 

Biogasanlæg 

Østkraft tog i 2004 initiativ til at etablere et anlæg på 

Bornholm til biogasproduktion og separering af restprodukterne 

fra biogasproduktionen. Der er udarbejdet 

det nødvendige plangrundlag for etablering af et biogasanlæg 

ca. 2 km vest for Aakirkeby. 

For begge anlæg er der udlagt miljøbeskyttelsesområde 

på 500 m, for at sikre mod nye boligområder eller andre 

miljøfølsomme arealanvendelser nær biogasanlægget. 

Bredden på beskyttelseszonen på 500 m følger anbefalingen 

i Miljøstyrelsens „Håndbog om Miljø og Planlægning“ 

(2004). 

Risikovirksomheder 

Ændringer i lovgivninger har medført at flere virksomheder 

end tidligere nu betragtes som risikovirksomheder. 

Det betyder at Danish crown og 3 olielagre nu er 

omfattet af reglerne. Som følge heraf udlægges der mil- 

135

jøbeskyttelsesområder på 200 m omkring de 4 virksomheder. 

Forsvarets øvelsesarealer 

Forsvarets øvelsesarealer omfatter: 

• Almegårds Øvelsesplads, der anvendes til uddannelsesvirksomhed. 

• Raghammer Skydeterræn, der ud over skydning med 

håndvåben anvendes til feltskydning mod jord- og 

luftmål med bl.a. sprængladt ammunition til artilleri 

og morter. Artilleriskydningerne sker undertiden fra 

stillinger uden for det egentlige skydeterræn. Terrænet 

er endvidere indrettet til sprængningsøvelser. 

Der er udlagt støjbeskyttelsesområde omkring øvelsesarealerne. 

Kommunalbestyrelsen ønsker at understrege, 

at støjbeskyttelsen fortsat vil blive administreret med 

skyldig hensyntagen til bestående virksomheder inden 

for støjbeskyttelsesområderne. 

Lufthavn 

Bornholms Lufthavns miljøgodkendelse er fornyet i 

2002. I denne forbindelse blev der foretaget en støjberegning, 

hvorefter støjbeskyttelsesområdet omkring 

lufthavnen er fastlagt. 

Helikopterflyveplads 

Der er udlagt areal til helikopterflyveplads i direkte tilknytning 

til Bornholms Hospital og deraf følgende støjbeskyttelsesområde. 

Støjbeskyttelsesområde A er udlagt for at undgå støjgener 

i tidsrummet mellem kl. 22 og 07. Tallet dB(A) ma 

beskriver det maksimale lydtryk. 

Støjbeskyttelsesområde B er udlagt for at undgå generel 

støjgene virkning fra helikopterflyvepladsen. Tallet 

dB L DEN er et abstrakt tal, som fremkommer efter 

beregnings metoden DENL, hvor der er taget hensyn til 

trafikkens fordeling over døgnet, ugen og året. 

Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for anlæggets 

virkning på miljøet. Redegørelsen viser, at boligområderne 

beliggende i ind- og udflyvningskiler vil blive 

udsat for kraftig, men kortvarig støjpåvirkning, der 

overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, 

under helikopterens ind- og udflyvning. 

Råstofsbehandling 

Råstof indvinding og -behandling giver ofte anledning 

til væsentlige støjgener, især de „hårde“ råstoffer som 

granit og sandsten. Derfor er der fastlagt beskyttelsesområder 

om de største råstofindvindingsanlæg: 

• 500 m omkring stenbruddet Stubbeløkken øst for 

Rønne, 

• 300 m omkring nordligt stenbrud i Ringebakkerne 

ved Vang, 

• 300 m omkring stenbruddet Klippeløkken øst for 

Rønne, og 

• 300 m omkring Bornholms Sandstensbrud i Bodilsker. 

Stenbrydningen er ophørt i Ringebakkerne, men der vil 

en række år endnu være støjende aktiviteter i bruddet, 

før det lukkes helt, senest i 2014. 

Motorbaner 

Aakirkeby Motocross Klubs anlæg i Aakirkeby Plantage 

er miljøgodkendt og regionskommunen fører miljøtilsyn 

med aktiviteterne. Der er ikke mange boliger 

i nærheden, og generne er forholdsvis begrænsede. Det 

udlægges støjbeskyttelsesområde på 1000 m omkring 

anlægget. 

Skydebaner 

Der er på Bornholm 9 skydebaner. 2 ligger på forsvarets 

arealer ved Raghammer. De øvrige ligger overvejende i 

skovområder langt fra byområder og sommerhusområder. 

Kun anlægget ved Nexø er bynært. 

Regionskommunen fører miljøtilsyn med skydebanerne 

og giver miljøgodkendelse. 

Der er udlagt støjbeskyttelsesområde omkring skydebanerne 

ud fra Miljøstyrelsens vejledning (cirkulæreskrivelse 

af 30.4.1997), der bl.a. tager hensyn til hvor 

støjende våben, der anvendes. For 1 skydebane (Frenne 

nær Svaneke) er grundlaget for afgrænsningen lempet 

(fra 70 dB til 80 dB), fordi banens anvendelse er yderst 

beskeden. 

For at mindske vindpåvirkning af de nære omgivelser, 

skal der etableres vind dæmpende foranstaltninger omkring 

flyvepladsen. 

136

A 

B 

Figur 9.4.2 Miljøtekniske anlæg 

Miljøbeskyttelsesområde om Bofa, Biogas- og bioethanolanlæg 

Miljøbeskyttelsesområde om risikovirksomheder 

Støjbeskyttelsesområde 

137

9.5 Særlige virksomheder 

Målsætning 

Der skal sikres hensigtsmæssigt placerede arealer til nye, 

større virksomheder, som ikke naturligt kan indplaceres 

i almindelige erhvervsområder på grund af f.eks. særli- 

ge miljømæssige gener eller særlige krav til adgangsforhold, 

vandforbrug eller lignende. 


Der udlægges følgende interesseområde for virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav som vist på fig. 9.5.1: 

• Et erhvervsområde øst for Hasle by, hvor det samlede 

støjbidrag fra de kommende virksomheder i erhvervsområdet 

målt ved nærmeste lokalplanlagte boligområde 

skal overholde miljøstyrelsens vejledende 

grænseværdier herfor. 

• To arealer på Rønne Havn, hvor der - ud over almindelig 

havnerelateret virksomhed - kan etableres 

virksom heder med særligt vandforbrug. 

• På Nexø Havn, hvor der ud over almindelig havnerelateret 

virksomhed kan etableres virksom heder 

med særligt vandforbrug og saltvands- og ferskvandsbaseret 

fiskeopdræt. 

• Der udlægges beskyttelsesområde på 200 m fra erhvervsarealet 

i Hasle Øst, inden for dette beskyttelsesområde 

må der ikke udlægges arealer til ny forureningsfølsom 

anvendelse, herunder boligbebyggelse 

og rekreative formål. 

• Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på 

en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. 

Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må 

ikke etableres i områder med drikkevandsbeskyttelse 

(se afsnit 9.1 om grundvandsbeskyttelse) med 

mindre anlægget kan indrettes og drives således at 

grundvandet ikke forurenes. 

Rønne 

Figur 9.5.1 Særlige virksomheder 

Hasle 

Nexø 

138

Redegørelse 

Nye erhvervsvirksomheder vil normalt blive placeret i 

„almindelige“ erhvervsområder udlagt i planen, med 

normale krav til miljømæssig indpasning. 

For en række virksomhedstyper kan det være svært at 

opfylde de „almindelige“ miljøkrav, eller der kan være 

tale om særlige beliggenhedsbehov, f.eks. et stort vandforbrug. 

Til disse formål er der udlagt områder i Hasle, 

Rønne og Nexø. 

Der er udlagt et 200 m beskyttelsesområde omkring erhvervsområdet 

i Hasle Øst med de begrænsninger, det 

giver for anvendelse af naboarealerne. Det præciseres, at 

områdets virksomheder tilsammen skal respektere Mil- 

jøstyrelsens almindelige grænseværdier i forhold til boligområder 

m.m. 

Der udlægges ikke beskyttelsesområder omkring arealerne 

på Rønne Havn og Nexø Havn, da den særlige beliggenhedsfaktor 

her er stort vandbehov. 

Det skal bemærkes, at en lang række anlæg og projekter, 

der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, 

ifølge lovgivningen skal miljøkonsekvensvurderes 

(VVM), også uanset om placeringen vil ske i et område 

til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Miljøkonsekvensvurderingen 

kan udløse et regionplantillæg 

for det pågældende anlæg eller projekt. 

139

9.6 Affaldsbehandling 

Målsætning 

Bofa vil arbejde for at optimere såvel de miljømæssige 

som de samfundsøkonomiske gevinster. Målet er, at andelen 

af affald, der genanvendes fra de bornholmske husstande, 

løbende øges, og at andelen der forbrændes tilsvarende 

reduceres. Det skal bl.a. ske gennem at informere 

om og styrke eksisterende genanvendelsesordninger. 

Der er udarbejdet en affaldsplan for Bornholm, som tilsigter, 

at over 80 % af affaldet genanvendes. 

For at kunne gennemføre affaldsplanen er det vigtigt, 

at brugerne deltager i de foranstaltninger der iværksættes. 

Bofa vil motivere borgere og erhvervsliv til at deltage 

ved at initiere et medejerskab for korrekt affaldshåndtering. 

Der vil blive udarbejdet en ny affaldsplan, når en ny 

statslig affaldsbekendtgørelse foreligger. 


Område A, som vist på.figur 9.6.1, kan i lokalplan udlægges 

til affaldsbehandlingsanlæg og oplagring og deponering 

af affald. Aktiviteter, hvortil der kræves miljøgodkendelse 

i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 

5, skal indrettes og drives i overensstemmelse med vilkår 

i en sådan godkendelse. Adgangsforhold og afskærmning 

mm reguleres i lokalplan. 

Landbrugsarealer, der inddrages til affaldsbehandling 

og -deponering, skal så vidt muligt efterbehandles til 

produktionsjord, når aktiviteterne ophører. 

Der er udlagt et miljøbeskyttelsesområde B 300 m omkring 

område A, som vist i fig. 9.6.1 og på kortbilag 2. 

Inden for miljøbeskyttelsesområdet må der ikke lokalplanlægges 

for ny miljøfølsom arealanvendelse, bortset 

fra ubebyggede, rekreative formål. 

A 

B 

I planperioden kan der igangsættes arbejde for at udpege 

nye områder til deponering af ren jord og lettere forurenet 

jord. 

Der henvises i øvrigt til „Affaldsplan 2009-2011“. 

Figur 9.6.1 

Redegørelse 

Bofas affaldsplan 2005-2008 var baseret på målsætninger, 

såkaldte sigtelinier, hentet i regeringens affaldsstrategi 

for 2005-2008. Disse tal fremgår af skemaet, der 

også viser Bofas status i perioden 2003 til 2008. Sidste 

kolonne angiver regeringens mål for udgangen af nærværende 

planperiode. 

Den faldende andel til genanvendelse og stigende andel 

til forbrænding skal ses som udtryk for den kvalitative 

udvikling i affaldsmængderne, hvilket er i god tråd 

med regeringens mål for 2012. 

Affaldsbehandling 

Sigtelinier for 

2005-2008 

Bofas 

status 

2003 

Bofas 

status 

2004 

Bofas 

status 

2005 

Bofas 

status 

2006 

Bofas 

status 

2007 

Bofas 

status 

2008 

Regeringens 

mål for 2012 

Genbrug eller 

genanvendelse 

65 % 71 % 72 % 70 % 70 % 67 % 65 % min 65 % 

Forbrænding 26 % 24 % 23 % 24 % 24 % 26 % 27 % max 29 % 

Deponi 9 % 5 % 5 % 6 % 6 % 7 % 8 % max 6 % 

Figur 9.6.2 

140

Bofa’s affaldsbehandlingscenter 

Centret rummer en lang række aktiviteter, hvoraf de 

største er affaldsvarmeværket, der i 2008 forbrændte ca. 

25.500 tons affald og leverede ca. 200.000 GJ til fjernvarmenettet 

i Rønne. Den kontrollerede losseplads, 

hvor der deponeres ca. 9.000 tons affald årligt. Anlægget 

som helhed er miljøcertificeret efter ISO 14001. 

Miljøgodkendelse er i sin helhed senest revideret af regionskommunen 

i slutningen af 2003. 

Genbrug 26.970 

Papir og pap 4.787 

Glas (flasker og skår) 906 

Metal 8.398 

Akkumulatorer 143 

Batterier 8 

Haveaffald til kompostering 8.398 

Genanvendelig affaldsforbrændingsslagge 3.907 

Gips 511 

Hård PVC 55 

Dæk 309 

Elektrisk og elektronisk affald 411 

PE-plast 28 

Køle- og frysemøbler 

Stk. 

3.038 

Forbrænding 26.567 

Dagrenovation 9.460 

Erhvervsaffald 8.082 

Storskrald 8.996 

Klinisk Risikoaffald 29 

Farligt affald 715 

Farligt affald 149 

Spildolie 566 

Deponering 9.324 

Erhvervsaffald 1.672 

Uorganisk bygningsaffald (leveret på 

containerpladserne) 

4.643 

Forurenet jord 1.874 

Slam og fejeaffald 545 

Asbest 5 

Blød PVC 31 

Imprægneret træ 404 

Fiskenet og trawl 141 

Slaggerest/slam 9 

Andet 

Lettere forurenet jord 374 

Uforurenet bygningsaffald til nedknusning 5.658 

Kulslagge (Østkraft) 2.240 

Flyveaske (Østkraft) 2.793 

Ren jord og natursten til 

opfyldningsområder 

15.210 

Ren jord og natursten 

Antal læs ud over ovennævnte antal ton 

540 

Figur 9.6.3 Oplysninger og nøgletal vedrørende affaldsbortskaffelsen 

i 2008 på Bornholm. Alle tal er i ton, med mindre andet er 

angivet. 

Regionskommunen, fører miljøtilsyn med affaldsbehandlingscentret, 

og med BOFAs øvrige, mindre anlæg 

ude på øen, dog fører Miljøcenter Roskilde tilsyn med 

Bofa’s kontrollerede losseplads. 

Kommunalbestyrelsen har godkendt BOFA’s affaldsplan 

2009-12, som dels beskriver de bestående forhold 

og dels fastlægger kommende nye aktiviteter på affaldsområdet. 

BOFA’s nøgletal for affaldshåndteringen kan 

ses i fig. 9.6.3. 

Affaldsanlæggene omfatter primært Bofa’s forskellige 

anlæg og enkelte private anlæg. Bofa’s langsigtede plan 

er baseret på de nuværende anlæg og en udbygning af 

affaldsbehandlingscenteret i Rønne. BOFA’s øvrige anlæg 

(containerpladser, sorteringsanlæg, depoter for lettere 

forurenet jord m.m.). 

Affaldsmængderne forventes at falde i beskedent omfang 

i planperioden, idet bestræbelserne hos BOFA går 

i retning af, at en fortsat større andel af affaldet genbruges, 

og at affaldsmængden til forbrænding stabiliseres 

på et niveau lidt under det nuværende. 

Genbrug 

Følgende effekter kildesorteres og sendes til forskellige 

genbrugsvirksomheder uden for Bornholm: 

• Pap og papir 

• Glas 

• Metaller, herunder aluminiumsdåser 

• Akkumulatorer 

• Batterier 

• Bildæk 

• Elektrisk og elektronisk affald 

• Transportemballage (PE-plast) 

• Køle- og frysemøbler 

• Gips 

• Hård PVC 

• Lysstofrør og lavenergipærer 

• Spildolie 

• Affaldsforbrændingsslagge 

Herudover komposterer Bofa neddelt have- og parkaffald 

hvor den færdige kompost afsættes til borgere og 

erhvervsvirksomheder, og der er gennemført en frivillig 

hjemme-kompostering af egnet husholdningsaffald, 

hvor ca. 50% af husstandene deltager. 

Forbrænding 

Bofa’s affaldsvarmeværk, der omsætter alt ikke-genbrugeligt 

forbrændingsegnet affald, producerer årligt ca. 

200.000 GJ til Rønnes fjernvarmenet, hvilket dækker 

ca. 1/3 af årsbehovet. 

141

Den samlede mængde forbrændingsegnet affald, der 

blev indsamlet i 2008, udgjorde 226.567 ton. Heraf 

blev 25.500 ton brændt på affaldsvarmeværket, som har 

været i drift i 96 % af rådighedtiden.. 

Den overskydende mængde forbrændingsegnede affald 

er overført til andre affaldsforbrændingsanlæg, som 

neddelt, tørt erhvervsaffald. Affaldsforbrændingsslagge 

anvendes som vejbygningsmateriale. Restprodukter fra 

røgrensning anvendes til et naturgenopretningsprojekt 

i Norge. 

Variationer i affaldsmængderne over året nødvendiggør 

dels et oplagringsbehov (helt og nedknust storskrald, 

møbelaffald og tørt erhvervsaffald) og dels en fortsat 

indsats for at nedbringe affaldsmængderne. 

Ren jord 

Lettere 

forurenet 

jord 

Svært 

forurenet 

jord 

Opfyldningsområde på Nexø Havn 

Opfyldningsområde på Torneværksvej, 

Rønne 

Opfyldningsområde på Olsker 

containerplads 

Opfyldningsområde på Aairkeby 

Crossbane 

Specialdepot på Olsker containerplads 

Specialdepot på Aakirkeby Crossbane 

Kontrolleret losseplads, Almegårdsvej 

Rønne 

Når ovenstående anlæg er færdigudnyttet er det politisk 

vedtaget at følgende anlæg skal modtage nævnte kategorier 

jord: 

Deponering 

Den nuværende kontrollerede losseplads (den eneste i 

regionskommunen) blev taget i brug i 1999. Lossepladsen 

er anlagt etapevis med i alt ca. 50.000 m 3 deponeringsvolumen, 

oprindeligt svarende til ca. 20 års drift, 

idet der forventedes deponeret ca. 2500 m 3 ikke-forbrændingsegnet 

affald pr. år. Mængden til deponi har 

imidlertid været stigende over årene Der blev derfor i 

2005 ansøgt om, og givet tilladelse til en forhøjelse af 

depotets afgrænsende volde, som har betydet, at kapaciteten 

er øget med 20.000-25.000 tons. Tidshorisonten 

på de ca. 20 år for den samlede drift kan derfor fastholdes. 

Lossepladsen er indrettet med specialdepoter for: 

• støvende asbest 

• nøddepot for brændbart affald i tilfælde af driftsstop/problemer 

på affaldsvarmeværk 

• tungmetal- og kemikalieforurenet jord 

• slam 

• forurenet, uorganisk byggeaffald. 

Affalds-forbrændingsslagge til genbrug (vejbyggeri) kan 

endvidere midlertidigt oplagres her. 

Håndtering af jord 

Jord håndteres i følgende tre kategorier: Ren jord, lettere 

forurenet jord og svært forurenet jord, som tilføres 

følgende anlæg: 

Ren jord 

Lettere 

forurenet 

jord 

Areal Øst for Kaolinsøen ved 

Porcelænsgård (Råstofgrav) 

Nexø Lystskov, Nexø 

Farligt affald 

Indsamles hos erhvervsvirksomheder via etableret indsamlingsordning 

i form af en henteordning; affaldet fra 

private kunder indsamles på Bofa’s containerpladser. 

Affaldet genanvendes eller destrueres på miljøgodkendte 

anlæg (f.eks. Kommunekemi i Nyborg, SWS på Lolland 

m.fl.). 

Detaljeret beskrivelse af affaldsplan-lægningen på Bornholm 

ses i Bofa’s „Affaldsplan 2009-2011“. 


Bornholms Regionskommune v. Bofa vil: 

• assistere erhvervsvirksomheder til at finde hensigtsmæssige 

metoder til håndtering og sortering af forbrændings- 

og deponeringsegnet affald, 

• iværksætte forsøgsprojekter med sortering af husholdningsaffald 

i f.eks. organisk affald, jern/metal, 

glas, papir, plast etc., der kan optimere genanvendelsen 

og mindske miljøbelastningen, 

• forbedre informationen til borgere og erhvervsliv om 

gældende affaldsordninger. Herunder lave undervisningsmateriale 

til skolerne og gennemføre målrettet 

undervisning af ’nøglepersoner’ (f.eks. tekniske servicemedarbejdere 

og renovationsarbejdere) så de lokalt 

kan vejlede brugerne, 

• opfordre virksomhedsledere og interne miljøambassadører 

til at sortere affald med henblik på at genbruge 

eller genanvende, 

142

• fastholde og udvikle affaldshåndteringen så genanvendelsesprocenten 

fortsat vil ligge på minimum regeringens 

mål i affaldsstrategien og i sigtelinierne for 

de kommende år. 

Opfordre borgere, foreninger og erhvervsliv til: 

• at søge optimering af affaldssortering og –håndtering 

ved: 

• at tilmelde og benytte sig af hjemmekompost-ordningen 

i det omfang det er muligt, så mængden af 

affald, der transporteres og forbrændes, reduceres, og 

der opnås en økologisk og økonomisk gevinst, 

• at aflevere kasserede, ikke defekte, genstande til direkte 

genbrug, hvorved ressourceanvendelsen er optimal, 

• at komme med forslag og ideer til, hvordan Bofa kan 

videreudvikle sin affaldshåndtering. 

Dette vil blandt andet forsøges nået ved en øget informationsindsats. 

Informationen vil i stor udstrækning 

komme til at foregå i vandtårn på Torneværksvej i Rønne. 

Derudover vil forskellige budskaber blive udsendt 

via presse og medier. 

143

9.7 Vindmøller 

Målsætning 

Det er kommunens målsætning gennem sin planlægning 

at støtte en udbygning af den bornholmske vind- 

kraft. Planlægningen skal ske under størst mulig hensyntagen 

til naturog, miljøinteresser. 


Der er udlagt områder til vindmøller som vist på kommuneplanens 

kortbilag 1. 

Planlægning for større vindmøller er omfattet af reglerne 

i vindmøllecirkulæret (cirkulære nr 9295 af 22. maj 

2009), der fastlægger en række forhold, som skal varetages 

af den kommunale planlægning. 

Herudover har kommunen fastlagt følgende retningslinjer: 

• Møller skal af landskabelige hensyn opføres i grupper 

på 2-5 møller. Møllegrupper med mere end 5 møller 

tillades ikke. 

• For at sikre et harmonisk udseende af nye møller må 

vingediameter ikke afvige fra tårnhøjden med mere 

end 25 % 

• Møller i en gruppe skal have ens udseende, stør relse 

og omdrejningsretning og være op stillet på en ret linje. 

Det skal desuden til stræbes, at møl lerne også højdemæssigt 

står på ret linje gennem møllenav. 

• Afstanden mellem møller i en gruppe skal princi pielt 

være ens, men kan af hensyn til vejanlæg, el-anlæg 

m.m. afvige nogle få me ter. 

Disse retningslinjer gælder også ved udskiftning af eksisterende 

møller. Retningslinjerne gælder dog ikke for 

enkeltstående husstandsmøller med totalhøjde under 

25 m. Sådanne møller kan, baseret på landzonetilladelse 

i henhold til planlovens § 35, stk. 1, opstilles på ejerens 

jord i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. 

Redegørelse 

Den samlede installerede vindmølleeffekt på Bornholm 

har siden 2004 været på ca. 31 MW, som årligt producerer 

ca. 80 GWh, hvilket svarer til ca. 23 % af det årlige 

bornholmske elforbrug. Der udlægges med denne 

kommuneplan ikke yderligere områder til vindmøller. 

Kommunalbestyrelsen har imidlertid i 2009 igangsat 

arbejde med henblik på planlægning for to mulige nye 

vindmølleområder. Der er tale om følgende områder: 

• Et område ved Tornbygård vest for Kle mensker med 

en anslået mulighed for 2-3 møller med ca. 120-130 

meters total højde og en samlet installe ret effekt på 

ca. 6 MW 

• Et område ved Krashave nord for Kle mensker med 

en anslået mulighed for 3 – 5 møller med en totalhøjde 

på maksi malt 80 meter og en sam let installeret 

ef fekt på ca. 2,5 – 4,5 MW. 

Planlægning for disse mulige vindmølleområder vil finde 

sted efter vedtagelsen af Kommuneplan 2009, hvorfor 

planlægningen i givet fald skal gennemføres i form 

af tillæg til denne kommuneplan. For hvert af områderne 

vil der herudover skulle udarbejdes lokalplan med 

nærmere bestemmelser for områdernes anvendelse. Lokalplanerne 

skal blandt andet indeholde redegørelser 

for møllernes påvirkning af nabobeboelse, natur, landskab 

samt kulturhistoriske værdier. Det skal herudover 

bemærkes, at der for vindmøller over 80 m totalhøjde 

og for vindmølleklynger med mere end 3 møller (uanset 

møllehøjden) som led i planlægningen skal offentliggøres 

en redegørelse med en særlig vurdering af anlæggets 

virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. For 

andre vindmølleanlæg skal kommunalbestyrelsen tage 

stilling til, om særlige forhold gør en VVM-redegørelse 

nødvendig. 

Forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplaner 

samt tilhørende miljøvurderinger vil blive sendt i offentlig 

høring i mindst 8 uger, inden kommunalbestyrelsen 

tager endelig stilling til planerne. 

I forbindelse med planlægning for nye vindmølleområder 

skal det desuden bemærkes, at loven om fremme af 

vedvarende energi, som trådte i kraft i december 2008, 

rummer følgende fire ordninger: 

Værditabsordningen, som giver lokale borgere mulighed 

for at søge erstatning, hvis deres ejendom falder i 

værdi som følge af opstilling af vindmøller. 

Køberetsordningen, som indebærer, at vindmølleopstilleren 

skal udbyde mindst 20 pct. af projektets værdi i 

henhold til udbudsmaterialet som ejerandele til enhver 

borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år, 

144

og som har fast bopæl i en afstand af op til 4,5 km fra 

opstillingsstedet. 

Grøn ordning, som giver kommunerne mulighed for 

at søge om tilskud til initiativer, som skal fremme lokal 

accept af nye vindmøller. Tilskud kan gives til udgifter, 

som kommunalbestyrelsen afholder til: 

• anlægsarbejder, som styrker landskabe lige og rekreative 

værdier i kommunen 

• kulturelle og informative aktiviteter i lo kale foreninger 

m.v. for at fremme ac cept af udnyttelse af 

vedvarende energi kilder i kommunen 

Garantiordningen, som indebærer at staten (energinet. 

dk) kan stille garanti til lokale vindmøllelav/vindmølleinitiativer, 

som ønsker at optage lån til finansiering af 

forundersøgelser til nye vindmølleprojekter. 

Vedrørende kortlægning henvises til 

http://www.blst.dk/LANDSKABET/Vindmoeller. 

Om Miljøministeriets hjælp til kommunernes planlægning 

for vindmøller. 

Her viser Styrelsen kort over hvilke områder i Danmark 

der ligger henholdsvis mindst 400, 500 og 600 

meter fra nærmeste beboelse. Disse afstande er relevante 

for vindmøller med højden 100, 125 og 150 meters 

højde - svarende til „vindmølle-cirkulærets“ bestemmelser 

om at en vindmølle ikke må placeres nærmere beboelse 

end 4 gange møllens højde. Herudover vises diverse 

planområder. 

Regionskommunen har i 2011 iværksat udpegning 

af nye vindmølleområder i samarbejde med styrelsens 

vindmøllesekretariat. 

145

9.8 Maste og antenneanlæg 

Målsætning 

Der er kommunens mål at støtte udviklingen af god 

trådløs kommunikation for flest mulige, samtidig med 

at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne 

skal begrænses mest muligt. 


Nye antenner bør så vidt muligt sættes op på eksisterende 

master eller på høje bygninger. 

Hvis nye master ikke kan undgås, bør de så vidt muligt 

placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til friholdelse 

af det åbne land. 

I sårbare byområder, i landsbyer og i det åbne land bør 

eventuelle nye master så vidt muligt placeres i tilknytning 

til eksisterende høje bygninger. Nye master i det 

åbne land skal om udgangspunkt placeres så langt fra 

offentlig vej som muligt. 

Ved skæmmende masteplaceringer skal ansøgeren kunne 

godtgøre - om nødvendigt ved uvildig dokumentation 

- at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme 

kommunikationsdækning ved en mindre skæmmende 

placering. 

Placering af master i områder, der i kommuneplanlægningen 

er udpeget som særlige naturområder bør normalt 

undgås. 

Se i øvrigt Retningslinjer for landzoneadministration. 

Redegørelse 

Der er et stigende antal ansøgninger om opsætning af 

master og antenner til brug for radiobaseret kommunikation, 

f.eks. trådløse bredbåndstjenester, udbygning af 

de eksisterende GSM-net samt 3G-mobiltelefoni. Endvidere 

udvikles der hele tiden nye tjenester, f.eks. datatjenester, 

der kræver høj datahastighed.. 

Da frekvenseffektiviteten ikke øges tilsvarende, er der et 

voksende behov for flere basisstationer og dermed flere 

master og antenner. Det er ikke tilstrækkeligt, at et område 

er dækket af et antennesystem, der skal også tages 

højde for den øgede trafikbelastning med stadigt større 

datamængder, hvortil der kræves øget tæthed mellem 

antennerne, der hvor brugerne bor, arbejder og færdes. 

Generelt skal antenner af radiotekniske årsager placeres 

højt og frit. Omkringliggende bygninger, bevoksning 

og terræn spiller en stor rolle for hvordan signalerne udbredes. 

Derfor skal antenner anbringes i en vis afstand 

over omkringliggende bygninger og høje træer, så disse 

ikke skygger for signalet. 

Byggeloven, planloven og masteloven er relevante i forbindelse 

med behandlingen af sager om opsætning af 

master eller antennesystemer. 

Byggeloven, fordi master og antennesystemer i lovens 

forstand er bebyggelse. 

Planloven, fordi store master kan skæmme både bymiljøer 

og landskaber, hvis de ikke placeres med omhu. 

Master og antennesystemer skal indpasses i forhold til 

omgivelserne med størst mulig hensyntagen til værdifulde 

bebyggelser, til bymiljøer, til landskaber og til 

dem, der bor tæt på. 

Masteloven fordi den indeholder regler om, hvad der 

skal tages hensyn til, hvis man ønsker at udnytte allerede 

eksisterende master, eller hvis man ønsker at sætte 

antenner op på bygninger. Loven bestemmer bl.a. at 

ejere af bygninger eller andre høje konstruktioner, herunder 

ejere af master, der anvendes til andre formål end 

radiokommunikation, har pligt til at imødekomme anmodninger 

om opsætning af antenner på den pågældende 

bygning eller mast. 

Yderligere information findes i It- og Telestyrelsens mastevejledning 

„Placering af master og antennesystemer“ 

som kan downloades fra www.itst.dk. 

På www.mastedatabasen.dk ses oplysning om: 

• Hvor eksisterende antenner er placeret. 

• Hvor det påtænkes at placere nye antenner. 

• Tjenestetype og teknologi antennen anvendes til. 

• Hvem, der ejer den enkelte antenne. 

Ansøgere, der ønsker at opsætte nye master og antennesystemer, 

bør kontakte kommunen m.h.p. planlægningsmæssige 

bindinger eller restriktioner for de arealer, 

ansøgeren er interesseret i og evt. for drøftelse af 

alternative løsninger. 

146

10.1 Energiforsyning 

Målsætning 

Bornholms energiforsyning skal i videst muligt omfang 

baseres på vedvarende - og bæredygtig energi for: 

• at minimere udslippet af CO 2 

og andre miljøskadelige 

stoffer 

• at øge forsyningssikkerheden 

• at mere lokalt produceret energi vil give flere lokale 

arbejdspladser og en bedre ø-økonomi, og 

• at styrke øens grønne image 


Reduktion af CO 2 

Bornholms samlede CO 2 udledning skal nedbringes 

med mindst 5 % hvert andet år og Bornholms Regionskommunes 

eget CO 2 udslip med mindst 3 % årligt. 

(klimakommuneaftale fra 2008 med Danmarks Naturfredningsforening) 

Der skal arbejdes for at styrke den uvildige rådgivning 

af borgere og virksomheder. 

Elbiler 

Regionskommunen vil fra 2009 til 2012 afprøve elbiler 

i kommunalt regi for gå foran og medvirke til at vejen 

banes for udbredelsen af elbiler på øen. 

Lokal biomasse 

Ved væsentlige forskydninger i produktion og anvendelse 

af biomasse, i forhold til den fordeling der ligger 

til grund for beregningerne i Bornholms Energistrategi 

2025, skal der laves ny beregninger for den fremtidige 

anvendelse af lokal biomasse fordelt på anlæg og/eller 

indarbejdes en større andel af energi fra sol-, vind-, 

brint- eller bølgeenergi. 

Ny biogasanlæg 

Se afsnit 9.4 om miljøtekniske og støjende anlæg. 

Redegørelse 

„Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm - Bornholms 

Energistrategi 2025“ blev vedtaget i 2008. 

Strategiens vision er, at Bornholm er et CO 2 neutralt 

samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 

år 2025. 

Sammen med Bornholms Vækstforums Energistrategi 

og Bornholms erhvervsudviklingskoncept „Bright 

Green Island“ åbner strategien op for en ny bæredygtig 

kurs for øens videre udvikling. 

Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm indeholder 

12 indsatsområder, der tilsammen udgør en mulig farbar 

vej for Bornholm til at mindske energiforbruget og 

omlægge til bæredygtig og vedvarende energi. 

Det er en plan med kort vej til realisering, da valg af anlægstyper 

og fordelingen mellem dem tager afsæt i eksisterende 

og påtænkte anlæg. Planen kan derved bruges 

fremadrettet som koordinerende redskab mellem de 

forskellige aktører og brancher. 

De 12 indsatsområder bygger alle på kendt og afprøvet 

teknologi. De teknologier hvor videreudvikling og bedre 

rentabilitet fortsat afventes er bl.a. større varmepumper, 

bølgeenergi, brintteknologi og solceller. 

Indsatsområderne er valgt, så de gensidigt supplerer og 

underbygger hinanden og udgør én mulig vej til at nå 

målet om en energiforsyning på Bornholm baseret på 

bæredygtig og vedvarende energi. 

Målene for de 12 indsatsområder er: 

1. Mere og renere fjernvarme. Der skal etableres 

fjernvarme baseret på biomasse og sol i 9 byer og 

kul skal udfases som brændsel inden 2025. (I overensstemmelse 

med Bornholms varmeforsyningsplan 

- Se afsnit 10.4 om varmeforsyning). 

2. Mere vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne. 

Alle oliefyr udenfor byområderne skal erstattes 

af anlæg der genererer energi via varmepumper, 

træpiller, sol, vind etc. 

147

3. Mere strøm fra flere vindmøller. Der skal ske en 

samlet udbygning på 90 MW på land og til havs – 

ud over de ca. 31 MW installeret effekt der i dag 

produceres på land. (Se afsnit 9.7 om vindmøller). 

4. Mere biogas. Yderligere 40 % af den samlede gylleproduktion 

skal anvendes til energiproduktion. 

5. Mere miljø til flere elbiler. 40 % af det samlede 

benzin- og dieselforbrug til persontransport skal erstattes 

af el. 

6. BornBioFuel – nye veje til energi. Der skal etableres 

et 2. generations bioethaolanlæg. 

7. Bioethanol til transport. Ovennævnte produktion 

af bioethanol skal erstatte 22 % af benzin- og 

dieselforbruget. 

8. Spar på strømmen. Elforbruget skal nedbringe 

med 5 % inden 2025 i forhold til 2005 niveauet. 

(Merforbrug til varmepumper, elbiler osv. indgår 

ikke i denne reduktion). (Se afsnit 4.3 om kommunale 

bygninger). 

9. Spar på varmeregningen. Varmeforbruget skal reduceres 

med 10 % frem til 2025. (Se afsnit 4.3 om 

kommunale bygninger). 

10. Mere motion og mindre transport. Energiforbruget 

til landtransport fra 2005-2025 må maximalt 

stige 10 % (forventet 17 % på landsplan). 

11. Mere information og rådgivning. Der skal etableres 

et bredt sammensat team af energirådgivere, 

der uvildigt kan rådgive borgere og virksomheder 

så valg om individuelle løsninger foretages på et optimalt 

grundlag. 

12. Mere koordinering og samarbejde. Fremdriften i 

projekter og initiativer der bidrager til at nå strategiens 

vision, skal styrkes gennem fortsat dialog, samarbejde 

og koordinering. 

Indsatsområderne i Bornholms Energistrategi 2025 

skal løbende opdateres, revurderes og justeres, så den er 

et godt redskab til at skabe fremdrift i den videre implementering. 

Regionskommunen skal (som producent og aftager) bidrage 

aktivt til at planen gennemføres, ved at stille arealer 

og faciliteter til rådighed og ved at bidrage til koordinering 

og dialog mellem relevante parter. 

Beregningerne der ligger til grund for strategiens handlingsplan 

er opgjort på baggrund af øens samlede energiforbrug 

og ressourcetilgang i 2005. Det valgte fremtidsscenarie 

for 2025 er i vid udstrækning fremkommet 

ved anvendelse af nationale fremskrivninger for forbrug, 

i visse tilfælde justeret til den forventede udvikling 

af det bornholmske samfund. 

2005 2025 

Energikilde GWh i % GWh i % 

Kul 171,9 12 - 0 

Heavy olie 6,4

Bornholm energiforbrug fordelt på omsætningsenheder i 2005 

200 

KWh 

100 

0 

El -import 

Oliefyr - individuelle anlæg 

Oliefyr - større anlæg, erhverv 

Gasbrændere - større anlæg, erhverv 

Træpiller 

Træ - individuelle anlæg 

Halmfyr - individuelle 

El - vindkraft 

Varmeforsyning - centralt kraftværk 

Varmeforsyning - affaldsforbrænding 

Fjernvarme - halm 

Personbiler - benzin 

Personbiler - diesel 

Busser 

Lastbiler/trailere/bulldozere m.fl. 

Traktorer 

Fly 

Skibe 

handlingsplaner og igangsat lokale implementeringer 

og borgerrettede kampagner. Konsulentbistand og udveksling 

af erfaringer har kvalificeret arbejdet, og med 

projektet er skabt grundlag for en fortsat stabil fremdrift 

i reduktion og omlægning af energiforsyningerne 

på øerne. Erfaringerne fra Transplan ventes videregivet 

og videreudviklet de kommende år i det større europæiske 

energiprojekt „Pact of Islands“. 

Lokalt samarbejde - en demokratisk proces 

Som led i Transplan er nedsat et Energiforum på Bornholm 

med ca. 30 repræsentanter for private og offentlige 

virksomheder, brancher og interesseorganisationer. 

Energiforum har bl.a. bidraget med projekt idéer og debatteret 

udkast til energistrategien forud for den politiske 

vedtagelse. Hensigten med et Energiforum har været 

at forankre og skabe ejerskab til en fælles vision med 

tilhørende handleplan. 

Et Energiforum, bestående af de til enhver tid relevante 

aktører, vil fortsat blive opretholdt som platform for 

koordinering af det videre arbejde med udmøntning af 

strategien, herunder større ændringer af de planlagte 

indsatsområder. 

Som et andet ben i den lokale forankring har en gruppe 

lokale borgere inspireret til, hvordan borgere og virksomheder 

involveres i arbejdet med at gøre visionen til 

virkelighed. 

I lokal Agenda 21 regi er og vil nogle af de idéer blive 

fulgt op. Derudover ventes fortsat afholdt arrangemen- 

ter og messer om energirelaterede emner i samarbejde 

med relevante aktører, der kan animere til fortsatte besparelser 

og omlægninger af energi i virksomheder og 

private hjem på øen. 

Internt samarbejde 

De tiltag der skal til for at vende udviklingen handler 

ikke kun om investeringer men i høj grad også om adfærdsændringer. 

Som øens største ejendomsindehaver og arbejdsplads vil 

Bornholms Regionskommune de kommende år intensivere 

arbejdet med at spare energi gennem adfærdsændringer. 

Se i øvrigt afsnit 4.3 om kommunale ejendomme. 

Bright Green Island 

Visionen i „Bright Green Island 2014“ handler bl.a. om 

at se muligheder i en fremtid baseret på bæredygtig og 

vedvarende energi. At være og blive set som en ø, hvor 

der handles ansvarligt både miljømæssigt og etisk - en 

ø som giver mulighed for at leve et sundere og rigere liv. 

Visionen er en udløber af Bornholms brandingstrategi, 

der blev udviklet i 2008. 

Fælles for vision og brandingstrategi er, at de lægger op 

til nytænkning og konkret handling på grundlag af et 

tættere samspil mellem mennesker, viden, teknologi, 

økonomi og værdier. 

Bornholms Vækstforums interesse for Grøn energi og 

grøn vækst har bl.a. konkret udmøntet sig i projektet: 

149

„Grøn Energi i Innovative Netværk“. Og Bornholms 

Vækstforums Energistrategi. 

Perspektiverne i en satsning på energiområdet er bl.a en 

udvikling af det bornholmske samfund generelt og samtidigt 

en saltvandsindsprøjtning til en række andre indsatsområder 

i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. 

Det gælder indsatsområderne med de fire vækstkilder: 

Innovation, Anvendelse af ny teknologi, Iværksætteri 

og Mennesker og ressourcer og indsatsområderne 

„Bornholm åbent hele året“ og „Markedsføring af Bornholm“. 

Biogas og bioethanol 

Økonomien i biomasse til biogasfremstilling er bl.a. afhængig 

af tørstofindhold, friskhed, håndtering og transport. 

Det begrænser pt. potentialet og rentabiliteten i 

kollektive anlæg og muligheder for en optimal udnyttelse 

af den gylle som er til rådighed på øen. Ny teknologi 

ventes dog i fremtiden at kunne åbne for svært 

tilgængelige biomasser og dermed øge rentabiliteten og 

andelen af tilgængelig biomasse. 

Biogasanlægget i Åkirkeby, Biokraft, anvender størstedelen 

af den gylle der med den nuværende teknologi er 

økonomisk rentabel. 

Bioethanolanlægget, BornBioFuel, der planlægges opført 

i Åkirkeby er i projekteringsfasen. Det er vurderet, 

at driften i overvejende grad vil kunne baseres på lokale 

affaldsprodukter der ikke i dag anvendes i andre energianlæg, 

f.eks. plantemateriale fra grøftekanter, haveaffald, 

træflis, pap- og papiraffald, restprodukter fra biogasanlæg, 

våd halm mm. 

Bioethanol kan vise sig at være et skridt i retning af udviklingen 

af nye biobrændsler. Etableringen af et 2. generations 

bioethanolanlæg på øen ventes at øge potentialet 

for bio-eksperimenter og dermed også potentialet 

for at indgå i videre samarbejder og for at anvende indhentet 

viden erhvervsrettet. 

Både bioethanol og biogas er energikilder som bl.a. helt 

eller delvist vil kunne erstatte benzin og diesel anvendt 

til transport, der står for en markant andel af øens samlede 

CO 2 udledning. 

Satsningen på elbiler skal derfor ses i sammenhæng med 

ønsket om udbygning af vindkraft. 

Regionskommunen gennemfører i perioden 2009-2012 

et elbilprojekt i samarbejde med DTU, Center for Elteknologi 

og Østkraft A/S. I projektet undersøges bl.a. 

hvilke muligheder og barrierer der er for at elbilteknologien 

kan få succes. 

Ved at afprøve elbiler i kommunalt regi kan de såkaldt 

bløde barrierer blive afdækket og håndteret. Der indsamles 

bl.a. erfaringer om forventninger, praktiske problemer 

i forhold til ladestandere, opkobling, sikkerhed, 

nedbrud, parkering, komfort, gennemførelse af registreringer 

og indberetninger. 

Projektet skal tilvejebringe kørsels- og forbrugsmønstre 

der vil blive stillet til rådighed og indgå i planlægningsog 

demonstrationsfaser i EDISON projektet og Power- 

Lab (se nedenfor). Omvendt ventes erfaringer fra disse 

projekter successivt indarbejdet i kommunens el-bilprojekt 

med henblik på at opnå yderligere erfaringer. 

Ved at gå med i elbilprojektet, har Regionskommunen 

tilkendegivet, at de som en af øens største bil-flådeejer 

ønsker at gå foran og medvirke til at vejen banes for udbredelsen 

af elbiler på øen. 

EDISON-projektet og PowerLab.dk 

I projekterne EDISON og PowerLab vil der blive udviklet 

og implementeret nye intelligente ladestandere og 

dertil hørende IT-systemer. 

EDISON-projektet er et nationalt projekt der skal bidrage 

til at strømline Danmarks elektriske infrastruktur, 

før samfundet for alvor kan komme i gang med at 

høste bæredygtig energi. 

PowerLab.dk er et fuldskalaprojekt med Bornholm som 

test- og demonstrations-ø. Projektet vil bl.a. give forskere 

og studerende mulighed for at følge samspil og udvikling 

mellem energiproduktion og -forbrug på øen. 

Elbiler 

Elbiler på Bornholm er et andet indsatsområde rettet 

mod omlægning af øens transport. Elbiler vil, på en ø 

som Bornholm med korte afstande, kunne udgøre et reelt 

alternativ til benzin- og dieseldrevne biler i det omfang 

der kan leveres bæredygtig strøm til forbrugerne. 

150

10.2 Vandforsyning 

Målsætning 

Bornholms Regionskommune har i Vandforsyningsplan 

2005-2016 opstillet følgende helt overordnede mål for 

vandforsyningen på Bornholm: 

• At sikre en tilstrækkelig vandforsyning. 

• At sikre en god drikkevandskvalitet. 

• At sikre billigst mulig vandforsyning. 

Vandindvindingen skal fortsat ske decentralt for at beskytte 

og udnytte grundvandsressourcerne bedst muligt. 

Indvindingen skal tilrettelægges sådan, at miljøpåvirkningen 

bliver mindst mulig. 

De almene vandværkers ledningsnet bør udbygges løbende, 

således at de fleste forbrugere inden for et forsyningsområde 

kan påregne at kunne blive forsynet med vand 

fra et alment vandværk. 

Grundvandressourcernes udnyttelse skal prioriteres således: 

• Almen forsyning med drikkevand 

• Privat forsyning med drikkevand inden for områder 

uden almen vandforsyning 

• Opretholdelse af miljømæssig acceptabel vandføring i 

vandløb m.v. 

• Andre formål (markvanding, virksomheder m.v.) 

Vandets kvalitet er særdeles vigtig og alt vand fra vandværkerne 

skal leve op til de nationale drikkevandskriterier. 

Det tilstræbes at alle private drikkevandsbrønde og -boringer 

har en sundhedsmæssig tilfredsstillende drikkevandskvalitet. 

Vandværkernes forsyningssikkerhed skal prioriteres højt. 

Dette skal bl.a. ske ved, at alle vandværker skal have mulighed 

for at blive forsynet fuldt ud i tilfælde af uheld på 

vandværket eller i boringen. Dette kan f.eks. sikres gennem 

sammenkoblinger mellem nabovandværker. 


I Vandforsyningsplan 2005-2016 har regionskommunen 

vedtaget en række generelle planbestemmelser. I 

planen er der således fastsat bestemmelser om de almene 

vandværkers forsyningområder og ledningsnet, ledningstab, 

ledningsplaner, indvindingsstrategi, sammenkoblinger 

mellem nabovandværker og kildepladsernes 

kapacitet. Der er desuden specifikke plankrav til de enkelte 

vandværker. 

Almene vandværker 

Ved ansøgning om nye tilladelser (såvel fornyelser, revisioner 

som ny indvinding) skal vandværket så vidt muligt 

angive afgrænsningen af det grundvandsdannende 

opland. Dette gælder specielt i områder, hvor grundvandskortlægningen 

er afsluttet. 

Tab i ledningsnet skal minimeres. Hvis tabet er over 

10%, skal der udarbejdes en plan for, hvorledes tabet 

kan nedsættes inden for en kort årrække. 

Indvindingen til det enkelte vandværk skal generelt tilrettelægges 

under hensyn til mindst mulig påvirkning 

af det omgivende miljø. Det skal især sikres, at kommuneplanens 

og den kommende statslige vandplans kvalitetsmålsætninger 

for vandløb og søer respekteres. 

Tilladelser til vandindvinding vil blive givet på en række 

vilkår, bl.a. til kontrolprogrammer, som typisk vil 

omfatte registrering af grundvandsspejl og andre hy- 

drogeologiske forhold. Der kan i visse tilfælde stilles vilkår 

om udvidet overvågning af den kemiske tilstand i 

grundvandsmagasinerne. 

Indvindingstilladelse til markvanding 

og separat forsyning af erhverv m.v. 

Indvinding af overfladevand til have- og markvanding 

tillades normalt ikke. Dog vil indvinding fra særlige reservoirer 

nær vandløb med henblik på at udnytte vinterog 

forårsafstrømningen normalt kunne tillades. 

Indvinding skal primært ske fra sekundære grundvandsmagasiner 

eller andre magasiner, der er uden interesse 

for almen vandforsyning. 

Indvinding vil normalt kunne tillades, hvor dette ikke 

strider mod kommuneplanens og den kommende statslige 

vandplans fastsatte målsætninger for vandløb og 

søer, og forudsat at væsentlige naturbeskyttelsesinteresser 

ikke taler imod. 

Større erhvervsvirksomheder vil kun kunne få ny indvindingstilladelse 

inden for et alment vandværks forsyningsområde, 

hvis erhvervsvirksomheden stiller særlige 

krav til vandkvaliteten som det almene vandværk ikke 

er i stand til at honorere, eller hvis virksomheden har 

et eksisterende vandindvindingsanlæg som kan fortsætte 

uden problemer for det almene vandforsyningsanlæg 

og miljøet i øvrigt. 

151

Eksisterende privat vandforsyning som 

supplement til almen vandforsyning 

Vand til formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet, 

kan af ressourcehensyn indvindes i et vist omfang. Eksisterende 

private vandforsyningsanlæg kan anvendes 

som supplement til almen forsyning, men kun fra eksisterende 

lovlige anlæg. Tilladelse gives normalt kun 

til udendørs aftapning til havevanding og bilvask, samt 

evt. vanding af husdyr. Der gives kun tilladelse til supplerende 

vandindvinding, hvis bl.a. følgende forudsætninger 

er opfyldt. Egenindvindingen må ikke medføre, 

at dele af vandværkets ledningsnet får for lange opholdstider, 

og egenindvindingen må ikke have et væsentligt 

omfang i forhold til vandværkets samlede udpumpning. 

Vandledninger mm. 

Regionskommunen vil arbejde for at øens vandværker 

bliver koblet sammen af ledninger i tilstrækkelig dimension 

til, at vandværket er sikret forsyning i tilfælde 

af uheld. Dette gælder særligt, hvor vandværket kun 

har én eller få kildepladser, kun ét behandlingsanlæg eller 

for lille grundvandsressource. 

Inden for et forsyningsområde til et alment vandværk 

vil regionskommunen normalt ikke give tilladelse til 

etablering af nye boringer og brønde til private husholdninger 

og mindre virksomheder, eller til erstatning af et 

eksisterende vandforsyningsanlæg, med mindre det pågældende 

vandværk ikke er i stand til at levere vand inden 

for en periode på 1-2 år, eller anlægsomkostningen 

til at blive tilsluttet vandværk overstiger anlægsomkostningen 

til eget vandforsyningsanlæg. 

Redegørelse 

Indvindingen af vand på Bornholm sker helt overvejende 

ved oppumpning af grundvand. Der bruges kun 

mindre mængder overfladevand til vandingsformål. Al 

drikkevand er baseret på grundvand. 

På den nordlige del af øen sker indvindingen især fra 

sprækkedale i grundfjeldet med sand- og lerlag dannet i 

istiden. På den sydlige del af øen sker indvindingen især 

fra lag af sand, grus, skifer eller sandsten. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vandværk 

Vandboring 

Rentvandsbeholder 

Højdebeholder 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De største magasiner på øen findes i Robbedale-Stampen 

området øst for Rønne, i Nykerblokken nord for Rønne 

og i Smålyngen mellem Aakirkeby og Nexø. Fra disse 

3 magasiner indvindes over halvdelen af vandværksvandet. 

Magasinerne i sprækkedalene på Nordbornholm 

dækker ca. 25% af indvindingen og er dermed også vigtige 

elementer i den fremtidige vandindvinding. 

Der findes omkring 85 aktive vandværksboringer på 

Bornholm. Boringerne er hovedsageligt placeret inden 

for de ovenfor nævnte magasiner. På figur 10.2.1 ses 

placeringen af vandforsyningsboringerne. 

I Vandplan Bornholm fra 1995 blev den samlede realistisk 

udnyttelige grundvandsressource opgjort til 8-9 

mio. m 3 pr. år. Ved udpegningen i 1997 af områder 

med drikkevandsinteresser (se afsnit 9.1) blev den miljømæssigt 

bæredygtige indvinding fra de eksisterende 

kildepladser opgjort til ca. 5,5 mio. m 3 pr. år. 

Mill. m3/år 

7,00 

6,00 

5,00 

4,00 

3,00 

2,00 

1,00 

0,00 

1980 

1985 

1990 

1995 

2000 

2005 

Figur 10.2.1 Almene vandforsyningsboringer Figur 10.2.2 Vandindvinding til vandværker på Bornholm 1980-2008 

152

Vandindvindingen til vandværker faldt i løbet af 

1990-erne fra 6,5 til ca. 4,0 mio. m 3 . Herefter har indvindingen 

ligget på ca. 3,7 mio. m³. 

Bornholms Amt udarbejdede i 2000 nye vandindvindingstilladelser 

til samtlige vandværker. Den samlede 

indvindingsret blev derved nedsat fra 7,8 mio. m 3 til 4,8 

mio. m 3 pr. år. Senere er der kun foretaget mindre justeringer 

af indvindingsrettighederne. 

Herudover indvindes der skønsmæssigt 0,4 mio. m 3 pr. 

år fra brønde og boringer i landområderne og enkelte 

indvindingsanlæg til virksomheder. Hertil kommer en 

indvinding af grundvand til markvanding på beskedne 

ca. 0,05 mio. m 3 pr. år. 

Ifølge Vandforsyningsloven skal alle ejendomme der ligger 

indenfor vandværkernes naturlige vandforsyningsområde, 

der indvinder grundvand, senest med udgangen 

af 2010 have tilladelse til indvinding. En del private 

indvindere har ikke en sådan tilladelse, da det ikke tidligere 

var fornødent. Disse grundejere skal i planperioden 

have en tilladelse. 

I Vandplan Bornholm fra 1995 vurderede Bornholms 

Amt, at vandforbruget fortsat vil falde. Planens mål om 

et vandværksforbrug på ikke over 4,5 mio. m 3 i år 2010 

blev allerede nået i 1997. 

Det er dog vigtigt, at forbruget fortsat holdes så lavt 

som muligt, både fordi ressourcerne er sårbare, og fordi 

indvindingens påvirkning af vandløb og vådområder 

derved bliver mindst mulig; og der spares energi til 

pumpning. 

I vandforsyningsplan 2005-2016 er der lagt op til sammenkobling 

af øens vandværker. Et mål er således at alle 

mindre vandværker har mulighed for at blive fuldstændig 

forsynet med drikkevand fra et andet vandværk i 

tilfælde af uheld eller andre driftsforstyrrelser. De fleste 

vandværker er allerede koblet sammen med et eller flere 

nabovandværker, men der er fortsat behov for at udvide 

disse forbindelser så de har kapacitet til fuldt ud at forsyne 

de enkelte vandværker med drikkevand. 

De almene vandværker har i Vandforsyningsplan 

2005-2016 fået fastlagt deres forsyningsområder (figur 

10.2.4). Inden for disse områder har de enkelte vandværker 

udbygget deres ledningsnet således at mange 

vandværker dækker hele deres forsyningsområde og alle 

dækker en væsentlig del af deres forsyningsområde. Der 

er dog fortsat en del boliger og landbrug, der forsynes 

fra private brønde og boringer. 

Regionskommunen har fået analyseret drikkevandet fra 

næsten alle private brønde og boringer på øen.. Arbejdet 

med at sikre at alle borgere har adgang til sundhedsmæssigt 

forsvarligt drikkevand fortsætter i kommende 

år. De indsendte analyser af drikkevand fra private 

brønde og boringer har indtil videre vist, at ca. 1/4 af de 

undersøgte vandindvindingsanlæg har problemer med 

vandkvaliteten. 

I kommunens administrationsgrundlag inddeles de private 

brønde og boringer efter vandkvaliteten. Kategorierne 

er: 

• God kvalitet (1) 

• Nogenlunde kvalitet (2) 

• Noget forringet kvalitet (3) 

• Ringe kvalitet (4) 

Den aktuelle fordeling ses i nedenstående figur. 

% 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

God kvalitet 

Nogenlunde 

Kvalitet 

Noget 

forringet 

kvalitet 

Ringe 

kvalitet 

Figur 10.2.3 Fordeling af vandkvalitet i private brønde/boringer 

pr. 1. juli 2009. 

Overskridelserne skyldes hovedsagelig bakterier, og nitrat 

giver kun problemer i meget få anlæg. 

Der er fastlagt konkrete handlingsplaner for hver enkelt 

kategori. I kategorien „Ringe kvalitet (4)“ gives påbud 

om forbedring af vandkvaliteten, og der udføres et teknisk 

tilsyn på anlægget. I de andre kategorier gives vejledning 

omkring mulighederne for renovering. 

Anlæg med vedvarende problemer med vandkvaliteten 

ønsker ofte at tilslutte sig et alment vandværk, hvis 

der er mulighed for dette. På figur 10.2.5 ses hvor mange 

private enkeltvandsforsyninger der pr. 1. juli 2009 

fandtes for hvert forsyningsområde. 

153

154 

1 

5 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

299 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

26 

3 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

134 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

51 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

71 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

81 

9 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

149 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

32 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

17 

2 

2 

2 

7 

8 

5 

3 

Forsyningsområde 


Ingen almen vandforsyning 



Ingen almen vandforsyning 

Ledningsnet 

Figur 10.2.4. Forsyningsområder og ledningsnet til vandværker. 

Figur 10.2.5. Antal private enkeltvandforsyninger inden for de enkelte 

forsyningsområder pr. 2010.

10.3 Spildevand 

Målsætning 

Der skal sikres en fortsat miljømæssigt forsvarlig og 

stabil rensning og afledning af spildevandet fra by- og 

landområderne. 

Lugtgener, støjgener og risikoen for smitte fra uhygiejniske 

forhold ved håndteringen af spildevandet skal minimeres. 


Håndteringen af alt spildevand skal ske på en sådan 

måde, at gældende målsætninger for overfladevand og 

grundvand samt hygiejniske hensyn ikke tilsidesættes. 

Områder med offentlig kloak er reguleret i henhold til: 

• Gældende lovgivning på området. 

• Regionskommunes spildevandsplan 2005-2012 med 

senere tillæg. 

• Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakforsyning. 

Områder uden offentlig kloak er reguleret i forhold til: 

• Gældende lovgivning på området. 

• Regionskommunes spildevandsplan 2005-2012. 

• Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakforsyning. 

• Regulativ for kontrol og tømning af septiktanke 

(bundfældningstanke) i regionskommunen. 

• Gældende vandplaner 

For Den offentlige behandling af spildevand gælder 

• I den daglige drift og ved anlægsarbejder skal der udvises 

miljøbevidsthed. 

• Borgere og brugere inddrages i videst muligt omfang 

i grundlaget for regionskommunens beslutninger på 

forsyningsområdet. 

• Den langsigtede styring sikres gennem opgørelse og 

afskrivning af anlægsaktiver, så den i forsyningsledninger 

og øvrige anlæg investerede kapital til enhver 

tid opretholdes. 

• Gennem optimal økonomisk styring skal brugerne 

sikres stabile og rimelige takster. 

Redegørelse 

Spildevandet på Bornholm kommer fra ca. 21.800 ejendomme. 

Af alle øens ejendomme er ca. 16.100 tilsluttet offentlig 

kloak. Spildevandet fra disse ejendomme ledes via offentligt 

ledningsnet til et af de 11 kommunale renseanlæg. 

Samlet bliver der årligt renset ca. 6,5 mio. m 3 spildevand 

på de 11 renseanlæg. 

Øens ca. 5.700 øvrige ejendomme er uden offentlig kloak, 

men har privat rensning og er omfattet af tømningsordningen. 

Myndighedsbeslutninger vedrørende spildevandsforhold 

er placeret hos Teknik & Miljø, mens den praktiske 

gennemførelse af spildevandsplanlægningen m.v. 

ligger hos Bornholms Forsyning A/S. 

Omlægning af de offentlige kloaksystemer 

Inden 2012 er det hensigten, at alt spildevand, der renses 

på de kommunale renseanlæg, skal renses ved biologisk 

og kemisk behandling. Det betyder, at 5 kommunale 

renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet samles 

og renses på de resterende 6 anlæg. Herved opnås, foruden 

en bedre rensning af spildevandet, en økonomisk 

fordel, dels på grund af rationaliseringsfordele, dels for- 

di forskellige miljøafgifter til staten afregnes efter spildevandets 

forureningsindhold. 

Spildevandsanlæg er vist på kortbilag 1. 

Vedligeholdelse og renovering 

af kloaksystemer 

Bornholms Regionskommune satser på en strategisk og 

bæredygtig indsats i forbindelse med vedligeholdelse og 

renovering af kloaksystemerne. 

Der udarbejdes specifikke handlingsplaner for hvert 

område, således at det sikres, at der sker en løbende fornyelse 

af kloaksystemerne med henblik på at hindre 

indsivning af grundvand og overfladevand fra utætte 

regnvandsledninger, udsivning af spildevand, udbredelse 

af rotter, underminering af veje, oversvømmelser, 

usundt arbejdsmiljø og uhensigtsmæssige regnvandsbetingede 

udledninger. 

I takt med at renoveringen af kloakanlæggene skrider 

frem, tilpasses anlæggene i videst mulig omfang til omgivelserne. 

Bække, åer og søer frilægges igen, i det omfang 

det er muligt. Nødoverløb føres til havledninger, 

og gamle ubenyttede spildevandsudløb fjernes. 

155

Klimaændringer 

Regnvejr påvirker i større eller mindre grad afløbssystemerne. 

Store regnmængder kan give oversvømmelser af 

kældre og opstuvninger i hovedledningerne, hvorved 

nødoverløb træder i funktion. Tendensen de senere år 

har været, at intensiteten, hvormed regn falder, er blevet 

større. I fremtiden skal afløbssystemerne derfor opbygges 

under hensyntagen til den øgede intensitet. 

Det er dog ikke praktisk muligt at garantere, at der ved 

regnvejr ikke sker kælderoversvømmelser. På baggrund 

af kendskabet til historiske data om regnvejr søges afløbssystemerne 

opbygget, således at udsatte kældre højst 

trues af oversvømmelse gennemsnitligt hvert 2. år. Ejeren 

af en ejendom har derfor selv et ansvar for at sikre 

sig mod oversvømmelse af kælderen. 

Flere steder på afløbssystemerne er der etableret overløb 

således, at urenset spildevand opblandet med regnvand 

løber direkte ud til vandløb, søer eller kystvande., når 

det regner så meget, at hovedledninger, pumpestationer 

og renseanlæg ikke kan aftage de store vandmængder. 

Spildevandsmængderne, der udledes til vandløb, søer 

eller kystvande, søges reduceret, bl.a. med forsinkelsesbassiner 

og ved omlægning og fornyelse af afløbssystemerne. 

Fra gammel tid indgår flere naturlige grøfter, markdræn 

og bække i kloaksystemerne. Det har høj prioritet at afskære 

disse uvedkommende vandmængder fra kloakkerne, 

da de belaster ledninger og renseanlæg og giver 

forøgede eludgifter til pumpestationer m.v. 

Med henblik på at mindske regnvandets uheldige påvirkninger 

af kloaksystemerne tilstræbes det i øget omfang 

at separere tagvand og andet overfladevand fra det 

egentlige spildevand og integrere bortskaffelsen i de bebyggede 

områder f.eks. ved lokal nedsivning i faskiner 

eller ved etablering af småsøer og bække. 

deses og sådan, at gode hygiejniske forhold opretholdes 

med henblik på sikring af, at uvedkommende ikke kan 

pådrage sig smitte fra sygdomskim i spildevandet. 

Standardløsningen for enkeltejendomme i det åbne 

land er nedsivning af spildevandet. Nærliggende vandforsyningsboringer 

og brønde samt højtliggende klippe, 

meget lerede jorder eller højtstående grundvand kan 

dog hindre denne løsning. Spildevandet må derfor i sådanne 

tilfælde afledes til overfladerecipient eller til afløbsfri 

anlæg. 

Ved afledning til overfladevande skal spildevandet som 

minimum renses mekanisk. Ved nye tilladelser til spildevandsafledning 

til grøfter og vandløb stilles normalt 

krav om godkendt 3-kammertank, eventuelt suppleret 

med yderligere rensning, hvis recipientforholdene tilsiger 

det. Alternativt kan der efter konkret vurdering i det 

enkelte tilfælde anvendes minibiologiske anlæg, rodzoneanlæg, 

pileanlæg eller lignende. 

For større private anlæg uden for de offentlige kloakoplande 

kan der efter konkret vurdering blive stillet krav 

om videregående rensning f.eks. i form af minibiologisk 

anlæg, sandfilteranlæg eller tilsvarende. 

Der gives ikke tilladelse til direkte udledning af mekanisk 

renset spildevand til søer samt til åbne vandløb 

og større rørlagte vandløb mindre end 500 m opstrøms 

søer. 

Industrispildevand 

Industrien på Bornholm er de fleste steder beliggende i 

kloakerede områder og afleder processpildevand m.v. til 

offentlig kloak. Separat udledning af industrispildevand 

forekommer kun et enkelt sted, Bornholms Andelsmejeri 

i Klemensker, hvor spildevandet renses mekanisk, 

biologisk og kemisk inden udledning til Muleby Å. 

Kloakrotter 

Rotter kan ødelægge afløbssystemerne og bringer ofte 

smitte med sig. Regionskommunen går ind i en aktiv 

bekæmpelse af rotter i de offentlige kloaksystemer. Det 

er målet, at enhver bruger, der er tilsluttet kloaknettet, 

på sigt skal være sikret mod indtrængen af rotter fra det 

offentlige system. Midlet er etablering af rottespærrer 

eller andre former for hindringer for rotternes frie færden 

efterhånden som systemerne renoveres. 

Privat rensning af spildevandet 

Håndteringen af spildevandet i det åbne land skal foregå 

på en sådan måde, at hensynet til vandmiljøet tilgo- 

156

10.4 Varmeforsyning 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker en fortsat udbygning af 

fjernvarmeforsyningen i byområder, hvor det er et rentabelt 

alternativ til oliefyring. 

Udenfor de områder hvor der tilbydes fjernvarme, er 

det ønsket at mindre anlæg kan forsyne klynger af bebyggelse 

eller der kan skabes rentable individuelle energiløsninger 

der tilstræber størst mulig reduktion af fossile 

brændsler. 

Kommunalbestyrelsen ønsker at anvendelsen af lokale 

biobrændsler fremmes mest muligt, dog sådan at den 

tilgængelige biomasse skal søges udnyttet i de anlæg 

hvor andre alternativer ikke er mulig. Målet er at den 

lokale energiproduktion i højere grad end tidligere skal 

bidrage til øens beskæftigelse og økonomi, og forbedre 

miljøet. 


Fjernvarmeområder 

De byområder som er vist på figur 10.4.2 udlægges til 

forsyning med fjernvarme. Fjernvarmeforsyningen skal 

fortrinsvist baseres på lokale vedvarende energikilder, så 

som spildvarme fra anden virksomhed, biomasse, solvarmeparker 

og overskudsstrøm fra vindmøller. 

I fjernvarmeområder gælder et elvarmeforbud. Det betyder 

at direkte el ikke må etableres som bygningers hovedopvarmningskilde. 

Redegørelse 

Varmeplan Bornholm 

Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2007 Varmeplan 

Bornholm. Status i 2007 var at der var etableret 

fjernvarme i Rønne, Nexø, Klemensker og Lobbæk. 

I varmeplanen udpeges yderligere et antal byer hvor det 

med de aktuelle energipriser (2007) vil være fordelagtigt 

at etablere fjernvarme. Rentabiliteten er vurderet ud 

fra såvel brugerøkonomi, selskabsøkonomi, samfundsøkonomi, 

miljøbelastning (CO 2 -reduktion) og Ø-økonomi 

(Bornholms lokale samfundsøkonomi). 

Planen skitserer en tidsplan for udbygningen af fjernvarmeforsyningen, 

vist i figur 10.4.1. Som det fremgår, 

vil nogle byer blive forsynet fra et varmeværk i nabobyen 

via en transmissionsledning. 

I planens perspektivdel er desuden redegjort hvilke byer 

det måske kan blive rentabelt at forsyne med fjernvarme 

ved stigende oliepriser. Det drejer sig om Svaneke, 

Gudhjem, Tejn og Allinge-Sandvig. 

Forsyningsselskaberne har medio 2009 udarbejdet konkrete 

fjernvarmeprojekter for Hasle, Nyker, Sorthat- 

Muleby, Nylars, Aakirkeby, Balka og Snogebæk. Anlægsfasen 

for disse projekter forventes afsluttet i 2009 

og 2010. 

Energiressourcer 

I varmeplanen er det skønnet, at der på Bornholm pr. 

år vil være i alt 29.000 tons halm og 15.000 tons flis til 

rådighed for fjernvarmeforsyningen. Dette svarer til en 

brændværdi på hhv. 116 og 35 GWh. 

Det betyder at der på Bornholm ikke vil være en tilstrækkelig 

mængde biomasse til rådighed til at erstatte 

kulfyringen på Østkraft. I forbindelse med den videre 

udbygning af fjernvarmen bør derfor overvejes om der 

kan suppleres med andre former for vedvarende energi, 

fx større solvarmeanlæg eller overskudsstrøm fra vindmøller. 

157

Værk Selskab Varmekilde Forsynings 

område 

Tilslutningspligt 1 ) 

Tidsplan 

pr. 

by 

Varmebehov GWh/år 2 ) 

Heraf 

I alt 

Kul 

Spildvarme 

Halm 

Flis 

Rønne 

RVV 

Affaldsforbrænding 

(Bofa) 

og kulbaseret 

kraftvarme 

(Østkraft) 

Rønne og 

Knudsker 

ja Etableret 155 155 100 55 

Nexø 

Nexø 

Halmvarmeværk 

Bornholms 

Forsyning 

Klemensker Bornholms 

Forsyning 

Aakirkeby 

Hasle 

Østerlars 


Forsyning 

Vestbornholms 

Varmeforsyning 

lever varme 


Forsyning står 

for ledningsnet 


Forsyning 


Forsyning 

Halm 

Nexø ja Etableret 35 

Balka 

Snogebæk 

nej 2010-11 10,2 

45,2 45,2 

Halm Klemensker ja Etableret 8,9 8,9 8,9 

Flis samt 

spildvarme 

(Biokraft) 

Halm 

Halm/Flis 

Aakirkeby nej 2009-11 21,1 

Lobbæk ja Etableret 6,7 

Nylars nej Etableret 4,9 

Vestermarie nej 2011 3,0 

Hasle By nej Etableret 12,5 

Sorthat 

Muleby 

Nyker 

Østermarie- 

Østerlars 

nej 2010-11 6,0 

35,7 9 26,7 

18,5 18,5 

nej 2011-2012 8,9 8,9 8,9 

Halm/Flis Gudhjem nej 2012-2013 7,6 7,6 7,6 

I alt Varmeplan excl. Gudhjem 272,2 100 64 83,8 26,7 

1 

) Tilslutningspligten gælder for eksisterende bebyggelse 

med centralvarme og for ny bebyggelse. 

2 

) Varmebehovet er inkl. ledningstab, herunder i transmissionsledninger. 

158

Figur 10.4.2 Varmeplan 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fjernvarmeområde 

Varmeværk 

Transmissionsledning 

Evt. fjernvarme efter planperioden 

159

Følgende planer og tillæg erstattes af Kommuneplan 2009. 

Regionkommuneplan 2005 

Tillæg til Regionkommuneplan 2005 

Tillæg 

Nr. 

Status 

Lokalplan 

Nr. 

Boligbebyggelse ved Soldaterstræde 001 Vedtaget 023 

002 Udgået 

003 Udgået 

Afgrænsede byområder 

Fastholdelse af helårsboliger… 

004 Vedtaget 029 

Sommerhusområde v. Ekkodalen (Udgår) 005 Ny til 2009-05* 030 

Hotelområde ved Gudhjem 006 Vedtaget 031 

Butiksområde på Nexø Havn 007 Vedtaget 032 

Rutsker Feriecenter 008 Vedtaget 033 

Bioethanol anlæg ved Aakirkeby 009 Vedtaget 034 

Bevarende lokalplan- Gudhjem-Melsted 010 Vedtaget 025 

Bevarende lokalplan Aakirkeby 011 Vedtaget 026 

Bornholms Tekniske Samling i Rutsker 012 Vedtaget 035 

Rugmarken, Nexø 013 Vedtaget 036 

Siloområde i Hasle 014 Vedtaget 037 

Helikopterlandingsplads 015 Vedtaget 038 

Hotel Klippen 016 Afvist 039 

Toldbodgade i Nexø 017 Vedtaget 041 

Kommandanthøjen 018 Vedtaget 028 

Peter Ipsens Vej 019 Vedtaget 042 

Pensionater i Sandvig 020 Vedtaget 043 

Hammerhavn 021 Vedtaget 044 

Restaurant, hotel og udstilling 022 Vedtaget 045 

Plejeboliger ved Snorrebakken 023 Vedtaget 046 

Boligområde ved Langebjergvej 024 Vedtaget 047 

Vindmøller ved Tornbygård (Udgår) 025 Ny til 2009-02* 048 

Vindmøller ved Krashave (Udgår) 026 Ny til 2009-03* 049 

Zahrtmannsvej boliger 027 Vedtaget 053 

Plejeboliger ved Snorrebakken 028 Vedtaget 055 

Vibegårdscentret 029 Vedtaget 056 

*NB. Der er i 2011 ved at blive udarbejdet tillæg til denne plan. 

160

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?