Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling
Redegørelse
Kommuneplanen
Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens
geografiske område og angives i tekst – i form
af målsætninger og retningslinjer – og på kortbilag.
Den er en samlet beskrivelse af udvik lingsmål og arealanvendelse
for bolig- og erhvervsområder, rekreative
områder, trafikbetjening samt serviceforsyning af såvel
offentlig som privat art.
Kommuneplanens rammedel er afgørende for kommunalbestyrelsens
lokalplankompetence og fastlægges
hvor der forventes lokalplanlægning eller hvor der i øvrigt
er behov for et administrationsgrundlag. Kommunalbestyrelsen
kan nedlægge forbud mod anvendelse i
strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.
Rammedelen må ikke være i strid med kommuneplanens
hovedstruktur.
Zoneinddeling
Hele landet er i henhold til planloven opdelt i tre zoner:
byzone, sommerhusområder og landzone.
Byzone er områder, som i en bygningsvedtægt eller en
byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse, og
områder, der i lokalplan er overført til byzone.
Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt
eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse,
og områder, der i lokalplan er overført
til sommerhusområde
Landzone er alle de øvrige områder, der ikke er udlagt
til byzone eller sommerhusområde.
Planlovens hensigt med landzonen er at modvirke
byspredning ved spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg
i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling
sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem
kommune- og lokalplanlægningen.
Zoneinddelingen gør det dermed muligt at skabe en
klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved
blandt andet natur- og kulturhistoriske værdier bevares,
og miljøkonflikter undgås.
I kommuneplanen er der i landzonen endvidere udlagt:
Afgrænsede byområder der er betegnelsen for små bysamfund
i landzone og samlede bebyggelser i landzone i
tilknytning til byzone.
Afgrænsede byområder er afgrænset i kommuneplanen
og er ikke lokalplanlagte. Områderne kan ved lokalplanlægning
overføres til byzone. Hovedparten af
områderne er oprindeligt medtaget i Regionplan 1997
med henblik på overdragelse af landzonekompetencen
til kommunerne. Afgrænsningens væsentligste funktion
i denne kommuneplan er at fastholde områderne til
helårsbeboelse.
Den endelige afgrænsning af byzoneområderne fastlægges
i forbindelse med lokalplanlægningen, så der skabes
en naturlig afgrænsning mellem land og by.
Interesseområde for byudvikling og ferieformål, der
er områder udlagt til fremtidig byudvikling i kommuneplanen,
med fastlagte rammer for lokalplanlægningen.
Sommerhusaftaleområder, der er samlede sommerhusbebyggelser
i landzone etableret på grundlag af en
tilladelse efter by- og landzoneloven, efter den tidligere
bygge- og byplanlovgivning eller efter fredningsdeklarationer.
Landsplandirektiv for sommerhusområder, der er
områder, som staten i 2004 gav særlig tilladelse til at
udlægge. Områderne er landzone, indtil de ved lokalplan
overføres til sommerhusområde.
Kommuneplan betegnelser
I denne kommuneplan er byzone og afgrænset byområde
betegnet som byer eller byområder, sommerhusområder
og sommerhusaftaleområder og landsplandirektiv
for sommerhusområder som sommerhusområder og
resten af øen som det åbne land.
Byer er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken bymæssig
hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for.
Sommerhusområder er opdelt i kommuneplanrammer
efter hvilken ferie- og fritidsmæssig hovedanvendelse,
der kan lokalplanlægges for.
Det åbne land er opdelt i særligt landbrugsområde og
særligt naturområde samt en række andre beskyttelsesområder
eller konkrete udlæg med tilknyttede retningslinjer.
Byggeri i landzone er primært forbeholdt
nødvendige bygninger i tilknytning til landbrugs- og
skovbrugsdrift samt fiskeri.
14