Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Bevarende lokalplaner for Gudhjem-Melsted og Aakirkeby
blev i den foregående planperiode udarbejdet i dialog
med borgerne og vedtaget af kommunalbestyrelsen
i 2008. Mange af de andre byer er omfattet af en ældre
generation af bevarende lokalplaner. Planerne vil i planperioden
blive gennemgået og der vil blive foretaget en
prioritering for revision/udarbejdelse af nye bevarende
lokalplaner for disse byer.
Der er udarbejdet nye retningslinjer for administration
af ejendomme i områder omfattet af en bevarende
lokalplan. Formålet med retningslinjerne er at sikre en
bedre vejledning af borgerne, håndværkerne og de projekterende,
herunder beskrive, hvad der kan forventes
tilladelse til i kommunens ældre bevaringsområder.
Havne
Dele af de bornholmske havne er værdifulde kulturmiljøer
med kulturhistoriske værdier. Disse områder bør
sikres gennem lokalplanlægning. En del af havneværdierne
er beskrevet i særskilte rapporter og atlas.
Skiltning i byer
På Bornholm er det en særlig udfordring at få de ældre
bymiljøer og bevaringsarbejdet til at passe sammen med
ønsket om et aktivt handelsliv i bycentrene. For at understøtte,
at det ny og det gamle kan forenes på en smuk
måde, hvor designet er tilpasset både bygning og byrum,
og materiale og bearbejdning valgt med omhu, er der
udarbejdet retningslinjer for skiltning i byområder.
Beskyttelse af kirker og kirkeomgivelser
De bornholmske landkirker blev opført i midten af sognene
og har gennem århundreder ligget markant og frit,
idet den bornholmske bebyggelsesstruktur på landet i
en lang periode op til 1900 bestod i fritliggende gårde i
rækker eller strøg. Der fandtes købstæder og små fiskerlejer,
men egentlige landsbyer fandtes ikke.
Det er først i de sidste 100 år, at der er ændret væsentligt
i kirkernes omgivelser ved anlæg af veje, stationsbyer,
vindmøller, siloer og sportsanlæg m.v.
Omkring 1955 blev der gennemført mindre arealfredninger
(Exner-fredninger) ved alle de bornholmske
landkirker, til sikring mod ud- og indsigtsødelæggende
bygninger og beplantninger.
For at vurdere behovet for sikring af landkirkernes omgivelser,
registrerede amtet i 1982 beskyttelsesinteresserne,
med forslag til hvilke områder omkring kirkerne,
der bør sikres mod skæmmende anlæg. Der er siden
gennemført fredning af 2 kirkers omgivelser for at for-
hindre konkrete anlæg. Herudover søger regionskommune
gennem sin administration og planlægning at
bevare gamle spor og kvaliteter, der ligger i miljøet omkring
kirkerne.
Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke opføres bebyggelse
over 8,5 m inden for 300 m fra kirker, bortset fra
hvor kirken er omgivet af bynær bebyggelse i hele zonen.
Sikring af kirkebygninger sker gennem lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde ved kirkeministeriet.
Støtte og pleje
Bornholms amt og kommunerne har i flere omgange
støttet vedligeholdelse af en række små havne.
Der er samarbejdet med Bornholms Museum, Kulturmiljørådet
og Skov- og Naturstyrelsen om større plejeprojekter
til beskyttelse og formidling af værdifulde
kulturhistoriske områder.
Regionskommunen foretager pleje af kulturlevn og kulturskabte
naturområder, opsætter information på en
lang række lokaliteter og udgiver rapporter om den viden,
der indsamles om kulturmiljøet.
Kulturmiljøråd
Kommunalbestyrelsen har nedsat et Kulturmiljøråd for
Bornholm for en periode svarende til kommunalbestyrelses
funktionsperiode. Rådet yder faglig rådgivning til
regionskommunen om kulturmiljøspørgsmål, herunder
spørgsmål der angår fredede og bevaringsværdige bygninger
og bymiljøer, bygningshistorie, kulturhistoriske
elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge
og helheder.
Rådet består af op til 10 medlemmer. Medlemmer der
skal have faglig indsigt i bevaring af bygninger og/eller
kulturmiljøer udpeges af følgende parter:
• Bornholms Museum
• Lokale bevaringsforeninger i fællesskab
• Rådgivende arkitekter lokalt
• Dansk Byggeri Lokalt
• Bornholms Regionskommune
Samarbejde
Hvis kulturmiljøer skal leve, forudsætter det lokalt engagement
og forståelse, og ikke mindst at den lokale viden
og kompetence inddrages.
Udpegning af kulturmiljøværdier bør ske i samarbejde
med interesserede lodsejere, lokale museer, kommuner,
lokale bevaringsforeninger og lignende.
122