Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

More documents

Recommendations

Info

Det bornholmske arbejdsmarked er sæsonpræget, da der traditionelt er god beskæftigelse i turismebran chen. Således betyder sæsonudsvinget i turismebran chen, at der er 3 gange så mange beskæftigede her i den korte højsæson. Der er en forskel på over 500 beskæftigede mellem høj- og lavsæson i erhvervet. Udviklingen i ledigheden i perioden 2006-2009 illu strerer konsekvenserne af de markant anderledes rammevilkår på dette område der gør sig gældende på Bornholm i forhold til resten af landet. Det erhvervsbetingede sæsonudsving i beskæftigel sen vil være en årlig tilbagevendende foreteelse, men det vil være af afgørende betydning, at det tilrette lægges i kombination med, at opkvalificering af de beskæftigede finder sted i løbet af lavsæsonen. Den største udfordring for beskæftigelsen på det bornholmske arbejdsmarked er at sikre et tilstrække ligt udbud af kvalificeret arbejdskraft i forhold til den stigende efterspørgsel, der vil gøre sig gældende alle rede i den nærmeste fremtid. Dette gør at det i sig selv er afgørende nødvendigt, at det generelle ud dannelsesniveau hos arbejdsstyrken bliver hævet. Ungdomsledigheden er stigende, især for mænd. Ungdomsårgangene på Bornholm bliver stadig min dre. Derfor vil det være af helt nødvendig og afgø rende betydning for den fremtidige beskæftigelsessi tuation, at målsætningen om at 95 % af en ungdoms årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015 bliver realiseret. Dette vil dog i sig selv formentlig ikke være nok til, at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft i forhold til den fremtidige efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft med en lang række nødvendige specielle kompetencer. 13
2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling Redegørelse Kommuneplanen Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens geografiske område og angives i tekst – i form af målsætninger og retningslinjer – og på kortbilag. Den er en samlet beskrivelse af udvik lingsmål og arealanvendelse for bolig- og erhvervsområder, rekreative områder, trafikbetjening samt serviceforsyning af såvel offentlig som privat art. Kommuneplanens rammedel er afgørende for kommunalbestyrelsens lokalplankompetence og fastlægges hvor der forventes lokalplanlægning eller hvor der i øvrigt er behov for et administrationsgrundlag. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod anvendelse i strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Rammedelen må ikke være i strid med kommuneplanens hovedstruktur. Zoneinddeling Hele landet er i henhold til planloven opdelt i tre zoner: byzone, sommerhusområder og landzone. Byzone er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse, og områder, der i lokalplan er overført til byzone. Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og områder, der i lokalplan er overført til sommerhusområde Landzone er alle de øvrige områder, der ikke er udlagt til byzone eller sommerhusområde. Planlovens hensigt med landzonen er at modvirke byspredning ved spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægningen. Zoneinddelingen gør det dermed muligt at skabe en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved blandt andet natur- og kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonflikter undgås. I kommuneplanen er der i landzonen endvidere udlagt: Afgrænsede byområder der er betegnelsen for små bysamfund i landzone og samlede bebyggelser i landzone i tilknytning til byzone. Afgrænsede byområder er afgrænset i kommuneplanen og er ikke lokalplanlagte. Områderne kan ved lokalplanlægning overføres til byzone. Hovedparten af områderne er oprindeligt medtaget i Regionplan 1997 med henblik på overdragelse af landzonekompetencen til kommunerne. Afgrænsningens væsentligste funktion i denne kommuneplan er at fastholde områderne til helårsbeboelse. Den endelige afgrænsning af byzoneområderne fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen, så der skabes en naturlig afgrænsning mellem land og by. Interesseområde for byudvikling og ferieformål, der er områder udlagt til fremtidig byudvikling i kommuneplanen, med fastlagte rammer for lokalplanlægningen. Sommerhusaftaleområder, der er samlede sommerhusbebyggelser i landzone etableret på grundlag af en tilladelse efter by- og landzoneloven, efter den tidligere bygge- og byplanlovgivning eller efter fredningsdeklarationer. Landsplandirektiv for sommerhusområder, der er områder, som staten i 2004 gav særlig tilladelse til at udlægge. Områderne er landzone, indtil de ved lokalplan overføres til sommerhusområde. Kommuneplan betegnelser I denne kommuneplan er byzone og afgrænset byområde betegnet som byer eller byområder, sommerhusområder og sommerhusaftaleområder og landsplandirektiv for sommerhusområder som sommerhusområder og resten af øen som det åbne land. Byer er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken bymæssig hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for. Sommerhusområder er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken ferie- og fritidsmæssig hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for. Det åbne land er opdelt i særligt landbrugsområde og særligt naturområde samt en række andre beskyttelsesområder eller konkrete udlæg med tilknyttede retningslinjer. Byggeri i landzone er primært forbeholdt nødvendige bygninger i tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift samt fiskeri. 14
Page 1 and 2: Kommuneplan 2009 Del 1 Mål og retn
Page 3 and 4: Titel: Kommuneplan 2009, del 1 Udgi
Page 6 and 7: Indhold Forord 3 Visioner for Bornh
Page 8 and 9: gøres til udgangspunkt for bosætn
Page 10 and 11: Netop på det tidspunkt begyndte pr
Page 12 and 13: Figur 1.1.5 Befolkning
Page 16 and 17: Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm Byzone
Page 18 and 19: Byudvikling Der udlægges byudvikli
Page 20 and 21: 19 Intet vindue E BL BL BL BL BL BL
Page 22 and 23: 21 B B E BL BL BL BL BL BL BL BL BL
Page 24 and 25: En del boligbyerne har ingen daglig
Page 26 and 27: Vurdering af arealudlæg Der har si
Page 28 and 29: 2.3 Landdistriktspolitik Målsætni
Page 30 and 31: 3.1 Børnepasning Målsætning I sa
Page 32 and 33: Småbørn, 2003-2020, indeks: 2009
Page 34 and 35: Den nationale tilbudsportal og den
Page 36 and 37: Figur 3.3.1 Skoler
Page 38 and 39: Ansvaret for planlægning, tilrette
Page 40 and 41: Den regionalpolitiske indflydelse p
Page 42 and 43: 3.5 Handicappede Målsætning Kommu
Page 44 and 45: 3.6 Ældre Målsætning Kommunalbes
Page 46 and 47: Ældre, 2003-2020, indeks, 2009 = 1
Page 48 and 49: har flest kroniske sygdomme, dvs. d
Page 50 and 51: Indsatser på kulturområdet planl
Page 52 and 53: 3.9 Idræt og fritid Målsætning D
Page 54 and 55: Figur 3.9.1 Idrætsanlæg
Page 56 and 57: Støttede boliger: Regionskommunens
Page 58 and 59: Arealreservationer til boligudvikli
Page 60 and 61: Bornholm - f.eks. workshops, udstil
Page 62 and 63: 4.3 Kommunale bygninger Målsætnin
Page 64 and 65:
4.4 Landzoneadministration Målsæt
Page 66 and 67:
det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Ve
Page 68 and 69:
Cykelvej Cykelveje Det bornholmske
Page 70 and 71:
5.2 Havne Målsætning Der skal ska
Page 72 and 73:
Redegørelse Der er i alt 27 havne
Page 74 and 75:
6.0 Erhverv Målsætning Det er kom
Page 76 and 77:
Erhvervsstrukturen på Bornholm Bor
Page 78 and 79:
Turistovernatninger i antal og % Å
Page 80 and 81:
Figur 6.1 Turisme Sommerhusområde
Page 82 and 83:
Figur 6.2.2 Butiksområder Butiksom
Page 84 and 85:
Redegørelse Udviklingen i detailha
Page 86 and 87:
hold for både køretøjer og andre
Page 88 and 89:
6.3 Landbrug Målsætning Dyrknings
Page 90 and 91:
Bufferzoner Nitratklasse 1 Nitratf
Page 92 and 93:
6.4 Skovdrift Målsætning Driften
Page 94 and 95:
6.5 Råstofindvinding I 2007 overgi
Page 96 and 97:
Sand, grus og sten afsættes typisk
Page 98 and 99:
7.1 Hoteller, feriecentre og vandre
Page 100 and 101:
Redegørelse Ifølge Danmarks Stati
Page 102 and 103:
På arealerne ved Madsebakke i Alli
Page 104 and 105:
Campingpladser Godkendt pr. august
Page 106 and 107:
7.5 Rekreative områder og frilufts
Page 108 and 109:
Der er udarbejdet skiltekoncept for
Page 110 and 111:
Sikring af biologisk mangfoldighed
Page 112 and 113:
å der og økologiske forbindelser,
Page 114 and 115:
Lavbundsområder Lavbundsområder u
Page 116 and 117:
8.3 Kystnærhedszone Målsætning K
Page 118 and 119:
8.4 Geologiske interesser Målsætn
Page 120 and 121:
8.4.1 Geologiske interesser 3 2 1 N
Page 122 and 123:
• Havneundersøgelse • Fortidsm
Page 124 and 125:
Figur 8.5.1 Kulturmiljøer Kulturmi
Page 126 and 127:
Intet vindue Arnager Bølshavn - Yp
Page 128 and 129:
Nærområder Ud over ovenstående r
Page 130 and 131:
taloprensning på Bornholm af samtl
Page 132 and 133:
9.2 Vandløb, søer og kystvande Ve
Page 134 and 135:
9.3 Klima Målsætning Kommunalbest
Page 136 and 137:
B A Andre støjende anlæg Der fast
Page 138 and 139:
A B Figur 9.4.2 Miljøtekniske anl
Page 140 and 141:
Redegørelse Nye erhvervsvirksomhed
Page 142 and 143:
Bofa’s affaldsbehandlingscenter C
Page 144 and 145:
• fastholde og udvikle affaldshå
Page 146 and 147:
og som har fast bopæl i en afstand
Page 148 and 149:
10.1 Energiforsyning Målsætning B
Page 150 and 151:
Bornholm energiforbrug fordelt på
Page 152 and 153:
10.2 Vandforsyning Målsætning Bor
Page 154 and 155:
Vandindvindingen til vandværker fa
Page 156 and 157:
10.3 Spildevand Målsætning Der sk
Page 158 and 159:
10.4 Varmeforsyning Målsætning Ko
Page 160 and 161:
Figur 10.4.2 Varmeplan
show all

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?