26.12.2014 Views

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Redegørelse

Ifølge Danmarks Statistik havde Bornholm 33 hoteller

og feriecentre (med mindst 40 sengepladser) i 2008 mod

51 i 1995. De fleste har en beliggenhed blot få hundrede

meter fra kysten. Tilsammen udbyder de 1.056 sengepladser

mod 2.130 i 1995.

Tilbagegangen skyldes hovedsagelig, at det i en periode

præget af stigende efterspørgsel på privatejede ferieboliger

tæt ved kysten, har været økonomisk attraktivt at

ombygge og udstykke egentlige hoteller til private hotellejligheder,

der forsat drives efter bestemmelserne i

lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv.

Øens syv vandrerhjem ligger alle inden for kystnærhedszonen

og har en samlet kapacitet på ca. 870 sengepladser.

En hensigtsmæssig spredning gør, at de samlet

set udgør en attraktiv overnatningsform for bl.a. vandrere

og cyklister, der ønsker at opleve hele eller dele af

den bornholmske kyststrækning.

Hoteludlæg ved Middelaldercentret:

Ved middelaldercentret nær Østerlars udlægges et nyt

hotelområde med sengekapacitet på op til 350. Middelaldercentret

er i dag etableret inden for rammerne af en

gældende lokalplan.

Middelaldercentret udgør i dag en af de mest besøgte

turistattraktioner på Bornholm, og der er derved opstået

behov for en udvidelse af centret, og de anlæg det

omfatter, herunder mulighed for overnatning så centret

kan tilbyde kursusophold og overnatningsmulighed for

de mange der efterhånden medvirker i centrets aktiviteter.

Området ved Middelaldercentret ligger uden for kystzonen,

men der skal i realiseringen af et evt. hotelprojekt

tages særligt hensyn til områdets landskabelige

og kulturhistoriske interesser, herunder især Østerlars

Rundkirke.

Definitioner:

Hotel:

Et hotel, herunder pensionat, kro, bed & breakfast

m.fl., er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager

overnattende gæster, og som har mulighed for servering

(minimum morgenmadsservering). Den, der

driver erhvervet, skal have et næringsbrev (jf. lov om restaurations-

og hotelvirksomhed mv.)

Erhvervsmæssig drift kræves ikke ved:

• Overnatningssteder indrettet i tidligere landbrugsbygninger

med op til 10 enheder

• Overnatningssteder med maks. 3 værelser med tilsammen

højst 8 sengepladser

Hotellejligheder/ejerform

En hotellejlighed er en del af et hotelkompleks, der er

omfattet af bestemmelserne i lov om restaurations- og

hotelvirksomhed mv. Der findes ikke hjemmel til at forhindre,

at hoteller udstykkes i ejerlejligheder, forudsat

de fortsat drives som hoteller.

Ferielejligheder

Ferielejligheder i sommerhusområder kan benyttes på

samme vilkår som sommerhuse.

Feriecenter

Et feriecenter er en koncentreret ferieboligbebyggelse

med tilhørende fællesfaciliteter opført på en samlet parcel.

Bebyggelsen består typisk af rækkehuse eller lejligheder,

og udlejning sker normalt på ugebasis. De enkelte

enheder har ofte eget køkken, badeværelse og terrasse.

Udlejning i perioder på mere end 5 døgn reguleres efter

reglerne i lov om sommerhuse og campering, mens kortere

ophold følger bestemmelserne for hoteldrift.

Vandrerhjem

Et vandrerhjem er et erhvervsmæssigt drevet overnatningssted,

der tilbyder overnatning på værelser eller sovesale.

Der er mulighed for selvhushold og aktiviteter,

men begrænsninger i forhold til bl.a. konferencer og restaurationsdrift.

Landbrugsejendomme

Der kan jf. planloven, gives tilladelse til op til 10 ferielejligheder

eller -værelser i overflødiggjorte driftsbygninger,

herunder også stuehuse uden krav om bopælspligt,

på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom.

Det er en forudsætning, at der er indhentet

en (personlig) udlejningstilladelse efter sommerhusloven

fra Naturstyrelsen, og det er en betingelse, at ferielejlighederne

eller -værelserne ikke anvendes som helårsbolig.

99

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!