Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

More documents

Recommendations

Info

8.4 Geologiske interesser Målsætning Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre områder af særlig videnskabelig og undervisningsmæssig geologisk værdi. Retningslinjer Der udpeges geologiske værdifulde områder, se fig. 8.4.1 og kortbilag 3, inden for hvilke det skal sikres: • At større formationer bevares synlige uden skæmmende eller tilslørende bebyggelse, beplantning eller opfyldning. • At eksisterende profiler i råstofgrave og kyster mm bevares og friholdes for tilgroning. Således bør der ved råstofindvinding tages hensyn til geologiske værdier med, således at særlige profiler mm sikres ved en hensigtsmæssig brydning/gravning og efterbehandling. • At der ikke kystsikres på en sådan måde at vigtige geologiske profiler/dannelser går tabt/sløres da der typisk geologisk set er en interesse i en jævn kysterosion. • At et udvalg af lokaliteter plejes, således at geologien er synlig. Redegørelse Tidligere planlægning På Bornholm har de geologiske interesser været behandlet i den overordnede planlægning i: • Geologiske interesseområder 1983 • Fredningsplan 1990 I regionplanerne fra 1985, 1997 og 2001 er de væsentligste geologiske interesser indeholdt i henholdsvis særlige beskyttelsesområder og interesseområder for naturbeskyttelse med retningslinjer om, at der skal tages særlig hensyn til disse områder ved arealbindende dispositioner. De geologiske interesser er dog ikke behandlet selvstændigt i regionplanerne. I Regionkommuneplan 2005 er nogle geologiske interesser indeholdt i interesseområder for naturbeskyttelse, men interesseområderne er sløjfet i særlige naturområder. Der er et fremtidigt behov for en vurdering af hvorledes de geologiske interesser indgår i kommunes øvrige beskyttelsesområder, for at sikre en beskyttelse af de geologiske interesser. Særlige geologiske lokaliteter indgår i kommunens plejeplaner og i diverse af kommunens informationsmateriale. Grundlag for geologiske interesser Geologiske interesser på Bornholm har altid haft stor bevågenhed og er omtalt i et utal af geologiske og kulturhistoriske værker. Planlægningsmæssigt tages der udgangspunkt i de tidligere nævnte rapporter og i: • Nationale geologiske interesseområder • Geologiske interesser fra Fredningsplan 1990 • Geologisk set Bornholm 1996 • GeoSites • Kystlandskabet. Danmarks nationale interesseområder 2004 • Nationale Industriminder 2007 • Råstofplan for Bornholm 2008-2020 • Værdifulde geologiske områder <strong>2009</strong> (Statens bidrag til kommunernes planlægning) • 2 fredede kystlokaliteter med kalkboller Værdifulde geologiske områder beskrives på: http://www.blst.dk/Landskab/GeologiskeInteresser/ RegionHovedstadenBornholm Fra Fredningsplan 1990 er der medtaget geologiske interesser af enestående- og særlig betydning, der mange steder er sammenfaldende med de nationale interesser. De geologiske interesser fra 1990 indgår interesseområder for Naturbeskyttelse og særlige naturområder. Geologiske værdier Bornholm rummer mange geologiske værdier, idet øen med sin placering langs randen af en markant brudzone i jordskorpen rummer vigtige videnskabelige oplysninger om den geologiske udvikling i Nordeuropa gennem mere end 1800 millioner år, samtidig med at den geologiske lagsøjle og landskabsmæssige karakter på Bornholm er helt enestående i relation til det øvrige land. 117
Bornholm kan i grove træk opdeles i 3 områder: 1. Et lavtliggende, jævnt bølget område med undergrund af sandsten, skifer og et par områder med gnejs/granit, dækket af istidsdannelser, med markante ådale der skærer sig ned gennem de geologiske lag samt med klint og klitkyster, bag hvilke landskabet er præget af hav- og vindaflejringer. 2. Et højtliggende, bølget landskab med undergrund af granit og gnejs, dækket af morænedannelser, gennemskåret af enkelte sprækkedale, og med forholdsvis lav klippekyst 3. Et højtliggende, bakket landskab med undergrund af granit og gnejs, dækket af morænedannelser undertiden i meget tynde lag, gennemskåret af mange sprækkedale, og med dels lav dels høj og stejl klippekyst Sårbarhed Geologiske værdier er sårbare over for terrænændringer ved råstofindvinding, bebyggelse, opfyldning, erosion og sløring med beplantning og andet. Samtidig kan råstofindvinding og erosion også medvirke til at gøre tidligere skjulte geologiske dannelser synlige. Råstofindvinding. Ved råstofindvinding blotlægges geologiske lag og der kan fremkomme fremragende geologiske studielokaliteter. Det kan således geologisk set være hensigtsmæssigt med råstofindvinding, hvis der, når der tages hul på landskabet, graves/brydes så dybt, så der skabes gode profiler, og således at gener minimeres ved at der tages hul på i mindst muligt areal i forhold til råstofmængde. Da råstofindvinding omvendt også kan skade geologiske dannelser, er der en konflikt indbygget i råstofindvinding og beskyttelse af geologien. Bebyggelse/terrænændringer. Bebyggelse med omfattede terrænregulering ændrer landskabets form, og bebyggelse kan medvirke til at sløre landskabet. Omvendt kan bebyggelse også medvirke til at fremhæve landskabsformer. Erosion. Erosion som følge af vejr, vind og vand er en naturlig geologisk proces der især er med til at friholde kystprofiler og skabe klitter samt blotlægge geologiske profiler i ådale mm. Værdisætning Statens kort over værdifulde geologiske områder er kategoriseret som: • Nationale geologiske interesseområder • Nationale kyster • GeoSite • Regionale interesse De geologiske værdifulde lokaliteter har både en forskningsmæssig, undervisningsmæssig og almen interesse og det er vigtigt at sikre et repræsentativt udvalg af lokaliteter fra de forskellige tidsaldre og dannelsesprocesser. De geologiske interesser går ikke på landskabelig skønhed, men på at landskabsformen viser spor efter de processer hvorunder landskabet opstod En del råstofindvindingsområder indgår i planen som kulturmiljøområder da de er udpeget som nationale industriminder. Se afsnit 8.5 om kulturmiljøer. Indsats Der er behov for opdatering og yderligere prioritering af de geologiske områder, især i relation til kommunens indsats mht. pleje, information og genopretning. Dette skal ske i tilknytning til Natur <strong>Bornholms</strong> informations- og formidlingsindsats og i relation til Bornholm som en unik geologisk national- og international studielokalitet. Opfyldning. Markante profiler mm kan ødelægges som studielokaliteter ved at råstofgrave fyldes op. Ved hensigtsmæssig efterbehandling kan dette undgås og råstofgravning kan bidrage til at skabe nye studielokaliteter. Sløring. Bevoksning kan sløre geologiske lokaliteter. Sløring kan minimeres ved at undlade at tilføre „voksemedium“ eller tilplantning og/eller ved aktiv pleje af lokaliteterne. 118
Page 1 and 2:
Kommuneplan 2009 Del 1 Mål og retn
Page 3 and 4:
Titel: Kommuneplan 2009, del 1 Udgi
Page 6 and 7:
Indhold Forord 3 Visioner for Bornh
Page 8 and 9:
gøres til udgangspunkt for bosætn
Page 10 and 11:
Netop på det tidspunkt begyndte pr
Page 12 and 13:
Figur 1.1.5 Befolkning
Page 14 and 15:
Det bornholmske arbejdsmarked er s
Page 16 and 17:
Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm Byzone
Page 18 and 19:
Byudvikling Der udlægges byudvikli
Page 20 and 21:
19 Intet vindue E BL BL BL BL BL BL
Page 22 and 23:
21 B B E BL BL BL BL BL BL BL BL BL
Page 24 and 25:
En del boligbyerne har ingen daglig
Page 26 and 27:
Vurdering af arealudlæg Der har si
Page 28 and 29:
2.3 Landdistriktspolitik Målsætni
Page 30 and 31:
3.1 Børnepasning Målsætning I sa
Page 32 and 33:
Småbørn, 2003-2020, indeks: 2009
Page 34 and 35:
Den nationale tilbudsportal og den
Page 36 and 37:
Figur 3.3.1 Skoler
Page 38 and 39:
Ansvaret for planlægning, tilrette
Page 40 and 41:
Den regionalpolitiske indflydelse p
Page 42 and 43:
3.5 Handicappede Målsætning Kommu
Page 44 and 45:
3.6 Ældre Målsætning Kommunalbes
Page 46 and 47:
Ældre, 2003-2020, indeks, 2009 = 1
Page 48 and 49:
har flest kroniske sygdomme, dvs. d
Page 50 and 51:
Indsatser på kulturområdet planl
Page 52 and 53:
3.9 Idræt og fritid Målsætning D
Page 54 and 55:
Figur 3.9.1 Idrætsanlæg
Page 56 and 57:
Støttede boliger: Regionskommunens
Page 58 and 59:
Arealreservationer til boligudvikli
Page 60 and 61:
Bornholm - f.eks. workshops, udstil
Page 62 and 63:
4.3 Kommunale bygninger Målsætnin
Page 64 and 65:
4.4 Landzoneadministration Målsæt
Page 66 and 67:
det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Ve
Page 68 and 69: Cykelvej Cykelveje Det bornholmske
Page 70 and 71: 5.2 Havne Målsætning Der skal ska
Page 72 and 73: Redegørelse Der er i alt 27 havne
Page 74 and 75: 6.0 Erhverv Målsætning Det er kom
Page 76 and 77: Erhvervsstrukturen på Bornholm Bor
Page 78 and 79: Turistovernatninger i antal og % Å
Page 80 and 81: Figur 6.1 Turisme Sommerhusområde
Page 82 and 83: Figur 6.2.2 Butiksområder Butiksom
Page 84 and 85: Redegørelse Udviklingen i detailha
Page 86 and 87: hold for både køretøjer og andre
Page 88 and 89: 6.3 Landbrug Målsætning Dyrknings
Page 90 and 91: Bufferzoner Nitratklasse 1 Nitratf
Page 92 and 93: 6.4 Skovdrift Målsætning Driften
Page 94 and 95: 6.5 Råstofindvinding I 2007 overgi
Page 96 and 97: Sand, grus og sten afsættes typisk
Page 98 and 99: 7.1 Hoteller, feriecentre og vandre
Page 100 and 101: Redegørelse Ifølge Danmarks Stati
Page 102 and 103: På arealerne ved Madsebakke i Alli
Page 104 and 105: Campingpladser Godkendt pr. august
Page 106 and 107: 7.5 Rekreative områder og frilufts
Page 108 and 109: Der er udarbejdet skiltekoncept for
Page 110 and 111: Sikring af biologisk mangfoldighed
Page 112 and 113: å der og økologiske forbindelser,
Page 114 and 115: Lavbundsområder Lavbundsområder u
Page 116 and 117: 8.3 Kystnærhedszone Målsætning K
Page 120 and 121: 8.4.1 Geologiske interesser 3 2 1 N
Page 122 and 123: • Havneundersøgelse • Fortidsm
Page 124 and 125: Figur 8.5.1 Kulturmiljøer Kulturmi
Page 126 and 127: Intet vindue Arnager Bølshavn - Yp
Page 128 and 129: Nærområder Ud over ovenstående r
Page 130 and 131: taloprensning på Bornholm af samtl
Page 132 and 133: 9.2 Vandløb, søer og kystvande Ve
Page 134 and 135: 9.3 Klima Målsætning Kommunalbest
Page 136 and 137: B A Andre støjende anlæg Der fast
Page 138 and 139: A B Figur 9.4.2 Miljøtekniske anl
Page 140 and 141: Redegørelse Nye erhvervsvirksomhed
Page 142 and 143: Bofa’s affaldsbehandlingscenter C
Page 144 and 145: • fastholde og udvikle affaldshå
Page 146 and 147: og som har fast bopæl i en afstand
Page 148 and 149: 10.1 Energiforsyning Målsætning B
Page 150 and 151: Bornholm energiforbrug fordelt på
Page 152 and 153: 10.2 Vandforsyning Målsætning Bor
Page 154 and 155: Vandindvindingen til vandværker fa
Page 156 and 157: 10.3 Spildevand Målsætning Der sk
Page 158 and 159: 10.4 Varmeforsyning Målsætning Ko
Page 160 and 161: Figur 10.4.2 Varmeplan
show all

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?