Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Redegørelse
Udviklingen i detailhandlen går i retning af stadig færre
og større butikker. Som følge af denne udvikling vedtog
Folketinget i 1997 nogle væsentlige ændringer i Planloven
med henblik på en styring af udviklingen for detailhandel,
som senest er revideret og strammet op med
ændringer i 2007.
Planlovens bestemmelser om detailhandel
Planlovens kap. 2d og kap. 4, fastsætter regler for hvordan
kommunerne skal planlægge mht. detailhandel.
I kommuneplanlægningen skal planlægges for:
• at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore
byer samt i de enkelte bydele i de større byer
• at sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der
er god tilgængelighed for alle trafikarter samt
• at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur,
hvor transportafstandene i forbindelse
med indkøb er begrænsede.
Arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af
byen. Nye udlæg og ændring af eksisterende udlæg kan
kun afgrænses efter en statistisk metode, fastlagt af ministeriet,
der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og
koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker,
kulturtilbud og privat og offentlig service. Afgrænsningsmodellens
anvendelse gælder dog kun for
byer med mere end 5000 m 2 butiksareal (Rønne, Nexø,
Aakirkeby og Allinge).
Tidligere kommuneplanlagte butiksområder kan dog
opretholdes.
Uden for de centrale bydele kan der kun udlægges:
• arealer til butiksformål, der alene skal betjene en begrænset
del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde
eller lignende
• placeres enkeltstående butikker der alene tjener til lokalområdets
daglige forsyning
• arealer til butikker, som alene forhandler særligt
pladskrævende varegrupper
• arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i
tilknytning til en virksomheds produktionslokaler og
• arealer i tilknytning til tankstationer, togstationer,
lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og
lign.
Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper,
omfatter kun følgende varegrupper: Biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,
byggematerialer, grus, sten, og betonvarer, samt møbler. I
butikker der forhandler tømmer og byggematerialer, kan
der etableres et særligt afsnit med varer som ikke er særligt
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med
tømmer og byggematerialer. Butiksarealet til dette formål
må maksimalt være 2000 m 2 (jf. planlovens § 5n).
Loven indeholder også bestemmelser vedr. butikkers
maksimale størrelse (dagligvareforretninger maks. 3500
m 2 og udvalgsvareforretninger maks. 2000 m 2 , og butikker
til et lokalområdes forsyning maks. 1000 m 2 ).
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for arealudlæg
til butiksformål i overensstemmelse med de
nævnte bestemmelser.
Detailhandelssituationen på Bornholm
Gennem de seneste årtier er der sket en gradvis centralisering
inden for detailhandlen.
Der er især kommet større dagligvarebutikker i de største
byer, mens mindre butikker er lukket, især i de mindre
byer. Denne udvikling udgør en generel tendens og
vedrører både dagligvare og udvalgsvarebutikker.
Af figur 6.2.5 fremgår de detailhandelsoplande der findes
i dag hvoraf det fremgår hvilke oplande de enkelte
byområder normalt betjener (der er tale om principper,
idet arbejdsstedpendling, ændrede transportmuligheder
og ændrede indkøbsvaner i dag har ændret betydningen
af de fysiske afstande der er mellem hjem og butikslokalisering).
Trods opstramningen i planloven forventes centraliseringen
at fortsætte i et vist omfang. Opretholdelse af detailhandelsbutikker
i mindre lokalsamfund forudsætter
først og fremmest, at borgerne benytter de lokale butikker.
Men tendensen er at forbrugerne primært handler
de steder hvor udbuddet er størst og priserne billigst.
Til gengæld har lovgivningen sikret at nye butikker primært
koncentreres i byernes centre.
På Bornholm er denne tendensen lige så åbenbar som
andre steder, selvom virkningen kan siges at være relativt
begrænset, fordi der sjældent er særlig langt til et
større byområde på Bornholm.
Omvendt findes der ikke et vareudbud eller en varekoncentration
som man f.eks. kender det i hovedstadsområdet.
Det sidste øger presset for, at der fortsat kan ske
en vis udbygning med butikker som kan sikre et bedre
vareudbud.
83