Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Det betyder i praksis, at udbredelsesområder og bestandsstørrelser
skal være stabile eller i fremgang. Dette
sikres gennem kommunale handleplaner for Natura
2000-områder på land. Handleplanerne udarbejdes
på baggrund af statens mål for naturtilstanden i Natura
2000-områderne i de statslige naturplaner.
Indtil de endelige handleplaner for Natura 2000-områderne
er udarbejdet, sker administrationen efter den
eksisterende lovgivning og efter retningslinjer i „bekendtgørelse
om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter“.
De arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-områderne, beskyttes ved, at der
ikke gives tilladelser, dispensationer og godkendelser til
aktiviteter, der kan forringe deres bevaringstilstand. En
række af arterne overvåges i forbindelse med naturovervågningsprogrammet
NOVANA. Regionskommunens
naturdatabase bruges til håndtering af data om arterne.
Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en
streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, som
omfattes af direktivets bilag IV. Eksempelvis er der forbud
mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og
rasteområder. Se retningslinje.
For aktiviteter, der ikke kræver de i retningslinjerne
nævnte tilladelser mm, skal der ske en forudgående
anmeldelse til regionskommunen eller Skov- og Naturstyrelsen,
så disse kan vurdere, om det anmeldte har
negative konsekvenser for Natura 2000-området.
Økologiske forbindelser
I takt med intensiveringen af landbruget er der i stort
omfang nedlagt øko logiske forbindelser som levende
hegn, diger, søer og småbevoksninger.
De økologiske forbindelser er af essentiel betydning for
planter og dyrs spredning i landskabet. Gode spredningsmuligheder
er således en forudsætning for mange
arters overle velse. På den baggrund er der et stort behov
for at mindske og afhjælpe eksisterende barrierer, modvirke
dannelsen af nye barrierer og be vare de økolo giske
forbindelser, der er tilbage.
Regionskommunen vurderer eksempelvis i forbindelse
med nye vejeanlæg behovet for etablering af faunapassager
for at sikre dyrelivets frie færden.
Levende hegn er ikke beskyttet mod ændringer i tilstanden
på linje med sten- og jorddiger og be skyttede
naturtyper. De skal dog så vidt muligt beva res pga. deres
værdi som økologisk forbindelse og levested for små
pattedyr, fugle og insekter.
Sten- og jorddiger har en samlet længde på ca. 590 km
og udgør sammen med søer og andre beskyttede naturtyper
en betragtelig del af de økologiske forbindelser.
Den vejledende registrering af sten- og jorddigerne revideres
løbende i planperioden.
Vej- og grøftekanter, med et samlet areal på ca. 500
ha har en stor betydning som økologiske forbindelser. I
regionskommunen er der vedtaget en plan for bevarelse
og pleje af vej- og grøftekanter. I planen søges de trafikale
sikkerhedshensyn forenet med hensynet til insekter,
fugle, padder og planter i forbindelse med slåning af
vej- og grøftekanter.
Regeringen har afsat tilskudsmidler til at indgå aftaler
om braklagte randzoner omkring beskyttede vandløb
og søer, for at mindske udledning af stoffer til
vand miljøet og styrke de økologiske forbindelser. Regionskommunen
vil udbrede kendskabet til denne ordning,
for at styrke de økologiske forbindelser. Direktoratet
for FødevareErhverv administrerer ordningen.
Interesseområder for naturbeskyttelse
Interesseområder for Naturbeskyttelse består af sammenhængende
værdifulde naturområder, geologiske
interesser og økologiske forbindelser, inden for hvilke
der er registreret værdifulde landskabelige og geologiske,
naturbeskyttelsesmæssige interesser, samt de særlige
kystområder.
I det bornholmske landskab findes mange naturgivne
forbindelser mellem de større naturområder, så som
småskove, vådområder, enge, klippeløkker, skrænter,
lunde, krat og levende hegn. Bornholm er karakteriseret
ved de nordøst-sydvest orienterede sprækkedale og
de mange vandløb, der er knyttet til disse dale.
Områderne har stor betydning for opretholdelsen af et
rigt og varieret dyre- og planteliv, således at arterne kan
spredes og leve her, og har desuden betydning for de rekreative
interesser, ved at de danner grønne rekreative
bælter ved byerne, og kan anvendes til rekreative stier
mellem de større naturområder og mellem by og land.
De økologiske forbindelser søges styrket ved en samlet
prioritering af projekter, som medvirker til at udbygge
nettet, dvs. naturpleje- og naturgenop retningsprojekter
samt støtte til miljøvenlig jord brugsforanstaltninger.
Herudover udpeges og kortlægges poten tielle naturom-
110