Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

More documents

Recommendations

Info

10.3 Spildevand Målsætning Der skal sikres en fortsat miljømæssigt forsvarlig og stabil rensning og afledning af spildevandet fra by- og landområderne. Lugtgener, støjgener og risikoen for smitte fra uhygiejniske forhold ved håndteringen af spildevandet skal minimeres. Retningslinjer Håndteringen af alt spildevand skal ske på en sådan måde, at gældende målsætninger for overfladevand og grundvand samt hygiejniske hensyn ikke tilsidesættes. Områder med offentlig kloak er reguleret i henhold til: • Gældende lovgivning på området. • Regionskommunes spildevandsplan 2005-2012 med senere tillæg. • Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakforsyning. Områder uden offentlig kloak er reguleret i forhold til: • Gældende lovgivning på området. • Regionskommunes spildevandsplan 2005-2012. • Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakforsyning. • Regulativ for kontrol og tømning af septiktanke (bundfældningstanke) i regionskommunen. • Gældende vandplaner For Den offentlige behandling af spildevand gælder • I den daglige drift og ved anlægsarbejder skal der udvises miljøbevidsthed. • Borgere og brugere inddrages i videst muligt omfang i grundlaget for regionskommunens beslutninger på forsyningsområdet. • Den langsigtede styring sikres gennem opgørelse og afskrivning af anlægsaktiver, så den i forsyningsledninger og øvrige anlæg investerede kapital til enhver tid opretholdes. • Gennem optimal økonomisk styring skal brugerne sikres stabile og rimelige takster. Redegørelse Spildevandet på Bornholm kommer fra ca. 21.800 ejendomme. Af alle øens ejendomme er ca. 16.100 tilsluttet offentlig kloak. Spildevandet fra disse ejendomme ledes via offentligt ledningsnet til et af de 11 kommunale renseanlæg. Samlet bliver der årligt renset ca. 6,5 mio. m 3 spildevand på de 11 renseanlæg. Øens ca. 5.700 øvrige ejendomme er uden offentlig kloak, men har privat rensning og er omfattet af tømningsordningen. Myndighedsbeslutninger vedrørende spildevandsforhold er placeret hos Teknik & Miljø, mens den praktiske gennemførelse af spildevandsplanlægningen m.v. ligger hos Bornholms Forsyning A/S. Omlægning af de offentlige kloaksystemer Inden 2012 er det hensigten, at alt spildevand, der renses på de kommunale renseanlæg, skal renses ved biologisk og kemisk behandling. Det betyder, at 5 kommunale renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet samles og renses på de resterende 6 anlæg. Herved opnås, foruden en bedre rensning af spildevandet, en økonomisk fordel, dels på grund af rationaliseringsfordele, dels for- di forskellige miljøafgifter til staten afregnes efter spildevandets forureningsindhold. Spildevandsanlæg er vist på kortbilag 1. Vedligeholdelse og renovering af kloaksystemer Bornholms Regionskommune satser på en strategisk og bæredygtig indsats i forbindelse med vedligeholdelse og renovering af kloaksystemerne. Der udarbejdes specifikke handlingsplaner for hvert område, således at det sikres, at der sker en løbende fornyelse af kloaksystemerne med henblik på at hindre indsivning af grundvand og overfladevand fra utætte regnvandsledninger, udsivning af spildevand, udbredelse af rotter, underminering af veje, oversvømmelser, usundt arbejdsmiljø og uhensigtsmæssige regnvandsbetingede udledninger. I takt med at renoveringen af kloakanlæggene skrider frem, tilpasses anlæggene i videst mulig omfang til omgivelserne. Bække, åer og søer frilægges igen, i det omfang det er muligt. Nødoverløb føres til havledninger, og gamle ubenyttede spildevandsudløb fjernes. 155
Klimaændringer Regnvejr påvirker i større eller mindre grad afløbssystemerne. Store regnmængder kan give oversvømmelser af kældre og opstuvninger i hovedledningerne, hvorved nødoverløb træder i funktion. Tendensen de senere år har været, at intensiteten, hvormed regn falder, er blevet større. I fremtiden skal afløbssystemerne derfor opbygges under hensyntagen til den øgede intensitet. Det er dog ikke praktisk muligt at garantere, at der ved regnvejr ikke sker kælderoversvømmelser. På baggrund af kendskabet til historiske data om regnvejr søges afløbssystemerne opbygget, således at udsatte kældre højst trues af oversvømmelse gennemsnitligt hvert 2. år. Ejeren af en ejendom har derfor selv et ansvar for at sikre sig mod oversvømmelse af kælderen. Flere steder på afløbssystemerne er der etableret overløb således, at urenset spildevand opblandet med regnvand løber direkte ud til vandløb, søer eller kystvande., når det regner så meget, at hovedledninger, pumpestationer og renseanlæg ikke kan aftage de store vandmængder. Spildevandsmængderne, der udledes til vandløb, søer eller kystvande, søges reduceret, bl.a. med forsinkelsesbassiner og ved omlægning og fornyelse af afløbssystemerne. Fra gammel tid indgår flere naturlige grøfter, markdræn og bække i kloaksystemerne. Det har høj prioritet at afskære disse uvedkommende vandmængder fra kloakkerne, da de belaster ledninger og renseanlæg og giver forøgede eludgifter til pumpestationer m.v. Med henblik på at mindske regnvandets uheldige påvirkninger af kloaksystemerne tilstræbes det i øget omfang at separere tagvand og andet overfladevand fra det egentlige spildevand og integrere bortskaffelsen i de bebyggede områder f.eks. ved lokal nedsivning i faskiner eller ved etablering af småsøer og bække. deses og sådan, at gode hygiejniske forhold opretholdes med henblik på sikring af, at uvedkommende ikke kan pådrage sig smitte fra sygdomskim i spildevandet. Standardløsningen for enkeltejendomme i det åbne land er nedsivning af spildevandet. Nærliggende vandforsyningsboringer og brønde samt højtliggende klippe, meget lerede jorder eller højtstående grundvand kan dog hindre denne løsning. Spildevandet må derfor i sådanne tilfælde afledes til overfladerecipient eller til afløbsfri anlæg. Ved afledning til overfladevande skal spildevandet som minimum renses mekanisk. Ved nye tilladelser til spildevandsafledning til grøfter og vandløb stilles normalt krav om godkendt 3-kammertank, eventuelt suppleret med yderligere rensning, hvis recipientforholdene tilsiger det. Alternativt kan der efter konkret vurdering i det enkelte tilfælde anvendes minibiologiske anlæg, rodzoneanlæg, pileanlæg eller lignende. For større private anlæg uden for de offentlige kloakoplande kan der efter konkret vurdering blive stillet krav om videregående rensning f.eks. i form af minibiologisk anlæg, sandfilteranlæg eller tilsvarende. Der gives ikke tilladelse til direkte udledning af mekanisk renset spildevand til søer samt til åbne vandløb og større rørlagte vandløb mindre end 500 m opstrøms søer. Industrispildevand Industrien på Bornholm er de fleste steder beliggende i kloakerede områder og afleder processpildevand m.v. til offentlig kloak. Separat udledning af industrispildevand forekommer kun et enkelt sted, Bornholms Andelsmejeri i Klemensker, hvor spildevandet renses mekanisk, biologisk og kemisk inden udledning til Muleby Å. Kloakrotter Rotter kan ødelægge afløbssystemerne og bringer ofte smitte med sig. Regionskommunen går ind i en aktiv bekæmpelse af rotter i de offentlige kloaksystemer. Det er målet, at enhver bruger, der er tilsluttet kloaknettet, på sigt skal være sikret mod indtrængen af rotter fra det offentlige system. Midlet er etablering af rottespærrer eller andre former for hindringer for rotternes frie færden efterhånden som systemerne renoveres. Privat rensning af spildevandet Håndteringen af spildevandet i det åbne land skal foregå på en sådan måde, at hensynet til vandmiljøet tilgo- 156
Page 1 and 2:
Kommuneplan 2009 Del 1 Mål og retn
Page 3 and 4:
Titel: Kommuneplan 2009, del 1 Udgi
Page 6 and 7:
Indhold Forord 3 Visioner for Bornh
Page 8 and 9:
gøres til udgangspunkt for bosætn
Page 10 and 11:
Netop på det tidspunkt begyndte pr
Page 12 and 13:
Figur 1.1.5 Befolkning
Page 14 and 15:
Det bornholmske arbejdsmarked er s
Page 16 and 17:
Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm Byzone
Page 18 and 19:
Byudvikling Der udlægges byudvikli
Page 20 and 21:
19 Intet vindue E BL BL BL BL BL BL
Page 22 and 23:
21 B B E BL BL BL BL BL BL BL BL BL
Page 24 and 25:
En del boligbyerne har ingen daglig
Page 26 and 27:
Vurdering af arealudlæg Der har si
Page 28 and 29:
2.3 Landdistriktspolitik Målsætni
Page 30 and 31:
3.1 Børnepasning Målsætning I sa
Page 32 and 33:
Småbørn, 2003-2020, indeks: 2009
Page 34 and 35:
Den nationale tilbudsportal og den
Page 36 and 37:
Figur 3.3.1 Skoler
Page 38 and 39:
Ansvaret for planlægning, tilrette
Page 40 and 41:
Den regionalpolitiske indflydelse p
Page 42 and 43:
3.5 Handicappede Målsætning Kommu
Page 44 and 45:
3.6 Ældre Målsætning Kommunalbes
Page 46 and 47:
Ældre, 2003-2020, indeks, 2009 = 1
Page 48 and 49:
har flest kroniske sygdomme, dvs. d
Page 50 and 51:
Indsatser på kulturområdet planl
Page 52 and 53:
3.9 Idræt og fritid Målsætning D
Page 54 and 55:
Figur 3.9.1 Idrætsanlæg
Page 56 and 57:
Støttede boliger: Regionskommunens
Page 58 and 59:
Arealreservationer til boligudvikli
Page 60 and 61:
Bornholm - f.eks. workshops, udstil
Page 62 and 63:
4.3 Kommunale bygninger Målsætnin
Page 64 and 65:
4.4 Landzoneadministration Målsæt
Page 66 and 67:
det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Ve
Page 68 and 69:
Cykelvej Cykelveje Det bornholmske
Page 70 and 71:
5.2 Havne Målsætning Der skal ska
Page 72 and 73:
Redegørelse Der er i alt 27 havne
Page 74 and 75:
6.0 Erhverv Målsætning Det er kom
Page 76 and 77:
Erhvervsstrukturen på Bornholm Bor
Page 78 and 79:
Turistovernatninger i antal og % Å
Page 80 and 81:
Figur 6.1 Turisme Sommerhusområde
Page 82 and 83:
Figur 6.2.2 Butiksområder Butiksom
Page 84 and 85:
Redegørelse Udviklingen i detailha
Page 86 and 87:
hold for både køretøjer og andre
Page 88 and 89:
6.3 Landbrug Målsætning Dyrknings
Page 90 and 91:
Bufferzoner Nitratklasse 1 Nitratf
Page 92 and 93:
6.4 Skovdrift Målsætning Driften
Page 94 and 95:
6.5 Råstofindvinding I 2007 overgi
Page 96 and 97:
Sand, grus og sten afsættes typisk
Page 98 and 99:
7.1 Hoteller, feriecentre og vandre
Page 100 and 101:
Redegørelse Ifølge Danmarks Stati
Page 102 and 103:
På arealerne ved Madsebakke i Alli
Page 104 and 105:
Campingpladser Godkendt pr. august
Page 106 and 107: 7.5 Rekreative områder og frilufts
Page 108 and 109: Der er udarbejdet skiltekoncept for
Page 110 and 111: Sikring af biologisk mangfoldighed
Page 112 and 113: å der og økologiske forbindelser,
Page 114 and 115: Lavbundsområder Lavbundsområder u
Page 116 and 117: 8.3 Kystnærhedszone Målsætning K
Page 118 and 119: 8.4 Geologiske interesser Målsætn
Page 120 and 121: 8.4.1 Geologiske interesser 3 2 1 N
Page 122 and 123: • Havneundersøgelse • Fortidsm
Page 124 and 125: Figur 8.5.1 Kulturmiljøer Kulturmi
Page 126 and 127: Intet vindue Arnager Bølshavn - Yp
Page 128 and 129: Nærområder Ud over ovenstående r
Page 130 and 131: taloprensning på Bornholm af samtl
Page 132 and 133: 9.2 Vandløb, søer og kystvande Ve
Page 134 and 135: 9.3 Klima Målsætning Kommunalbest
Page 136 and 137: B A Andre støjende anlæg Der fast
Page 138 and 139: A B Figur 9.4.2 Miljøtekniske anl
Page 140 and 141: Redegørelse Nye erhvervsvirksomhed
Page 142 and 143: Bofa’s affaldsbehandlingscenter C
Page 144 and 145: • fastholde og udvikle affaldshå
Page 146 and 147: og som har fast bopæl i en afstand
Page 148 and 149: 10.1 Energiforsyning Målsætning B
Page 150 and 151: Bornholm energiforbrug fordelt på
Page 152 and 153: 10.2 Vandforsyning Målsætning Bor
Page 154 and 155: Vandindvindingen til vandværker fa
Page 158 and 159: 10.4 Varmeforsyning Målsætning Ko
Page 160 and 161: Figur 10.4.2 Varmeplan
show all

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?