Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Sikring af biologisk mangfoldighed
Den biologiske mangfoldighed sikres ved at:
• bremse tilbagegangen af arter og na turområ der,
• mindske konkurrencen fra invasive arter,
• genoprette værdifulde naturtyper, og
• vurdere konsekvenserne før evt. tilladelser til udsætning
af fremmede arter gives,
• registrering af § 3 områder.
Arter på EU’s naturbeskyttelsesdirektiver
Regionskommunen skal administrere således, at ansøgte
aktiviteter/ændringer ikke beskadiger eller ødelægger
yngle-, raste- og levesteder for dyre- og plantearter, opført
på EF-habitatdirektivets bilag II og bilag IV samt
EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bi lag I.
Arter på rød- og gullister
Regionskommunen skal i sin administration tage hen syn
til arter opført på de såkaldte rød- og gul lister, således at
arterne bevares eller får mulighed for at genetablere sig.
Biotopbeskyttelse
Ved administration af planloven skal det tilstræbes, at
større byggerier og tekniske anlæg placeres således, at
de ikke forringer de økologiske forbindelser mellem de
større naturområder.
Levende hegn, småbiotoper o. lign., der ikke allerede er
beskyttet mod tilstandsændringer i henhold naturbeskyttelsesloven
og museumsloven, skal så vidt muligt
beskyttes og bevares.
Redegørelse
Bornholms natur er enestående. På øens 588 km² er de
fleste af Skandinaviens naturtyper repræsenteret, bl.a.
klipper, klinter, skærgård, sandstrand, klitter, naturskove,
løv- og nåleskov, enge, overdrev, søer, damme og
moser m.m.
Der er 344 fredede områder på i alt 4.334 ha (heraf 154
ha på havet). Hovedparten af fredningernes formål er
naturbeskyttelse.
De større sammenhængende naturområder er rester af
det gamle højlyngsområde, der ligger i en bræmme fra
nord til sydøst på øen, og omfatter Hammerknuden,
Rutsker og Rø Plantage, Almindingen, Bodilsker- og
Poulsker plantage, Ølene og Paradisbakkerne, og kystlandskabet
der afbrydes af byer, sommerhusområder og
havne.
Naturområderne midt på øen og kystområderne „bindes
sammen“ af mange småskove og mindre halvkulturarealer
som enge og klippeløkker, levende hegn, diger,
damme, søer og vandløb.
Vandløbene på Nordbornholm ligger i sprækkedalene
og nogle af disse er det mest uberørte og oprindelige
natur, der findes på øen. Vandløbene på Sydbornholm
snor sig gennem landbrugslandskab og blotter værdifulde
geologiske lag.
Særlige naturområder
De særlige naturområder består af Natura 2000-områder,
fredskovsarealer, fredede områder, vildtreservater,
beskyttede § 3-naturtyper som overdrev, heder, ferske
enge, strandenge, moser og søer samt strandbeskyttelseszonen.
Herudover rummer de særlige naturområder
også geologiske interesser, se fig. 8.4.1. Alle disse områder
er beskyttet efter skovloven og naturbeskyttelsesloven.
I 1995 blev der gennemført en vejledende registrering
af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens
§ 3. Der er igangsat en løbende revision af § 3-registreringen
som en del af projektet „Naturplanlægning på
Bornholm“.
Natura 2000-områder
I EU er der på grundlag af EU’s naturdirektiver udpeget
internationale naturbeskyttelsesområder – Natura
2000-områder. De danner tilsammen et europæisk
økologisk netværk af beskyttede naturområder. På
Bornholm omfatter Natura 2000-områderne 8.390 ha
på land og 1.979 ha marine områder.
Der findes to typer Natura 2000-områder på øen:
• EF-fuglebeskyttelsesområderne, der indeholder ynglefugle,
som er sjældne, truede eller følsomme over
for ændringer i levesteder og/eller trækfugle, der opholder
sig i området i internationalt betydende antal.
• EF-habitatområderne, der er udlagt for at beskytte
naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning
inden for EU.
Der er stort sammenfald mellem de to typer Natura
2000-områder.
Den overordnede målsætning for Natura 2000-områderne
er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus
for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne
er udpeget for, og dermed leve op til Danmarks
forpligtelser efter EF-fuglebeskyttelses direktivet og EFhabitatdirektivet.
109